HGI Ungdommens Superweekend

Superweekend i Østdanmarks Bordtennis Union – årets højdepunkt med finale for Pointstævnespillerne og afsluttende kredskampe i ØBTU’s holdturnering – en fabelagtig spændende cocktail som kun kunne blive en succes med vore mange stærke HGI Hillerød Bordtennisklub spillere i kamp.
 
I weekenden 22.- 23. april spillede 23 Hillerød spillere Pointstævnefinaler, og yderligere spillede hele 3 af vore ungdomsholds spillere kredsfinaler i ØBTU. Der var succes over hele linjen og de mange flotte resultater er uddybet nedenfor.
Holdturneringens Kredsfinaler
HGI stillede med 3 hold som havde klaret sig flot igennem sæsonens kampe.
Herre A U12 mødte KVIK Næstved og Slagelse (nr. 2 i rækken), og vandt overlegent begge kampe 10-0! Kæmpe succes og Guld til holdet som i sæsonen har bestået af Laura Schyberg, Kristoffer Rasmussen, Albert Wolfsberg og Dominykas Samuolis. Sejrene medførte, at holdet har vundet alle deres holdkampe i denne sæson. Det kan ikke gøres bedre. Et stort tillykke til alle. Dominykas var desværre forhindret i at stille op til de afgørende kampe, men holdlederteamet Brian Schyberg/Palle Rasmussen har lovet at skaffe en ekstra medalje til ham, da han i høj grad har bidraget til den samlede sejr. Albert fik en ekstra præmie for at have vundet 35 ud af 36 kampe, som holdets bedste.
HGI Hillerød Bordtennisklub Guldvindere i U12 gruppe A ØBTU 2017
Herre B U12 HGI mødte Ejby med resultatet 4-6, en fornem 3. plads i rækken til Rebecca Mejer, Tobias Møller og Christian Hyrdum. Holdets 1. mand Oliver Cramon (nr. 2 på topscorerlisten) var desværre skadet, og deltog derfor ikke i weekendens kampe.
Herre C O12 HGI – Sorø 8-2 og HGI – B77 7-3, flotte slutresultater som banede vejen for en 4. plads i rækken til Noah Lund, Louis Bergenholtz, Mathias Ø Augustesen, Emil Skallebæk og Villads Jungersen.
Alle resultater fra Hillerøds hold kan ses detaljeret på Bordtennisportalen HER.
Pointstævnefinalerne
I Pointstævnefinalerne skulle vores kreds mødes med spillerne fra de andre kredse.
Spillerne blev inddelt i indledende puljer med 4-5 spillere i hver pulje som de er blevet det til sæsonens normale pointstævner.
Nr. 1 og 2 fra puljerne gik videre til et A-slutspil, og de øvrige videre til et B-slutspil. Bemærk at pigerne i dette stævne yderligere havde deres egne rækker A og B.
Omkring 180 deltagere dukkede op til finalen i Valbyhallen, heraf 23 deltagere fra HGI Hillerød Bordtennisklub, hvoraf hele 5 endte som puljevindere:
1. Christian Hyrdum som vinder af A-puljens A-slutspil
2. Gustav Juel Lytcke som vinder af B-puljens A-slutspil
3. Markus Hvid Christensen som vinder af B-puljens B-spil
4. Simone Larsen som vinder af pige B-puljen
5. Viggo McCluskey Nielskov som vinder af E-puljens A-slutspil

HGI Hillerød Bordtennisklub Christian Hyrdum og Villads Jungersen nr 1 og 4 i Drenge A ØBTU Pointstævnefinale 2017

Christian Hyrdum og Villads Jungersen med deres pokaler fra A-puljen


Pulje A – drenge
A-slutspil:
1 Christian Hyrdum , Hillerød GI
4 Villads Jungersen, Hillerød GI
B-slutspil:
5 Benjamin Klidsgaard Christensen, Hillerød GI
Pulje A- piger
A-slutspil:
3 Rebecca Mejer, Hillerød GI
Pulje B – drenge
A-slutspil:
1 Gustav Juel Lytcke, Hillerød GI
14 Rebecca Mejer, Hillerød GI
HGI Hillerød Bordtennisklub Rebecca Mejer nr 3 Pige A Pointstævnefinale ØBTU 2017
B-slutspil:
1 Markus Hvid Christensen, Hillerød GI
2 Theis Nurminen Pedersen, Hillerød GI
HGI Hillerød Bordtennisklub ØBTU Pointstævnefinale 2017
 
