Elitedivision damer: Snublende tæt på slutspil

Når I er haveskuret eller på loftet her i forårsdagene, så kig lige efter om I kan finde en tromme eller lignende. Meget tyder nemlig på, at vi snart skal bruge masser af opbakning i hallen, til en eventuel semifinale i damernes elitedivision.
Med 2 sejre af 3 mulige ved weekendens elitedivisions-samling i SISU’s lokaler i Århus, fik vores damehold nemlig spillet sig ind i slutspilspladserne, og lagt afstand til forfølgerne fra Vestegnen.


Stillingen i Elietedivision Damer den 26. marts 2017:

Damerne på holdet i denne weekend var holdleder Tina Stochmal, Pia Toelhøj, Petra Sörling og Izabell Nørlem, som fik debut på holdet med bravour – hun vandt nemlig 7 af 8 kampe i weekenden 🙂
Grundspillet rundes af om 14 dage, hvor Hillerød-damerne skal til Sorø-hallerne og spille de 2 sidste kampe mod Bornholm og SISU.
DHL er hovedsponsor for HGI Hillerød Bordtennis
Artikelbilledet: Fra Izabell Nørlems facebook-profil, lige inden hjemturen 🙂

Weekendens resultater

Det har været en travl weekend, hvor 9 HGI hold har spillet 18 kampe. Her er overblikket over hvordan det gik Hillerød bordtennishold – fra pusling til elitedivision:

Union Dato Tid Række Hjemmehold   Udehold Resultat
ØBTU 25-03-2017 10:00 U12 A Gladsaxe 1 vs Hillerød 1  1-9
ØBTU 25-03-2017 10:00 O12 C Helsingør 1 vs Hillerød 2  5-5
DBTU 25-03-2017 11:00 1. division herrer Hillerød vs Virum 2  4-4
ØBTU 25-03-2017 12:00 O12 C Furesø 1 vs Hillerød 2  7-3
DBTU 25-03-2017 13:00 Elitediv. damer Hillerød vs Køge Bugt  4-6
DBTU 25-03-2017 14:00 1. division herrer Roskilde 2 vs Hillerød  5-2
DBTU 25-03-2017 16:00 Elitediv. damer Vestegnens BTK vs Hillerød  1-6
DBTU 26-03-2017 10:00 Drenge divisionen Hvidovre vs Hillerød  1-8
DBTU 26-03-2017 10:00 JuniorDivisionen AF Sorø BTK vs Hillerød  5-8
DBTU 26-03-2017 10:00 2. division herrer Hillerød 2 vs Københavns BTK 2  5-8
DBTU 26-03-2017 10:00 Elitediv. damer Hillerød vs AF Sorø BTK  6-2
ØBTU 26-03-2017 10:00 Puslinge dr. B Amager 2 vs Hillerød 1  6-4
ØBTU 26-03-2017 12:00 Puslinge dr. B Hillerød 1 vs Amager 1  2-8
ØBTU 26-03-2017 12:00 U12 B Hillerød 2 vs Virum 1
DBTU 26-03-2017 14:00 Drenge divisionen Virum 2 vs Hillerød  7-7
DBTU 26-03-2017 14:00 JuniorDivisionen Hillerød vs Penthouse CPH  2-8
DBTU 26-03-2017 14:00 2. division herrer Virum 3 vs Hillerød 2  8-4
ØBTU 26-03-2017 14:00 U12 B Allerød 1 vs Hillerød 2  4-6

1 point fra StigaDivisionen

Vores bedste herrehold spillede lørdag 2 kampe i 1. division. Det gjaldt endnu en gang vigtige point i kampen om oprykning til StigaDivisionen.
Holdet er pt ramt af en skades- og afbudsliste, som bestemt ikke er hyggelæsning. Derfor er det godt, at Jacob Reuther, der startede sæsonen som serie 1 spiller, har fundet tilbage på førsteholdet og gjort sig gældende med flere gode sejre. Tomasz Akier lev lånt fra 2.holdet, Peter Harslund blev lånt fra serie 1 holdet, som for nyligt sikrede oprykning til Østserien. Faktisk var unge Daniel Simonsen eneste faste mand på holdet denne lørdag, hvor kampene blev spillet på Kalbyrisskolen i Næstved.

