Far og søn til Kvickly Cup i Ribe

Mens nogle af vore spillere i årets første weekend var i udlandet, og andre i Allerød for at spille, havde Christian og William Beck indtaget Ribe for at deltage i Kvickly Cup 2018.
Det blev til mange gode kampe for far og søn i deres respektive rækker, og specielt er det jo altid sjovt og lærerigt at man i Ribe møder en del tyske spillere. Tyskerne faldt som fluer når Williams bat lynede, og det blev da også til flotte placeringer som det fremgår af nedenstående.
Lørdag blev en spændende dag i hallen med Drenge Elite og Herre Klasse 2 på Williams program, og i begge rækker blev der hentet pokaler.

William Beck - HGI Hillerød Bordtennisklub - Kvickly Ribe Cup 2018

I facebooktråden var Christian så venlig mandag morgen kl 01.52 (man er vel dedikeret), at rapportere følgende fra søndagens kampe:

William Beck - HGI Hillerød Bordtennisklub - Kvickly Ribe Cup 2018
Udvalgte resultater
William SØLV i Drenge Elite efter tæt kamp mod Emil De Maeyer, Roskilde, 8-11 i femte sæt.
William SØLV i Junior Elite efter finale mod Romeo Rabade-Lieber, Roskilde.
William BRONZE i Hr Kl 2 efter 3 tætte sæt mod den senere vinder Johannes M Mortensen, SISU (12/10, 11/9, 12/10)
Se alle resultater fra Kvickly Ribe Cup 2018 på Bordtennisportalen HER.
Tak for opdateringer og billeder, og tillykke med placeringerne. Der er hyggeligt i Ribe, så måske flere HGI Hillerød Bordtennisklub spillere er friske på turen derover om et års tid.
AF: Louis de Voss

William vandt pokaler i Ribe

William Beck kan aldrig få bordtennis nok, så umiddelbart efter at have vundet medalje i ØM 2-Mandshold satte vor unge spiller kursen mod Jylland for at spille Kvickly Cup i Ribe.
William stillede op i 2 rækker, Yngre Drenge A Double med Noah T. Hvid (OB) samt Yngre Drenge A Single.
I Yngre Drenge A single vinder William flot alle kampe i puljen. Herefter møder han Jens B Mortensen fra OB i 1/4 finalen og vinder 3-1. Uheldigvis vil lodtrækningen, at William i semifinalen skal møde sin doublemakker Noah T Hvid fra OB, som det ellers ville have sjovt at få en finale imod, og taber desværre 3-1. En flot 3. plads er hjemme i en række der indeholdt en del tyske spillere. Noah endte som sølvvinder.
William Beck Kvickly Cup Ribe 2016 HGI Bordtennis Hillerød
I Yngre Drenge A double spillede William som nævnt sammen med Noah, og vinder guld efter i finalen at have besejret Zriros Arpad og Tom Gutzeit fra tyske Lübecker TS.
William Beck Kvickly Cup Ribe 2016 HGI Bordtennis Hillerød
Det er altid dejligt at se når samarbejder på tværs af klubberne fungerer og vi ønsker stort tillykke med pokalerne til både William og Noah.
Se alle resultater fra Kvickly Cup 2016 i Ribe HER
William Beck Kvickly Cup Ribe 2016 HGI Bordtennis Hillerød guld double med Noah T Hvid OB

Succesfuld HGI weekend i Lillerød og Ribe

Det blev til 3 Østdanske Hold Mestre fra Hillerød, og ikke mindre end 5 Sølvmedaljer da ØBTU afholdt 2014 udgaven af 2-mandsholdmesterskaberne.
Guld og Østdanske Mestre
Yngre Dr/Pg D:         Celine Røn Andersen/Zakarias Herkild
Yngre Drenge B:       Johan K Petersson/Albert Fosborg
Dame Sekunda:          Betina Bechersdal/Anja B Jensen (Helsingør)
Sølvmedaljer
Drenge A + Junior B: Simon V Brodersen/Andreas B Jeppesen
Herre Junior A:          Mads Z Larsen/Mads Pærregaard
Yngre Drenge D:        Andreas Rønn/Marius W Devantier
Herre Klasse 1:           Frank Gyldskov-Redke/Thomas Hjermind Jensen/Jesper Møller
Bemærkelsesværdigt er det her, at Andreas og Marius stillede op for første gang til et “rigtigt” stævne, og vandt sølv – rigtig godt klaret!
Desværre var flere af vore tilmeldte hold blevet forhindret i at deltage p.g.a. sygdom m.m. men vi er stolte af alle jer der mødte op og kæmpede helt fantastisk.
KVICKLY CUP RIBE
Samtidig med at alle vore hold spillede i Lillerød var Daniel Simonsen draget den lange vej til Ribe for at deltage i Kvickly Cup, som også var spækket med tyske deltagere.
Daniel vandt Yngre Drenge A efter en sindssyg spændende og intens finale hvor han kom bagud 2-0 men kæmpede sig tilbage mod Victor Armstrup fra Søhøjlandet, og vandt sammen med Mathias Kyhn Yng Dr A double. Herudover blev det til en flot 3. plads i Junior B hvor Danieltabte semifinalen til tyskeren som vandt rækken.
Vi ønsker stort tillykke med de fine resultater, og glæder os til at tage fat på de individuelle Østdanske Ungdoms Mesterskaber i single og double i den kommende weekend i Tåstrup.
Resultater fra 2 mands hold stævnet – Klik på linkene herunder og find den ønskede række.

Ungdomsrækkerne
Vælg Østdanmarks Bordtennis Union og aldersgruppe. Du kan også vælge din klub – Hillerød. 

Seniorrækkerne – Findes nederst på siden her….

Resultater fra Kvickly Cup Ribe
. (kommer snart)
AF: Spillerudvalget/Louis de Voss.