Tom gør status efter et godt EM Ungdom

Vi glæder os til at se Tom Jarvis i HGI-trøjen sammen med resten af Stigadivisionsholdet 🙂 My last European youth championships is over finishing 9th in teams and quarters of singles, time to get ready for next season? Et opslag delt af Tom Jarvis (@tomm_jarvis) den 24. Jul 2017 kl…. Continue reading

HGI'er til Ungdoms EM i bordtennis

I dag starter Ungdoms EM i Portugal, og de danske landshold skal tage kampen op mod de andre landshold fra Europa. Desværre er der ingen HGI’ere med i den danske trup, som rejste til Portugal i går… meeeen der er alligevel en HGI´er,  som skal spille UEM de næste 8 dage!!!
Det er nemlig Tom Jarvis, som i den kommende sæson skal spille udvalgte kampe på vores Stiga divisionshold.
Tom ligger nr. 29 på verdensrangliste under 18 år og regnes, som en farlig outsider ved dette års UEM i junior rækken. Tom er nemlig kendt som en spiller med et ufatteligt højt topniveau med en offensiv lynhurtig spillestil, og er derfor en ubehagelig modstander for topfavoritterne fra Frankrig, Italien og Rumænien.

Tom Jarvis er ny HGI’er og lige nu spiller han Ungdoms EM i Guimaraes (Portugal) for Englands ungdomslandshold


Stigadivision tegner til at bliver meget stærk i næste sæson, alle hold har gjort nogle rigtige gode forstærkninger, derfor måtte Sportsudvalget i arbejdstøjet, for at finde en kvalitets spillere, som kan styrke holdet i de afgørende kampe. Valget endte med unge 17 årige Tom Jarvis fra England, men som til daglig bor og træner i Halmstad, hvor han spiller Superetteren.
Link: Alle artikler om Tom Jarvis på ITTF’s hjemmeside
Jeg har talt en del med Tom siden aftalen kom i hus, og han har imponeret mig meget med hans store interesse for HGI, truppen og ligaen som helhed. Tom har endda vist stor lyst til at komme og træne så meget som muligt i Hillerød. F.eks. kommer han i weekenden den 19. – 20. august, hvor han skal træne med de 2 unge fra holdet, og hilse på os andre i klubben.
Fra Table tennis Englands facebookside (Tom i blå t-shirt):

Så det er med stor interesse, at jeg følger Toms kampe i Portugal. – Måske I andre også vil holde øje med ham.
UEM kan følges på http://www.ettu.org/en/events/european-youth-championships/general-information/
Jeg håber alle i HGI vil tage godt imod Tom Jarvis både til træning og holdkampe i den nye sæson.
Af mig ønskes han held og lykke til UEM, og jeg glæder mig til at se ham i HGI trøjen.
[player_details id=”10011″ align=”none”]
Opdateret den 24. juni (red):
Tom Jarvis spillede et flot EM Ungdom, og var bedste mand på det engelske juniorhold, der nåede en niendeplads. I single nåede Tom flot frem til kvartfinalen. Vi glæder os til at opleve Tom Jarvis på hjemmebanen i Stigadivisionen.
Venlig hilsen
Jesper Møller
Sportschef

Veteranerne var til EM i Helsingborg

I sidste uge var Helsingborg Arena (og 4 tilstødende haller) rammen om EM i bordtennis for veteraner. 64 danskere var med i det store startfelt, og heraf var 5 fra Hillerød.
Anders Quistgaard-Leth, Henrik Wassmann, Pia Toelhøj, Petra Sörling, Tomasz Akier og Thomas Hjermind Jensen deltog som spillere, mens Brian Schyberg var med som coach.
Veteran EM er hygge, socialt samvær, gensyn med gamle venner. Men det er i allerhøjeste grad også et arrangement med stor vægt på det sportslige.
BTK Rekord og det det svenske Bordtennisforbund havde imponerende mange kræfter i, at arrangere dette EM. Mere end 2100 spillere fra hele Europa var med, der blev spillet mere end 7.500 kampe, og arrangementet strakte sig over 6 dage, så selv om vi i HGI efterhånden har erfaring med stævneafvikling, lader man sig alligevel imponere over de 250 frivillige, der stod bag arrangementet – stor ros til dem alle.

