ØM Ungdom med flot spil, godt humør og medaljer

ØM Ungdom i Tåstrup blev igen i år en mindeværdig og hyggelig weekend, og så blev det kun endnu bedre af en fin medaljehøst. Laura Schyberg brillerede og vandt 6 guldmedaljer ud af 6 mulige!
Kan man ønske sig en bedre fødselsdag end en fyldt med bordtennis? Nej vel, Spillerudvalg Ungdoms repræsentant Jeanette Mejer var ihvertfald på plads i hallerne hele weekenden, og fejrede sin fødselsdag der med en masse fine opdateringer og billeder til os andre – Tusind tak og hjertelig tillykke Jeanette!
Nedenfor beskriver Jeanette lidt af sine oplevelser fra weekenden, som hun bl.a. delte med ØM coach Nicolai de Voss, familien, og en masse glade spillere:
Flot spil og masser af godt humør ved årets ØM
Weekenden igennem har det været en absolut fornøjelse at se hvor godt sammenholdet er blandt spillerne på tværs af holdene. Der blev hygget, drillet, heppet og klappet til den store guldmedalje. Og guldmedaljer blev der vundet en del af i løbet af lørdagen. Lige præcis 5 af slagsen! Det var især i doublerne hvor der både blev vundet med rene Hillerød hold, og også hold hvor spillerne havde fundet makkere i andre klubber. Det førte til nogle sjove kampe hvor Hillerød spillerne mødte hinanden i flere rækker med både gode og sjove dueller til følge.
Der blev også vundet guld i 2 singlerækker idet både Laura og Kristoffer vandt deres rækker. Laura i pige A og Kristoffer i drenge B. Hillerød vandt ligeledes 2 sølv og 3 bronze på denne skønne lørdag. Det var ligeledes fedt at se af flere af vores spillere fra U1 og U2 (nybegyndere/let øvede) holdene også havde fundet vej til Tåstrup Hallerne. Det blev ikke til så mange sejre, men de viste masser af spillerglæde og iver og bidrog i høj grad til den gode stemning – fedt!
Igen søndag var der flere af vores yngre samt nyere spiller der prøvede kræfter med det at spille et større stævne/mesterskab. Alle gav den gas og kæmpede det bedste de kunne så stor tak og respekt for jeres indsats.
Søndagen forsatte med fede kampe, gode sejre og godt humør. Der blev igen vundet en del medaljer både i double og single. Laura gav den gas hele weekenden. Hun stillede op i 6 rækker og vandt guld i alle 6!

Laura Schyberg - HGI Hillerød Bordtennisklub - 6 guld - ØM Ungdom 2018

Lauras imponerende medaljehøst sammen med farmand Brians 3 medaljer


Hillerød GI endte på en flot 3. plads i kampen om klubpokalen, og selvom vi naturligvis altid gerne vil vinde, var det dejligt at se, at vore mange point ikke mindst skyldtes de mange sejre i diverse doubler. I en sport hvor der er fokus på den enkeltes indsats er det jo fantastisk, at så mange af vores spillere også er i stand til at give plads og rum til en anden spiller i en grad så det også fører til sejre. I doubler er det ikke nok at være god hvis man ikke kan samarbejde – det viste vores spillere i høj grad at de var i stand til.
Kristoffer Rasmussen-Rebecca Mejer-Alexander Mejer-Laura Schyberg-HGI HIllerød Bordtennisklub ØM Ungdom 2018
MEDALJER
Guld
JuniorMix: Laura Schyberg/Alexander Mejer
Junior Double: Daniel Simonsen/Emil Lynge (København BTK)
Drenge/pige mix: Laura Schyberg/Alexander Mejer
Dr. Double A: Alexander Mejer/Thorbjørn Mindedal Weichert (Hvidovre)
Yng. Pige A Double: Laura Schyberg/Rebecca Mejer
Pige double: Laura Schyberg/Ida Bønding Schøsler (København BTK)
Dame Junior Elite: Laura Schyberg
Pige Elite: Laura Schyberg
Drenge B: Kristoffer Rasmussen
Daniel Simonsen - HGI Hillerød Bordtennisklub - ØM Ungdom 2018

Daniel vandt Junior Elite double sammen med Emil Lynge


Kristoffer Rasmussen - Dominykas Samuolis - HGI Hillerød Bordtennisklub - ØM Ungdom 2018

Guld og Bronze i Drenge B


SølvBas
Pige double: Rebecca Mejer/Amalie Ipsen (Helsingør)
U 21 C: Bastian Smith-Sivertsen
Yng.dr. elite double: Albert Wolfsberg/ Oliver Berntsen (Hvidovre)
Bronze
Drenge/pige mix: Kristoffer Rasmussen/Rebecca Mejer
U 21 B double: Joachim Leth Simonsen/Bastian Smith-Sivertsen
Drenge B: Dominykas Samuolis
Yngre drenge Elite: Albert Wolfsberg

Albert fik bronze i Yngre Drenge elite


HGI Hillerød Bordtennisklub - semi ØM Ungdom 2018

Hillerød- og søskende opgør i semifinalen i drenge/pige mix. Laura og Alexander vandt


HGI Hillerød Bordtennisklub

Bastian og Joachim får en bronzemedalje i U21 B double


Den samlede resultatliste incl. regnskabet om klubpokalen kan ses HER.
HUSK at der er masser af stævnemuligheder i de kommende uger bl.a. Roskilde GP, Triton klubtur for U1/U2/Skævinges spillere, og ikke mindst Safir for eliten så der er noget for ALLE – tilmeld – tilmeld – tilmeld!
Se alle stævner HER.
AF: Jeanette Mejer / Louis de Voss.

You may also like...