Sådan gik det ved sæsonens 4. pointstævne

Af Helle Brodersen
Søndag den 25. februar afvikledes 4. Runde af ØBTU’s pointstævner i kreds 1 som HGI Hillerød bordtennis tilhører.
23 deltagere dukkede op til pointstævnet i Helsingør BTK’s  lokaler i Familiecentret Løvdal. Ligesom de tidligere stævner i sæsonen var Hillerød langt den største klub med 17 deltagere, heraf flere fra vores Skævinge afdeling. Allerød havde 4 spillere med, mens Helsingør på hjemmebane kun havde 1 spiller med. Jægerspris var denne gang desværre slet ikke repræsenteret.
Vores ungdomstræner Bastian fik et lift til Helsingør og var med som træner/coach til vores spillere.
Spillerne blev fordelt i 4 puljer (heraf 1 med kun HGI spillere): 1 pulje med 5 spillere og 3 puljer med 6 spillere. Igen blev der spillet bedst af 3 sæt, hvilket som sædvanligt gav nogle intense og spændende kampe i mange af grupperne.

Placeringen i de 4 grupper fordelte sig som følger:

Pulje 1:
1 Gustav Juel Lytcke, Hillerød GI
2 Valdemar Høyer Pedersen, Hillerød GI
3 Nicklas Brejl, Hillerød GI
4 Mikkel Wilken, Hillerød GI
5 Sebastian Buch Jensen, Hillerød GI
Pulje 2:
1 Alexander Nikolajsen, Hillerød GI
2 Marcus Ahrenholt Jensen, Hillerød GI
3 Peder Nikolaisen, Hillerød GI
4 Simone Larsen, Hillerød GI
5 Benjamin Klidsgaard Christensen, Hillerød GI
6 Filip Axel Dahlerup, Allerød
Pulje 3:
1 Noah Onuoha, Hillerød GI
2 Sejr Wolsgaard, Allerød
3 Gustav Glerup, Hillerød GI
4 Jakob Nordahl Petersen, Hillerød GI
5 Viggo McCluskey Nielskov, Hillerød GI
6 Lucas Klidsgaard Christensen, Hillerød GI
Pulje 4:
1 William Jørgensen, Helsingør
2 Mille Marie Birkmose Søndergaard, Allerød
3 Laura Bruun Harder, Allerød
4 Miklas Schmidt, Allerød
5 Elena Margarita Højbye Andersen, Hillerød GI
6 Mathilde Sigaard Hansen, Hillerød GI
STORT tillykke til vinderne (3 ud af 4 fra Hillerød 🙂 ). Håber alle fik nogle gode kampe.
Link til resultater fra kreds 1 på Bordtennisportalen

Næste runde spilles allerede lørdag d.10/03 kl.11.00 i Lillerødhallerne, Hal 4, Allerød. Husk mødetid ½ time før.

Video: fra StigaDivisionen: Hillerød – Penthouse (16. februar)

HILLERØD – PENTHOUSE i Stigadivisionen. Følg med i fredagskampen fra FrederiksborgCentret. Hillerød stiller med Peter Svenningsen, Daniel Simonsen, Supanut “Beam” Wisutmaythangkoon og Tom Jarvis. Penthouse CPH har tage Thor B. Christensen, Martin Buch Andersen, Christian Kongsgaard og Morten Hyrup med: Torsdag aften sendte vi fra vores hjemmekamp mod Herlev i… Continue reading

Herlev blev besejret med 5-2

Det blev en god torsdag aften i FrederiksborgCentret, da vores spillere var stærkere end Herlev, og vandt opgøret med 5-2.
Den eneste Herlev-spiller, der kunne drille os, var Herlev brasilianske Eric Jouti. Hverken Supanut Wisutmaythangkoon eller Tom Jarvis kunne stille noget op mod nr 92 i verden.
Men alle Hillerød-spillere var medvirkende til den samlede sejr, idet Daniel Simonsen vandt over Kenneth Nielsen, Supanut og Tom Jarvis vandt over Herlevs ene svensker Martin Lovén, mens 16-årige Hillerød-boende Peter Svenningsen vandt over både Kenneth Nielsen og den anden Herlev-svensker Frederik Cöster.
Allerede fredag aften kl. 19 spiller vi endnu en hjemmebanekamp mod københavnerholdet “Penthouse CPH”.

Galleri: Daniels billeder fra bordtennislejren i vinterferien

I vinterferien har vi en masse unge spillere samlet i hallen til bordtennis-lejr under ledelse af Ola Lindberg og Nicolai de Voss samt gæstetræner Christoffer Petersen.
Onsdag eftermiddag hev Daniel Simonsen kameraet op af lommen, så vi kunne få lidt billeder fra lejren til hjemmesiden. Tak til Daniel.

1. Daniel Simonsen
2. Peter Svenningsen
3. Martin Buch Andersen
4. Marius Dam
5. William Beck
6. Alexander Sønderby Hansen
7. Carl Køngerkov
8. Alexander Mejer
9. Daniel Mejer
10. Laura Schyberg
11. Dominikas Samuolis
12. David Heinig
13. Kristoffer Rasmussen
15. Oliver Berntsen
16. Rebecca Mejer
18. Villads Jungersen
19. Daniel Søemosegaard
20. Stefanie Christensen
21. Anders Reutzer Sørensen
Torsdag deltager mange af lejrens spiller i fællesspisning og efterfølgende er de med til at heppe på Hillerød i Stigadivisionskampen mod Herlev kl. 19.30.

Hjemmekampe i StigaDivisionen både torsdag og fredag

Vores StigaDivisionshold med Daniel Simonsen, Peter Svenningsen, Tom Jarvis og Supanut (”Beam”) får travlt sidst på ugen. De skal nemlig spille kampe 3 dage i træk, og 2 af kampene kan vi opleve på hjemmebanen i FrederiksborgCentret.
Hvis man kigger i tabellen, ligger vi lige nu nummer 4 med 6 point. Det er en overraskende god placering inden grundspillets slutspurt sættes ind. Faktisk kan vi tillade os, at drømme om en plads i slutspillet.
Men først skal vi hente flere point, så kom og støt holdet 🙂
 
Beam kommer med en dugfrisk grandprix-sejr ved Roskilde GP og Daniel er i skrivende stund i Hodonin i Ungarn, for at forsøge at kvalle til Ungdoms OL. Daniel og Peter Svenningsen sluttede for nyligt som 1’er og 2’er i junior-rækken ved Top12, og Tom Jarvis er i forrygende form, og netop udtaget til Team World Cup af sit forbund TableTennis England.

Torsdag hjemme mod Herlev

Torsdag kl. 19.30 tager vi imod Herlev. Herlev er også et midterhold, og de kan stille med brasilianske Eric Jouti (WR92), svenske Martin Lovén og Frederiks Cöster. Som fjerdemand kan Herlev stille med fx Frank Gyldskov (træner for vores serie- og motionisthold) eller Dennis Dyhr Rasmussen (tidligere HGI-spiller).

Fredag hjemme mod Penthouse CPH

Fredag kl. 19 kommer Penthouse CPH på besøg i FrederiksborgCentret. Penthouse CPH stiller oftest med en hær af tidligere seniorlandsholdsspillere som Kasper Sternberg Sjelle, Morten Hyrup Rasmussen og  Christian ”Bønne” Kongsgaard.
Desuden kan Penthouse komme med unge ’kanoner’ som Thor B. Christensen, Martin Buch Andersen eller Mikkel Emborg.

Lørdag ude mod Roskilde

Lørdag kl. 14 gælder det udekampen mod de mangeårige danske mestre fra Roskilde. Holdet der med navne som Michael Maze, Yujia Zhai, Laurens Tromer og Allan Bentsen i år har klaret en superflot sæson i Champions League.
Vi håber at alle vores medlemmer og forældre har lyst ti at komme og opleve topbordtennis med gratis entré – husk klappepølserne 🙂

Sådan gik det ved Senior ØM (inkl. galleri)

Dette galleri indholder 14 billeder.

Mange HGI medlemmer deltog i denne weekend i de Østdanske bordtennis Mesterskaber i Farum Arena. Med en nylig klubpokal-sejr ved veteranernes ØM, som blev spillet Tåstrup i januar, havde formand Thomas en målsætning om, at vi også skulle vinde klubpokalen ved Senior ØM. Thomas gjorde da også sit til, at… Continue reading

Pias BigFour ved Aarhus Veteran Open

“TheBigFour” må være titlen på det raid, som Pia Toelhøj foretog i den forgangne weekend. Sammen med Petra Sörling var kursen sat mod Århus, hvor der var indbudt til Aarhus Veteran Open.
Webredaktionen opsnusede Pias facebook-kommentarer til det der vist har været en hård weekend, som kræver god fysisk form:

“24 matches and 3 days in Århus. Great tournament, lots of smiles, winning 4 titles ?? SO many nice people, very special atmosphere now filling up the car with tea and cakes and hitting back home to practice for DM in 2 weeks ” skrev Pia på sin facebookprofil.

