Seriebold uge 4: Kun ét af Hillerøds bordtennishold i kamp

Det var kun det ene af Hillerøds hold i serie 1, som var i kamp i uge 4.
HGI 4 havde besøg af rækkens duks Slangerup 1, som inden kampen havde vundet alle sine kampe. Det blev også til en sejr i Hillerød, men først efter en meget tæt kamp, hvor 7 af kampene gik over 5 sæt. Det blev afgørende, at Slangerup vandt de to doubler, og derved kunne vinde med 8 – 6. HGI 4 ligger nr. 5 i rækken med 12 point for 12 kampe, og på Toplisten ligger Anders Quistgaard-Leth på 2. pladsen med 31 sejre i 36 kampe.

VIDEO: Onsdag kl. 19.30: Hillerød – Brønshøj (1. Division)

Se videoen fra onsdag aften, hvor vores førstehold mødte Brønshøj på hjemmebane i 1. division. Se kampen eller rul længere ned på siden og se resultatet.                                   Hillerød vandt kampen 8-3. Se detaljeret resultat på… Continue reading

Fra drengedivisionssamlingen i Virum

Næstsidste drengedivisionssamling blev afholdt i Virum d. 23. januar.
Når der spilles på udebane, kan man næsten aldrig undgå at lægge mærke til, hvor fantastiske faciliteter vi har i Frederiksborgcenteret sammenlignet med andre klubbers – Virums kælder er ingen undtagelse!
Begge HGI-hold var desværre ikke i stærkeste opstilling – HGI2 har mistet Albert Fosborg i løbet af sæsonen, så der har været mange reserver i spil og både Alexander Sønderby Hansen og Felipe Matarese fra HGI 1 havde rejst sig fra sygesengen.
Til dagens kamp mellem HGI 2 og Helsingør var der debut til Joachim Leth Simonsen, der sammen med Thomas Garde, Albert Nørbygaard og Mia Dong skulle kæmpe for point. Desværre var det ikke helt nok og holdet tabte 4-10.
HGI 1 spillede havde 2 holdkampe, først mod Virum og herefter mod Hvidovre.
Begge modstandere kæmper for slutspilspladserne og havde et forspring inden dagens kampe.
Sygdom eller ej, så var det et top-motiveret HGI hold der tog kampen op mod Virum, og de var hurtigt foran 5-0 og det stod 6-2 inden singlerne efter forrygende spil.
To tætte doubler blev tabt i 5 sæt og så var en “sikker” sejr pludselig mere lige.
Det blev Felipe der flot stod for presset og i sidste kamps 5. sæt tog de sidste 4 point fra 7-7, så det blev en 5 sæts sejr og samlet 8-6 til HGI 1.
Eftermiddagens kamp blev desværre noget af et antiklimaks – bedre modstandere og mindre energi gjorde at Hvidovre havde let spil og hurtigt havde besejret HGI 1 med 13-1.
Stillingen i Drengedivisionen på Bordtennisportalen
Af Peter Carstensen
DHL er hovedsponsor for HGI Hillerød Bordtennis

Damernes elitedivision og 1. division spillede på hjemmebane i weekenden

HGI Hillerød var i weekenden vært for DBTUs damesamling for Elite Division og 1. division.
Der blev afviklet i alt 25 holdkampe fordelt på to dage, så det har været en rigtig travlt weekend for vores egne damer, der som udover selv at skulle spille også har stået for alt det praktiske i forbindelse med arrangementet. 

Elite Divisionen

Celine Sophie Røn Andersen debuterede på HGI Bordtennis hold i damernes elitedivision

