Fine podieplaceringer i Ama'r Open

Selvom et sæsonstartstævne ikke kun gælder om at komme til tops, men lige så meget om bare at komme godt i gang med sæsonens kampe, glæder vi os nu alligevel over, at flere HGI Hillerød Bordtennisspillere viser fin kampform allerede.

I weekenden skulle flere af vore spillere i kamp i deres første stævne i flere måneder, mens det var en helt speciel oplevelse for Pia Toelhøj som ikke kun havde holdt måneders, men hele 20 års stævnepause inden Ama’r Open 2017! Vi håber at Pia fik blod på tanden, og vil være at finde blandt deltagerne til flere af sæsonens stævner.  🙂

Pia Toelhøj HGI Hillerød Bordtennisklub Ama'r Open 2017

Pia Toelhøj i Ama’r Open 2017 efter 20 års kamppause, sejt!


Ud over Pia, deltog Simone Larsen, Kristoffer Rasmussen, Jonathan Svarer Johansen, Markus H Christensen, Villads Jungersen, Palle Rasmussen, og Valdemar H Pedersen i sæsonstartstævnet.
Se nederst hvilke stævnemuligheder som nærmer sig for alle vore spillere, så DU også kommer godt i gang.  😉
Her lidt billeder af vore stolte præmiemodtagere:

Villads Jungersen HGI Hillerød Bordtennisklub Guld Drenge C Ama'r Open 2017

God start på sæsonen og ny aldersgruppe. Guld til Villads Jungersen i Ama’r Open, Drenge C


 
 

Kristoffer fandt sit bedste spil frem og med en koncentreret indsats blev alle 5 kampe vundet 3-0. Guld i Junior C.
 
Kristoffer Rasmussen HGI Hillerød Bordtennisklub Bronze Drenge B Ama'r Open 2017

Bronze til Kristoffer efter en super spændende 5. sæts semifinale i Drenge B mod den senere vinder Jonas Davidsen.


 
Jonathan Svarer Johansen HGI Hillerød Bordtennisklub Sølv Junior B Ama'r Open 2017

Jonathan vinder 3 første, men taber desværre den afgørende om første pladsen, men en flot anden plads i Junior B



En stor tak til forældre og deltagere for opdateringer af resultater og billeder i Facebooktråden under stævnet, uden disse ville dette hjemmesideindlæg ikke være muligt, så skriv endelig på FB allesammen også under fremtidige stævner, det er en kæmpe hjælp.
🙂  🙂  🙂
Se alle resultater fra Ama’r Open 2017 på Bordtennisportalen HER.
Fremtidige stævner med åben tilmelding så tilmeld dig gerne allerede NU.
I den kommende tid vil der være masser af stævnemuligheder i ind- og udland. Husk at du skal have indløst licens for at tilmelde dig. Læs alt om stævnetilmelding og datoer på vores stævneside HER.
Vestegnens Startstævne 16. – 17. september er for alle vore spillere, unge som seniorer, og er også perfekt for jer som sidste år spillede Pointstævner i ØBTU. Tilmelding senest 10. september.
Penthouse Grand Prix i Kbh 22. – 24. september er det første af 5 GP stævner i den nye sæson, hvorfor ALLE vore medlemmer bedes deltage her! Tilmelding senest 19. september.
Bemærk også tilmeldingsfristerne til årets klubtur til Århus til 2. afd af GP i weekenden 13. – 15. oktober. Læs meget mere om denne klubtur for alle og se de vigtige to tilmeldingsfrister i hjemmesideindlægget HER.

Vi glæder os til at følge tilmeldingerne og ønsker jer alle en fantastisk stævnesæson.
Har du stævnerelaterede spørgsmål er du som altid meget velkommen til at kontakte din træner eller undertegnede.
AF: Louis de Voss.

Hillerød indtog Amager

Carl Carstensen Køngerskov blev dobbelt guldvinder ved Ama’r Open, og også Jonathan Svarer Johansen og Brian Schyberg kæmpede sig øverst på podiet  🙂
Herudover blev det til Bronze for Albert Wolfsberg i Puslinge B, Joachim Leth Simonsen i Drenge C, og Albert Nisbeth Fosborg i Junior B.
Sæsonens første stævne på dansk grund bød på deltagelse af 13 HGI’ere fordelt på i alt 9 rækker fra puslinge B til Herre kl. 2. Det blev til mange spændende kampe og hele 7 pokaler i en til tider meget varm Amagerhal.
Lørdag:
Både Junior B og Drenge B var begge stærkt besatte rækker, men HGI drengene spillede godt og vandt mange gode kampe.
I Junior B blev det således til to meget velspillede sejre til William Beck over Christian Lindegaard og Felix Thygesen, mens Albert Fosborg fik en god sejr over Victor Christensen i 5. sæt. To sejre var dog ikke nok i alle puljer til at gå videre, og kun Albert og Felipe fik et par kampe mere i den række. Albert nåede podiepladsen med bronze efter en flot sejr over Anton Lund i 3 sæt, og Emil Broberg løb med guldet.
Drenge B var ligeledes meget stærkt besat, og i stort set alle puljer vandt deltagerne over hinanden på kryds og tværs, så spændingen var høj, da det blev offentliggjort hvem der var gået videre. Carl spillede en super kamp i et toppuslinge-opgør mod Emil Sørensen og vandt i 4. sæt, og William vandt to kampe overlegent men måtte overgive sig til Emil Broberg, som senere også blev vinder i denne række. Thomas og Filipe var flot videre efter 2 sejre i hver deres pulje, men ingen HGIere nåede podiet i denne række.
Selv om der ikke var mange podiepladser om lørdagen, så var der mange gode og velspillede kampe fra HGI-spillerne.
Albert Fosborg Bronze Amar Open 2015 kopi