… og både teen, kagerne, medaljerne og pigerne kom godt hjem fra Jylland, så Pia kunne mandag gøre status via en messenger-besked:

“Jeg vinder mix med Brian Ganzhorn og damedouble med Petra. I 40-50 års rækken blev semi-sejr over Karin Kruse Rytter og Petra i finalen. I den åbne række vandt jeg mod spilleren som vandt 60/70 klassen hvor jeg vandt 40/50 års rækken 🙂

24 kampe på 3 dage! Det er god forberedelse op til DM der starter om ca. 18 dage.”
I forrige weekend stod Pia for en GrandPrix-sejr i Roskilde, hvor modstanderen i finalen var Izabell Nørlem, som til daglig er Brønshøj-spiller, men som spiller for Hillerød i EliteDivisionen for damer. Når man dertil lægger Chen Yan’s guld ved ØM Senior, kan man roligt sige, at vores damehold viser storform inden forårets slutspil i Elitedivisionen.

Seriebold uge 6: Serie 1 hold fastholder topplacering

Alle Hillerøds seriehold var i ilden i ugens løb. Det højest rangerende i Østdanmarksserien spillede endda 2 kampe.
Østdanmarksserieholdet HGI 4 spillede først hjemme uafgjort 7 – 7 mod Amager 3 og dagen efter var holdet i København og spillede mod bundholdet CIK 1, som måtte lægge ryg til et nederlag på 0 – 14. HGI 4 ligger på 4. pladsen i kredsen, hvilket er ganske godt, da holdet er oprykker.
HGI 5 i serie 1 havde besøg af topholdet Frederiksberg BM1. Det blev Hillerød, der trak sig ud af topkampen som vindere med en sejr på 9 – 5. HGI 5 har 22 point for 14 kampe, men er stadig 4 point efter Frederiksberg BM1.
Det andet serie 1 holdet HGI 6 spillede hjemme mod Virum 5, som vandt med 10 – 4. Holdet ligger nr. 8 med 8 point.
Serie 2 holdet HGI 7 havde besøg af Herlev 7, som vandt med 9 – 5. Hillerød 7 ligger midt i rækken.
HGI 8 i serie 3 var på langfart til Dalby, hvor holdet spillede uafgjort 5 – 5 mod Dalby 2. HGI 8 ligger nr. 6.
Serie 4 holdet HGI 9 vandt hjemme med 8 – 2 over Fredensborg 3, så holdet stadig fører rækken med 20 point for 11 kampe.
Serie 4 holdet HGI 10 spillede også mod Fredensborg – Fredensborg 4 – som i Fredensborg vandt med 9 – 1, så Hillerød 10 stadig ligger i bunden af tabellen.

Masser af podiepladser i Roskilde

Det blev til masser af fine podieplaceringer til HGI Hillerød Bordtennisklubs 17 deltagende spillere da Roskilde Grand Prix blev afviklet i weekenden 3.- 4. februar.
Roskilde Kongrescenter Bauhaus Arena Cup var sæsonens 4. og sidste afdeling af Penthouse Grand Prix. 17 HGI spillere var i ilden, og mange var med i de endelige slutspurter hvor de nåede podiepladserne både i eliterækkerne, og i mange andre rækker. Nicolai de Voss var på pletten som coach, og fik det mentale på plads hos spillerne i mange af de vigtige kampe.
At Roskilde blev det sidste GP stævne i denne sæson skyldes, at Brøndbyhallen desværre ikke har kunne reserveres til bordtennis i år. Der spilles dog et afsluttende finalestævne i Odense 1. – 2. april d.å. for de 8 bedste spillere i Grand Prix rækkerne.
Som søn, så far
Lars Svarer Johansen, Palle Rasmussen samt Christian F. Beck har alle ladet sig inspirere af deres sønners gejst for bordtennis. Alle tre fædre stillede op i rækker om lørdagen, og omend ingen af dem nåede podiet, så havde de med garanti en god oplevelse, og mulighed for fantastisk coaching af sønnerne.
Søndag stillede et andet far-og-søn par også op til kamp, men i Mathias Jensens tilfælde går inspirationen den anden vej. Her er det vist far, som har inspireret Marcus Jensen til bordtennis.
Marcus Ahrenholdt Jensen - HGI Hillerød Bordtennisklub - Roskilde GP 2018
Noget af det fantastiske ved bordtennis er jo, at alle kan være med på deres eget niveau, og at man alligevel har en fælles oplevelse. Lad dette være en opfordring til andre fædre og mødre, som i dag sidder på tilskuerrækkerne. 😉
Eliterækkerne
Alle GP-rækker afvikledes i indledende puljer med 3 spillere, hvorfra kun vinderen gik videre til en cupturnering. Dermed var der i nogle rækker meget få kampe, hvis man tabte en enkelt kamp i den indledende pulje.
For Pia Toelhøj betød det i Dame Elite to vundne kampe i puljen, og derefter direkte seedning til finalen, hvor hun fik trukket sejren hjem i femte sæt 12-10 mod Izabell Nørlem, Brønshøj.
Pia Toelhøj - HGI Hillerød Bordtennisklub - GULD Dame Elite - Roskilde GP 2018

