1. division damer: Weekendens højdespringer

I 1. division for damer blev det til lidt af et højdespring fra en 7. plads til en 2. plads, da holdet spillede 4 kampe i Sorø.
Allerede lørdag viste holdet imponerende takter ved at slå topholdet fra Ballerup med 6-4. Derudover er weekendens sejrsmeritter gået ud over Rønde (6-4), Horsens (7-3) og Hvidovre (6-4).
Holdet bestod i denne weekend af Laura Schyberg, Ida Bønding Schiøsler, Celine Røn Andersen og debutanten Simone Larsen.

Hillerød Posten: Hillerøds damer har sat kurs mod DM-slutsspillet

Hillerød Posten har i dag en artikel på deres web-udkgave, som handler om både damernes og herrernes førsteholdskampe i den netop overståede weekend. Læs den her:
Artikel i Hillerød Posten: Hillerøds damer har sat kurs mod DM-slutsspillet
Foto: Hillerød Posten

Hillerød ude af damernes slutspil

Dette galleri indholder 11 billeder.

Desværre lykkedes det ikke for Pia, Tina og Izabell at udligne i semifinaleserien. Køge Bugt vandt her til aften den anden kamp med 6-3, og er klar til finalen. Vores egne piger var skuffede, men fik hurtigt smilet tilbage, og fejrede bronzemedaljen. Nyd billederne fra aftenens kamp i Køge.

Klar til DM-semifinalerne i damernes elitedivision

Det lykkedes! Allerede i juni sidste år bebudede vi her på hjemmesiden, at HGI Hillerød Bordtennis, ville være medaljekandidater i damernes elitedivision i denne sæson, og i lørdags blev det så en kendsgerning, at humørbomberne på vores damehold skal spille DM-semifinale, og dermed er sikre på mindst bronze.
Hillerød Posten er allerede på gaden med en opfordring til at komme og støtte holdet i DM-semifinalen. Læs artiklen om hvórdan det gik i de afgørende kampe mod Bornholm og SISU MBK:

Målsætningen er nået, men det behøver ikke stoppe her. Modstanderen i semifinalen, der spilles bedst af 3 kamp, hedder Køge Bugt, og vores piger er fast besluttet på, at tage kampen op, så de træner pt flittigt for at toppe formen. Den skal gerne toppe omkring weekenden den 29.-30.april, hvor de første 2 semifinaler skal afholdes. Tidspunktet for semifinalerne aftales hurtigst muligt, så hold øje med hjemmeside og facebook.

 

Damerne tabte til OB

Vores elitedivisionsdamer har i dag været i Odense for at spille mod OB’s damehold. Det blev desværre til et nederlag – oven i købet med en skade som udgang på kampen. Petra Sörling skriver:

Förlust mot OB men… En kämpeinsats av Tina (Stochmal), Chen (Yan) og Pia (Toelhøj. Med vars en singelvinst av Tina & Chen samt var dubbelparet Tina/Pia på väg mot seger när Tina föll och stukade foten ?.. så matchen bröts…. Nu är det is på foten och högläge så vår lagledare och matchvinnare Tina snabbt kommer på igen

 
Næste gang damerne skal i kamp, er den 25. januar, hvor de spille hjemmebaneopgøret mod OB Bordtennis i FrederiksborgCentret.

Middag og fest ved Mixmatch (stævne)

