Førsteholdet tabte til topholdet fra Roskilde

Læs HillerødPosten artikel om førsteholdets nedelag mod Roskilde.Bemærk iøvrigt, at der er en rettelse i forhold til…

Opslået af HGI Hillerød Bordtennisklub på 30. november 2015

Få HJÆLP til stævnetilmelding

MØD OS den 30/11 og 2/12-15 – Der er flere forestående stævner for bl.a. nybegyndere og let øvede i december og januar. Derfor afholder Spillerudvalg Ungdom 2 aftener, hvor vi vil svare på spørgsmål, og yde hjælp omkring stævnetilmelding via Bordtennisportalen.
Vi ved af erfaring at det kan være en udfordring at sætte sig ind i de mange muligheder omkring bordtennisstævner. Da vi i HGI Hillerød Bordtennis ønsker at ALLE vore spillere tilmelder sig flest mulige stævner, har vi valgt at holde 2 info møder.
Lone Simonsen og Louis de Voss vil sidde i hallen med en computer og du kan bare dukke op og stille spørgsmål til løst og fast omkring stævner og tilmelding hertil…..
MANDAG 30/11-15 kl 18.45 – 19.30 (Hal 3 eller evt Klublokalet hvis netadgang svigter i Hal 3)
og igen……
ONSDAG    2/12-15 kl 17.00 – 18.00 (I vores egen hal)
Mød op, få evt. indløst en licens, få hjælp til stævnetilmelding og stil i det hele taget de stævnerelaterede spørgsmål du har lyst til.
 
Stævner vi ønsker at I ALLE tilmelder jer til:
Vestegnens Julestævne: 19. – 20. december 2015 (tilmeldingsfrist via Bordtennisportalen senest 11/12).
ØM Ungdom i single og double: 16. – 17. januar 2016 (tilmeldingsfrist via Bordtennisportalen senest 28/12).
ØBTU’s 2-Mandshold stævne:
Har I lyst til en anden stævneform hvor I er 2 spillere på et hold som kæmper mod et andet 2-mandshold i Allerød, er dette stævne også en mulighed  (tilmeldingsfrist via Bordtennisportalen senest 18/12).
LINK: Spillerudvalg ungdom
Hvis du vil forberede dig lidt på forhånd inden du kommer og stiller dine spørgsmål findes HER lidt info omkring stævnetilmelding.
……….og HER kan du finde alle relevante stævner, for eksempel hvis du vil prøve at spille i Helsingborg i Sverige 29/12.
ALLE er velkomne – vi glæder os til at hjælpe jer på vej  🙂

Sejre ved Begynderstævnet i Ølstykke

De endelige resultater fra begynderstævnet i Ølstykke BTK den 7. november er nu tikket ind, og viser flotte resultater til HGI Hillerød Bordtennisklubs spillere.

8 af vore “nye” spillere var i kamp med godt udbytte i Ølstykke inden årets første Pointstævne løb af stablen i lørdags.
I Pulje A blev det til en flot 1. plads til Gustav Wolfsberg med 5 sejre ud af 6 mulige, Kristoffer Rasmussen og Emil Skallebæk klarede sig også flot her, med henholdsvis 4 (2. plads) og 3 sejre.
I Pulje B Kreds 1 fik Elias Sandgrav 2 sejre, mens Eskild Sandgrav spillede nogle gode kampe i Kreds 2 dog uden at det denne gang lykkedes at hive kampene hjem.
I Pulje C Kreds 1 deltog Felix Friis-Christensen i flot stil, mens Benjamin Klidsgaard Christensen i Kreds 2 fik en fornem 2. plads med 5 sejre ud af 6 mulige, og Julius Mou Nielsen vandt 3 af 6.
Vore deltagere var:
Kristoffer Jon Rasmussen, Gustav Wolfsberg, Benjamin Klidsgaard Christensen, Eskild Sandgrav, Elias Sandgrav, Felix Friis-Christensen, Julius Mou Nielsen, og Emil Skallebæk.
En stor tak til de forældre som holdt os opdaterede under stævnet. 🙂
Formålet med stævnet var, at…

  • give spillerne et indtryk af hvad det vil sige at spille bordtenniskamp
  • opleve glæden ved at møde andre spillere på samme niveau og spille mod dem
  • bakke op om sine klubkammerater og give hinanden god opvarmning og støtte undervejs

Vi ønsker alle HGI Hillerød Bordtennisklub spillere tillykke med resultaterne.
Er du endnu ikke medlem af HGI Hillerød Bordtennisklub men kunne tænke dig at begynde at spille bordtennis hos os, kan du læse mere via linket her.
Hele resultatlisten fra begynderstævnet kan ses her:
ØlstykkeBTK_begynderstaevne201518112015
EH Service

2 x GULD til Alexander i Sverige

Alexander Sønderby Hansen, William Beck og Carl Carstensen Køngerskov var lørdag draget en tur til Sverige for at deltage i Höganäs Open 2015, og kom hjem med masser af metal.