Dansk Bordtennis Union har skrevet om elitesejrene i indlægget HER.
I Herre Elite måtte Supanut Wisutmaythangkoon besejre Finn Tugwell i semifinalen, inden han stod overfor Allan Bentsen i finalen. Denne finalekamp røg også ud i femte sæt, hvor “Beam” vandt 11-8. Også i U21 Elite stod Supanut stærkest, og vandt i 3 sæt over Mohammed Abdulwahhab, Qatar, i finalen.

Supanut Wisutmaythangkoon (Beam) - HGI Hillerød Bordtennisklub

“Beam” – Arkivfoto fra OB GP 2017


William F. Beck vandt sin pulje i Junior Elite, og mødte Mikkel Emborg, Brønshøj, i semifinalen. Her trak Mikkel det længste strå, og William måtte nøjes med en tredjeplads. Mikkel vandt bagefter finalen over Theo Dyekjær, Virum.
Også i Drenge Elite vandt William sin pulje, og gik videre fra kvartfinalen som vinder. I semi møder han Patrick Skarsholm, Greve, og måtte desværre se sig slået i femte sæt. Theo vinder denne række efterfølgende.
· Dame Elite – Pia nr. 1
· Herre Elite – Supanut nr. 1
· U21 Elite – Supanut nr. 1
· Junior Elite – William nr. 3
· Drenge Elite – William nr. 3
Mange flotte præstationer
I Puslinge C mødte Valdemar Høyer Pedersen og Marcus Jensen hinanden i semifinalen. Her vandt Valdemar, og han førte det gode spil videre, og vandt også finalen over Johan Engberg Havsteen, Amager.
Valdemar Høyer Pedersen og Marcus A Jensen - HGI Hillerød Bordtennisklub - Roskilde GP 2018
I Drenge B fik HGI hele tre seje drenge på podiet. Dominykas Samuolis vandt semifinalen over Albert Wolfsberg i en tæt 5-sæt kamp, og derefter mødte han Kristoffer Rasmussen i finalen. Her vandt Dominykas i 4 sæt.
Dominykas Samuolis - Kristoffer Rasmussen - Albert Wolfsberg - HGI Hillerød Bordtennisklub - Roskilde GP 2018
I Junior B brillerede Jonathan Svarer Johansen med at gå hele vejen og vinde over Mads Westermann, Hvidovre Bordtennis, i 4 sæt i finalen. Undervejs fik farmand Lars nok bidt et par negle, selvom Jonathan rimeligt sikkert vandt de fleste kampe 3-0.
Joachim Leth Simonsen vandt sin pulje i U21C, og mødte Laust Ravn Johansen, Sisu/MBK, i semifinalen. Efter 5 seje sæt stod Joachim i finalen, som han vandt 3-0 over William Frank Warming, Virum.
Joachim Leth-Simonsen - HGI Hillerød Bordtennisklub - Vinder Roskilde GP 2018 U21C
I Åben Række B gentog Jonathan successen, og vandt hele molevitten ved at besejre Mie Schou Salhauge, Hvidovre Bordtennis, i 3 sæt i finalen.
Jonathan Svarer Johansen - HGI Hillerød Bordtennisklub - Roskilde GP 2018
Alexander Attrup Mejer brillerede i Herreklasse 2, hvor han spillede bedre og bedre opad dagen, og endte med at lukke og slukke med lørdagens sidste kamp, finalen! Til trods for godt spil og god kampgejst, tabte Alexander desværre finalen til Kasper Andersen, Ribe.
Stefanie H Christensen - HGI Hillerød Bordtennisklub - Roskilde GP 2018
I Herreklasse 1 måtte Mathias Jensen udgå, da han skulle nå et fly. Så, øv – vi fik aldrig at se, hvor langt han kunne gå.
· Puslinge C – Valdemar nr. 1, Marcus nr. 3
· Drenge B – Dominykas nr. 1, Kristoffer nr. 2, Albert nr. 3
· Junior B – Jonathan nr. 1
· U21C – Joachim nr. 1
· Åben række B – Jonathan nr. 1
· Herreklasse 2 – Alexander nr. 2
Alexander Attrup Mejer - HGI Hillerød Bordtennisklub - Roskilde GP 2018
Anders Quistgaard-Leth - HGI Hillerød Bordtennisklub - Roskilde GP 2018
Stor tak til Nicolai de Voss for coaching og opbakning.
Også en kæmpe tak til Anne-Marie Leth Simonsen, Jeanette Mejer, Christian Beck, Lars Svarer Johansen, Michael Pedersen og Palle Rasmussen for det fine billedemateriale ovenfor, til alle for Facebook opdateringer, og naturligvis til Lotte Beck for dette fremragende indlæg.
Se alle resultater fra Roskilde GP på Bordtennisportalen HER.
Læs mere om Grand Prix konceptet 2017-18 hos DBTU HER.
Den samlede Grand Prix stilling opdateres HER.
 