Vi glæder os rigtig meget til at byde jer velkomne til Hillerød og et helt nyt stævnekoncept!!! Vi tror på, at samspillet ved bordet i løbet af dagen vil blive taget direkte med til festlighederne senere på aftenen.
FORELØBIG PROGRAM
Kl. 08:30                  Indskrivning starter
Kl. 09.30                  Stævnet starter
Kl. 12.30 – 13.30   Frokostpause
Kl. 17.30                   Præmieoverrækkelse
Kl. 18.30                   Velkomstdrink
Kl. 19:00 – 24.00   Middag og fest
Der kan forekomme ændringer til programmet, og hvis tiden tillader det, så vil vi forsøge at starte velkomstdrink allerede kl. 18:00. Det endelige program udsendes ca. 8 dage før stævnet.
FROKOST
Vi planlægger med at en fælles frokostpause fra kl. 12:30 til 13:30. I dette tidsrum vil der ikke blive igangsat nogen kampe og vi vil få anvist et fælles spisested i FrederiksborgCentret.
Du kan bestille en frokostmenu og betale via Klubmodulet inden den 10. august. Når du kommer til indskrivningen, vil du få udleveret en spisebillet til den bestilte frokostmenu. Det vil naturligvis også være muligt at spise medbragte madpakker. Cafeen i Frederiksborgcentret vil også være åbent med deres normale sortiment, fx toast, sandwichs eller større frokostretter. Drikkevarer kan købes i cafeen.
Frokostmenuer, som man kan forudbestille :

  • Frokostmenu A: 2 Trekant sandwich med skinke, ost og agurk, kr. 30.-
  • Frokostmenu B: Vegetarsalat med grillede peber/squash, tomat og agurk samt hjemmelavet pesto kr. 40.-
  • Frokostmenu C: Sandwich med kylling, bacon, salat, tomat, agurk og karry dressing kr. 40.-
  • Frokostmenu D: Wraps med spicytun med ærter, majs, peberfrugt, tomat, løg og salat kr. 45.-
  • Frokostmenu E: Salat med kylling, bacon, grillede peberfrugt/squash, pesto samt brød kr.55.-

MIDDAG OG FEST
Deltagelse i middag (buffet) og fest koster 155 kr per person. Tilmelding og betaling skal ligeledes ske via klubmodulet senest den 10. august. Det er muligt at tilmelde sig til middag og fest for hele sit hold og bruge samme login til Klubmodulet som ved stævne tilmelding. Drikkevarer kan købes i vores bar til fornuftige priser.
OVERNATNING
Der er mange overnatningsmuligheder i Hillerød, lige fra camping til hotel. Har I brug for hjælp til bookning, kan Lene Havsteen – 42461611 kontaktes.
Vi ser frem til en spændende dag fyldt med spændende kampe og en festlig aften.

HGI mixMATCH – 18+ Doublestævne

Velkommen til HGI mixMATCH – Et helt nyt og hyggeligt stævnekoncept for Seniorer (18+) med fokus lagt på Mix- og HerreDouble og ikke mindst den efterfølgende middag/fest. 😎

Lørdag den 22. august 2015 er dagen, hvor et helt nyt stævnekoncept får sin debut. HGI mixMATCH er et senior stævne for hold bestående af 1 dame- og 2 herrespillere. Idéen bag konceptet er at få spilleglæde og hygge i fokus samt at styrke fællesskabet på tværs af klubber, køn og ratingtal. Arrangørerne bag stævnet håber på at tiltrække rigtig mange damespillere – og vi har da også allerede nu modtaget mange positive tilkendegivelser. Holdene finder selv sammen og gerne på tværs af klubberne.
SE INVITATION HGI MixMATCH
Tilmeld hold bestående af 1 Dame- og 2 Herrespillere her (Det er muligt for Damespillere at tilmelde sig med X-Herremakkere)
Du kan evt. søge makkere og finde flere oplysninger i Facebookgruppen HGI MIX.
Mange vil nok synes, at stævnet er en god opstart på sæsonen, da der udelukkende skal spilles doubler. Holdkampene afvikles med max tre doubler – to mixdoubler og en herredouble. Der kan derfor godt ”gå fest og farver i kampene” – uden at man behøver frygte tab af individuelle ratingpoint.
HGI Bordtennis inviterer til efterfølgende middag og fest i klubbens egne lokaler. Vi satser endvidere også på at kunne tilbyde et frokostarrangement i samarbejde med Frederiksborgcentret. Alle over 18 år er velkommen til at deltage i festlighederne og vi vil gerne appellerer rigtig meget til at frivillige hjælpere – som ikke skal deltage aktivt i selve stævnet – melder sig 😉 .
Så sæt allerede nu kryds i kalenderen – Betina lover personligt, at det bliver en festdag for alle!

