F-Magasinet og Holte Vinlagers julekampagne er nu uddelt

Endnu en gang er uddelingen af F-Magasinet og Holte Vinlagers julekampagne udført – denne gang med stor ros fra John Holmstrøm, klubbens uddelings-administrator. 
“Jeg synes, at det har været et af de nemmeste år for mig at stå for administrationen. Selvom uddelingen typisk ikke er noget af det, man ser frem til at udføre, så har I meldt jer hurtigt til ruterne og I har delt dem ud til tiden. Bedre kan det ikke være” skriver John i en mail til medlemmerne.
Uddelingen indbringer hvert år et meget væsentligt tilskud til klubkassen – og dermed til klubbens mange aktiviteter.
Hvis du ikke allerede har læst F-Magasinet, kan du læse det her.
http://www.onsitecatalog.com/catalogs/1568/6270/#/0

Mange aflyste trænings-pas i uge 47

Vores hal er optaget af FrederiksborgCentrets øvrige aktiviteter flere dage i denne uge.
Det betyder at mange trænings-pas fra onsdag til fredag er aflyst. Tjek træningskalenderen for detaljer.
De planlagte hjemmekampe i ØstDK-serien og Serie 3 på onsdag gennemføres på 4 borde, som vi har fået lov til at have stående bagerst i hallen onsdag.

HGI Dominans i Pointstævne- og Pointjagtstart

I dag startede 1. Runde af ØBTU’s Pointstævner og Pointjagt idet begge typer stævne blev spillet på HGI’s hjemmebane i FrederiksborgCentret. I alt 33 spillere mødte op, heraf de 11 til pointjagt.
Ud af de 33 spillere var 20 spillere var HGI – godt gået !
De øvrige spillere fordelte sig på 8 fra Helsingør og 5 fra Jægerspris mens ingen (nul!) spillere dukkede op fra Allerød og Furesø.
Spillerne blev inddelt i to puljer til Pointjagt og 4 puljer til Pointstævne – alle puljer på nær 1 havde 2 borde takket været de fantastiske faciliteter HGI har til rådighed.
Mange spændende og tætte kampe senere (efter ca. 2½ time) var alle puljer afviklet med følgende puljevindere (HGI spillere fremhævet):
Pointjagt Grp. 1: Ronaldo Matarese fra Helsingør
Pointjagt Grp. 2: Andreas G. Rønn fra Hillerød
Pointstævne grp. 1: Kevis West fra Hillerød
Pointstævne grp. 2: Emile Emborg fra Hillerød
Pointstævne grp. 3: Laura Schyberg fra Hillerød
Pointstævne Grp. 4: Gustav Holmen fra Helsingør
HUSK næste runde spilles d 6/12 kl. 10 følgende steder:
Pointjagt: Kignæshallen, Jægerspris
Pointstævne: Lillerødhallerne, Hal 4, 3450 Allerød
Alle resultater fra 1. runde kan ses på Bordtennisportalen: Pointstævneresultater & Pointjagtresultater
Følg også med i Facebookgruppen Pointstævner og Pointjagt i ØBTU samt på vores egen Facebookside hvor der ligger billeder af dagens vindere.
AF: Helle Brodersen.
Tusind tak til Helle for at organisere disse stævner i HGI Bordtennis samt til Peter Carstensen og Jesper Møller for at hjælpe med dagens stævne  🙂 (red.)
 

HGI Succes i Lolland Falster Open

Lolland Falster Open blev afviklet i weekenden med deltagelse af HGI spillerne Jonathan Svarer Johansen, William Beck, Daniel Simonsen, Gustav Fleng Christensen og Carl C Køngerskov. Herudover deltog vores spillende træner Markus Mikkelsen også i dette ratingopdelte stævne med single- og doublerækker.
Chauffør og udsendt reporter, Lars Svarer Johansen opdaterede resultater på Facebook lørdagen igennem og kom bl.a. med disse meldinger:
“Opsamling inden doubler er 1 guld (Marcus, den tager vi æren for ), 2 sølv (William og Daniel), og 2 kvartfinale nederlag til de 2 som endte i finalen (Jonathan og Gustav) og Carl vandt B slutspillet. Så en rimelig god dag på kontoret.”
…..og efter doublerne….
“Slutter af med 2 guld medaljer i double (Jonathan og Daniel) i begge klasser”.
En stor tak til Lars for at opdatere med tekst og billeder, samt til Markus for at coache, og til Peter Carstensen for foto.
Se eventuelt hele facebook-tråden længere nede.
Alle resultater fra stævnet forventes at komme på Bordtennisportalen inden længe.
CarlDanielJonathan og Dea vandt deres double over Gustav og makkerSå det Daniel og Marcus - Træneren vandtFinale A slutspillet - WilliamCarl finale i u1200 B slutspilletDaniel 6:1. Jo større jo hårdere falder de
 

BLOG: Hvordan vi får børnene tilbage i bordtennisklubberne?

