Peter Greczula / Wen Jie Wang – Nye spillere

Vi er klar til en spændende sæson I elitedivisionen, hvor ambitionerne er medaljer, tilskuere rekord over en hel sæson samt mere underholdning for tilskuere og bordtennis I absolut top klasse. Efter sidste års kvartfinale er vores første hold blevet forstærket med yderligere 2 spillere. Wang Wen Jie er hentet fra… Continue reading

Elitedivisionskamp 22 og 23 September kl.14.00

På Lørdag og Søndag kl.14.00 skydes Elitedivisionen i bordtennis igang !
Så vi glæder os meget til at se netop dig, da det bliver noget helt specielt i år !
Derfor opfordres du kraftigt til at tage venner, familie, naboer og andet godt folk med for at støtte 1 holdet.
(Kom gerne i god tid, for at få en god plads)
Vi stiller op i stærkeste opstilling, med vores Hillerøds ”Kinesiske mur” Wang og Huang.
Der vil være gratis entree for alle og skulle det lykkes at vinde, byder kampsponsoren Brøckhouse på gratis øl efter kampen.
Der vil også være fine publikumspræmier til både voksne og børn.
Efter kampen vil det også være mulig for børn at spille nogle bolde imod vores kinesiske spillere Huang og Wang.
En typisk holdkamp tager imellem 1 og 1 ½ time, og der er garranti for seværdig bordtennis, når den bedste elitedivision i Danmark igennem tiderne skydes igang.
Første hjemmebane kamp er Lørdag d. 22 september kl. 14.00 i FrederiksborgCentret (1 sal) imod sidste års sølvvindere Virum.
Virum har op til denne sæson mistet deres unge junior landsholdspiller til den svenske elitedivision, men har så fået en svensk spiller i stedet.
Virum har været i kamp en gang i år, den tabte de knebent hjemme til oprykkerne fra Dragør 4-5
Og det er netop Dragør der gæster Hillerøds hjemmebane søndag d. 23 september kl.14.00. Dragørs absolutte profil er den svenske elitedivisions spiller Cyprian Asamoah, som i sine ungdoms år spillede lige op med Michael Maze.
Se kampplakat på : http://www.hgibordtennis.dk/uploads/docs/Kampplakat%2021%20og%2022%20September%202007.pdf
Se artikel i Hillerød posten :
http://www.hgibordtennis.dk/uploads/docs/Må;let%20er%20medaljer%20HIP190907.jpg
Optakt :
Hillerød G.I Bordtennis er klar til en spændende sæson I elitedivisionen, hvor ambitionerne er medaljer, tilskuere rekord over en hel sæson samt mere underholdning for tilskuere og bordtennis I absolut top klasse.
Efter sidste års kvartfinale er holdet blevet forstærket med yderligere 2 spillere.
Wang Wen Jie er hentet fra Esbjerg og udgør nu ”Hillerøds kinesiske mur” sammen med Hillerøds 1. mand den 21 årige Huang Hou Yu. En imponerende 1 par kryds, som altid er leverings dygtig i underholdende bordtennis.
Ny i klubben er også en rutineret herre fra Sverige, ved navn Peter Greczula. Peter vil med en alder på 41 år, udgøre rutine i de vigtige slutspils kampe. Han er 3 gange blevet svensk mester for hold, har vundet bronze ved de Svenske Mesterskaber, vundet ungdoms EM for hold, og så er han den spiller i Danmark som kan prale af at have vundet flest gange over legenden Jan Ove Waldner.
Udover disse 3 spillere, er holdet intakt fra sidste år. Så der vil være kamp om pladserne.
De 2 unge junior talenter, junior landshold spilleren Henrik Laxby og den svenske komet Henrik Åkesson er stadigvæk på vej frem. Og de 2 rutinerede Martin Christensen og svenske Kristian Henningsson vil også være i spil om pladserne.
Holdleder Thomas Jensen udtaler om holdet og om elitedivisionen i denne sæson :
”Udover vores store ungdomsarbejde har valgt i år også at satse på vores Elitedivisions hold, ved at iværksætte ”Projekt Guldhold”. Og vi har fået sammensat et meget stærkt hold og bred trup, så jeg mener vi er særdeles godt rustet for den nye sæson. Det uheldige for os er så, at næsten samtlige andre hold også har valgt at opruste til denne sæson. Dette betyder at vi år nok har den stærkeste Elitedivisions nogensinde i Danmark !. Udover vores profiler har andre klubber hentet forstærkning. Roskilde holdet BTK61 har fået tilgang af forrige års 3 dobbelte Danmarksmester og EM helt Allan Bentsen, samt nuværende landshold spiller Christian Larsen. Køge bugt har forstærket sig med 2 meget stærke svenske spillere, som sidste år spillede proffesionelt i Tyskland. Og selv de 2 oprykkere Dragør og OB, har været i det sverige og hentet forstærkning. Der er lagt op til en yderst spændende sæson, hvor ingen kan vide sig sikker. Men en ting er dog sikkert, er man bare lidt bordtennis interesseret kan man ikke forlange bedre bordtennis på dansk grund i løbet af sæsonen. ”
Med venlig hilsen
HGI Bordtennis bestyrelse
Thomas Jensen