Celine debuterede for elitedivisionsholdet


HGIs Elite damer fik nogle spændende kampe og gode oplevelser, men desværre ingen sejre.  Den første kamp  mod CPH stillede HGI med 2 reserver udover vores faste spiller Betina Bechersdahl. Det blev således en debut for vores unge pige spiller Celine Sophie Røn Andersen samt Pia Hansen, som  spiller på B-licens. CPH vandt kampen 6-1, idet Pia Hansen fik hentet en single sejr over Loise Foldoy Steffens.  Betina og Celine spillede herefter doublen – og selvom vi tabte denne var det alligevel en god oplevelse med mange gode dueller.
I den næste kamp mod Søhøjlandet spillede Betina Bechersdahl, Henriette Schönemann-Poul og Pia Hansen. Det blev desværre endnu til et nederlag, men igen skulle det vise sig at  Pia Hansen var et godt kort, da hun vandt 2 single kampe.
Søndag morgen spillede HGI mod Odense, som fører tabellen suverænt med 31 point, hele 8 point foran Køge Bugt, som ligger nummer 2.  Hillerød stillede her med sit fast mandskab, Betina Bechersdahl, Henriette Schönemann-Poul og Yael Schade.  Men der var desværre ikke så meget at stille op – og det blev hurtig til et 0-6 nederlag.
Se stillingen i Elitedivisionen for damer

1. Divisionen

HGIs 1. divisions damer skulle spille hele 4 holdkampe i weekenden. I de to kampe om lørdagen stillede Lene Havsteen og søskendesparret Therese og Marie-Louise Kofod-Nielsen. De kæmpede bravt men måtte se sig besejret af to gode hold, henholdsvis B75 og Ballerup. Også i første division har HGI haft det svært og er ligesom vores Elite divisionshold at finde i bunden af tabellen.
Mia Dong fik debut på holdet om søndagen, og sammen med Lene Havsteen og Therese Kofod-Nielsen fik de kæmpet sig til sæsonens første sejr, nemlig en 7-3 sejr over København.  København ligger lige nu på 4. pladsen, så det må sige at være gangske godt gået af vores damer.    Den anden kamp om søndagen var mod Bornholm var, som ligger nummer 1 og som på forhånd også er udråb til guld favoritter.  Det blev til et hæderligt 2-8 nederlag for vores damer.
Se stillingen i 1. division for damer

Damesamlinger kan være lidt af en ”mandeopgave”.

Det har været en utrolig hård opgave for vores damer, at stå  for arrangementet samtidig med at de selv spiller aktivt.
For det første er det meget fysisk hårdt at flytte rundt på de mange borde, stole, bander og dommer tavler fra hal til hal. Herudover er der rigtig meget koordinering i forhold til afvikling af de mange holdkampe samt det at stå rådighed med besvarelse af diverse spørgsmål fra spillere, trænere og supportere.
Vi håber, at flere herrespillere næste gang, kunne have lyst til at give en at give damerne en hånd med i det praktiske arbejde, men også gerne som heppekor, så vi kan mærke hjemmebanefordelen.
Af Betina Bechersdahl
Gavdi er sponsor for HGI Hillerød Bordtennis dameafdeling  Zonta Hillerød støtter damebordtennis i HGI

Pointstævne 4

Dette galleri indholder 5 billeder.

Lørdag d. 23/1 afvikledes 4. Runde af ØBTU’s pointstævner i kreds 1 som Hillerød tilhører. 32 deltagere dukkede op til pointstævnet i Helsingørs lokaler i Familie Centret Løvdal, heraf var Hillerød langt den største klub med 19 deltagere heraf hele 5 puljevindere. Dejligt at se at Skævinge bordtennisklub denne var… Continue reading

