2 x GULD til Alexander i Sverige
Alexander Sønderby Hansen, William Beck og Carl Carstensen Køngerskov var lørdag draget en tur til Sverige for at deltage i Höganäs Open 2015, og kom hjem med masser af metal.
Alle drengene stillede op i Pojke 11 og Pojke 12, Alexander for HGI Hillerød Bordtennis og William & Carl for deres svenske klub Skurups Btk. Höganäs Open er en del af det Skåns
ke Ungdoms Grand Prix hvor der er slutspil til foråret (et slutspil som tidligere har haft en dansk HGI vinder i P11, Nicolai de Voss).
I Pojke 11 klarede alle tre drenge det helt fantastisk og spillede sig frem til semifinalen hvor der jo desværre måtte skilles en fra. Her blev det William som trak det korteste strå i femsætskampen om finalepladsen mod Alexander. Carl klarede sig igennem den anden semifinale hvorefter det blev en ren dansk finale.
Finalen blev også velspillet og endte med 11-9 sejr i femte sæt til Alexander.
I Pojke 12 måtte Carl igen se sig slået i femte sæt, denne gang desværre allerede i 1/4 finalen hvor William stod som sejr herre. William kæmpede godt i semifinalen men blev besejret af Joel Nilsson fra Sjöbo Btk.
Joel stod Alexander så overfor i finalen og Alexander kæmpede alt hvad han kunne for at få sin anden Guldpokal med hjem. Finalen blev et drama hvor det gik op og ned, men Alexander strammede grebet om Joel og fik sejren hjem 15-13 i femte sæt. 🙂
Finalesejren i P12 var en meget flot præstation da Joel fører den samlede stilling i Skånes Ungdoms Grand Prix, så mon ikke vi ser vore drenge deltage i disse turneringer flere gange i denne sæson? William er p.t. bedst placerede dansker med en 6. plads i P12 stillingen.
Stillingen i Skånes Ungdoms Grand Prix kan følges via dette link.
Det blev således en udbytterig dag for vore tre spillere, 2 x Guld til Alexander, Sølv til Carl og 2 x Bronze til William.
Et stort tillykke med de fine resultater herfra.