Single resultater

Henrik Wassman gik videre fra sin pulje i MS50  med 2 sejre og 1 nederlag. Ude efter første kamp i cupspillet.
Anders Quistgaard-Leth “videre” til consolation cup i MS50 med 1 sejr og 2 nederlag. Ude efter første kampe i cupspillet.
Tomasz nåede 1/8 finalen i Consolation Cup i MS40
Thomas ”Formand” Hjermind Jensen nåede 1/32-finalen i herrer.
Pia videre med 3 stensikre sejre fra puljen i WS50. Derefter et flot ridt helt til 1/4-finalen, hvor hun tabte til den senere tabende finalist – svenske Wang Friden. Pia har fået blod på tanden, og udfordrer topspillerene ved VM i Las Vegas i 2018.

Double resultater

Anders og Henrik fik 2 sejre og et nederlag i puljen i MD50. Ude i 1/32-finalen.
Petra og Pia gik ”videre” til ConsolationCup i WD40, hvor de strøg lige igennem til finalen, som de også vandt! 3-0 over tyskerne Kober/Swickert. Veteran-guld til Hillerød – Bravo 🙂

Øvrige danske resultater

Danmark fik 2 Europamestre, da Claus Pedersen (MS65) og Susanne Pedersen (WD60) gik hele vejen. Læs meget mere om danskerlejrens resultater ved Veteran EM på DBTU’s hjemmeside.

Las Vegas i 2018 og Budapest i 2019

Tilmeldingen til VM for veteraner i 2018 er allerede åbnet – det foregår i Las Vegas:
http://www.wvc2018.com/
Næste EM for veteraner spilles i Budapest i 2019
http://www.ettu.org/en/n/news/2017/march/budapest-hosts-2019-european-veterans-championship/

Sportschefens evaluering på sæsonen 2016 – 2017

Endnu en sæson er gået, og derfor er det tid til at sportschefen evaluerer. Jeg er klar over, at sæsonen har været slut i nogle uger, men det var vigtigt, at få alle de sidste indtryk fra denne travle slutning til at synke ind. Derfor kommer denne evaluering lidt sent i år.
Som sportschef er min største opgave, at sørge for at HGI bordtennis tilbyder den bedst mulige træning til alle de MEGET forskellige hold, vi har i klubben. Netop den store forskellighed gør, at vi har en fantastisk klub hvor der er – og skal være – plads til alle.
Så pga. de forskellige forudsætninger hvert træningshold har, har jeg valgt at dele min evaluering op for hver gruppe:

A/elite holdet:

Denne gruppe består primært af Vores unge storsatsende spillere. Det er vores A-spillere i yngre drenge og pige, Drenge og pige og junior som udgør hovedparten på dette hold.
Holdet har skaffet HGI stor resultatmæssig succes i denne sæson, f.eks. rekord mange deltagere ved Top 12, guld i drenge Divisionen, ni medajler ved UDM og ikke mindst oprykning til Stiga divisionen. Disse resultater beviser, at potentialet i gruppen er meget stort. Det er en fantastisk ungdomsgruppe, som gør at andre klubber ser op til os mht. træning og udvikling af unge talenter.
Efter en dårlig start på sæsonen, hvor holdet virkede træt efter mange lejre og turneringer henover sommeren, har holdet derefter levet op til det, jeg har forventet af dem, i form af stabilt fremmøde og indsats ved bordet.  Mange har virkeligt kæmpet hårdt og taget et stort step op i forhold til fokus og fight ved bordet. Det er en fornøjelse.

Bordtennis er også en holdsport! Daniel, William, Alexander, Carl og Alexander fejrer sejren sammen

Bordtennis er også en holdsport! Daniel, William, Alexander, Carl og Alexander fejrer sejren sammen