Seriebold uge 3: Hillerøds bordtennishold tog revanche

Efter sidste uges elendige resultater, så gik det meget bedre i uge 3, da 5 af de 7 hold som var i kamp fik point for kampresultaterne.
Østdanmarksserieholdet var et af de hold, der gjorde en væsentlig bedre indsats efter to nederlag i sidste uge, da Amager 4 blev besejret i Amagerhallen med 10 – 4. HGI 3 ligger midt i rækken som nr. 6 med 11 point.
HGI 4 i serie 1 udskiftede sidste uges nederlag til en sejr over bundholdet Esrum 1 ved at vinde med 12 – 2. Holdet ligger midt i rækken med 12 point.
Det andet serie 1 hold byttede så en sejr i sidste uge ud med et nederlag til CIK 2 i København. Holdet ligger derfor nu kun lige over nedrykningsstregen i en temmelig jævnbyrdig række.
To af serie 3 holdene var i ilden og vandt deres kampe. HGI 7 var et andet af holdene, som revancherede et nederlag med en storsejr over Helsingør 4 med en 9 – 1 sejr. Holdet ligger midt i rækken med 11 point.
HGI 8 ligeledes i serie 3 byttede et nederlag i sidste uge ud med en sejr i Amagerhallen over Amager 11 med 7 – 3. HGI 8 fastholdt placeringen som nr. 4, men kun 1 point fra 2. pladsen.
HGI 9 i serie 4 tabte i Slangerup til Slangerup 3 med 2 – 8, men fastholdt placeringen som nr. 4 med 11 point. Det andet serie 4 hold spillede hjemme med kun 2 mand på holdet 5 – 5 mod Slangerup 4. Holdet ligger nr. 6.

HGI spillere hædret ved Idrættens Dag

Hvert år samles Hillerøds bedste idrætsudøvere til hædring for deres flotte resultater, og som der er tradition for, var HGI Hillerød Bordtennis repræsenteret med mange spillere.
I år var 9 bordtennisspillere indstillet til at blive hædret, og mange forældre, familiemedlemmer og andre interessede var mødt op for at bakke op om spillerne i Frederiksborgcentret.
Daniel Simonsen, Peter Trans, Mia Dong, Isabella Høybye Andersen, Alexander Sønderby Hansen, William Beck, Carl Køngerskov, Mads Zebitz og Celine Sophie Røn Andersen var indstillet for deres mange flotte præstationer i 2015. Desværre var Mia og Peter forhindret i at deltage.
Som året er startet i år, kommer der måske til at være mange flere indbudte bordtennis spillere til næste år. Efter at have set alle de medaljer både veteraner og ungdoms spillere kæmpede sig til i sidste weekends ØM lover året ihvertfald godt.
Udover vores seje bordtennis spillere, blev bl.a. bueskytter fra Hillerød Bueskydning , orienterings løbere fra FIF, gymnaster fra HGI gymnastik og trampolin, fodboldspillere fra HGI (heriblandt Daniels storesøster Silje) også hædret.
Vi håber at endnu flere interesserede har lyst til at møde op til næste års udgave af Idrættens Dag, og deltage i dette festlige arrangement som Hillerød Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg skal have stor tak for at afholde. Det er altid en fornøjelse at se hvor mange Hillerød udøvere der rent faktisk vinder medaljer fra lige fra ØM/SM til Verdensmesterskaber.

HGI Hillerød Bordtennis blev hædret ved Idrættens Dag 2015

Der blev hygget ved bordtennis bordet 😉


Vore spillere var indstillet for:

  • Daniel Simonsen: Guld i DM Yngre Drenge Single, Double og Mix. Double samt Guld ved Top 12.
  • Peter Trans: Guld i DM Drenge Double, Bronze i Drenge Single samt Bronze ved Top12.
  • Mia Dong: Sølv i DM Dr/pige Mixed Double samt Bronze i Pige Double m. Isabella Høybye Andersen
  • Isabella Høybye Andersen: Bronze i DM Pige Double m. Mia Dong
  • Alexander Sønderby Hansen: Guld ved ØM Puslinge A Single + Double m. William Beck, Sølv ved Puslinge Top12
  • William Beck: Guld ved ØM Puslinge A Double m. Alexander S Hansen, Bronze ved Puslinge Top12
  • Carl Køngerskov: Guld ved ØM Yngre Drenge (B) Double.
  • Mads Zebitz Larsen: Guld ved ØM Mixed Double m. Mia Dong
  • Pigedivisionsholdet (Celine, Mia og Isabella): Sjællandsmesterskab i Pigedivisionen, Bronze v. Danmarksmesterskab.

HGI Bordtennis hædret ved Hillerød kommunes Idrættens dag 2015
Se alle vores udsendte fotograf Mark Zebitz’s flotte fotos HER.
Se også Hillerød Postens fine billedeserie fra hædringerne HER.
Eftermiddagens program m.m. kan ses på Hillerød Kommunes hjemmeside HER.

