Træningsshallen kogte næsten over mandag aften

Serie- og motionistholdet (M-holdet) mandag aften er blevet virkelig populært i denne sæson – Mere end 30 spillere var til træning mandag aften.
M-holdet består af spillerne på klubbens hold i serie-rækkerne samt de seniorspillere der (endnu) ikke spiller på turneringshold. Flere og flere forældre fra ungdomsholdene er også begyndt at spille med her.
I går aftes var der for første gang i denne sæson en træner på holdet, og det blev træningen ikke mindre populær af.
Træneren denne mandag var tidligere Elitiedivisions-spiller Martin Ljung Christensen – og Martin fik hurtigt alle holdets spillere i gang med øvelserne. Der blev trænet både benarbejde, hold battet klar, servetræning med mere.
Vil du spille i HGI Hillerød Bordtennis? 
Som Martin udtalte “… det er jo ingen hemmelighed, at ingen her bliver verdensmester…”, men entusiasmen ved bordene fejler ikke noget. Og alle spillere drømmer jo om at blive bare lidt bedre. Og Martin var da også hurtig til at spotte nogle ting hos spillerne, som de kan arbejde med, for at forbedre deres spil.
 
Martin Christensen træner HGI Bordtennis serie- og motionistspillere
M-holdet har træner på ca. hver anden mandag, og trænertjansen går på skift mellem Martin Christensen, Jesper Møller og Mathias Jensen. Der er ingen tvivl om, at spillerne på M-holdet med den trænerstab kan tage store skridt frem ad, og give baghjul til de andre klubber i serie 1, 2, 3 og 4.
ØBTU-serierækkerne starter i øvrigt i denne uge, og der er fuldt spilleprogram (tjek eventuelt kampkalenderen). Allerede i aften spiller Hillerød 9 på udebane mod Slangerup i serie 4, onsdag er der 4 hjemmekampe, og torsdag spiller Hillerød 4, 5 og 7 på udebane. Se det fulde kampprogram i kampkalenderen eller følg hvert enkelt hold på deres holdsider:

Fotos: Jesper Møller
 

Damerne fejede al modstand af banen i 1. division

Hillerøds damehold i 1. division er kommet godt fra start med 3 vundne kampe ud af 3 mulige, og lige som Juniordivisionsholdet og Pigedivisionsholdet, ligger damerne dermed i toppen af  1. Division efter weekendens kampe.
Betina Becherdahl, Yael Schade og Rita Sterregaard hentede de 6 point i Århus, hvor både både Elite- og 1. Division var samlet til en hyggelig weekend i SISUs nye klublokaler.  Det var en god start, men holdet skal klart vænne sig til en noget anderledes spillestil  i  1. division sammenlignet med sidste års Elitedivision.
I år skal vores damer helt sikkert træne meget, på selv at kunne lave alle åbninger, generere tempo i spillet og i det hele taget prøve at overvinde den defensive spillestil, som kendetegner Dame 1. Division.  Men det er måske også charmen ved damebordtennis –  at der spilles med så forskellig spillestil og risikovillighed.
Henriette, Betina, Yael og Rita stiller op til kamp igen den 26. oktober mod Holsted, som spilles på Tapeten i Ballerup.
Link: 1. Division Damer, præsentation af
Af Betina Bechersdahl
 

Hillerød vandt i Pigedivisionen

Dansk Bordtennis Union har i flere år arbejdet på, at etablere en Pigedivision, og den er nu en realitet – med Hillerød-sejr på premieredagen.
For Hillerød spiller Isabella Høybye Andersen, Celine Røn Andersen og Mia Dong.
Der var planlagt 2 Hillerød-kampe i dag, men da Kildeskovens hold ikke mødte op, blev den ene kamp en skrivebordssejr til Hillerøds piger.
Dagens anden kamp mod Amager BTK vandt Hillerød med 4-1. Dermed har endnu et af Hillerøds divisionshold placeret sig i den sjove ende af rækken fra start.
Link: pigedivisionsholdet, præsentation og stilling
image
Fotos: Hai Dong

