HGI Østdanske 2-Mandshold mestre

I weekenden 9. – 10. januar 2016 stillede HGI bordtennis op med i alt 17 hold i ØBTU’s 2-mandshold stævne i Allerød, og heraf blev flere Østdanske Mestre, mens en del andre kom hjem med Sølv- og Bronzemedaljer.
Lørdag
8 hold stillede op i ungdomsrækkerne, hvor det blev til 2 x Guld, 4 x Sølv og 1 x Bronze.
I Drenge B stillede HGI med 3 hold, som startede i hver deres pulje. Carl Carstensen Køngerskov og Felipe Matarese gik videre som 2’ere og spillede deres første cup kamp mod Greve. Kampen vandt de 3-2 og gik derefter videre til semifinalen, hvor de mødte klubkammeraterne Mia Dong og Albert Nørbygaard, som var gået videre som 1’ere i deres pulje. Mia og Albert trak det længste strå og vandt kampen 3-1 og var dermed klar til finalen mod Roskilde. Denne tabte de dog og det blev til en 2. plads til Mia og Albert.
De øvrige 5 hold stillede op i forskellige rækker, som alle havde det tilfælles at p.g.a. lavt deltagerantal var der kun 1 pulje, så de spillede alle mod alle.
Yngre Drenge B: Albert Wolfsberg og William Nørbygaard fik en 2. plads og dermed sølv.
Jonathan Svarer Johansen efterlyste en makker og havde modet til at stille op sammen med Daniel Simonsen i Drenge A, hvor de endte med at vinde sølv.
Drenge C: Andreas Rønn og Joachim Simonsen tog sølvet med hjem.
Junior B: Her kæmpede William Beck og Alexander S Hansen sig til guldet med en flot score på 9-1.
Junior D: Bastian Smith-Sivertsen og Erik Schyberg tog også guldet her, og med den samme flotte score på 9-1.
Vores formand, Thomas Hjermind Jensen, spillede Herre klasse 1 sammen med Frank Nielsen, men til trods for indsatsen måtte de to herrer strække bat i kvartfinalen, hvor de taber 3-2 til Københavns BTK.
William Beck og Alexander S Hansen vinder ØM 2 mandshold 2016 HGI Hillerød Bordtennis
Se flere billeder fra 2-mandshold stævnet hos ØBTU HER og på vores Facebookside HER.
Søndag
I Herre klasse 2 var HGI fornemt repræsenteret med tre hold.
Det blev til en 8. plads for Henrik Wassmann og Mads Harslund, som måtte se sig slået af Holme-Olstrup i 1. puljekamp.
Anders Quistgaard-Leth og Brian Schyberg satte dog Holme-Olstrup på plads ved at slå dem ud i kvartfinalen 3-1. Slangerup blev slået 3-1 i semifinalen og parret endte med en flot 2. plads efter at have tabt til Hvidovre i finalen.
I Herre Klasse 3 gik begge de to deltagende HGI hold videre fra puljekampene som 2’ere. Torsten S Hansen og Jens Steffensen tog 8. pladsen mens damerne viste vejen idet Yael Schade og Henriette Schönemann-Paul spillede sig til en flot bronze placering.
Lars Svarer Johansen og Morten Brammer prøvede kræfter med Herre klasse 4, men klarede sig desværre ikke videre fra pulje kampene.
Ligesom i Herre Klasse 3 gik begge de deltagende hold i Herre Klasse 5 videre som 2’ere fra deres puljer, hvor Poul Bostrup og Jan Amundsen endte på henholdsvis 4. pladsen og Mark Zebitz og Simon Koch på 6. pladsen.
Alt i alt en god weekend set med HGI brillerne på. Der blevet leveret masser af super godt bordtennisspil, fine resultater og ikke mindst god stemning i hallen   🙂
2 mandshold ØM 2016 carl carstensen køngerskov HGI Hillerød Bordtennis
 
bygma
 
 

Nøgleord: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *