Ubesejrede damer – klar til semifinalerne

Sikke en flot weekend for vores 2 damehold!
Elitediv-pigerne gik ubesejret gennem weekendens 3 kampe og sluttede sin 1′ er i grundspillet. De må nu selv vælge mellem Hvidovre og Greve i semifinalen. Mere om valget og semifinale datoerne senere. Tillykke til weekendens piger Pia ToelhøjChen YanTina Stochmal og Petra Sörling.
Pigerne i 1. division har haft en stærk slutspurt og sikrede sig med uafgjort 5-5 mod Roskilde sølvmedaljer lige efter Ballerup og lige over Fredensborg. Tillykke til Celine, Laura, Ida og Simone ?

Velkommen til dame samling i elitedivisionen

HGI Hillerød Bordtennis byder velkommen til landets bedste damesspillere i FredriksborgCentret.
Vores piger har haft en flot sæson, og kan nu selv spille sig til førstepladsen i grundspillet, og dermed muligheden for selv at vælge modstander i semifinalerne. 5 stærke hold har trukket fra de andre og kan alle gå hen i sidste ende og vinde det danske mesterskab.
Der er garanti for flot bordtennis og god underholdning – Kig forbi!
Der vil være gratis kaffe i klubben og salg af mad/drikke i Caféen.

Kampprogram:

Bord 1 + (5), 21/04 13:00 AF Sorø BTK – Hillerød
Bord 2 + (5), 21/04 13:00 OB – Helsingør
Bord 3 + (6), 21/04 13:00 Køge Bugt – Bornholms BTK
Bord 4 + (6), 21/04 13:00 Hvidovre Bordtennis – Greve
Bord 1 + (5), 21/04 16:00 Hvidovre Bordtennis – Hillerød
Bord 2 + (5), 21/04 16:00 OB – Bornholms BTK
Bord 3 + (6), 21/04 16:00 Køge Bugt – Helsingør
Bord 4 + (6), 21/04 16:00 AF Sorø BTK – Greve
Bord 1 + (5), 22/04 10:00 Hillerød – Køge Bugt
Bord 2 + (5), 22/04 10:00 Greve – OB
Bord 3 + (6), 22/04 10:00 Helsingør – Hvidovre Bordtennis
Bord 4 + (6), 22/04 10:00 Bornholms BTK – AF Sorø BTK


Bliv slutspils kampsponsor
Dit firma og medarbejdere kan få både god PR og gratis firmaevent til semifinaler og evt. finale kampe i Hillerød – Vi klarer alt det praktiske. – Hvorfor lave et kampsponsorat ?

  • Synlig Promovering via lokal pressen, sociale medier, hjemmeside, bordtennis Danmark, kampprogram, TV-skærme i FrederiksborgCentret og kamplakater i Hillerød by.
  • Hyggeligt VIP-område for dine medarbejdere og familier – inkl. Gratis entre, drikkevarer og snack.
  • Pengene går til en af Danmarks største og mest ambitiøse bordtennisklubber Hillerød G.I. Bordtennis

Kampsponsor – For alle slutspils kampe: Pris 5.000 kr.

  • Logo på: Kampplakat og TV-skærme i FrederiksborgCentret.
  • 1⁄2 sides reklame i kampprogram
  • Promovering af speaker samt via sociale medier, hjemmeside og invitations mail.
  • VIP-område for dine medarbejdere og familier – inkl. Gratis entré, drikkevarer og snacks

Kontakt : Thomas Hjermind Jensen
Formand@hgibordtennis.dk – Mobil: 51 22 83 50


 

Elitedivision damer: Sejrede i Sorø

I Elitedivisionen har holdet lagt sig i spidsen med sejre over Greve (6-3), Bornholm (6-0) og over OB Bordtennies (6-1). Det er dog stadig tæt i toppen af rækken, hvor Hillerød er 1 point foran OB og 3 point foran Hvidovre.
Mie Skov, der ikke har spillet en betydende bordtenniskamp i flere år, fik hurtigt banket rusten ud af kroppen, mens Pia og Chen bare fortsatte deres støt stigende formkurve. Det lover godt for det kommende slutspil.