Alle drengene stillede op i Pojke 11 og Pojke 12, Alexander for HGI Hillerød Bordtennis og William & Carl for deres svenske klub Skurups Btk. Höganäs Open er en del af det SkånsHöganäs BTK
ke Ungdoms Grand Prix hvor der er slutspil til foråret (et slutspil som tidligere har haft en dansk HGI vinder i P11, Nicolai de Voss).
I Pojke 11 klarede alle tre drenge det helt fantastisk og spillede sig frem til semifinalen hvor der jo desværre måtte skilles en fra. Her blev det William som trak det korteste strå i femsætskampen om finalepladsen mod Alexander. Carl klarede sig igennem den anden semifinale hvorefter det blev en ren dansk finale.
Finalen blev også velspillet og endte med 11-9 sejr i femte sæt til Alexander.
I Pojke 12 måtte Carl igen se sig slået i femte sæt, denne gang desværre allerede i 1/4 finalen hvor William stod som sejr herre. William kæmpede godt i semifinalen men blev besejret af Joel Nilsson fra Sjöbo Btk.
Joel stod Alexander så overfor i finalen og Alexander kæmpede alt hvad han kunne for at få sin anden Guldpokal med hjem. Finalen blev et drama hvor det gik op og ned, men Alexander strammede grebet om Joel og fik sejren hjem 15-13 i femte sæt. 🙂
Finalesejren i P12 var en meget flot præstation da Joel fører den samlede stilling i Skånes Ungdoms Grand Prix, så mon ikke vi ser vore drenge deltage i disse turneringer flere gange i denne sæson? William er p.t. bedst placerede dansker med en 6. plads i P12 stillingen.
Stillingen i Skånes Ungdoms Grand Prix kan følges via dette link.
Höganäs Open 2015 HGI Hillerød Bordtennis Alexander Guld William Beck sølv Höganäs Open 2015 Alexander Guld Carl sølv HGI Hillerød Bordtennis
Det blev således en udbytterig dag for vore tre spillere, 2 x Guld til Alexander, Sølv til Carl og 2 x Bronze til William.
Et stort tillykke med de fine resultater herfra.
Höganäs Open 2015 Guld x 2 Alexander Sønderby Hansen HGI Hillerød Bordtennis

hhm-logo

3-sæts kampe gav et godt pointstævne

Lørdag var flere af HGI’s unge bordtennisspillere til pointstævne i Helsingør. Som et forsøg blev kampene afviklet i bedst af 3 sæt, og HGI-træner Mathias Jensen var enig med de andre klubbers ledere om, at det gav et godt pointstævne med mere intensitet og god bordtennis.
Mathias fortæller at det var en god oplevelse, og  alle så ud til at det fantastisk med at spille.
Hele 30 spillere fra Allerød, Hillerød og Helsingør var samlet. De blev inddelt i 6 puljer med, så alle fik 4 kampe.
Hillerøds spillere klarede sig godt og i 3 af rækkerne gik 1. pladsen til HGI’ere. Tillykke til Dominikas Samoulis, Marcus Ahrenholdt Jensen og Emil Skallebæk. Se alle resultaterne på Bordtennisportalen her.
Video fra starten af pointstævnet (filmet af Peter Tranto, Helsingør).
Næste pointstævne er den lørdag den 5. december på hjemmebanen i FrederiksborgCentret

HGI GULD i Lolland-Falster Open 2015

Bastian Smith-Sivertsen vandt både Guld og Sølv, og Jonathan Svarer Johansen tilkæmpede sig ligeledes Guld i weekendens Lolland Falster Open.

I weekenden var Bastian Smith-Sivertsen samt Jonathan & Lars Svarer Johansen afsted sydpå i blæsevejret for at deltage i Dansk FI Lolland-Falster Open 2015.
Turneringen var, i stil med DM i Rating, opdelt ud fra spillernes rating hvor unge- og seniorspillere kan mødes i spændende opgør på samme ratingniveau. Dette havde Lars stor fornøjelse af  og hyggede sig med de unge 😉
I single var der rækker fra Under 1000 – Under 2400 og herudover var der nogle doublerækker.
Kampreferat
I U1200 rækken var var der 5 spillere heriblandt Jonathan og Lars. Kampene blev tætte men til alt held vandt Jonathan lige præcis. I den indbydes kamp mellem far og søn vandt Jonathan overbevisende 3-0, med en sætscore på 11-7, 11-3 og 11-7.
Bastian gik videre fra U1000 puljen som nummer et og fik blod på tanden for at kæmpe sig mod medaljerne.
Det fornemme resultat til HGI Bordtennis blev 2 Guld og en Sølv. Jonathan vandt U1200rækken, og Bastian Smith-sivertsen fik Sølv i U1000 men til gengæld Guld i doublen i U1000 sammen med William Lohse fra Sakskøbing.
Klubtur til Odense

