Seriebold uge 5: God uge for HGI

Otte seriehold spillede kamp i ugens løb, og af dem vandt de 5 hold deres kampe.
Østdanmarksserieholdet HGI 3 stillede igen op i stærkeste opstilling, og så er der ingen af holdene i rækken, der kan vinde over Hillerød. Det gjorde sig også gældende i hjemmekampen mod Brønshøj 4, som blev besejret med 9 – 5. HGI 3 ligger nr. 1 i rækken med 20 point. Allerød 1 på 2. pladsen har 19 point, men har spillet 1 kampe færre end Hillerød, så holdet kan komme forbi Hillerød.
Holdopstilling: Thomas Hjermind Jensen, Jesper Møller, Frank Nielsen og Markus Mikkelsen
Serie 1 holdet HGI 4 var i Roskilde, hvor holdet spillede mod Roskilde 5, som blev besejret med 12 – 2. Hillerød fastholdt stillingen som nr. to i rækken med 19 point. Der er 1 point op til førerholdet Brøndby, som HGI 4 skal møde om en måned på hjemmebanen.
Holdopstilling: Mads Harslund, Peter Harslund, Brian Schyberg, Anders Quistgaard-Leth
Det andet serie 1 hold HGI 5 havde besøg af Esrum 1. Kampens resultat 10 – 4 til HGI 5 var udtryk for at HGI hører til i den stærkeste halvdel, og Esrum hører til i den svageste halvdel. HGI 5 har 15 point på 3. pladsen.
Holdopstilling: Allan Dalberg, Torsten Sejr Hansen, Niels Reuther, Henrik Brammer
Det tredje serie 1 hold HGI 6 var i København og spille bundkamp mod HBK 89. Hillerød trak det længste strå med en sejr på 8 – 6, og Hillerød har nu 9 point, hvilket er 5 mere end HBK 89 på sidstepladsen, så Hillerød kom nok fri af risikoen for at rykke ned.
Holdopstilling: Daniel Attrup Mejer, Felipe Matarese, Martin Svenningsen, Rasmus Brender
Serie 2 holdet HGI 7 Havde besøg af topholdet Virum 6. Det blev en spændende topkamp, som Virum trak sig ud af som vinder med 8 – 6. HGI 6 er med 19 point på 3. pladsen, men muligheden for at nå 1. pladsen forduftede nok med nederlaget, da der nu er 6 point op til førerholdet Virum. Jens Steffensen fører toplisten med 36 sejre i 42 kampe.
Holdopstilling: Kristian Petersen, Lars-Henrik Bjørnbak, Jens Steffensen, Jesper Østergaard
Det ene serie 3 hold HGI 9 var i Frederiksværk, som vandt over HGI 9 med 7 – 3. HGI 9 ligger på 4. pladsen med 12 point.
Holdopstilling: Helge Madsen, Lars Svarer Johansen, Mark Zebitz
Det blev igen til point til begge serie 4 hold. HGI 10 var i  København, hvor Hakoah 3 blev besejret med 9 – 1, så holdet nu har 7 point, men det rækker stadig kun til næstsidste pladsen.
Holdopstilling: Anders Johnsen, Lars Svarer Johansen, Ole Larsen
HGI 11 spillede i FrederiksborgCentret uafgjort 5 – 5 mod Dalby 2. HGI 11 har ligeledes 7 point på næstsidste pladsen.
Holdopstilling: Ayad Khalib, Palle Rasmussen, Ole Vedfelt

Særlig Pigeturnering godt fra start

ØBTU’s nye pigeturnering fik en god start, og naturligvis havde HGI Hillerød Bordtennisklub spillere med. Vi ser frem til at følge denne nye turnering, og håber meget at alle vore pigespillere vil være med fremover.
ØBTU skriver:
“18 piger fra 8 forskellige klubber (Allerød BTK, Amager BTK, Ejby BTK, Greve BTK, Hillerød G&I, Københavns BTK, Roskilde BTK og Virum BTK) var mødt op til den første afdeling, som blev spillet i søndags i Allerød.
Der var masser af gode dueller og tætte, spændende kampe, og det var igen en fornøjelse at opleve pigernes gode kammeratskab på tværs af klubberne.
Pigeturneringen afvikles med inspiration fra pointstævnerne. Der er ikke tilmeldingsfrist, man møder blot op på dagen senest ½ time før kampstart. Turneringen afvikles med 2-3 spillere på hvert hold, hvor der i alt spilles 4 singler og 1 double pr. holdkamp. Hvis man ikke har en holdkammerat, så finder vi en plads på et af de andre hold. Alle holdene bliver inddelt i puljer efter styrke, så der så vidt muligt kan sikres nogle tætte kampe. Vinderne af hver pulje får en præmie med hjem.
I søndagens kampe var der 8 hold med 4 i hver pulje. Pulje 1 blev vundet af Emma og Sofie Eckeroth fra Allerød BTK foran Hillerød/Virum 1 med Rebecca Mejer og Emma Vendelbo. Pulje 2 blev vundet af Helena Pheffer og Amanda Stavlund fra Greve BTK. Sejren kom i hus efter 2 gange 3-2 sejre over henholdsvis Amager BTK (Amanda Mau og Nicoline Kure) og Allerød BTK/Hillerød G&I (Sally Lou og Simone Larsen). Amager BTK blev nr. 2. Et stort tak til Allerød BTK, der ud over at gode rammer, havde sørget for, at spillerne fik frugt undervejs.
Næste afdeling af ØBTU’s pigeturnering er planlagt til lørdag den 4. marts kl. 10.00. Kampene spilles formentlig i Remisen i København. Vi vil gerne opfordre alle klubber til at motivere deres piger til at deltage i turneringen, hvor alle ungdomsmedlemmer kan deltage uanset alder og ratingpoint.
Ønsker du at blive holdt ajour med aktiviteterne for pigerne i ØBTU, så send din mailadresse til ØBTU’s sekretariat (oebtu@oebtu.dk).”
Link: Læs invitationen til den løbende pigeturnering her

Samlingerne er planlagt til at blive afviklet på følgende datoer og spillesteder:

  • 29. januar kl. 10.00 til ca. 13.00 i Allerød (Lillerød-hallerne)
  • 4. marts kl. 10.00 til ca. 13.00 (info om sted kommer senere)
  • 18. marts kl. 10.00 til ca. 13.00 (info om sted kommer senere)

 
AF: Louis de Voss.