Hillerød Posten: Hillerøds damer har sat kurs mod DM-slutsspillet

Hillerød Posten har i dag en artikel på deres web-udkgave, som handler om både damernes og herrernes førsteholdskampe i den netop overståede weekend. Læs den her:
Artikel i Hillerød Posten: Hillerøds damer har sat kurs mod DM-slutsspillet
Foto: Hillerød Posten

Elitedivision damer: 2 frem og 1 tilbage

OB Bordtennis var værter for årets første samling i Elitedivisionen, hvor vores medaljekandidater mødte Bornholm og Hvidovre om lørdagen samt Køge Bugt om søndagen.
Hillerødfarverne blev forsvaret af Pia Toelhøj, Chen Yan og Petra Sörling i alle 3 kampe.
Overraskende stærkt Bornholm-hold
Bornholm er lige som Hillerød med i elitedivisionen for andet år, og det stiller med nogenlunde samme hold som sidste år – ny på holdet er dog jyske Laura Lilholt. Eller består holdet af bornholmske Emmelie Mogensen og svenskerne Kornelia Jönsson og Annie Hedlund, der begge har deltaget og vist flotte resultater i de danske Top12-mesterskaber i de senere år.
Det blev da også en spændende holdkamp, som stod 5-4 til Hillerød inden den sidste match, hvor Hillerøds Petra viste rutinen og spillede en sejr hjem over unge Laura Lilholt, der ellers kæmpede sig flot tilbage fra 0-2 til 2-2 inden det sidste sæt og hele holdkamp-sejren gik i Hillerøds retning.
Unge Hvidovre 
Hvidovres unge nyoprykkere havde overrasket i formdidagens kamp mod OB, hvor de vandt med 6-4 over sidste års semifinalister. Om Hvidovres spillere Tone Juhl Pedersen, Jocefina Haagensen og Mie Schou Salhauge var lidt trætte efter OB-kampen, eller om Chen, Petra og Pia reelt var en del stærkere, er svært at vide. I hvert fald blev det en lidt hurtigere kamp, da Hillerød kunne skrive en sejr på 6-1 ind på holdkortet.
Revanche mod Køge Bugt?
Nej det lykkedes ikke at tage revanche fra sidste år dobbelte semifinale. Vi måtte atter en gang se Køge Bugt ta’ sejren. Denne gang med Susanne Pedersen, Natalia Thomsen og Sabine Borre Larsen på Køge-holdet. Undervejs lykkedes det dog for Pia, Petra og Chen at vinde en enkelt singlesejr hver, så slutcifrene lød på 3-6 til Køge Bugt.
Dermed ligger vi på en aktuel andenplads lige efter Køge Bugt, der stadig er ubesejrede.

Hillerød ude af damernes slutspil

Dette galleri indholder 11 billeder.

Desværre lykkedes det ikke for Pia, Tina og Izabell at udligne i semifinaleserien. Køge Bugt vandt her til aften den anden kamp med 6-3, og er klar til finalen. Vores egne piger var skuffede, men fik hurtigt smilet tilbage, og fejrede bronzemedaljen. Nyd billederne fra aftenens kamp i Køge.

Nederlag i første del af semifinalen

Køge bugts  damer vandt med 6-3, da de gæstede Frederiksborgcentret i dag. Trods masser af støtte fra de ca. 25-30 tilskuere (der var plads til mange flere), måtte Chen, Iza og Tina se sig slået af de regerende mestre fra Køge bugt. Det lovede ellers godt fra kampens start, da… Continue reading

DM-semifinale: Optakt til hjemmekampen mod Køge Bøgt

Der er lagt op til en tæt semifinale-serie, når bordtennis-damerne fra Hillerød og Køge Bugt mødes i semifinalen den 29. april (hjemmebane) og 1. maj (udebane).

Mødepligt 😉
For første gang i mange år, spiller vores bordtennisdamer om medaljer i Elitedivisionen, og den første kamp i semifinaleserien kan opleves i vores egen bordtennishal i FrederiksborgCentret på lørdag kl. 14. 

Som vi plejer at sige: “Der er mødepligt for medlemmer”, så I må frem med de rigtig gode undskyldninger, hvis I ikke har lyst til at komme og heppe på vores friske damespillere 🙂
Tag endelig forældre og søskende med – der er gratis entré!

Vi kan gå hele vejen
Pia Toelhøj, Tina Stochmal og Izabell Nørlem spillede de sidste grundspilskampe i starten af april, hvor det lykkedes at forsvare 4. pladsen og dermed var målsætningen om en plads i slutspillet nået.

Ved det individuelle DM i begyndelsen af marts, hentede Izabell og Tina 2 bronzemedaljer, og det har givet troen på, at – hvis alt flasker sig – kan vi gå hele vejen.

Men det er stærk modstand der venter i semifinalen. Køge Bugts førstedame Wu Xiaoning er med afstand den bedste spiller i Elitedivisionen, så der skal en stærk præstation til, hvis Hillerød skal nå finalen.

Hillerøds bruttotrup:

  • Chen Yan
  • Izabell Javadi Nørlem
  • Petra Sörling
  • Pia Toelhøj
  • Tina Stochmal.

Bedst af 3 kampe – tag gerne med til Køge og hep
Semifinalerne spilles den lørdag den 29. april (hjemmebane) og mandag den 1. maj (udebane). Hvis stillingen er 1-1 spilles en afgørende kamp torsdag den 4. maj (udebane).

Klar til DM-semifinalerne i damernes elitedivision

Det lykkedes! Allerede i juni sidste år bebudede vi her på hjemmesiden, at HGI Hillerød Bordtennis, ville være medaljekandidater i damernes elitedivision i denne sæson, og i lørdags blev det så en kendsgerning, at humørbomberne på vores damehold skal spille DM-semifinale, og dermed er sikre på mindst bronze.
Hillerød Posten er allerede på gaden med en opfordring til at komme og støtte holdet i DM-semifinalen. Læs artiklen om hvórdan det gik i de afgørende kampe mod Bornholm og SISU MBK:

Målsætningen er nået, men det behøver ikke stoppe her. Modstanderen i semifinalen, der spilles bedst af 3 kamp, hedder Køge Bugt, og vores piger er fast besluttet på, at tage kampen op, så de træner pt flittigt for at toppe formen. Den skal gerne toppe omkring weekenden den 29.-30.april, hvor de første 2 semifinaler skal afholdes. Tidspunktet for semifinalerne aftales hurtigst muligt, så hold øje med hjemmeside og facebook.

 

Elitedivision damer: Snublende tæt på slutspil

Når I er haveskuret eller på loftet her i forårsdagene, så kig lige efter om I kan finde en tromme eller lignende. Meget tyder nemlig på, at vi snart skal bruge masser af opbakning i hallen, til en eventuel semifinale i damernes elitedivision.
Med 2 sejre af 3 mulige ved weekendens elitedivisions-samling i SISU’s lokaler i Århus, fik vores damehold nemlig spillet sig ind i slutspilspladserne, og lagt afstand til forfølgerne fra Vestegnen.


Stillingen i Elietedivision Damer den 26. marts 2017:

Damerne på holdet i denne weekend var holdleder Tina Stochmal, Pia Toelhøj, Petra Sörling og Izabell Nørlem, som fik debut på holdet med bravour – hun vandt nemlig 7 af 8 kampe i weekenden 🙂
Grundspillet rundes af om 14 dage, hvor Hillerød-damerne skal til Sorø-hallerne og spille de 2 sidste kampe mod Bornholm og SISU.
DHL er hovedsponsor for HGI Hillerød Bordtennis
Artikelbilledet: Fra Izabell Nørlems facebook-profil, lige inden hjemturen 🙂