Tomasz Akier gør klar til kampen mod Virum

vs Virum

Med 2 sejre over Martin Buch Andersen og tidligere HGI’er Aron Skat Wenzell blev Daniel førstemand i kampen. Hans sejre blev fulgt op af Peter Harslund, der vandt over Brian Nielsen, og Jacob Reuther der vandt over Aron. De 4 sejre rakte til uafgjort 4-4 og et vigtigt point i topstriden

vs Roskilde

Allan Bentsen spiller i 1. division! Nej – det er ikke fordi Bentsen ikke kan følge med i StigaDivisionen… Det kan han godt! Men Roskilde har brug for point, for at lægge afstand til bundholdene i rækken. Derfor stillede Roskilde op i forstærket opstilling med  Leonids Maslovs, Anton Christopher Jensen, Jonathan Kofoed Hansen og altså Allan Bentsen. Det hold var en tand for stærkt for reserverne fra Hillerød.
Kun Simonsen og Reuther kom på tavlen med hver en sejr over Anton Christopher Jensen. Men men men – flot af begge de herrer, som pressede Bentsen ud i hhv. 4 og 5 sæt.
Samlet blev det til et 2-5 nederlag mod Roskilde.
Facit for lørdagens kampe blev 1 point. Et meget vigtigt point. Det betyder nemlig, at vi med 4 spillerunder tilbage, er 7 point foran det næste hold, der har ret til at rykke op – Herlev.

Vi krydser fingre for, at skades- og afbudslisten afkortes inden de næste runder, hvor vi møder B75 og Vestegnen i Grøndal Multicenter (Brønshøj) den 8. april.
Tak til reserverne, der bidrog til det ene point. Det er en stor fordel, at kunne trække på så stærke folk fra 2. og 4. holdet.
DHL er hovedsponsor for HGI Hillerød Bordtennis

Gejst og vilje til at vinde – på den lange bane

Der er stor forskel på at tale om talent og på at tale om gode forudsætninger, og der er langt mellem dét at være talentfuld, og dét at udnytte potentialet og ad den vej måske nå verdensklasse niveau. Hillerød Elite Idræt inviterede til foredrag med Morten Bennekou tirsdag d. 21. marts, hvor en håndfuld forældre fra HGI bordtennis også dukkede op.
Hillerød Elite Idræts Rasmus Henning præsenterede Morten Bennekou som manden bag talentudviklingskonceptet i dansk cykelsport. Morten har indtaget en nøglerolle i forhold til udviklingen af de sidste mange års succesrige ungdomsårgange. I dag er Morten ansat som træner, coach og sportsdirektør på et af verdens bedste cykelhold – det hollandske World Tour hold Team Giant-Alpecin. Han arbejder i en high performance kultur, hvor der både er fokus på rytternes fysiske træning, men i høj grad også på ledelse og personlig udvikling af både ryttere og trænere.
Gennem egne erfaringer og interviews med en lang række danske verdensklasseudøvere og –trænere, fortalte Morten om det at udvikle talent. Ikke blot udøvernes, men også trænerens talent. Her er et lille uddrag af de mange guldkorn fra foredraget.
Det handler ikke om, hvor god du er, men om, hvor god du vil være
Grundlæggende er det, som vi oprindeligt mente var talent, blot et forspring i sportens faglige kompetencer, kaldet ”fagligt talent”. Det kan være god fysik, en god teknik eller en veludviklet forståelse for de taktiske aspekter. Denne form for talent kan bringe dig langt i ungdomsårene, men der skal noget helt andet til for at opleve sportslig succes på den længere bane.
Det er ikke givet, at en udøver er talentfuld, fordi han laver resultater, og præsterer godt i en ung alder. Det er heller ikke en garanti for, at han senere når op på højeste internationale niveau.
Udøvere, som allerede fra en ung alder udvikler deres personlige talenter i forhold til f.eks. koncentration/ fokus, tålmodighed, sociale egenskaber, disciplin og målrettethed kan ofte komme længere end udøvere, som primært har et stort fagligt talent. De personlige kompetencer hjælper dig til at mestre det lange seje træk.