Der hvor jeg synes, holdet har store udfordringer er modenhed og bevidsthed om, hvad det kræver for ikke ”kun” at være blandt de bedste i sin årgang i Danmark. For det med at nå toppen i Europa i sin årgang, er et bedre – men også meget mere krævende mål for spillerne.  Her er det ikke nok, at møde op til 5 træninger om ugen, og så forvente at fremgangen kommer helt af sig selv.Det er præcis denne tanke, som spillerne skal af med, hvis de vil finde ud af hvad deres fulde potentiale er.  Spillerne skal være mere bevidste om, at arbejde med de ting som trænerne fortæller dem. Det er lidt som om, at man tror, så længe jeg bruger tiden ved bordet, så kommer resten af sig selv – det er desværre ikke sandt.
Vi skal passe på, at spillerne ikke bliver for forkælede!  Vi har gode forhold og gode trænere – dette må ikke blive en ”sovepude”, for spillerne. De skal selv blive bevidste om, hvor meget de selv vil det, for dem som vil det mest og er mest seriøse, er dem som kommer længst. Det kræver så meget hårdt slid, hvis vores spillere skal deltage i pro-tour, EM, VM og OL – der er ingen genveje.
Kort fortalt – det jeg savner, er at vores ungdoms A- spillere beviser, at de vil det mere end deres konkurrenter – og jeg mener konkurrenter fra hele Europa.  Hvilken a-holds spiller kommer til f.eks. Ola og siger ” kan jeg få lov at køre kina i dag, da jeg vil arbejde på min forhånd” eller ” Ola, kan jeg køre baghånds åbning, da jeg gerne vil arbejde videre, med det du fortalte mig tidligere?” osv.
I stedet for, bruger trænerne alt for meget tid på at minde alle om, at være klar til tiden, varme ordentligt op osv. Jeg savner nogen, som selv tager stigen frem til opvarmning, eller bare kører noget styrke. Tit er opvarmningen spild af tid. Spillerne skal selv tage ansvar for en god opvarmning.
( se Landstræner Linus Mernsten svar på mit spørgsmål vedrørende dette emne her efter ca 50 sek.

Jeg er måske nok lidt ekstra hård i min vurdering af holdet i forhold til andre, men jeg har set konkurrencen ude i Europa, og ved hvilke dygtige hårdarbejdende spillere de er oppe imod. Vores job som klub er, at få spillerne til at indse hvor meget det kræver, hvis de skal opnå deres egne målsætninger.
Næste sæson kommer jeg, Ola og Voss til at involvere os mere i hver enkelte spiller på holdet. Og vi kommer til at stille højere krav – Vi skal steppe et niveau op igen i 2017- 2018 sæsonen.

B/Talent holdet:

På dette hold finder vi Årets fighter – Kristoffer Rasmussen – og det betegner faktisk holdet bedst. Det er bare en stor fornøjelse, at se den koncentration og fight der vises til hver træning. Alle på holdet fortjener stor ros for deres indsats i denne sæson, se bare Laura som vinder 3 UDM guld, Kristoffer som bliver året fighter,  Dominykas og Albert som vinder Danish international i puslinge, Joachim, Jonathan, Noah, Villads og Oliver som har forbedret sig enormt meget i sæsonen, Rebecca Mejer som elsker bordtennis og deltager i alt. Emil S, Mathias Ø, Louis og Mansour som kæmper.  Jeg nyder at se dette hold træne.  Alle lytter til trænerne uden forbehold eller tager hensyn til, hvad de ”plejer at gøre”.
Når alt denne ros har lagt sig, er det spændende, at se hvem der først bliver bevist om, hvad de kan opnå med deres bordtennis?? Bliver det Laura som vil OL i 2024? Bliver det det Albert, Kristoffer og Dominykas som vinder den første Elite divisions Guld til HGI? Måske bliver det nogle af de andre for holdet, som kommer helt til tops som seniorspiller?. Min pointe er, at ingen ved hvor langt hver især kan nå og det bliver derfor meget spændende at følge spillerne på det hold i fremtiden.
Mit råd til spillerne på dette hold er, bliv med at træne hårdt, og husk at have det sjovt socialt sammen, som i har haft i denne sæson.

Ungdoms hold(U1,U2 og Skævinge afd. ):

Hvis jeg skulle udnævne en ”kæphest” som min vigtigste, så er det helt klart disse hold.
Det er her nye spillere gør deres første bekendtskab med vores klub, og uden et velfungerende ungdomshold, har vi ingen klub i fremtiden. Mange klubber laver den fejl, at sætte deres unge urutinerede trænere på denne træning. Den fejl vil jeg ikke lave – for jeg ved, at konkurrencen om at holde på vores medlemmer i forhold til andre sportsgrene i Hillerød, er meget hård.
Derfor kommer der til at ske en del nye tiltag med dette hold i den nye sæson. Dog uden det er helt plads endnu, så er målene:

  • en voksen træner på alle hold
  • flere forældre/ledere ønskes engagerede i Skævinge,
  • fastholde Mathias og Palle som ansvarlige trænere
  • få flere med til point- og begynder stævner
  • oprette en forældre gruppe, som kan hjælpe med f.eks. pointstævner mm.
  • Træner til vores mini puslinge hold (4- 7 år ved mini bord – kunne være en forælder)
  • Fredags træning skal tage et step op i kvalitet og antal deltagere
  • Mixede drenge og pige hold

Det er stor glæde at Mathias Jensen og Palle Rasmussen forsætter om mandagen i næste sæson, desværre har Frank Nielsen ikke mulighed for at forsætte om onsdagen. En mulig afløser er snart på plads. Der skal lyde en kæmpe ”tak” til Frank for hans indsats som træner i HGI Bordtennis
Mit mål for dette hold er, at alle har en god oplevelse mht. at gå til bordtennis og hvis ambitioner er til mere, så skal alle have muligheden uanset alder eller køn.

Serie- /mandags holdet:

På dette hold, finder vi nogle at klubbens helt store fightertyper, så hvis spillerne fra de andre hold tror at der udelukkende blive hygget med kaffe og kage hver mandag aften, så tager de fejl.

Der er derimod fylde med spiller på alle borde, nogen gange er der endda overfyldt. Holdet er en vigtig del er klubben, ikke kun fordi de kæmper for sejr i hver eneste serie kamp, men også fordi mange fra holdet deltager i vigtige opgaver, som klubben har i forbindelse med arrangementer som er nødvendige i forhold til økonomien.
På dette hold skal der både være plads til dem, som ønsker at have deres niveau og rykke op i serierne, men det skal være i balance med dem, som synes det er sjovt at spille bordtennis som en fysisk og social sport.
I næste sæson håber jeg, at både Frank og Frederik forsætter som trænere for holdet.

Dame Elite Holdet:

Bronze til HGI!!! – det kan godt være at for det almindelige medlem i HGI, lyder det ikke som noget særligt, men for Formand Thomas og jeg, er det over alt forventning. Vi startede sæsonen uden nogen forventninger men da både Chen Yan, Petra Sörling, Isabell Nørlem ( fra 1-1-2017) som sammen med vores tilbagevendte stjerne Pia Toelhøj (efter 20 års pause) og rutineret Tina Stochmal, så var holdet klar til semi som desværre blev tabt til Køge bugt. Stor tak skal lyde til Tina som hold kaptajn, vinde mange kampe i elite div og styre holdet mod bronze, men også hendes 2 x bronze ved DM.

Vi skal heller ikke glemme DM guld i dame single til HGI’s egen Stefanie. Hun levede op til alles forventningerne og bevidste hun er den bedste dame spiller i Danmark – og hun er HGI spiller. Personligt har jeg lært Stefanie rigtig godt at kende i denne sæson, hvor hun også har vundet SM for hold med Eslöv, og været med til at spille HGI 1 div. Herre, op i elite div.

60+ holdet

Det er måske ikke alle der ved, at vi har et velfungerende 60+ hold i klubben. Anført af Grethe Post træner de nemlig om formiddagen, og her er der plads til, at vi kan få mange flere med.
Inspireret af succes’er i andre klubber som f.eks. Brønshøj og Roskilde, slår vi i den kommende sæson et større slag for, at få flere af Hillerød bys ”rigtige veteraner” til at komme og få glæde af den sport vi elsker så højt. Det er nemlig ikke bare sundt for det fysiske helbred, at spille bordtennis – det er også sundt for hjernen.

Vores turneringer:

Afslutningen på denne sæson, har nok været den mest hektiske periode jeg nogensinde har oplevet bordtennismæssigt. Heldigvis har vi mange, som trækker et kæmpe læs af arbejdsopgaver.
For vores ungdoms A-spillere sluttede sæsonen også meget travlt med både Top 12, U-DM og Danish International. Der var mange flotte resultater imellem, ikke mindst blev HGI Bordtennis DK mest vindende klub ved U-DM. Det er jeg utrolig stolt af. Jeg har dog endnu højere forventningen til vores spillere i fremtiden, for mange af dem har selv besluttet, at deres mål er at spille senior landshold en dag. Det skal bevises endnu mere ved stævnerne i form af professionalisme, ved næste sæsons store stævner.

Tak for en stor og begivenhedsrig sæson 2016-2017. God sommer og vi ses til august.
 
Med venlig hilsen
Jesper Møller
Sportschef
HGI Bordtennis