Elitedivision optakt – Kunsport.dk

Svend Frandsen på kunsport.dk, har givet en god beskrivelse af den danske elitedivision i år
Link : http://www.kunsport.dk/artikelvisning_andre_sportsgrene.asp?AjrDcmntId=14339
“Den danske elitedivision i bordtennis starter i den kommende weekend. Michael Maze og Finn Tugwell spiller stadig i udlandet, men den hjemlige turnering har i år tiltrukket en række danske og udenlandske spillere, der gør turneringen mere åben og interessant end i mange år
Det er hovedsageligt kinesere og svenskere som bidrager til det danske islæt i Elitedivisionen.
Roskilde kigger opad
Således råder BTK 61, Roskilde over to kinesere. He Ke Yi er allerede velkendt herhjemme, mens Huang Zhe Jun er nyhentet østfra. Sidste sæsons kvartfinalister satser stort, og vil helt til tops i Danmark i denne sæson – og også gerne være med i det fine selskab i Europa på den lidt længere bane, hvor ambitionerne i domkirkebyen efter sigende er deltagelse i selveste Champions League.
Veteranen Allan Bentsen er vendt hjem fra mange års udlandsophold, og udgør sammen med landsholdsspilleren Christian Larsen en stærk dansk duo for Roskildeholdet, der mere end opvejer tabet at en anden landsholdsspiller, Kasper Sternberg.
Hillerød har også to kinesere i truppen. Til at supplere Hou Yu Huang, har man hentet Wang Wen Jie i Esbjerg. Den kinesiske duo suppleres af svenske Peter Greczula og Kristian Henningsson, og de to juniorer Henrik Åkesson og Henrik Laxby.
Køge sætter lid til svenskere
Hele fire svenskere er der i truppen for de forsvarende mestre fra Køge. Man har til denne sæson byttet to svenskere ud med to andre, og det ligner en klar forstærkning – Magnus Wahlgren og Fredrik Lundkvist er kommet til fra Elitserien, hhv. 2. Bundesliga, og bliver stærke kort i titelforsvaret. Wahlgren var fra sidst i 90’erne og et stykke ind i dette årtusinde en del af Kalmar BTK, der bl.a. vandt tre svenske mesterskaber – en af holdkammeraterne hed for øvrigt Jan-Ove Waldner. Fredrik Nilsson er på papiret 3. mand, og den sidste spiller i svenskerkvartetten er Henrik Elofsson, mens de danske islæt er Claus Rasmussen og spillende sportschef Christian Andersen.
Team Vendia tabte sidste år titlen til Køge. Holdet sætter som sidste år liden til Daniel Fynsk, Morten Knudsen og Kim Høgsberg, der i første geled skal skaffe sejrene hjem til det nordjyske – en stærk trio, der nok skal give gode points på kontoen. Ny i truppen er førsteårssenioren Rasmus-Klein Døssing, der kommer fra Esbjerg. Derudover har man fået veteranen Claus Junge tilbage fra det sjællandske – århusianske Junge var i 2003 med på guldholdet fra BI, og var i sidste sæson med til at spille Dragør op i landets bedste række.
Virum-Sorgenfri svækket til ny sæson
Sidste sæsons – overraskende – finaledeltagere fra Virum-Sorgenfri og sølvvindere stiller op i svækket udgave i fht. 2006/07, og vil – igen – være undertippede til at nå langt i denne sæson. VSBTK har mistet førstemanden Mikkel Hindersson til svenske Gröstorp i Elitserien – hans mange sejre i især grundspillet vil man utvivlsomt komme til at savne. Rutinerede Martin Bremer og Henrik Vendelbo skal i første omgang løfte i stedet for unge Hindersson, men tabet af førstemanden ser tungt ud.
Den tidligere junioreuropamester i double, Cyprian Asamoah, skal løfte ambitionerne i Dragør som stiller med et yderst kvalificeret hold til debuten i elitedivisionen. Thomas Petersen og Kasper Schübeler var ligeledes en del af oprykningsholdet i sidste sæson, men kan få svært ved at tilspille sig (fast) plads på holdet i denne sæson. Tilgangen og forstærkningen er kommet i form af veteranen Carsten Egeholt, samt de to svenskere Sam Oddsheden og Hampus Söderlund – sidstnævnte er en kun 13-årig drengespiller.
Stærk fynsk trup
Oprykkerne fra OB får måske svært ved at gøre sig helt fremme blandt de bedste, men fynboerne synes at have en trup der kan garantere forbliven i den bedste række. OB Mikael Mathiasson skal ifølge ranglisten være førstemanden på holdet. Førsteårssenioren Morten Hyrup er kommet hjem til OB og Fyn,mens Daniel Reed er hentet fra England, og har et nyvundet holdeuropamesterskab med sig i bagagen for EM for ungdom.
I en sæson, hvor stort alle andre klubber har forstærket sig markant, er Sisu/MBK blevet svækket rent styrkemæssigt – truppen er dog gjort bredere med tilgang af tre nye spillere i stedet for den ene afgang. Veteranen Torben Rasmussen og superveteranen Claus Pedersen skal i første omgang forsøge at hive sejre hjem, men med alt respekt for rutine og taktisk opstilling, ser det ikke nemt ud for de to aldrende herrer. De nye er kommet i form af ligeledes rutinerede Flemming Sunn, der sidst har slået sine folder i 1. division, og som tidligere har spillet for den daværende topklub først i 90’erne.
Lars Hauth proklamerer come-back
Sidst, men formentlig ikke mindst, er der Silas Friby, der havde meget stor del i forårets finaleplads med mange sejre i slutspillet. Marginalspillerne i truppen er måske Lars Hauth, der for åben TV-mikrofon har proklameret et come back til elitedivisionen, samt David Hindersson, der også sidste sæson var en del af holdet i grundspillet.
Det tegner til en uhyre spændende sæson – selv om de bedste danskere tjener deres penge uden for landets grænser.”
Thomas Jensen