8 x metal til HGI ved DM Ungdom

På vores egen hjemmebane i FrederiksborgCentret, var vi i weekenden værter for de bedste af de bedste af dansk ungdoms bordtennis-elite.
Vores egne elite-spillere hentede 8 medaljer, og tog dermed en 3. plads til klubben i kampen om flest vunde medaljer – kun overgået af Brønshøj og København.
Daniel Simonsen gik forrest med finalesejre og en kvartfinaleplads. I Yngre Drenge single var Daniel stor finalefavorit sammen med Mikkel Emborg fra Greve (Mikkel er et kendt ansigt i klubben, da han ofte kommer og træner med vores egne bedste spillere). Daniel og Mikkel var da heller ikke særligt pressede på deres vej til finalen – og sikke en finale! De 2 yngre drenge leverede en tæt, meget spændende og underholdende kamp, der gik helt ud i 5 sæt, afsluttende med en score på 12-10 i sidste sæt til Daniel. Se video fra finalen nedenfor.

I Yngre Drenge Double spillede Daniel og Mikkel på samme side af nettet. I finalen vandt de over 3-1 over Benjamin B. Rasmussen og Mathias Larsen.
Allerede lørdag aften besteg Daniel præmiepodiet første gang, da han sammen med Mie Schou Salhauge fra Smørum BTK vandt guld i Yngre mixeddouble.
Peter Trans vandt 2 medaljer. Den ene blev vundet i Drenge single, hvor han efter sejre over Bjarke Krog og Victor Amstrup måtte se sig semifinale-besejret af Sune Christian Petersen fra Esbjerg BTK – Bronze til Peter.
Til gengæld gik Peter hele vejen i Drenge double, hvor han stod øverst med guld om halsen sammen med Peter Svenningsen fra Virum.

Mia Dong har været tilknyttet Hillerød som B-licens spiller hele sæsonen, men lige inden DM fik Mia fuldgyldig status som HGI-spiller. Hun fik en god stævnedebut i Hillerød-trøjen, da hun hentede en sølvmedalje i Drenge/Pige Mixeddouble sammen med Martin Buch Andersen (Københavns BTK). I den rene Hillerød-double med Mia og Isabella Høybye Andersen i Pige Double rakte det til bronze-medalje.

DSC_6985

I kulissen arbejde en talrig flok af HGI-frivillige i røde t-shirts. De var med til en hård men fantastisk opgave – nemlig at arrangere et DM Ungdom, vi som klub tillader os at være stolte af.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *