Forældremøde 19. september – U1, U2, Pigehold

OPDATERET 13/9: Forældremødet er rykket til kl. 17.30 – ca. 18.30!
Spillerudvalg Ungdom inviterer til forældremøde for forældre til spillere på U1, U2 og nye pigeforældre, men ALLE er velkomne på mandag den 19/9-16 kl 17.30 – ca. 18.30.

(mød bare op – tilmelding er IKKE nødvendig)
Nu afholdes sæsonopstartens forældremøde som nævnt i kalenderen i formandens opstartsmail.
MANDAG den 19. september 2016 kl. 17.30 – ca. 18.30
(For dem som har extra spørgsmål vil Lars også være til rådighed efter mødet)
Frederiksborgcentret Lokale 9 (til højre fra hovedindgangen, og helt ned forbi receptionen)
 

DAGSORDEN

1. VELKOMST
2. HVORFOR FORÆLDREMØDE?
3. TRÆNERNES INFO (bat mm)
4. RELEVANTE LINKS (Stævnetilmelding, Facebook, DBTU mv)
5. POINTSTÆVNER/-JAGT (Rating)
6. EVT. (bla. Kegleturnering, Klubtur til Århus)
7. SPØRGSMÅL
 
SPILLERUDVALG UNGDOM HÅBER MEGET AT SE DIG !
Mødeleder: Lars Svarer Johansen
Helle Brodersen & Louis de Voss
Samt en repræsentant for trænerne
DanishInternational2017

Aftenhyggearrangement for al HGI Ungdom

Spillerudvalget for ungdom, ønsker at styrke sammenholdet blandt alle ungdomsspillerne på tværs af niveau og alder.
Dette vil vi gøre ved at mødes udenfor den faste træning og uden forældre! Vi skal hygge have det sjovt og spise noget mad sammen.
Vi mødes:
fredag d. 9. september kl. 17-20.00
Vi skal:
Lave opvarmningslege, bagefter bliver I delt op i mindre grupper og så spiller I rundt om bordet i grupperne. I spiller og hygger til kl. 18.30-19.00 hvorpå der bliver fællesspisning.
Alle skal:
Tage en ret med til en fællesbuffet som bliver sat op i klublokalet. Vi sørger for noget saft til maden.
Tilmelding via klubmodulet senest mandag d. 5.september – Tilmelding via Klubmodulet HER
Ved spørgsmål kan du kontakte Jeanette på jamejer@hotmail.com
 

Forberedelser til Euro Minichamps

Fra på fredag og 3 dage frem deltager 6 unge danskere i Euro Minichamps i Schiltigheim i Frankrig, som er det uofficielle EM i bordtennis for de yngste årgange.
Hillerød er repræsenteret med 3 ud af de 6 danske spillere i deltagerlisten:
Boys 2005: Carl Carstensen Køngerskov (Hillerød) og Asbjørn Thomsen (OB)
Boys 2004: William Beck (Hillerød), Alexander S. Hansen (Hillerød), Noah Hvid (OB), Christian David Hold (Søhøjlandet)
I den forgangne weekend har flere af disse spillere deltaget i en forberedelseslejr i Hillerød, som lørdag bød på 2 træningspas med Ola Lindberg, og søndag var der træningsturneringen med indbudte sparringspartnere – Magnus Kaas Thomsen (Hvidovre), Emil Lynge Sørensen (Amager), Daniel Simonsen (Hillerød), Anders Reutzer Sørensen (afbud). Tak til alle sparringpartnerne – vi håber alle fik et godt udbytte af lejren, og en god start på sæsonen.
Se resultaterne og den samlede stilling fra træningsturneringen herunder:
14034704_972802722832074_5112664559819224961_n
14064223_972803222832024_4951708404840930957_n
Lejren blev gennemført med Lotte Beck som arrangør, Ola Lindberg som træner og Torsten Hansen som stævneleder.
Se hele turneringen i videoen herunder:

Velkommen til sæson 2016/17 i HGI Bordtennis

Kære medlem,
Torsdag den 11. august starter den nye spændende sæson i Hillerød G.I. Bordtennis.
I den anledning har vi sammensat nogle informationer, som vi gerne vil opfordre nye som gamle medlemmer at læse.
Der har været få ændringer på træningstider og holdsammensætning for at give den bedst mulige træning til alle.
Vi lægger forsat vægt på information (Hjemmeside & Facebook) og forbedrede kalender funktioner.
Klub modul er der du tilmelder dig træningshold eller ændrer oplysninger
Lav en kop kaffe – find din egen kalender frem og læs velkomstfolderen.
Opstartsfolder_HGI_Bordtennis
Har du spørgsmål til kontingentopkrævning, så kontakt Anne-Marie på medlem@hgibordtennis.dk
Har du spørgsmål til, hvilket hold du skal spille på, så kontakt Sportschef Jesper Møller – (mobil: 23 44 00 06eller Email: jespermoeller76@yahoo.com )
En vigtig ting jeg gerne vil opfordre alle at gøre og opfordre øvrig familie: Tilmeld jer Nem Vagt her: http://hgibordtennis.dk/nemvagt/Så kan i selv nemt planlægge, hvad I ønsker at hjælpe med og hvornår.