Forrygende sæsonstart for Juniordivisionsholdet

Med 2 sejre i dagens kampe mod Vestegnen og Roskilde 2 har Hillerøds juniordivisionshold lagt sig i spidsen af rækken.
Mads Zebitz, Ragnar Koch, Peter Trans og Daniel Simonsen udgjorde det slag kraftige hold.
Kampen mod Vestegnen var i lang tid en gyser, da stillingen var 5-5 efter at de 2 hold havde vundet en double hver. I de afgørendeafgørende singler trak Hillerød dog fra.
Peter Trans var foran med 2-0, da Jesper Ravn begyndte at spille meget offensivt og kom op på 2-2. I 5. sæt kom Peter  foran 6-0, inden Jesper tog en timeout, og kæmpede sig op til 9-9 inden Peter lukkede kampen 11-9.
Link: Juniordivisionsholdet, præsentation af
På det andet bord var en supertændt Mads Zebitz kun 3 sæt om at besejre Christian Ryding. 7-5 til Hillerød var stillingen.
Daniel Simonsen, HGI Hillerød Bordtennis
Daniel Simonsen kom bagud i starten af 1. sæt mod Sebastian Borel, men kæmpede sig op igen, og fremtvang ombolde. Sættet blev vundet af Daniel med 20-18, og en tæller på overarbejde (Peter Buch), kunne vende sætbladet til 1-0 til Daniel.
Daniel vandt også 2.sæt inden Sebastian fik fat i kampen og udlignede. I 5. sæt var det tæt hele vejen, men fra 7-7 lukkede Daniel kampen til 11-9. Holdkampen blev vundet med 8-5.

Da man kun spiller til 8 blev Ragnars vundne kamp over Rasmus Thim (3-2) ikke talt med i regnskabet.
Ragnar Koch, HGI Hillerød Bordtennis
Dagens anden kamp mod Roskilde 2 blev vundet med overbevisende 8-2.
En dejlig dag for Hillerøds juniorhold 🙂
Fotos: Torsten Sejr Hansen

Referat fra vellykket forældremøde

Det er altid spændende at se hvor mange der møder op når der ikke er tilmelding til et møde, men endnu engang viste forældrene i HGI Bordtennis deres stærke engagement i børnenes sport, og i klubbens arbejde, ved at møde talstærkt op til mødet for “nybegynder”holdene.

Mødeleder Kirsten Trans fra Spillerudvalg Ungdom indledte mødet med at byde velkommen samt med en kort introduktion af mødets indlæg, “Lidt om klubben – Gennemgang af Velkomstfolder” v/Kirsten selv, “Ny Forælder i Klubben” v/Lotte Beck (mor til William Beck), “Pointstævner & Pointjagt” v/Helle Brodersen (mor til Simon Brodersen), “Aktivitetsudvalget” v/Mark Zebitz Larsen (far til Mads Zebitz Larsen), “Trænernes Info” v/Sportschef Jesper Møller, “Kegleturnering” v/Henriette Schönemann-Paul & Lene Hjermind Jensen, og “Relevante Links” v/Louis de Voss (far til Nicolai de Voss).
Lidt om klubben – Gennemgang af Velkomstfolder
Bordtennis Velkomstfolder
Kirsten gennemgik klubbens “Velkomstfolder”  (som nu er ajourført) og kom herunder ind på hvor vigtigt det er at vi som forældre bakker op omkring vores barns sport, og vores klub. I den sammenhæng nævntes de mange frivillige opgaver som får klubben til at løbe rundt, og i det daglige gør at alle stortrives i klubben.
Kirsten var også inde på påklædning (ingen lange bukser/hvide T-shirts/shorts) og køb af anbefalet startbat som kan købes via klubben til 450,- (kontakt træneren).
Jo før spillerne indmeldes i klubben, des tidligere har vi jeres kontaktoplysninger og kan udsende relevante informationer til jer.
Der opfordredes til at I hvis I kender firmaer som kunne spørges om sponsorater, henvender jer til Sponsorudvalget idet sponsorater fundet via spilleres/forældres netværk er en vigtig del af klubbens økonomi.
Spillerne opfordres til at benytte klubtrøje når der stilles op i stævner – trøjen kan købes HER.
Ny Forælder i Klubben
Lotte fortalte om de mange udfordringer man som ny forældre står overfor, og at dettte bl.a. er årsagen til at vi afholder disse forældremøder.
Der blev nævnt hvor priviligerede vi er med lokaliteter, og at vi er en del af nok Danmarks bedste bordtennisklub på ungdomssiden. Lotte føler at der bliver gjort rigtigt meget fra Sportschefens og Trænernes side for at fremme den enkeltes spillers træning og præstationer.
Som forælder…
* Tilbringes mange timer i hallerne, med at hente og bringe, med at støtte, med at glædes over sejre og bygge op efter nederlag.
* Så man er meget mere end chauffør.
* Som forælder… Har man en vigtig rolle i at bakke op om fællesskabet i klubben – helt unikt for HGI
o Spillerne hjælper hinanden, coacher hinanden, passer på hinanden, støtter hinanden i kampe
o Ofte bedre at spillerne coacher i stedet for forældrene – og at vi trækker os
o Hvis to HGI spillere er mod hinanden – ingen coacher, ingen tilråb
o Fantastisk sammenhold – og super hyggeligt
o Opfordre til at støtte op om dette fællesskab f. eks gennem deltagelse i Klubture som SISU/Århus turen (tilmeldingsfrist 25/9).
* Som forælder… Hjælper man til med de praktiske opgaver – ved at hjælpe og løfte i flok, skaber vi de bedste rammer for vores børns fritidsaktivitet. Trænere og ledere er ofte frivillige og har meget at se til.
* Som forælder… Skal man tale med børn om, hvad man kan forvente af dem som spillere. Man skal altid gøre sit bedste, vise respekt for modstanderen, opføre sig ordentligt generelt, og man skal altid spille fair.
* Som forælder… Er det vigtigt at støtte op om, at det skal være SJOVT at spille bordtennis. Spørg hellere til om det var en sjov kamp/ træning end om en kamp blev vundet.