Pulje B – piger
Ingen yderligere opdeling
1 Simone Larsen, Hillerød GI
3 Mille Marie Birkmose Søndergaard, Hillerød GI
4 Laura Bruun Harder, Hillerød GI
6 Freja Larsen, Hillerød GI
Pige B: Simone blev nr. 1, Mille nr. 3 og Laura nr. 4 HGI Hillerød Bordtennisklub ØBTU Pointstævnefinale 2017
Pulje C – drenge
A-slutspil:
13 Simon Wilhelm Hansen, Hillerød GI
18 Peder Nikolaisen, Hillerød GI
B-slutspil:
2 Mads Christian Poulsen, Hillerød GI
7 Andreas Hansen, Hillerød GI
12 Marcus Ahrenholt Jensen, Hillerød GI
HGI Hillerød Bordtennisklub Pointstævnefinale 2017
Pulje D – drenge
A-slutspil:
11 Valdemar Høyer Pedersen, Hillerød GI
12 Aleksander Hougaard Andersen, Hillerød GI
13 Sebastian Sigaard Hansen, Hillerød GI
Pulje E – drenge
A-slutspil:
1 Viggo McCluskey Nielskov, Hillerød GI
9 Tobias Rom Christensen, Hillerød GI
10 Laura Bruun Harder, Hillerød GI
B-slutspil
2 Lucas Klidsgaard Christensen, Hillerød GI
5 Mille Marie Birkmose Søndergaard, Hillerød GI
HGI Hillerød Bordtennisklub Guld i A slutspil og sølv i B slutspil i E rækken ØBTU Pointstævnefinale 2017
Se alle ØBTU’s billeder fra podierne på Facebook HER.
Kim Holm Pedersen var også på pletten og tog igen fremragende spillerfotos fra weekenden som kan ses HER.
Vi ønsker et STORT tillykke til vinderne, og håber at I alle fik nogle gode kampe. Samtidig siger vi tak for en god pointstævnesæson 2016/2017. 🙂
Se alle resultater fra Pointstævnefinalen HER.
HUSK at Hvidovre den 13. – 14. maj afholder bredde stævne bl.a. for alle jer som har spillet Pointstævner eller ØBTU’s holdturnering. Sidste tilmeldingsfrist er 7. maj via Bordtennisportalen hvor I også finder invitationen. Vi håber at I alle har lyst til at deltage i dette.
AF: Helle Brodersen / Louis de Voss.

Bankende stortrommer til kampe i ØBTU O12C

HGI 2 Dr. C over 12 år var i weekenden i Roskilde for at spille holdkamp mod Roskilde og Sorø.
Vi var ramt af 2 afbud, men heldigvis fik vi en fin reserve, idet Villads Jungersen var frisk på udfordringen. Udover Villads stillede Mathias Øien Augustesen og Louis Bergenholtz op for HGI.
I den første kamp mod Roskilde kom vi godt fra start og førte 3-1 efter de 4 første singler. Louis havde vundet 2 singler og Mathias vandt sin første kamp. Men herfra gik
det ned ad bakke. Det blev i alt 3-3 efter singlerne. I doublen første Louis og Mathis 2-0 i sæt, og vi regnede egentlig med, at den blev kørt hurtigt hjem, men så fik modstanderne arbejdet sig ind i kampen og fik vendt slaget, og vandt de sidste 3 sæt. Nu var vi bagude med 3-4, hvor det i starten havde set ud som om, vi havde helt styr på matchen.
Og Roskilde var bedst i de sidste 3 singler og vandt dem alle. Så slutresultatet blev 3-7 nederlag til Roskilde.
Der blev spillet håndboldkamp på banen lige ved siden af bordtennisbordene, og lydniveauet var temmelig overvældende med høj musik, stadionspeaker, tilskuerlarm mm. Men det skulle vise sig at blive noget værre til den anden holdkamp.
Det var åbenbart 2 af topholdene i 1. division damehåndbold, der skulle i dyst.
Så gjaldt det Sorø, som havde spillet uafgjort mod Helsingør – ligesom vi gjorde det i forrige weekend.
I de første 6 singler kom HGI bedst fra start og vi kom foran 4-2. I doublen vandt Mathias og Louis sikkert 3-0 i sæt. Med en 5-2 føring før de sidste 3 singler så det godt ud for HGI.
Og spillerne svigtede heller ikke – det blev til 2 sejre i de 3 singler, så slutresultatet blev 7-3 til HGI, hvor Louis, Mathias og Villads alle fik hver 2 sejre i singlerne.
Egentlig var det et under, at spillerne formåede at holde koncentrationen. Man kunne stort set ikke snakke sammen i hallen. Der var høj musik, bankende stortrommer, hujende tilskuere, spillerpræsentationer mm.
Det var helt en befrielse at komme ud af hallen – og heldigvis med en sejr at køre hjem på.
Af Morten Augustesen