 Nyheder i forhold til sidste sæson

  • Motionist træning mandag vil næsten alle mandage være med træner (Kontingent er nu 1.500 kr.)
    • PS: På grund af meget stor tilslutning, vil vi i løbet af august, vurdere om holdet skal deles op og Tirsdag/Torsdag/Fredag skal tages i anvendelse.
  • Vi har fået tilgang af prominente nye spillere i år: Stefanie Christensen (Senior Landshold), Peter Svenningsen (U landshold), Mie Skov og Pia Toelhøj.
  • I år afholder vi både ungdoms DM og www.DanishInternational.dk i Maj/Juni 2017
  • Nem Vagt, bliver der du tilmelder dig de vagter du synes er mest sjove.


Med venlig hilsen
Formand – Thomas Hjermind Jensen

Opstartsmøde for forældre til Ungdom Elite og Talenthold spillerne

Dag:
Tirsdag den 16. August kl. 20.00 – 21.00
Sted:
Et mødelokale i FrederiksborgCentret
Afholdes af Ola Lindberg og Jesper Møller
Hovedtema:
Den nye sæson.
Punkter:

  • Træningstiderne
  • Klubturer
  • Trænernes forventninger til spillerne på begge hold
  • Træner teamets mentale og sociale tilgang til både holdene og individuelle spillere.
  • Forældres rolle i forhold til deres søn/datters bordtennis, men også i forhold til de andre spiller i klubben
    Evt.

Man skal ikke tilmelde sig – man kommer bare.
mvh.
HGI Bordtennis

Vi har brug for din hjælp

… også hvis du ikke er medlem!
Som medlem af HGI Bordtennis, har vi brug for at du af og til hjælper til, når vi afvikler arrangementer. Det kan være stævner, landskampe, kegleturneringer, uddeling af F-magasin med mere.
Vi afvikler arrangementerne af forskellige årsager. Oftest er formålet at skaffe indtægter, der kan give medlemmerne bedre træningsmuligheder. Andre gange sker det som led i et socialt arrangement, og helt andre gange, kan formålet være, at gøre noget godt for vores dejlige sport – Bordtennis 🙂
Derfor har vi oprettet alle medlemmer i vores nye NemVagt-system, som gør det nemmere for dig, at tilmelde dig aktiviteterne – alle medlemmer har modtaget en email med loginoplysninger.
Men det behøver jo ikke stoppe ved medlemmerne. Kender du en søsksende, en ven, en morfar, en farmor? En der har lyst til at hjælpe, når vi har brug for det? Så kan han/hun også være med. Alle er velkommen til at oprette en ny bruger og byde på vagterne. Vi takker på forhånd for din hjælp!
Du kan altid finde vores NemVagt-system på www.HGIbordtennis.dk/NemVagt.
Lige nu er der masser af vagter der skal besættes – åbn systemet og find vagtplanen – gå til maj måned – Vi har brug for hjælp ved klubmesterskaber/fest og ved Danish International.
 

HGI Udfordringstavle – Start 7. april

“Og det skete i de dage….”

….at der fra Sportschef Jesper Møller og Cheftræner Ola Lindberg, udgik et dekret om, at udfordringstavlen endelig kan tages i brug!
Regelsættet er ganske enkelt og som følger:
  1. Der spilles udfordringskampe hver den første torsdag i måneden fra kl. 19 og frem til hallen lukker
  2. Man må udfordre spillere, som ligger tre pladser op på tavlen i forhold til en selv – AF DEM SOM ER TIL STEDE I HALLEN!
  3. Når man har udfordret en spiller op, skal næste kamp være mod en spiller der udfordrer en selv, før man igen kan udfordre op ad igen.
  4. Der spilles altid bedst af fem sæt
  5. Man må kun afslå én udfordring uanset årsagen – næste udfordrer skal accepteres
  6. Cheftræner Lindberg har lov til at ændre på udfordrernes rækkefølge en given aften for at sikre at alle spillere tilstede har mulighed for at kunne udfordre og spille kamp
  7. Efter endt kamp rykker man selv sit navn på udfordringstavlen
  8. Godt humør og Fair Plair forudsættes under kampene!
Der tages forbehold for at der kan blive behov for rettelser, tilføjelser og justeringer af reglerne løbende….
Næste gang der kan udfordres bliver torsdag den 7. april kl. 19 – vel mødt og god fornøjelse!
AF: Lone Simonsen / LdV.

Daniel modtog flot legat hos DBTU

De første legat portioner fra arven efter H.C. Carstensen blev den 30. marts, på Hans Christian Carstensens fødselsdag, uddelt på DBTU’s sekretariat i Idrættens Hus i Brøndby, og Daniel Simonsen var en af de glade modtagere.

Udvalgets formand Lis Hævdholm stod for overrækkelsen af legatet til Daniel. Hun fortalte indledningsvis kort om personen H.C. Carstensen og uddelte derefter legaterne.

På et møde lørdag den 19. marts i forbindelse med senior DM i Odense havde udvalget gennemgået de i alt 22 ansøgninger. De kom frem til at uddele i alt 61.100 kr. i den første legatdonation.
Heraf var Daniel den heldige modtager af 10.000,- kr. til deltagelse i internationale aktiviteter, og Daniel er sammen med mor Lone allerede i gang med at planlægge evt. deltagelse i 2 store internationale stævner i sommer.
HGI Hillerød Bordtennisklub ønsker Daniel og alle øvrige legatdeltagere et STORT TILLYKKE!
H. C. Carstensens Bordtennis Legat 2016
Hans Christian Carstensen.
Formålet med legatet er at uddele støtte til unge aktive spillere inden for DBTU, der som følge af deres sport har store udgifter, eller gives til hjælp til dækning af deres deltagelse i aktiviteter.
Legatet kan søges af spillere, klubber, lokalunioner og DBTU. Ansøgningen skal indeholde en redegørelse for, hvilke aktiviteter legatet er tiltænkt at skulle anvendes til, samt et budget for aktiviteterne.
Hans Christian Carstensen var i Roskilde bedre kendt som Chris. Han dedikerede sit liv til idrætten og brugte det meste af sin fritid til glæde for sportsglade børn og unge. Både personligt og gennem utrættelige indsamlinger og opkrævninger til støtteforeninger og aktivitetsfonde har Chris bidraget økonomisk både til enkelte spillere, til Roskilde Bordtennis og til DBTU. Chris var medstifter af BTK 61 i Roskilde, og den nuværende formand Johanne Tschernja husker også Hans Chr. Carstensen for at have været en stor mental støtte for mange unge og deres familier, når der var udfordringer i livet.
Læs mere om hvem der ellers modtog legater og se video med flere oplysninger hos DBTU HER.
Se artikel i Halsnæs Avis HER.
KILDE: DBTU

Glæden ved at spille bordtennis – også til turneringer!

Finn Tugwell holder oplæg

Dette event henvender sig især til de HGI’ere, som skal deltage ved Roskilde Grand Prix i weekenden, men alle spillere og evt. forældre er velkomne til at møde op  😀 
Som tidligere udmeldt, så har Sportschef Jesper Møller som erklæret mål, at arbejde for at forbedre spillernes glæde og gejst ved at spille bordtennis – også ved kampe/stævner.
Derfor er det os en stor glæde at kunne invitere klubbens medlemmer til en kort temaften, hvor Finn Tugwell kommer. Han vil fortælle om hvordan det er at være professionel bordtennisspiller, hvordan man mentalt forbedre til store kampe, hvordan man træner og om triumfen ved EM i 2005 i Århus.
Finn har vundet ligeledes vundet OL Bronze i 2004 sammen med Maze og EM hold Guld 2005, så han har masser af erfaring at dele ud af!
Dette sker torsdag aften den 4. februar kl. 19 i hallen. Det betyder at A-holdets andet pas delvis konverteres til Finn Tugwells oplæg og dette er efter aftale med Ola.
Vi beklager det korte varsel, men den første oplægsholder måtte desværre melde fra med meget kort frist. Jesper har knoklet for at finde et lige så kompetent bud på en oplægsholder og det faldt endelig på plads tirsdag aften.
Der er ingen krav om tilmelding, men vi håber naturligvis, det korte varsel til trods, at flest mulige – og især deltagere ved weekendens GP – vil møde talstærkt op og støtte op om det gode initiativ!
Vel mødt!
Sportschefen og Spillerudvalg Ungdom!
[facebook_post url=”https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=1104064716280029&id=764743100212194″ width=”100%”]
 

Al bordtennis (træning og kampe) flyttes til sal 3 fra 14.-30. november

Vores egen hal er optaget af FrederiksborgCentrets aktiviteter i perioden fra den 14. til den 30. november.
Derfor flyttes alle bordtennisaktiviteter – både træning og kampe – til FrederiksborgCentrets sal 3.
Hvor ligger sal 3?
Du finder sal 3 ved at gå op ad trappen som du plejer, og fortsætte lige ud til langs administrationens kontorer, gå til højre ad gangen ved kampsportslokalerne og op ad trappen eller kørestolsliften til sal 3.
Adgang til sal 3 i FrederiksborgCentret
Faciliteter
Der bliver sat 11 borde op og sat sort stof på væggene. Der er blåt gulv af samme type som i vores egen hal.
Vi kan stadig bruge vores almindelige klublokale i hele perioden.