1 point fra StigaDivisionen

Vores bedste herrehold spillede lørdag 2 kampe i 1. division. Det gjaldt endnu en gang vigtige point i kampen om oprykning til StigaDivisionen.
Holdet er pt ramt af en skades- og afbudsliste, som bestemt ikke er hyggelæsning. Derfor er det godt, at Jacob Reuther, der startede sæsonen som serie 1 spiller, har fundet tilbage på førsteholdet og gjort sig gældende med flere gode sejre. Tomasz Akier lev lånt fra 2.holdet, Peter Harslund blev lånt fra serie 1 holdet, som for nyligt sikrede oprykning til Østserien. Faktisk var unge Daniel Simonsen eneste faste mand på holdet denne lørdag, hvor kampene blev spillet på Kalbyrisskolen i Næstved.

Tomasz Akier gør klar til kampen mod Virum

vs Virum

Med 2 sejre over Martin Buch Andersen og tidligere HGI’er Aron Skat Wenzell blev Daniel førstemand i kampen. Hans sejre blev fulgt op af Peter Harslund, der vandt over Brian Nielsen, og Jacob Reuther der vandt over Aron. De 4 sejre rakte til uafgjort 4-4 og et vigtigt point i topstriden

vs Roskilde

Allan Bentsen spiller i 1. division! Nej – det er ikke fordi Bentsen ikke kan følge med i StigaDivisionen… Det kan han godt! Men Roskilde har brug for point, for at lægge afstand til bundholdene i rækken. Derfor stillede Roskilde op i forstærket opstilling med  Leonids Maslovs, Anton Christopher Jensen, Jonathan Kofoed Hansen og altså Allan Bentsen. Det hold var en tand for stærkt for reserverne fra Hillerød.
Kun Simonsen og Reuther kom på tavlen med hver en sejr over Anton Christopher Jensen. Men men men – flot af begge de herrer, som pressede Bentsen ud i hhv. 4 og 5 sæt.
Samlet blev det til et 2-5 nederlag mod Roskilde.
Facit for lørdagens kampe blev 1 point. Et meget vigtigt point. Det betyder nemlig, at vi med 4 spillerunder tilbage, er 7 point foran det næste hold, der har ret til at rykke op – Herlev.

Vi krydser fingre for, at skades- og afbudslisten afkortes inden de næste runder, hvor vi møder B75 og Vestegnen i Grøndal Multicenter (Brønshøj) den 8. april.
Tak til reserverne, der bidrog til det ene point. Det er en stor fordel, at kunne trække på så stærke folk fra 2. og 4. holdet.
DHL er hovedsponsor for HGI Hillerød Bordtennis

Nøgleord: , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.