Bordtennisdamer stortrives i HGI

Det har været en succesfuld sæson for Hillerød HGI’s bordtennisdamer, som har høstet rekord mange medaljer hjem til klubben.  Henriette Schönemann-Paul, Lene Havsteen og Betina Bechersdahl har vist fornemme resultater ved stort set alle mesterskaber og holdturneringer, de har kunne spille med i. Og det er ikke uden grund – for de er alle drevet af en ægte passion til bordtennissporten.
Passionen til sporten startede tidligt
Alle 3 damer har spillet bordtennis som helt unge – men selv i en sen alder er det muligt at dyrke talentet. Lene og Betina har efter 25-30 års pause fra sporten nu genoptaget de sportslige ambitioner. Og det er en fantastisk oplevelse at finde ud af, at de mange træningstimer som barn stadig sidder lagret inde i kroppen. Har man først spillet bordtennis som barn eller ung – så er der stor sandsynlighed for at man vender tilbage og har spilleglæden på livstid.
Damernes præstationer
Ved de Østdanske mesterskaber for seniorer udmærkede de 3 damer sig ved at vinde medaljer i stort set alle klasser de stillede op i. Det blev til i alt 14 medaljer fordelt på 10 forskellige rækker.
Det er dermed i høj grad damernes fortjeneste at HGI Hillerød Bordtennis kunne hjemtage ØM Klubpokalen med hele 57,5 medaljepoint.
De 3 damer trak så mange medaljeplaceringer, at pokalen kom i hus med en margin på 40 point til nummer 2.  Ved DM for veteraner og Old-Girls viste damerne også fornemme resultater med bl.a. hele 4 Guldmedaljer, hvoraf 3 blev vundet af den rutinerede Henriette Schönemann-Paul.
At damerne er i fremgang i HGI Hillerød Bordtennis, ses også af de mange damehold klubben har kunne stille i denne sæson. HGI har haft et hold i Pigedivisionen, Damedivisionen, Dame Østserien samt 2 hold i Danmarksturneringen for Old Girls.
Alle hold har klaret sig formidabelt,og det bliver derfor uden tvivl spændende at følge de kommende års udvikling i dameafdelingen. De 3 damer har medvirket til følgende medaljeplaceringer for Hillerød HGI Bordtennis:
Henriette Schönemann-Paul:

  • Sølv i 1. division for damer
  • Guld i Danmarksturneringen for Old Girls Hold
  • DM Guld i Old Girls Elite Single
  • DM Guld i Old Girls Elite Double
  • ØM Guld i Klasse 2 Dame Double
  • ØM Sølv i Elite Mix Double
  • ØM Sølv i Klasse 1 Dame Double
  • ØM Bronze i Klasse 2 Dame Single

Betina Bechersdahl:

  • Sølv i 1. division for damer
  • Guld i Østdanske mesterskaber for 2-mandshold
  • DM Guld i Veteran Elite Mix
  • DM Sølv i Veteran Elite Dame Double
  • DM Bronze i Veteran Elite Dame Single
  • ØM Guld i Klasse 1 Dame Double
  • ØM Guld i Klasse 2 Dame Single
  • ØM Guld i Klasse 2 Dame Double
  • ØM Sølv i Veteran Dame Single
  • ØM Bronze i Klasse 1 Dame Single

Lene Havsteen:

  • Guld i Østserien for damer
  • DM Bronze i Veteran Elite Mix
  • DM Bronze i Veteran Elite Dame Double
  • ØM Guld i Klasse 3 Mix Double
  • ØM Guld i Klasse 3 Dame Double
  • ØM Guld i Klasse 3 Dame Single
  • ØM Guld i Veteran Dame Single
  • ØM Sølv i Klasse 2 Dame Double