Pointstævner & Pointjagt

Helle fortalte om forskelle mellem Pointstævner og Pointjagt og at ALLE (også helt nye spillere) vil have glæde af udfordringen og sammenholdet i at deltage i disse niveauopdelte stævner.
Helle har opdateret hjemmesiden (Stævner > Pointstævner og Pointjagt) med bl.a. de weekender der vil blive spillet i denne sæson. Om der spilles lørdag eller søndag i de enkelte weekender opdateres så snart det endelige program foreligger. Der tilstræbes at stævnerne kan afholdes på 2 – 3 timer.
Af hensyn til tilrettelæggelsen af de enkelte stævner og indløsning af licens, er det vigtigt at Helle orienteres (kontaktoplysninger) såfremt jeres barn ønsker at deltage i enten Pointstævne eller Pointjagt.
Helle understregede vigtigheden af, at der mødes op og tilmeldes til stævneledelsen senest 30 min før det enkelte stævnes starttidspunkt.
Betaling af Pointstævner/-Jagt (75,- kr for alle 6 stævner) foretages via Klubmodulet

Aktivitetsudvalget

Mark fortalte om Aktivitetsudvalget‘s opgaver som bl.a. at arrangere Klubmesterskaber og Klubfest i maj, og opfordrede til at forældre der har lyst til at bidrage i planlægningen henvender sig.

Trænernes Info

Jesper deltog på trænernes vegne og lagde bl.a. stor vægt på, at børn er meget forskellige og skal trænes forskelligt, hvorfor det er vigtigt med en dialog med trænerne om netop jeres barn og barnets ambitionsniveau – DET SKAL VÆRE SJOVT AT SPILLE BORDTENNIS !
Der blev igen talt om anbefalet bat som bør købes efter rådgivning fra spillernes træner. Diverse bordtennisudstyr kan bl.a købes via Bordtennisexperterne som også plejer at have en stand ved større stævner hvor tøj/sko mv kan prøves.

Kegleturnering

Henriette og Lene deltog for at fortælle om en af klubbens vigtigste indtjeningskilder, Kegleturneringen, som afholdes hvert forår/efterår og næste gang den 3. – 4. oktober 2014.
Det er vigtigt at alle bidrager, og der er opgaver for både børn og voksne så send meget gerne hurtigst muligt en mail til Kegleturnering@hgibordtennis.dk og hør om mulighederne.
Der er mad og drikke til hjælperne, og det er muligt blot at melde sig for få timer til disse festlige dage.  🙂