“… Er det nogen der har en god ide til hvordan vi får børnene tilbage i bordtennisklubberne?…”
Sådan spurgte Henrik Ormstrup forleden i Danmarks største debatforum om bordtennis – facebookgruppen “BordtennisDK”.
Og som det også fremgår i debatten, må vi ikke undskylde os med, at vi mangler Michael Maze-effekten. For selvfølgelig kan det lade sig gøre.
HGI Hillerød Bordtennis formand Thomas Hjermind Jensen har bidraget til debatten med følgende indlæg om, hvad vi gør i vores klub i Hillerød. Selv om der er mange lokale forskelle, og der ikke er noget endegyldigt svar, så kan nogle af elementerne måske inspirere andre – lige som vi i Hillerød altid er opsøgende over for gode idéer fra andre. Her følger Thomas’ indlæg:

“Der er ikke nogen nem løsning på at tiltrække og ikke mindst fastholde nye unge medlemmer.

Det kræver frivillige ildsjæle.

Det vi gør i Hillerød bordtennis, heldigvis med hjælp fra disse ildsjæle og kommune :

Tiltrækker ny medlemmer:
Har en PR ansvarlig, der laver de færdige artikler og gode artikler til lokal aviserne.
Har en der i samarbejde med Hillerød kommune laver bordtennis træning for 8 folkeskoler og udvalgte klasser i deres idrætstimerne (dagtimerne).
Har en der driver og inviterer SFOérne til SFO turneringer.
Forsøger at lave bordtennis events, som man som byens borgere kan komme og se (Ungdoms DM/Senior landskamp/DT samlinger).
Sørge for at det tilbud vi kan give de unge (i stor konkurrence med andre tilbud) er så tilpas godt at de tager venner med.

Fastholde nyere medlemmer:
Har en der er ansvarlig for pointstævner.
Har en der er ansvarlig for at skaffe og motivere/udvikle de engagerede og dygtige trænere.
Har en der er ansvarlig for ungdom stævner, klubture og koordinere tilmeldinger – klubånd, men også huske tilbud til bredde spillere.
Har en der er ansvarlig for interne aktiviteter – juleturnering, klubfest og andre sociale event.

Vores ungdomsafdeling er fyldt op og alle hal-tider er brugt op.
Der hvor vi ser største udfordring er at fastholde nyere spillere, især dem med talent. Da disse med talent ofte også er gode til andre idrætsgrene og derfor får ekstra opmærksomhed/tilbud fra dem også.

Det man kunne ønske var:
Alle skoler og SFO’er havde flere bordtennis borde stående – måske en PR opgave for DBTU/BTEX (som bliver brugt)
At byer med mindre bordtennis klubber og frivillige hænder, havde nogen der kom rundt og invitererede + arrangerede SFO-turneringer for dem.
At alle unge synes det er lige så sejt og cool at spille bordtennis, som alle på BordtennisDK

Thomas – Hillerød G.I. Bordtennis”

 

Har du fået tilmeldt dig KLUBTUREN til OB?

Sidste ordinære tilmeldingsfrist til OB Grand Prix vil iflg. arrangøren IKKE blive forlænget, så det er NU du skal få tilmeldt dig til denne hyggelige og sociale klubtur for ALLE aldersgrupper og niveauer!
Husk både at tilmelde dig stævnets rækker via BordtennisPortalen (sidste frist tirsdag 11. november), og til selve Klubturens overnatning/transport/forplejning via Lone Simonsen.
Læs hele indlægget om Klubturen og hvilke oplysninger du skal bruge for at tilmelde dig HER.
Se hvem der allerede har tilmeldt sig HER.
Vi glæder os til at modtage din tilmelding!
Spillerudvalg Ungdom.

Skal eventyret fortsætte i OB GP ?

