Medlemmer: Kegleudvalget sender en stor tak for hjælpen

Kære alle medhjælpere og forældre
På vegne af kegleudvalget vil jeg gerne sende jer alle en meget STOR tak for at have hjulpet med en eller flere opgaver både før, under og efter kegleturneringen samt tak for jeres fleksibilitet i forbindelse med forsinkelsen om lørdagen.
Vi sætter stor pris på, at I ville bruge noget tid af jeres weekend og give jeres bidrag, så vi kunne gøre kegleturneringen til en succes for alle de deltagende hold og for klubben. Vi havde mange glade deltagerne, som alle glæder sig til at komme igen til den næste kegleturnering.
Vi ses forhåbentlig til efteråret 😀
Med venlig hilsen
Kegleudvalget v/ Lene Hjermind Jensen

Drenge A hold videregiver flot præmie

Et billede af Drenge A holdet osende af god holdånd vandt konkurrence om fantastisk stemning hvorefter en af præmierne, en praktisk STIGA taske, blev doneret til nybegyndertræningen.

Under HGI’s Jubilæums Kegleturnering (hele 50 gange har klubbens frivillige stillet sig til rådighed – tusind tak for det 🙂 ) benyttede Pigedivisions- og Drenge A spiller, Celine Røn Andersen, chancen til at give en flot STIGA taske indeholdende masser af bolde samt hele 12 bat videre til begyndertræner Mathias Jensen.
20150313_171727930_iOS
Tanken er at Mathias skal kunne benytte taskens indhold når nye medlemmer, som skal introduceres til vores dejlige sport møder op, men endnu ikke har investeret i eget bat.

Den praktiske STIGA taske blev vundet da undertegnede indstillede et billede af Drenge A holdet til en “We not Me – Fidusbamse” konkurrence, hvor Drenge A holdet skulle udstråle god holdånd.
Billedet var taget da Hillerøds Drenge A hold i Østdanmarks Bordtennis Unions turnering strålede af selvtillid efter at have startet sæsonen med en knusende 8-2 sejr over Smørum. Holdet bestod på dagen af Niels Thøgersen, Joachim Leth Simonsen og Celine Røn Andersen, men også Jonathan Svarer Johansen er i det daglige en fast del af holdet.
Drenge A 2014-15 Niels Joachim og Celine - Jonathan mgl
Som en del af præmien havde Dansk Bordtennis Union (DBTU) ud over den fine STIGA taske fået signeret en landsholdstrøje af damelandsholdet. Herudover modtog Drenge A holdet en goodiebag fra Danmarks Motor Union samt drikkedunke fra Dansk Sejlunion.
DIF og Nordea-fondens Fidusbamses konkurrence handlede om at vise den fantastisk stemning der findes rundt omkring i Danmarks idrætsforeninger, og i denne sammenhæng vandt Drenge A holdet konkurrencen.
Tillykke med præmien, og tak på nybegynderholdets vegne for den fine STIGA taske.  🙂
/Louis de Voss.

Holte Vinlager Cup – Kegleturnering den 7. og 8. marts 2014

Er I klar til at vælte kegler?
HGI Bordtennis inviterer til den 25. udgave af den traditionsrige Kegleturnering.
Din opgave er nu, at samle et hold á 3 personer der kan hygge sig med at kaste kugler en aften/eftermiddag i FrederiksborgCentret. Og, nå ja, hvis I også er gode til at vælte keglerne, kommer I måske også med i slutspilskampene, hvor der er flotte præmier fra vores sponsorer at spille om.
Vi spiller den 7. og 8. marts 2014 i FrederiksborgCentret.
Hent den officielle invitation med tilmeldings-snip nedenfor, og husk at sende jeres tilmelding seneste den 24. februar 2014. Vi glæder os til at se jer.
Du kan også TILMELDE DIT HOLD TIL KEGLETURNERINGEN ONLINE.
Kegleturneringens sponsor:
Holte Vinlager