Hillerød Posten om damesamlingen i den kommende weekend

På lørdag og søndag er der damesamling i FrederiksborgCentret. Det er naturligvis med deltagelse af vores egne 2 hold i henholdvis Elitedivisionen og 1. division.
Hillerød Posten har lavet en lille artikel om samlingen, som kan ses nedenfor. Kom endelig forbi og hep på Hillerød 🙂
 

Topsport: Danmarks bedste bordtennisdamer spiller i Hillerød – Hillerød Posten

I den kommende weekend spiller Hillerøds Elitedivision og 1. division i FrederiksborgCentret


Gavdi er sponsor for HGI Hillerød Bordtennis dameafdeling

ØM Ungdom- og Veteranklubpokaler til HGI

En stor tak til vore 41 spillere som alle var med til at gøre HGI Hillerød Bordtennisklub stolt, og kæmpe tillykke med de 15 Østdanske Mesterskaber, 12 Sølvmedaljer og 15 Bronzemedaljer. At vi så oven i købet stolt kan løfte Klubpokalen som både mest vindende Ungdoms- og Veteranklub er et super tegn på vores stærke breddes indsats i alt fra A til D rækker.

En fantastisk weekend i Taastrup er meget vel overstået med ovennævnte fremragende resultat i ØM Ungdom og Veteran. Hele 27 spillere deltog i ungdomsmesterskaberne og 14 i veteran hvilket i perioder fik klubbens rød/hvide farver til at dominere billedet. Vi glæder os meget over at det endelig lykkedes vore veteranspillere  at vinde Klubpokalen for første gang, så med pokalerne i såvel Ungdom som Veteran, lægges der et vist pres på vore seniorspillere som skal forsøge at fuldføre hattricket.
Derfor opfordrer vi ALLE vore seniorspillere til at få tilmeldt sig til ØM Senior (incl U21) i Farum den 13. – 14. februar hvor der er forlænget tilmeldingsfrist via Bordtennisportalen SENEST 25. januar. 🙂

HGI Hillerød Bordtennis Thomas Hjermnind Jensen Tomasz Akier ØM Veteran 2016

Formand Thomas Hjermind Jensen er godt tilfreds med at klubben vandt begge pokaler, og bidrog selv sammen med Tomasz Akier med medaljer.


Der blev spillet rigtig mange spændende kampe med deltagelse af såvel nybegyndere, som deltog i deres første “rigtige” stævne og derfor havde fokus på at vinde flest mulige sæt, til vore elitespillere hvor sejrene var altafgørende. Det vigtigste var at humøret blandt spillere, forældre og ledere var højt hele weekenden igennem uanset om kampene blev vundet eller tabt.
Alle Hillerøds resultater der indtil nu er tikket ind kan ses herunder:
HGI Bordtennis ØM Junior A mixdouble 2016Kristoffer Jon Rasmussen Yng Dr C ØM 2016 HGI Bordtennis
GULD – Østdanske Mestre 2016

  • Mia Dong (Pige A)
  • Laura Schyberg (Puslinge A)
  • Carl Carstensen Køngerskov (Puslinge A)
  • Kristoffer Rasmussen (Yngre Drenge C)
  • Erik Schyberg (Junior D)
  • Tomasz Akier (Veteran 40 A)
  • Torsten Sejr Hansen (Veteran 40 B)
  • Kristian Pedersen (Veteran 50 B)
  • Carl Carstensen Køngerskov-Emil Sørensen (Roskilde) (Puslinge A double)
  • William Beck-Alexander S Hansen (Yngre Drenge A Dbl)
  • Mads Pærregaard-Mads Zebitz L (Junior A Double)
  • Celine R Andersen-Mads Pærregaard (Junior A Mixdouble)
  • Anton Dong-Jonathan Svarer Johansen (Junior C Double)
  • Betina Bechesdahl-Lene Havsteen (Veteran 40 A double)
  • Tomasz Akier-Thomas Hjermind Jensen (Veteran 40 A double)
  • Jørn Hansen-Jesper Østergård (Veteran 70 A Double)