Sæsonstarten har jo været et fantastisk eventyr for vore spillere med Klubpokalen i Copenhagen GP, samt masser af flotte resultater såvel nationale som internationale……..så nu glæder vi os rigtigt meget til at fortsætte eventyret med Klubturen til OB Grand Prix.
OB GP er 3. afdeling af DBTU’s Grand Prix serie for senior og ungdom og vi har tradition for nogle rigtig hyggelige ture til H.C. Andersens by.
Spillerudvalg-Ungdom beklager den sene invitation til denne klubtur i weekenden 28.-30. november 2014. Men nu er der ENDELIG kommet afklaring på overnatning i Odense, og takket været en super indsats fra Lotte Beck er det lykkes at finde billig overnatning så vi kan få rigtigt mange med på turen.
Rammerne for turen i år er lidt anderledes idet Sportschef Jesper Møller og Cheftræner Ola Lindberg har ønsket en tur kun med de tilmeldte spillerne, coaches samt enkelte ledere, som primært skal være chauffører og praktiske grise under turneringen. Denne form er valgt i år for at styrke det sociale samspil spillerne imellem, uanset alder og niveau, samt mellem trænere/coaches og spillerne.
Vi har fået lov til at låne OB’s klublokaler og får dem fra fredag til søndag morgen. Prisen er 35 kr. pr. overnatning og man skal selv medbringe underlag, sovepose mm.
Vi regner med at tage af sted sen eftermiddag fredag, og retur søndag når den sidste spiller er færdig i hallen. Vi kører derover i det nødvendige antal biler.
Det vil være en god ide at have spist godt hjemmefra eller medbringe en madpakke til turen fredag.
Vi tilkøber morgenmad og frokost tilbuddene i spillehallen. Dette skal bestilles forlods, så derfor er det VIGTIGT at I melder tilbage til undertegnede om I deltager i klubturen og dermed ønsker at vi bestiller morgenmad/frokost for jer!
Prisen er 45 kr. for morgenmad pr. dag og 60/70 kr. for frokost. Aftensmad spiser vi i Odense by lørdag aften.
Jeg ved godt det er kort varsel, men håber at mange har lyst til at deltage i klubturen. Forældre til de yngre spillere kan trygt overlade poderne i vores varetægt, da alle de deltagende voksne på turen har masser af tur-erfaring med i rygsækken
Så snart jeg har et samlet overblik over tilmeldte deltagere på turen kan jeg gå i gang med logistikken omkring transport, afgang med mere og så sender jeg en info mail ud med afgangstid og -sted, samt andre praktiske oplysninger.
Vi håber at du vil deltage, og beder dig derfor hurtigst muligt , og senest tirsdag den 11. november tilsende mig flg. oplysninger:
– Spillers navn, fødselsdato og træningshold
– Ja, tak jeg ønsker at deltage i klubturen til OB GP 28. – 30. november 2014., og beder derfor klubben reservere 2 x overnatning, transport, 2 x morgenmad og 2 x frokost til mig.

På Spillerudvalg Ungdoms vegne
Lone Simonsen reunion9707@hotmail.com  Mobil: 2986 7307
P.S. Oplysninger omkring indbetaling fremsendes til tilmeldte spillere hurtigst muligt, og husk også at tilmelde dig så mange rækker som muligt via BordtennisPortalen (tal gerne med trænerne) – SIDSTE FRIST for tilmelding 11/11-14.
SE INVITATION til OB GP 2014, og hvem af dine klubkammerater der indtil videre har tilmeldt sig på Stævnesiden.
OB
 

Vi er klar – Er I? Pointstævner/-Jagt start 16/11

Har du tilmeldt dig sæsonens Pointstævner eller Pointjagt for NYE/LET ØVEDE spillere som starter op på hjemmebane allerede SØNDAG den 16. november?  Ellers er det muligt at gøre det nu hvis du vil være med helt fra start.
LÆS INFO her:
Pointstaevner Jagt 2014-15
I ovenstående INFO fra Helle Brodersen finder du alt hvad der er værd at vide, og vi glæder os til at se dig da dette er en unik mulighed for at få en masse gode kampe på et niveau hvor alle kan være med.
Husk venligst at :
……gå ind på HGI Bordtennis’ KLUBMODUL  (under “EVENT”) og betal det meget beskedne beløb for hele sæsonens Pointstævner/Pointjagt (tal med Jesper Møller eller din træner om hvad du skal tilmelde dig)
……og at tilmelde dig jvf INFO brevet
……og at du altid kan finde relevant info her på vores hjemmeside under “Stævner

Albert vandt Bronze i Næstved

Albert Wolfsberg vendte hjem fra Frisør Hos Peter Open med ID voks og en flot 3. plads fra Puslinge C i bagagen.
 
3 unge Hillerød spillere (Albert Wolfsberg, Carl C Køngerskov og Jonathan Svarer Johansen) havde valgt at tage den lange vej til Næstved for at deltage i stævnet.
Der blev spillet mange gode kampe, og ud over Alberts 3. plads var Jonathan meget tæt på også at komme på podiet idet sætscoren her blev afgørende, og henviste Jonathan til en 4. plads. Carl kæmpede bravt mod de større drenge i Drenge C, men til trods for flere tætte kampe/sæt lykkedes det desværre ikke at komme videre til slutspillet.
Se alle resultater fra stævnet på BordtennisPortalen.
Den kommende weekend står på det råhyggelige seniorstævne, Haldor Topsøe Cup i Dalby som er flot besat af Hillerød seniorer med formanden i spidsen.
Husk at der er sidste tilmelding til næste stævne, Lolland Falster Open nu på mandag, og ikke mindst til vores KLUBTUR for alle spillere til OB GP på tirsdag den 11. november! (se invitationerne). Lolland Falster Open er et Ratingopdelt stævne hvor du møder spillere i alle aldre med en rating omkring din egen.
Mere om Klubturen til OB er lige på trapperne, men tilmeld dig meget gerne allerede nu til dine rækker! (Der går rygter om billig overnatning på denne tur så vi håber på rigtig mange deltagere.