Relevante Links

Undertegnede fortalte om relevante bordtennislinks, og at alle de i dette referat nævnte links samt nedennævnte, altid kan findes via vores Hjemmeside.
Bordtennisportalen
Opret Bruger – se under “STÆVNER > Om Bortennisportalen” på HGI’s Hjemmeside.
Se Sæsonplan/Invitationer – Tilmeld/Betal stævner – Se klubbens tilmeldinger – Se deltagerlister – Se Ratinglister – Se stævneresultater – klubinfo
Holdturnering – se stillinger – kampplaner – toplister
HGI Hjemmeside
Se nyheder om klubben også fra Facebook
Link til HGI’s Klubmodul og alle andre relevante bordtennislinks.
Se klubbens kalender (træningsaflysninger – sidste tilmelding til stævner – vigtige hjemmekampe)
HGI Klubmodul
Indmeldelse – Indbetaling af kontingent – indbetaling til begivenheder som Klubfest – tilmelding til møder – indbetaling til Pointstævner/-Jagt m.v.
DBTU.dk
Officielle nyheder fra Dansk Bordtennis Union/Bordtennis Danmark incl Landshold m.v.
Kalender – Ratinginfo/grænser – Div Links bl.a. 4 lokalunioner
OEBTU.dk
Nyheder fra Østdanmarks Bordtennis Union – Pointstævner/Pointjagt – ØBTU’s holdturnering –

  • ØM & 2- mandshold

 INSTAGRAM/TWITTER/YouTube/BAMBUSER
Alle med Links fra Hjemmesidens forside.
 
FACEBOOK:
HGI Facebookside
Kan ses af ALLE – Notifikationer om Nyheder på Hjemmesiden – Sidste nyt f.eks. forlængede tilmeldingsfrister t/Stævner – tilmeld hold til Kegleturnering – Sidste nyt fra holdkampe – Begivenheder (ex. 1. & 2. div kampe i morgen) m.m. – Live Streaming
HUSK som forælder at opdatere resultater/billeder i stævnernes FB-tråde når I er ude til stævner, da det bidrager til klubbens sammenhold og letter arbejdet med resultatformidling til pressen.
HGI Facebookgruppe
Opslag som kun vedrører klubbens medlemmer.
Facebook – Bordtennis.dk
Løst og fast, og debat omkring bordtennis i Danmark.
 

En stor tak til alle forældre for at møde op, til Kirsten for god mødeledelse, og til klubbens repræsentanter for de velforberedte indlæg. 🙂

Referent : Louis de Voss 

Vandrepokalen ved CPH International gik til Hillerød

De 24 Hillerød spillere, der var tilmeldt CPH International leverede fantastiske bordtennis præstationer ved bordene og vandt årets vandrepokal.
Vi nyder stadig at have vandrepokalen for mest vindende klub i SISU GP 2013 stående i vores klublokale, og i weekenden fik den så selskab af vandrepokalen fra Copenhagen Table Tennis International 2014.
24 friske bordtennisspillere fra HGI bidrog til at vriste den prestigefyldte vandrepokal ud af Københavns lokaler, hvor den har været parkeret de seneste mange år i henholdsvis Københavns BTK og Brønshøj.  En meget flot indsats som kan tilskrives vore mange spilleres store kampgejst og den fantastiske opbakning fra forældre og klubkammerater i 1. afd af DBTU’s Grand Prix stævner.
I Puslingerækkerne hentede HGI i alt 5 placeringer: I A-rækken fik William Beck & Alexander S Hansen en delt 3. plads. Carl Køngerskov kæmpede sig til en 2. plads i B-rækken og Albert Wolfberg en 3. plads i C-rækken. En 3. plads blev det også til for Laura Schyberg i D-rækken. Fantastisk med podieplaceringer i alle puslingerækkerne, og ikke mindst at Albert, som stadig er minipusling, og som efter nylig oprykning til Puslinge C rækken kæmpede sig på podiet.
Albert Wolfsberg nr 3 Puslinge C Cph GP 2014Laura Schyberg Cph Bordtennis GP 2014Daniel guld yng dr gp Cph GP 2014Alexander 1. Yng Dr B CpH GP 201410660377_714214445336175_9034552716464286596_n
I Yngre drenge blev Eliterækken flot vundet af Daniel Simonsen, og der blev derved sat 100 vigtige point ind i regnskabet om sæsonens samlede GP sejr.
B-rækken blev også her vundet af HGI ved Alexander Sønderby Hansen, som i finalen spillede mod klubkammeraten William Beck. Gustav F Christensen vandt en 3. plads i D-rækken.
Peter Trans nåede kvartfinalen i Junior Elite. Her blev rækkens senere vinder Guo Wenji dig for stor en mundfuld for drengespilleren.
I Junior C vandt Albert Fosborg en 3. plads.
I Seniorrækkerne fik Mads Pærregaard en 3. plads i Hr Kl 2, og Brian Schyberg og Henrik Wassmann fik bronze i Hr Kl 3.
Vi ønsker alle til lykke med deres flotte præstationer og placeringer, og ikke mindst klubben med den fine vandrepokal.
Her en oversigt over de flotte podieplacering som sammen med mange andre flotte HGI præstationer talte med i konkurrencen om vandrepokalen:

  • Puslinge D: 3. plads til Laura Schyberg
  • Puslinge C: 3. plads til Albert Wolfsberg
  • Puslinge B: 2. plads til Carl Køngerskov
  • Puslinge Elite: 3. plads til Alexander Sønderby og William Beck
  • Yngre Drenge D: 3. plads til Gustav Fleng Christensen
  • Yngre Drenge B: 1. plads til Alexander Sønderby og 2. plads til William Beck
  • Yngre Drenge D: 3. plads til Gustav Fleng Christensen
  • Yngre Drenge Elite: 1. plads til Daniel Simonsen – GrandPrix-sejr!
  • Senior 3: 3. plads til Brian Schyberg og Henrik Wassmann
  • Senior 2: 3. plads til Mads Pærregaard

Allerede om 3 uger er vi på jagt efter endnu en pokal, når pokalen fra SISUs GrandPrix-stævne skal forsvares.
Husk at melde jer til klubturen :)
Kirsten Trans / Louis de Voss

Valbyhallen fyldt med HGI spillere!

I denne weekend tages der hul på den mest prestigefyldte stævnerække for de danske spillere, DBTU’s Grand Prix Stævner, som består af i alt 5 stævner sæsonen igennem,
Hele 24 Hillerød spillere stiller til start i 1. afdeling af GP stævnerne, Copenhagen Table Tennis International som spilles i Valbyhallen.
Husk at der stadig er Drive In pladser i enkelte rækker hvis du skulle få lyst til at deltage i eftermiddag eller i morgen søndag. Drive In pladserne kan besættes ved at kontakte Mads Schiellerup eller ved at møde op i hallen senest 1 time før rækken starter (se invitation).
Vore 24 spillere i Copenhagen Table Tennis International :

  • William Beck
  • Daniel Simonsen
  • Albert Fosborg
  • Laura Schyberg
  • Brian Schyberg
  • Peter Trans
  • Alexander S Hansen
  • Albert Wolfsberg
  • Mads Pærregaard
  • Gustav Fleng Christensen
  • Celine Sophie Røn Andersen
  • Joachim Leth Simonsen
  • Marius Devantier
  • Jonathan Svarer Johansen
  • Jacob Kjær Rasmussen
  • Carl C Køngerskov
  • Mads Zebitz Larsen
  • Noah C Boyd
  • Anders Quistgaard-Leth
  • Betina Bechersdahl
  • Mads Harslund
  • Martin Svenningsen
  • Jesper Larsen
  • og ikke mindst Formanden, Thomas Hjermind Jensen

Daniel og Peter T er finaleseedede i henholdsvis Yngre Drenge og Drenge Elite GP, og du kan se hvornår alle vore spillere skal i ilden HER.
Vi håber på en rigtig god stævneweekend i Valbyhallen, og håber at mange har lyst til at kigge forbi og heppe vore spillere til tops.
Hvis du ved noget om hvordan det går HGI-spillerne i Copenhagen GP, så skriv gerne om det på facebook i denne opdatering

Velkommen til Markus Mikkelsen (ny træner)

Hillerøds “Talenthold (Hold B)” får fremover glæde af, at Markus Mikkelsen er blevet tilknyttet klubben som træner.
Markus er kun 19 år, men han har allerede et par års erfaring som bordtennis træner. Han har f.eks. været træner på flere ØBTU sommerlejre, og senest var han træner på en sommerlejr sammen med tidligere Hillerød-spiller Carsten Egeholt.
Markus har desuden været træner i Egedal og Smørum BTK, og han har sin unge alder til trods en god portion coach-erfaring.
“Jeg er meget glad for han har valgt at sige ja til at træne vores talenter” fortæller Jesper Møller til hgibordtennis.dk. “Jeg håber alle i klubben vil tage godt imod Markus”.
… og det gør vi så – Velkommen Markus 🙂