Åbent hus for 60+ spillere

Hold hjernen i form i HGI Hillerød Bordtennis

”BAT60+” er et nyt samarbejdsprojekt mellem DGI og DBTU, et initiativ, der tilbyder alle over 60 år at holde hjernen i form, og at starte træningen uden krav af nogen art.

HGI Bordtennis i Hillerød er med i samarbejdet, og tilbyder spilmuligheder hver onsdag formiddag, som passer i 60+’ernes dagsrytme og livsstil og sikrer samtidig plads til hyggeligt samvær før, under og efter træningen med bold og bat.

Vi holder ÅBENT HUS for nye 60+ medlemmer onsdag den 13. september kl. 10 til 12, hvor du kan komme godt fra start. Du skal bare møde op i vores bordtennislokaler på første sal i FrederiksborgCentret.

Træning der batter på flere måder

Bordtennis sætter ikke bare konditionen på prøve, men påvirker og styrker mange steder i hjernen på én gang, hver gang du spiller. Spillet træner reaktionsevne og balance samt styrker musklerne. ”BAT60+” er derfor en velegnet mulighed for at få motioneret både fysikken og det mentale, når man har passeret de 60 år. Alle kan være med på tværs af form og ambitioner, da spillet kan varieres i tempo og intensitet. Det sociale vil være en stor del af spillet, og der vil blive taget godt i mod nye spillere, så du får lyst til at blive hængende og komme igen.

60+’erne buldrer frem

Væksten i 60+ bordtennisspillere var i Danmark 12% fra 2014 til 2015 og det forventes at fortsætte i de kommende år. Den seneste befolkningsprognose fra Danmarks Statistik viser, at der forventes at kommer over 100.000 flere i 60+ gruppen, og mange af disse oplever paradigmeskift i form af større krav og ønske om bedre fysisk formåen selv i en høj alder. Det kan bordtennis gøre for dem! Der vil være mulighed for bordtennistræning under kyndig vejledning fra en erfaren instruktør.

 Slå til nu!

BAT60+ HGI Hillerød Bordtennisklub

Der er altid tid til en hyggesnak i HGI


 
BAT60+ HGI Hillerød Bordtennisklub

Det sociale er i højsædet og der er altid kaffe på kanden når vi mødes til BAT60+ i HGI


 Vil du prøve at spille bordtennis og være en del af ”BAT60+”, så mød op i Danmarks bedste bordtennislokaler i FrederiksborgCentret, Milnersvej 39, hvor der spilles hver onsdag kl. 10,00 – 12,00. ”BAT60+” begynder onsdag den 6. september 2017, og alle er meget velkomne.
Er du interesseret i at spille turneringsbordtennis arrangerer DBTU/DGI bordtennisstævner, bl.a. i Hillerød 6. og 8. november 2017.
Har du spørgsmål, så kontakt HGI Bordtennis på e-mail grethe.v.post@gmail.com, eller læs videre på hjemmesiden,www.hgibordtennis.dk hvor det også er muligt at få yderligere oplysninger.
Grethe V Post - BAT60+ HGI Hillerød Bordtennisklub

Koordinator Grethe V Post klargør kaffen til deltagerne i onsdagens træning


p.s.: Vil du vide mere? Læs mere på
http://www.dgi.dk/bat60 eller http://www.dbtu.dk/bat60 og se videoindlæg fra TV Nordsjælland HER.

You may also like...