KEGLETURNERING I NYE OMGIVELSER

Den første turnering afholdte vi i vinteren 1991 på Åtoften, og det har vi så trofast gjort gennem alle årene med en vinter- og en efterårsturnering, så vi nu har afviklet kegleturne-ring i alt 32 gange. Men denne gang var det alligevel noget nyt, – for vi havde skiftet hjemmebane. Det var med lidt bange anelser, at vi skulle væk fra den gamle utætte, men hyggelige hal, men det viste sig, at vores nye facilitetter også var perfekte til afvikling af kegleturneringer.
Der var flere årsager til vores bekymringer, bl.a. om gulvet kunne klare den hårde belastning, og hvad med rygning, var det muligt at tage hyggen med, o.sv. Alle bekymringerne viste sig heldigvis at være ubegrundede, og fra alle sider var der kun lovord om det nye sted. En af de helt positive ting var lyden, for nu kunne man tale sammen mens kuglerne væltede keglerne.
Find altid invitation til kegleturneringen på http://hgibordtennis.dk/kegleturnering.
På grund af forskellige omstændigheder havde vi måtte flytte datoen for afviklingen, og om det var årsagen til at tilmeldingen var lidt ringere end tidligere, er ikke til at vide, men til årets udgave, som igen var sponsoreret af arkitektfirmaet III x SKAK, var tilmeldt 48 hold, der var inddelt i 8 puljer. De 6 puljer spillede deres kampe om fradagen d. 6. oktober, mens de sidste 2 puljer blev afviklet om søndagen inden finalerunderne. Fra de indledende kampe gik følgende hold videre:
Pulje 1 Fritz Hansen A/S 672 point Pulje 2 Peter Maler 1 782 point
Pulje 3 Vagn Sundgaard 958 point Pulje 4 Lokalbanden 2 810 point
Pulje 5 Frede Munkholm782 point Pulje 6 Frederiksb.C. 882 point
Pulje 7 Slangerupg. 29 836 point Pulje 8 Smidstrup Brol.818 point
Desuden gik de 4 taberhold der havde scoret flest point videre:
Højeste taberscore: Peter Maler 2 798 point
Nr. 2 Nielsen Blik & Rør 794 point
Nr. 3 Frederiksborg VVS 786 point
Nr. 4 Fritz Hansen A/S 1 762 point
Disse hold blev inddelt i 4 mellemrunde puljer, hvor vinderne så var i præmierækken. De 4 vindere blev:
Frede Munkholm (398 point) og Vagn Sundgaard (390 point), der mødtes i den ene semifinale, hvor sidstnævnte vandt og dermed var klar til finalen.
Smidstrup Brolægning (342 point) og FrederiksborgCentret (340 point), der mødtes i den anden semifinale, hvor førstnævnte vandt og dermed var klar til finalen.
Inden finalen skulle kampen om tredjepladsen afgøres, og den stod mellem Frede Munkholms hold og det lokale hold fra FrederiksborgCentret.
Kampen bød ikke på den store spænding, da første spiller fra Fr.b.C. ikke scorede et eneste point med hans 6 kugler, hvorimod Fredes spillere var meget stabile og scorede h.h.v. 78-, 60- og 66 point. Resultatet blev at Fredes hold blev nr. 3 med en score på 204 point imod Fr.b.C. 140 point.
Så manglede kun finalen, som blev afviklet som en dobbeltrunde, mellem nogle gamle kendinge, nemlig murermester Vagn Sundgaard og Smidstrup Brolægning.
Vagns hold lagde blødt ud og det benyttede brolæggerne sig af, men efter første runde havde murerne igen fået samlet sig og var kommet i spidsen med 168 point imod brolæggernes 146 point. Denne tendens fortsatte også i anden halvdel, hvor de støt øgede forspringet, så spændingen gik mere og mere ud af kampen. Det endelige resultat blev, at Vagn Sundgaards hold blev en sikker vinder af sensommer kegleturneringen med en samlet score på 396 point imod 286 til taberne.
For lige at runde kegleturneringen af, blev der ud over holdturneringen, også kæmpet om individuelle hæder til den spiller, der med 6 kugler kunne score flest point. Om fredagen vandt Martin fra Vagn Sundgaard en flaske Gl. Dansk med en score på 112 point, og om søndagen blev højeste score opnået af Jørgen Munkholm med 104.
Vi havde hermed fået afviklet den første kegleturnering på vores nye spillested, og det var gået over al forventning, da alt stort set fungerede perfekt.
Vi havde naturligvis de sædvanlige problemer med at keglerejserne ikke mødte op i stort nok antal, men det arbejder vi videre på til næste. Ved dette arrangement var der mange ting og forhold, som skulle gribes an på en ny måde, f.eks. skulle maden, som er en meget vigtigt del af det hele, købes i hallen, og det samme var tilfældet for indkøb af drikkevarer. Vi frygtede lidt for vores overskud og muligheder, men det viste sig at være helt ubegrundet, og der skal lyde en stor ros til køkkenet i FrederiksborgCentret, for maden var meget lækker og så snart vi manglede noget sprang de straks hjælpende til. Med denne nye ordning sparede vi oven i købet mandskab.
Vi ser nu med stor sindsro frem til næste kegleturnering, som vi afvikler i februar eller marts måned 2007
Af Bent Tusse Schultz
Jeg vil håbe at ovennævnte helt klart viser hvor nødvendigt det er, at alle medlemmer hjælper til når vi kalder til kegleturnering, for det er en væsentlig del af jeres kontingent.
Hvis vi ikke får afviklet denne sidste kegleturnering med alles hjælp, vil kontingentet for hvert medlem nemlig skulle stige med mindst 400 kr.
Af Bent Tusse Schultz