Bronze til Albert


Brian var glad

Brian var glad


Dobbelt guld til Carl

Dobbelt guld til Carl


Albert mødte de STORE drenge

Albert mødte de STORE drenge


Carl, Jonathan og Joachim

Carl, Jonathan og Joachim

Søndag:
Søndagen lagde ud med deltagelse i Yngre Drenge B, hvor Carl spillede sig til en flot 1. plads efter en sikker 3-0 sejr i finalen mod Thorbjørn Weichert fra Hvidovre. Hele 4 HGI’ere stillede op i drenge C. Albert Wolfsberg spillede flot op mod 3 meget store drenge og det blev til en enkelt sejr. Det samme blev det til Andreas Rønn, som havde fuld opbagning og hele 4 coaches, da han vandt sin kamp. Joachim og Jonathan gik begge ubesejrede videre fra deres indledende runder og mødte således hinanden i semifinalen. Det blev en meget spændende kamp med lange dueller, som endte ud til Jonathans fordel. Han gik hele vejen, og vandt sikkert i finalen mod Filip Jacobsen fra Gladsaxe  i 3 sæt med 13-11 i tredje. Så det blev til både guld og bronze i denne række. Endelig deltog Daniel A Mejer i Herre kl. 3, hvor han efter lidt spænding om han gik videre fra de indledende runder spillede en flot kvartfinale, som han desværre tabte.

Søndag eftermiddag spillede Albert W sig til en 3. plads i Puslinge B. Laura deltog i Yngre Drenge/Piger C og vandt 2 indledende kampe, hvilket desværre ikke rakte til at gå videre i den række. Junior C havde deltagelse af hele 6 HGI’ere. Kun Carl spillede sig videre fra de indledende puljer, han tog den til gengæld hele vejen til sejrsskamlen til en endnu en flot 1. plads med finalesejr over Raif Rustemovski, Malmö IF . Brian var ude i en drabelig 5 sætter i Hr Kl 2 finalen som efter 12-10 i tredje gik lidt ned ad bakke inden Brian strammede grebet og vandt 11-6 i femte.

Alt i alt en god start på stævnesæsonen på dansk grund for HGI Bordtennis.
Tillykke med de mange flotte resultater som alle kan ses HER.
Vi glæder os meget til at følge vore spillere i den nye sæson og vil da ikke undlade at nævne at der inden længe er nyt om årets største KLUBTUR for ALLE til SISU Grand Prix i Århus hvor “VI VIL VINDE” klubpokalen tilbage  😛
f/Spillerudvalg Ungdom
Lotte Beck / Anne-Marie Leth Simonsen & Louis de Voss
Opbakningen til Andreas var stor

I HGI bakker vi op om hinanden – her er det Andreas som har coach og heppekor på plads

 

Fornemt Amar Open for Hillerød

Det blev til endnu flere fornemme podieplaceringer for vore spillere efter søndagens kampe ved Amar Open.
Topscorer, og mest vindende Hillerød spiller blev Alexander Sønderby Hansen, som vandt 2 GULD og 1 BRONZE, tillykke med det Alexander.
Også et stort tillykke til alle øvrige Hillerød spillere, både jer der fik pokaler, og alle jer der efter sigende spillede nogle fantastiske kampe.En kæmpe tak skal lyde til alle jer forældre der har leveret resultater, og ikke mindst billeder weekenden igennem. Uden jer ville disse artikler ikke være mulige.
Hele weekendens pokalhøst ved Amar Open ses her:
JUNIOR C
BRONZE: Alexander Sønderby HansenDRENGE/PIGE D
SØLV: Joachim Leth Simonsen
BRONZE: Celine Røn Andersen
YNG DR A
BRONZE: Albert Nisbeth Fosborg

YNG DR/PG B
GULD: Alexander Sønderby Hansen

YNG DR C
GULD: Joachim Leth Simonsen

YNG DR D
GULD: Jonathan Svarer Johansen

PUSLINGE A
GULD Alexander Sønderby Hansen
SØLV  William Beck

PUSLINGE D
SØLV: Albert Wolfsberg

11 HGI'ere til Ama'r Open

I denne weekend er Amager BTK vært for sæsonens første bordtennis stævne på dansk jord – Ama’r Open.
Ama'r Open
De mest flittige HGI’ere har trænet regelmæssigt hele sommeren, og det er spændende om det har givet et forspring i forhold til konkurrenterne.
HGI har 11 spillere med i Ama’r Open:

  • Albert Fosborg
  • William Beck
  • Alexander S Hansen
  • Albert Wolfsberg
  • Niels Thøgersen
  • Celine Sophie Røn Andersen
  • Joachim Leth Simonsen
  • Marius Devantier
  • Jonathan Svarer Johansen
  • Gustav Fleng Christensen
  • Noah C Boyd

De stiller op i rækkerne Junior C, Drenge B+C+D, Yngre Drenge A+B+C+D, Pusling A+D.
Vi håber på en rigtig god stævneweekend ved Ama’r Open.
Hvis du ved noget om hvordan det går HGI-spillerne på Amager, så skriv gerne om det på facebook i denne opdatering