Referat af holdkampene for Hillerøds U12 A-hold mod Hvidovre og Brøndby

Vores hold består af: Dominykas Samuolis, Kristoffer Rasmussen, Albert Wolfsberg og Laura Schyberg
Inden den første dobbeltrunde var der tvivl om Dominykas kunne spille, da han havde været syg dagene inden. Heldigvis var han fit for fight på kampdagen. Det gav så de to holdledere Palle Rasmussen og Brian Schyberg det luksusproblem, at vi skulle fravælge en spiller i hver holdkamp.
Grundet Dominykas sygdom havde han ikke fået spillet så meget på det sidste, og vi valgte derfor at lade ham sidde over i første runde. Vi blev derefter enige om, at den som klarede sig dårligst, skulle sidde over i den næste holdkamp. Vi har snakket en del om, hvordan vi skal vælge spillerne, hvis alle fire kan spille. Vi er blevet enige om, at vi i princippet skal stille med det stærkeste hold, men det også er mindst lige så vigtigt, at alle får spillet så mange kampe som muligt. Holdånd, fair play, opførsel, osv. indgår dog ligeledes i overvejelserne, når holdet skal sættes.
Takket være Alberts far, Peter, kunne samtlige spillere og de to holdledere køre i samme bil (eller ”HGI-bussen”, som den blev kaldt), og dermed støtte hinanden i matchen. Det var ikke let at finde lokalerne i Gladsaxe, men efter et par opringninger lykkes det endelig. Det viste sig at være en lang gang med meget glat gulv og lavt til loftet; bestemt ikke optimale vilkår. Når man spiller udekampe, værdsætter man bedre de gode lokaler, vi har her i klubben.
Hvidovre har et udmærket hold, men det har vi bestemt også! Der var RIGTIG mange lige kampe, som vi heldigvis trak det længste strå i i de fleste tilfælde. Der var en del 5-sættere, som kunne have gået begge veje. Det var skønt at se holdkammeraterne støtte op om hinanden, når der var brug for det!
Eftersom Dominykas ikke spillede på holdet valgte vi at lade ham spille double, så han var mere kampklar inden Brøndby-kampen. Det synes vi er en god idé, for at involvere alle spillerne i matchen.
Efter røgen var lettet, blev slutresultatet 7-3 til os. Bestemt godkendt og mere til. Respekt!
Kristoffer tabte to kampe og doublen fik Hvidovre også. Kristoffer er en fighter, så han skal nok hurtigt komme ovenpå igen!
Kampdata Hillerød vs Hvidore, ØBTU U12A:
Brøndby stillede desværre kun med to mand. Det er rigtig ærgerligt for både medspillere og modstandere, når man ikke kan stille med fuldt hold. De fremmødte spillere fra Brøndby spillede dog ret godt, men overmagten var for stor. Der var aldrig tvivl om slutresultatet: 10-0. Rent bord!
Kampdata Hillerød vs Brøndby, ØBTU U12A
Guldfireren: Laura Schyberg, Kristoffer Rasmussen, Albert Wolfsberg og Dominykas Samuolis
logo-oestdanmarks-bordtennis-union