Sidste kegleturnering på Åtoften

Netop som dette nummer af kantbolden frisktrykt er kommet på gaden, er vi i gang med at afvikle den sidste kegleturnering i Hillerød Bordtenniscenter.
Den første turnering vi afholdte var i 1991 med Wiibroe som sponsor, og de har været trofaste gennem alle årene, for de er også sponsor for den sidste i den gamle hal. Vi har altid haft stor succes med vores kegleturneringer, og tilslutningen har altid været større end ved tilsvarende turneringer andre steder i Nordsjælland. I 1991 deltog 55 hold og i de følgende år steg antallet, således ar vi i slutningen af -90-serne var oppe og runde 120 hold.
Dette antal har vi dog ikke været oppe på de senere år, men ved vinter-turneringen har haft deltagelse på mellem 85- og 100 hold. I skrivende stund vides ikke hvor mange hold der vil deltage i 2006 udgaven, men vi håber på omkring 90 hold.
Da vi i sommeren 1990 blev enige om at fremstille vores egne keglebaner, var der ingen der var klar over, hvilken genial ide vi havde fået, men det har vist sig gennem årene. Det har simpel hen været den bedste pengemaskine i bordtennisafdelingens historie.
Det er vel et passende tidspunkt, nu da vores æra på Åtoften er ved at være slut, at prøve at gøre en slags status over, hvad keglebanerne har betydet for bordtennisafdelingen.
I eget regi har vi afviklet 23 kegleturneringer. For HGI’s hovedforening har vi afviklet 5 kegleturneringer på Åtoften og stillet baner til rådighed 4 gange på Selskov Stadion.
Banerne har været lejet ud til andre foreninger i Nordsjælland mindst 5 gangen om året i 15 år, svarende til ca. 75 gange.
Det vil sige at keglebanerne min. har været brugt til 107 kegleturneringer.
Ved turneringer i HGI regi har jeg regnet mig frem til, at der er kastet ca. 250.000 kugler og i forbindelse med udlejning er der kastet et tilsvarende antal, så vores baner er gennem tiderne blevet belastet af omkring 1⁄2 million kugler.
Der er ikke så mærkeligt, at banerne en gang imellem har set lidt slidte ud, og at flere dele har måttet skiftes ud under vejs, og det samme gælder kuglerne. Banerne fik en større renovering i efteråret, så de kan forhåbentlig holde en del år endnu.
Den flittige brug af vores keglebaner har bestemt ikke været forgæves, for gennem årene har de været en væsentlig årsag til, at vi i bordtennisafdelingen har kunnet gennemføre de aktiviteter, der har bevirket, at vi gennem snart mange år, har opnået mange flotte resultater.
Siden vores første Wiibroe Cup kegleturnering i 1991 har vi indtil videre på turneringer i Hillerød Bordtenniscenter tjent mindst 900.000 kr., og til dette skal lægges beløb for udlejning af banerne. Så den indsats der blev gjort i sommervarmen i 1990 har indtil videre betydet, at banerne har indtjent mere end 1.000.000 kr. til bordtennisafdelingen.
Pengene er dog ikke kommet af sig selv, for det kræver mange timers arbejde at afvikle en kegleturnering.
Ved en god vinter kegleturnering deltager 96 hold, som er inddelt i 16 puljer. Herfra går vinderne videre til nogle mellemrunder og de bedste går endelig videre til finalerunden. Samlet svaret det nogenlunde til 18 puljer.