Og husk at du altid kan finde links til alle HGI relevante stævner på vores stævneside hvor det næste store arrangement bliver vores sociale og hyggelige KLUBTUR til Odense GP som vi håber at I alle hurtigst muligt melder jer til  🙂

 

VIGTIG INFO Pointstævner og -jagt

Ny info om Pointstævner og Pointjagt i ØBTU !

 
BEMÆRK venligst at der er kommet nye starttider i Pointstævnerne i Allerød, og at spilleplanen er ændret en del hvad angår Pointjagtens spillesteder!
 
HUSK også at tilmelde dig hurtigst muligt til HGI Bordtennis’ kontaktperson, Helle Brodersen, så du kan nå at få licens, og er helt klar til at deltage fra første runde:
– Pointstævnestart 21/11 kl 10 i Helsingør
– Pointjagtstart 29/11 kl 11 i Jægerspris
Du kan læse alt om tilmelding, de nye spillesteder, datoer og tider på vore side for Pointstævner og Pointjagt.

Singlesucces i Slovak Cadet Open

Daniel Simonsen endte som bedst placerede dansker i sin landsholdsdebut i Slovak Cadet Open 2015.

Daniels mange flotte præstationer i efteråret førte som nævnt i et tidligere indlæg til udtagelse til det danske ungdomslandshold.

Daniel blev udtaget til Slovak Cadet Open, som blev afviklet i Bratislava i sidste weekend i oktober, og det var første gang at Daniel blev udtaget til at repræsentere Danmark, og bære de rød-hvide farver.
De øvrige udtagne spillere på holdet var Martin Buch Andersen (Virum-Sorgenfri Bordtennisklub), Mikkel Emborg (Greve BTK) og Peter Svenningsen (Virum-Sorgenfri Bordtennisklub).
Kvartetten blev på turen til Slovakiet coachet af seniorlandsholdsspiller Mikkel Hindersson.
Slovak Cadet open Daniel simonsen HGI Bordtennis

Single succes

Lørdag startede singleturneringen og Daniel var lavest rangerede spiller i sin pulje.
Ikke desto mindre overraskede Daniel alt og alle ved at vinde alle tre kampe og blandt slå sin spanske modstander Ruiz, som var 9. seedet i turneringen. Daniel var dermed videre som vinder af sin pulje og klar til cupkampene næste dag. Første modstander i 1/16 var endnu en spanioler, Lillo som Daniel slog 3-1.
I 1/8 finalen mødte han franske Bilal Hamache og her måtte Daniel strække bat efter et 3-0 nederlag til den stærke modstander.
Trods nederlaget kunne Daniel efterfølgende glæde sig over, at være den dansker der nåede længst i singleturneringen, og samtidig over at have fået vigtige internationale ratingpoint som med tiden kan få betydning for seedningen ved fremtidige udtagelser. Erfaringerne fra en turnering på højt plan vil uden tvivl også være med til at modne Daniel.
Slovak Cadet open Daniel simonsen Denmark HGI Bordtennis
Holdturnering
Slovak Cadet Open er en international turnering med stor tilslutning fra mange nationer og med et højt niveau. Fredag blev der spillet holdturnering og her spillede Daniel og Mikkel Emborg sammen. Makkerparret var havnet i en meget stærk pulje med et fransk, et tysk og et hollandsk hold. De tabte alle tre holdkampe om end Daniel vandt to singler undervejs samt en enkelt double. Det var dermed exit i holdturneringen allerede fredag.
Doubleturnering
Søndag blev der afviklet double, hvor Daniel og Martin Buch Andersen dannede makkerpar. De to drenge vandt en tæt femsætter over et par fra Rumænien med en meget irritabel og gestikulerende coach.
I næste runde rendte drengene ind i endnu et stærkt fransk par som ikke levnede de danske drenge mange chancer, omend de tog et sæt undervejs. Hermed sluttede Daniels første optræden i landsholdsdragten, og mon ikke det nok skal blive til flere i de kommende år?
LÆS Hillerød Postens artikel her.
LÆS Halsnæs Avis’ artikel her.
SE resultater m.v. fra Slovak Cadet Open hos ITTF her.
Slovak Cadet Open 2015 Daniel Simonsen HGI Bordtennis Denmark