AF: Lotte Beck / Louis de Voss.

Cheftræner Ola Lindbergs Top12 evaluering og fremtidsplaner

Efter det mest succesrige danske ungdoms TOP 12 for HGI Hillerød Bordtennisklub i mange år, har vi bedt cheftræner Ola Lindberg evaluere på turneringen. Samtidig ser Ola frem mod kommende mesterskaber.
 
Status på TOP12:
HGI levererede et flot TOP12 i Brøndby i år!
Daniel, Peter, Carl, Albert, Laura og Rebecca gjorde alt hvad man kan forvente af dem. Og jeg synes også at vi coaches – Nicolai, Mads P, Daniel M og undertegnede kom velforberedte og tændte til turneringen. En tak herfra skal siges til alle fra HGI, lige fra klubkammerater til forældre, som kom weekenden over og heppede, og gavmildt delte mad & kaffe til spillere og ledere.
I som kender mig ved, at jeg allerede nu tænker frem mod DM Ungdom og næste års TOP12. Hvis disse spillere skal nå samme fremgang igen kræver det hårdt arbejde, og at de hele tiden prøver at forbedre sig. Det gælder alt fra at træne bedre, serve bedre, lære at loope med skrue, være positiv i træning/kamp, og til at forbedre sin fysik!
Det er dog ikke kun spillerne der skal blive bedre….
Hvad der også er nødvendigt, er en forbedring af klubbens elitetræning. Spillerne overvurderer tit vægten af at træne mod bedre spillere. At trænerne har styr på tingene er langt vigtigere i min optik, og det synes jeg at Nico og jeg har. Men i dette tilfælde er jeg parat at give dem ret. Og selvfølgelig  er det optimalt at have både gode trænere såvel som gode træningspartnere.
Som jeg ser det, har klubben lige nu to kæmpe udfordringer:
1) at kunne give vores bedste juniorer optimal træning.
2) at finde nye unge (6-9 årige) drenge/piger, så vi ikke pludselig om nogle år står uden deltagelse til et stævne som TOP12.
Vi ses som altid i hallen ?
Ola Lindberg
Cheftræner

Det blev i sæsonen 2017-18 til fire Top12 vindere og én 2. plads – se indlægget HER.
 
Hillerød Posten skrev efter Top12 en fin artikel som kan ses HER.
Frederiksborg Amts Avis bragte også nedenstående artikel. Ud over vore 3 spillere ved januars Top12 vandt Dominykas Samuolis også Puslinge Top12 for HGI Hillerød Bordtennisklub i november 2017…….
Frederiksborg Amts Avis 2018-02-01 HGI Hillerød Bordtennisklub Top12
AF: Ola Lindberg / Louis de Voss.