Af Betina Bechersdal
 
Zonta Club Logo_Vertical_Color_HILLEROD (1)

Vindere af Dame A

Der var mange damer i hallen i går – Den sidste samling i ØBTUs holdturnering for damer blev nemlig afholdt på HGIs hjemmebane. HGIs damer, Lene Havsteen og Therese Kofod-Nielsen har gennem hele sæsonen været suveræne – og begge damer afslutter da også på Toplisten som ubesejrede i alle deres singler (20 ud af 20 kampe).

Aftenen blev på behørig vis afsluttet med champagne og medaljeoverrækkelse. Sølvet gik til Hvidovre, mens København BTK-2 sikrede sig bronzen ved at vinde over B77. København BTK-3 vandt B-rækken.

DameA
 
 
 
 
 

Der var en skøn stemning af hygge og spænding i hallen i går. Der blev hygget med kaffe mellem kampene – selv om, der er ingen tvivl om at vores damer også spiller for at vinde. Det bliver spændende at se hvilke holdkonstellationer vi kan lave på damefronten til næste år. Noget tyder på at damerne stortrives i Hillerød HGI.

Stort tillykke til Lene Havsteen og Therese Kofod-Nielsen – som jo generelt har haft en fantastisk sæson 2014/15. Vi håber på, at afslutte med et brag af en fest – da flere af os jo skal spille Veteran DM her i weekenden.
Af Betina Bechersdahl
Zonta Club Logo_Vertical_Color_HILLEROD (1)
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Zonta Hillerød støtter HGI's indsats for pigebordtennis

Den lokale afdeling af Zonta International – netværket der arbejder for at forbedre kvinders status – bliver ny partner i HGI Bordtennis.
Fokus i Zontas partnerskab er naturligvis lagt på pigebordtennis, og støtten vil således gå til at tiltrække, udvikle og fastholde bordtennispiger i Hillerød.
Læs mere om Zonta International

Vi har piger, men vi vil ha’ flere

Vi har allerede et pigehold, som pt ligger på 1. pladsen i pigedivisionen, og vi har flere helt unge talenter på vej – men vi vil have endnu flere.
Af klubbens ca. 200 spillere, er der kun meget få piger – vi vil have flere! Det gavner nemlig klubmiljøet. Og vi er da overbeviste om at vi, på sigt, igen kan få et damehold, der gør sig gældende i damernes elitedivision 🙂
Læs mere om HGI Bordtennis partnerskab med Zonta i Hillerød Posten

Tøj, coaches og promovering af pigebordtennis

Den støtte vi får fra Zonta, vil gå til

  • Promovering af pigebordtennis i Hillerød. Via SFO turnering, gratis prøve træning og PR i lokal samfundet.
  • Gratis spilletøj til vores pigedivision og 1. division dame hold.
  • Aflønning af individuel coaching af vores bedste pigespillere til Grand Prix stævner, ØM og DM.
  • Involvering af damespillerne – Coaching/træner og rollemodeller.

Vil du spille bordtennis?

Er du pige (i alle aldre) og har du lyst til at spille bordtennis? Så tøv ikke med at kontakte os – vi glæder os til at se dig.
Du kan finde al information om hvordan du kommer i gang på siden
“Vil du spille i HGI Hillerød Bordtennis?”

Sjællandske nyheder: “Mange piger er begyndt at spille bordtennis i Hillerød”

Zonta Club Logo_Vertical_Color_HILLEROD (1)

Læs mere om dine muligheder som sponsor for HGI Hillerød Bordtennis
Vil du også hjælpe?
Har du også lyst til at hjælpe HGI Hillerød Bordtennis? Vi skal blandt andet arrangere DM Ungdom i maj 2015, hvor der er god mulighed for at blive promoveret som sponsor.