Morten Benekou

Morten nævnte, at traditionelt “fagligt” talent kun var en lille del af vejen mod international succes, og kunne følges af 9 andre væsentlige faktorer.


Det handler nemlig ikke om hvor god du er, men om hvor god du vil være. Når du vinder nogle vigtige stævner nu, så er det vigtigt at have for øje, hvor du så vil hen. Succes bygger ikke kun på specifikke kompetencer og evner, men på hele tiden at udvikle sig, og det kræver mod.
Det er vigtigt, at overordnet udvikling vejer tungere end synet på enkeltstående præstationer, og at ensidigt fokus på resultatet ikke begrænser en nuanceret evaluering af den enkelte præstations.
Relation mellem træner og udover er væsentlig for begge parters udvikling
Den gode træner skal motivere, inspirere og udfordre sine udøvere. Det værste en træner kan gøre for et stort talent, er at være bange for at stille krav, fordi han har den position, han har, og fordi andre har sat ham op på en piedestal.
Som træner skal det stå helt klart for udøverne, hvad du vil. De må ikke være i tvivl om, hvorfor du prioriterer, som du gør, eller hvilken retning du arbejder i. Du skal have modet til at inddrage dem i vigtige beslutningsprocesser, fordi det motiverer dem til at tage ansvar for deres egen udvikling.
Du skal stille de største krav til de bedste udøvere. Ellers udvikler de sig ikke.
Det optimale samarbejde mellem træner og udøver bygger på et gensidigt tillidsforhold og tydelig kommunikation fra begge parter. Samarbejdet skaber en balance i udviklingen, og motiverer udøveren til at udvikle evner til at modstå modgang, medgang, sætte sig nye mål, træffe rigtige beslutninger og tilpasse sig – også i modgang.
Morten Bennekou
Der er forskel på udøvernes evne til at lave resultater og evnen til at udvikle sig. Den kortsigtede evne til at lave resultater er uinteressant, hvis ikke den ledsages af evnen til at fortsætte udviklingen.
Det er afgørende, at sporten giver mening for udøveren
Den vigtigste forudsætning for at udvikle et talent er, at sporten giver mening. At udøveren nyder at træne og at det er sjovt at være med. Glæden er en uvurderlig del af det fundament, der grundlæggende bærer interessen, gejsten og dermed udviklingen.
Udøveren skal eje gejsten og viljen til at vinde på den lange bane.
Er du blevet mere nysgerrig?
Morten har skrevet bogen ”Stålsat – Talentudvikling i sportens verden”. En bog, der handler om at udvikle talent. Ikke blot udøvernes, men også trænerens talent. Bogen er baseret på Mortens egne erfaringer som landstræner og talentchef, kombineret med inspiration indhentet gennem interviews med en lang række danske verdensklasseudøvere og -trænere heriblandt Viktor Axelsen, Mikkel Hansen, Mikkel Bødker og Jan Pytlick.
Morten Bennekou - Stålsat - Talentudvikling i sportens verden
 
AF: Lotte Beck / Louis de Voss.
P.S. Alle deltagerne var enige om, at det var virkelig ærgerligt, at ikke flere HGI Hillerød Bordtennisklub spillere/forældre/ledere havde valgt at følge opfordringen om at deltage, idet der virkelig var guldkorn at hente for alle niveauer af spillere. Fra HGI deltog Ester (Alexanders mor), Lone (Daniels mor), Jeanette Mejer (Rebecca/Daniel/Alexanders mor), Lotte (Williams mor), og Louis (Nicolais far).

4 HGI vindere i 5. Pointstævnerunde

Søndag d. 19/3-2017 afvikledes 5. Runde af ØBTU’s pointstævner i kreds 1 som HGI Hillerød bordtennisklub tilhører. 26 deltagere dukkede op til pointstævnet i Allerød Bordtennis’ lokaler i Lillerød Hallerne, heraf var Hillerød langt den største klub med 16 deltagere hvoraf hele 4 endte som puljevindere 🙂

Spillerne blev fordelt i 5 puljer med 5 spillere i hver. Der blev igen spillet bedst af 3 sæt, hvilket som vanligt gav nogle intense og spændende kampe, der ikke blev for lange for de stadig nye spillere.
Placeringen i de 5 grupper fordelte sig som følger:
Pulje 1
1 Villads Jungersen, Hillerød GI
2 Benjamin Klidsgaard Christensen, Hillerød GI
3 Anton Dornonville De La Cour, Allerød
4 Mathias Ipsen, Hillerød GI
5 Noa Christensen, Helsingør
Pulje 2
1 Markus Hvid Christensen, Hillerød GI
2 Theis Nurminen Pedersen, Hillerød GI
3 Mads Christian Poulsen, Hillerød GI
4 Peder Nikolaisen, Hillerød GI
5 Andreas Hansen, Hillerød GI
Pulje 3
1 Nicklas A. Jensen, Allerød
2 Laura Bruun Harder, Hillerød GI
3 Sebastian Sigaard Hansen, Hillerød GI
4 Sejr Wolsgaard, Allerød
5 Mikkel L. Pedersen, Helsingør
Pulje 4
1 Jonas Le-Fevre Hansen, Hillerød GI
2 Mathias Brauer, Helsingør
3 Jakob Nordahl Petersen, Hillerød GI
4 Jonathan Max Clausen, Helsingør
5 Filip Axel Dahlerup, Allerød
Pulje 5
1 Alexander Andersen, Hillerød GI
2 Tobias Rom Christensen, Hillerød GI
3 Lucas Klidsgaard Christensen, Hillerød GI
4 Victor Danckert, Allerød
5 Nicolai Lund Pedersen, Helsingør
6 Jonathan Eliasen, Hillerød GI
ØBTU Pointstævne 5 runde
ØBTU Pointstævne 5 runde 2017
ØBTU Pointstævne 5 runde 2017
Ovenfor ses 4 af Puljerne, skulle én af jer ligge inde med et billede af Pulje 5, må dette meget gerne sendes til Helle B, tak.
STORT tillykke til vinderne – vi håber at alle fik nogle gode kampe.
Link til Resultaterne og Startliste til sidste runde HER.
Link til billeder af puljevinderne på Facebook HER.
Næste runde spilles i Familiecentret Løvdal søndag d. 2/4 kl. 10.00. Husk mødetid ½ time før.
Husk også at Lørdag den 22. april og søndag den 23. april 2017 er der Pointstævnefinale i Valbyhallen.
Deltagerne bedes selv tilmelde sig direkte via Bordtennisportalen senest den 19. april (tilmeldingen forventes at åbne få dage efter sidste almindelige pointstævnerunde).