Kristian Pedersen ØM Veteran 2016 HGI Hillerød BordtennisJørn og Jesper ØM Veteran 2016 HGI Hillerød Bordtennis

SØLV 

  • William Beck (Yngre Drenge A)
  • Laura Schyberg (Yngre Pige B)
  • Felipe Matarese (Drenge B)
  • Albert Wolfsberg (Puslinge B)
  • Thomas Hjermind Jensen (Veteran 40 A)
  • Lars Svarer Johansen (Veteran 40 D)
  • Carl Carstensen Køngerskov-Emil Sørensen (Roskilde) (Yngre Drenge A Dbl)
  • Mia Dong-Laurits Thomsen (TPHU) (Junior A Mixdouble)
  • Felipe Matarese-Thomas Garde (Drenge B Double)
  • Lene Havsteen-Brian Schyberg (Veteran 40 A mixdouble)
  • Mia Dong-Mie Salhauge (Smørum) (Pige A double)

BRONZE

  • Celine R Andersen (Pige A)
  • Celine R Andersen (Dame Junior A)
  • Felipe Matarese (Yngre Drenge A)
  • Alexander Sønderby Hansen (Drenge A)
  • Thomas Garde (Drenge B)
  • Joachim L Simonsen (Drenge C)
  • Dominykas Samoulis (Puslinge D)
  • Celine R Andersen-Nikoline Gärtner (Hvidovre) (Pige A double)
  • Daniel A Mejer-Albert Nørbygaard (Drenge A double)
  • William Nørbygaard-Albert Wolfsberg (Puslinge A double)
  • Celine R Andersen-Louise Thomsen (TPHU)  (Junior C Double)
  • Bastian Smith-Sivertsen-Erik Schyberg (Junior D Double)
  • Betina Bechesdahl-Torsten Kindt (Frederiksberg) (Veteran 40 A mixdouble)
  • Kristian Pedersen-Kenn Hansen (Hvidovre) (Veteran 50 B Double)
  • Lars Svarer Johansen-Jan Britze (Slangerup) (Veteran 40 C double)

Se alle resultater fra ØM Ungdom 2016

Se alle resultater fra ØM Veteran 2016

Nu kl 9.00 går det løs i Tåstrup hvor henholdsvis 27 Hgi Hillerød Bordtennisklub ungdomsspillere, og 14 veteranspillere…

Slået op af HGI Hillerød BordtennisklubFredag den 15. januar 2016

 

Efter en lang række flotte medaljer, og som altid en dejlig holdånd under HGI bannerne ved lørdagens Østdanske…

Slået op af HGI Hillerød BordtennisklubLørdag den 16. januar 2016

Nye projekter i ungdomstræningen

Første halvdel af sæsonen er nu bag os og derfor har klubbens cheftræner og sportschef (som mange sikkert har læst) evalueret på sæsonen indtil nu.
Den evaluering har givet anledning til, at sætte gang i nye tiltag som skal forbedre spillerne mentalt til både træning og kamp, så de får mere ud af hvert minut de står ved bordet.
Første tiltag er, at vi vil invitere personer som har stort kendskab til spillet til at holde foredrag. Foredragsholderne kan f.eks. blive tidligere professionelle spillere eller trænere med erfaring fra professionel bordtennis.
Det kunne også være en sportspsykolog.
Der vil komme mere ud om dette snarest.
Som tidligere skrevet er ungdoms DM i maj som sædvanligt sæsonmålet for trænerteamet og sportschefen.
Der vil derfor frem mod DM ske en opdeling af mandagstræningen i 2 grupper.
Den almindelig mandagstræning fortsætter uændret, men for en gruppe bestående af Carl Carstensen Køngerskov, William Beck, Daniel Simonsen, Alexander Sønderby Hansen og Felipe Matarese er det besluttet at tilknytte Mie Skov primært til deres mandagstræning fra 1. februar.
Sportsudvalget og trænerstaben håber på at komme med endnu flere tiltag i løbet af 2016.
/Af Sportschef Jesper Møller