Yderligere info, og evt. spørgsmål, se HER.
AF: Helle Brodersen

OB Intersport Cup – DM i rating

Lørdag var der OB Intersport Cup – DM i rating. HGI var repræsenteret ved Jonathan Svarer Johansen, Joachim Leht Simonsen og Lars Svarer Johansen i åben række Under 1400 og Daniel Mejer i rækken Under 2400. Alexander skulle også have spillet, men sad over pga en skade, og brugte i stedet tiden på at heppe og coache.
Jonathan klarede sig bedst i sin indledende gruppe, med kun et nederlag i 5 kampe, Joachim fik 2 sejre og 2 nederlag i sin pulje, og Daniel fik 3 sejre og 2 nederlag i sin pulje. De gik alle videre i A-slutspillet.
Lars måtte kæmpe lidt mere, heldigvis var der b-slutspil ? Her blev der kæmpet bravt og Lars fik en flot 3. plads!
Daniel mødte en hård modstander i 1. cupkamp og på trods af god fight, måtte han erkende at overmagten var for stor. Kampen blev tabt 1-3. Mens Joachim tabte 1/8 dels finalen, klarede Jonathan den helt til finalen som desværre blev tabt i 5 tætte sæt.
I eftermiddagens double hvor spillerne blev sat sammen efter rating, blev Joachim sat sammen med Kresten Christensen fra OB. Det var en rigtig god ide, for de klarede den hele vejen igennem og vandt!! Stort tillykke til Joachim.
Jonathan og Lars blev og sov i Odense så de kunne være klar til endnu en dag i hallen. Jonathan fortsatte det fine spil fra om lørdagen i ungdom B. Efter en hård start hvor 1. kamp blev tabt i 5 sæt, kom han igen og vandt de næste 2 i puljen og gik direkte til semifinalen og derfra i finalen. Efter nogle lange dage var Jonathan dog træt og måtte se sig slået i 3 sæt.
Lars spillede senior 2. Der var kun 1 pulje. 2 sejre og 2 nederlag rakte til en flot 3. plads
På trods af at vi ikke var så mange i løbet af weekenden, var det nogle hyggelige dage med en masse gode kampe.
Af
Jeanette Mejer

Seriebold uge 11: Lutter sejre i sidste runde

Sidste runde i ØBTU´s vinterturnering gik fantastisk for de 6 HGI bordtennishold, som spillede, idet de alle vandt deres kampe, og derved spillede deres chance for oprykning. For serie 1 holdet lykkedes det, så holdet næste sæson spiller i Østdanmarksserien.
Serie 1 holdet HGI 4 var på besøg i Brøndby Strand hos BSI 1, som blev besejret med 11 – 3. Hillerøds sejre fordelte sig med 3 sejre til Peter Harslund, 2 til Mads Harslund, 2 til Henrik Wasmann og 2 til Torsten Sejr Hansen, som var med som reserve for Brian Schyberg, og så blev de 2 doubler vundet.  Hillerød var så heldige, at topholdet Brøndby BC1 spillede uafgjort 7 – 7 mod Hvidovre, hvorved HGI 4 vandt rækken og rykker direkte op i Østdanmarksserien. Hillerød skal nu spille om kredsmesterskabet for serie 1 hold mod 3 andre vindere. Den første kamp spilles i FrederiksborgCentret onsdag d. 5 april kl. 19,30 mod Helsingør 3.
Læs mere om oprykningen her
Det andet serie 1 hold HGI 5 havde besøg af topholdet Herlev 3. Det blev en jævnbyrdig kamp med 6 kampe, der gik over 5 sæt, men Hillerød trak det længste strå og vandt med 8 – 6. Sejren resulterede i en 3. plads i rækken. Frederiksværk 1 skulle have tabt sin sidste kamp, for at Hillerød kunne komme op på 2. pladsen med oprykningskampe, men Frederiksværk vandt sin sidste kamp og skal så spille oprykningsspil.
Det tredje serie 1 hold HGI 6 var i Helsingør, hvor Helsingør 3 blev besejret med 10 – 4. Hillerød 6 slutter på 7. pladsen med 13 point. Det er et meget ungt hold med Martin Svenningsen som den ældste på 20 år, så det hold har gode muligheder for oprykning næste år, hvis de kan fortsætte fremgangen.
Serie 2 holdet HGI 7 spillede i Gentofte mod Kildeskoven 2, som blev besejret med 9 – 5. HGI 7 er med 24 point på 4. pladsen. Jens Steffensen vandt toplisten med 45 sejre i 54 kampe.
Det ene serie 3 hold HGI 8 var i Esrum, hvor Hillerød vandt med 7 – 3. HGI 8 slutter med 21 point på 3. pladsen.
Serie 4 holdet HGI 10 vandt sin sidst kamp uden at spille, da Frederiksværk ikke stillede op til kampen, så HGI 10 får sejren med 10 – 0. Hillerød indtager næstsidste pladsen med 9 point.