ØBTU's pigerække mødtes i Hillerød – Simone og Laura fik point

I løbet af sidste sæson startede en del nybegynder-piger i HGI, og i denne sæson deltager de i ØBTU’s pigerække på 2 HGI hold. Der er nu afviklet 2 samlinger, hvoraf den ene blev hold søndag i FrederiksborgCentret. Ind til nu har Rebecca Mejer, Freja Larsen, Sofie Duus, Simone Larsen og… Continue reading

Superweekend i Valby Hallen

I weekenden lørdag d. 18. og søndag d. 19. april blev der afholdt Super Weekend i Valby hallen. Superweekenden er nyt tiltag fra ØBTU som består i at der foruden de traditionelle Pointstævne og Pointjagt finaler også afvikles slutspil i forskellige rækker for ØBTU hold.

KREDSKAMPE
Senior Serie 4: Her sluttede Hillerøds hold bestående af Betina Bechersdahl, Poul Bostrup og Jan Amundsen, sæsonen på en fornem 3. plads, efter i semifinalen at have tabt til rækkens senere suveræne vinder, Herlev.
Ungdom Yngre Drenge Øst: Holdet bestående af Carl Carstensen Køngerskov, William Beck og Alexander Sønderby Hansen endte sæsonen på en flot 3. plads. Læs mere HER.
Ungdom Drenge A: Holdet bestod her af Niels Thøgersen, Celine Røn Andersen, Joachim Leth Simonsen og Jonathan Svarer Johansen, og spillede sig i superweekenden til en fin 4. plads.
Ungdom Drenge Østserie: Spillede også i Valby i lørdags, og sluttede som en flot 4’er i en meget svær række. Holdet bestod af Mia Dong, Isabella Andersen, Jakob Kjær og Albert Fosborg.
POINTSTÆVNE- OG POINTJAGT FINALE
HGI har gennem hele sæsonen i pointstævner/pointjagt kun spillet med hold fra Nordsjælland og har her været langt den største klub, så det var selvfølgelig spændende at skulle møde spillere fra andre områder her til den store finale som samtidig er afslutning for sæsonen 2014/2015 for pointstævner og pointjagt.
Alle spillere der havde været med i løbet af sæsonen måtte deltage i finalestævnet og hele 19 HGI spillere var tilmeldt. Desværre endte ingen af vores spillere øverst på podiet, men vi var godt repræsenteret i stort set alle klasser og der blev spillet mange gode og spændende kampe.
De endelige placeringer kan ses på bordtennisportalen via dette link: Resultater, pointstævne/pointjagt, mens den endelige resultatliste kan ses her: Endelig resultatliste.
Følgende HGI-spillere opnåede placeringer på resultatlisten:
POINTSTÆVNER-DRENGE A
4.Lasse Ek Christensen,Hillerød
6.Laura Schyberg,Hillerød
B-slutspil
3.Julius Bach Kristiansen,Hillerød
POINTSTÆVNER-DRENGE C
7.Lasse Thue Drongesen,Hillerød
POINTSTÆVNER-DRENGE E
B-slutspil
3.Carl-Emil Klein Petersson,Hillerød
POINTJAGT-HERRE UNGDOM 2
2.Gustav Fleng Christensen,Hillerød
B-slutspil
3.Emil Haugaard,Hillerød
Herunder lidt fotos fra weekenden, se flere på Pointstævnernes Facebookside HER.
11174871_890349874339589_734372389625705104_n
foto11180618_890350171006226_378045736326414365_n-2
AF Helle Brodersen, Louis de Voss.

Bronze til Yngre Drenge Øst holdet

HGIs Yngre Drenge Østserie spillede i dag sidste holdkamp til superfinalestævnet i Valby. Virum havde på forhånd trukket sig, så der skulle kun spilles en enkelt holdkamp mod Hvidovre.
Sidste gang holdet mødte Hvidovre tabte de overbevisende, så der skulle leveres storspil, hvis de skulle have en chance. Det blev et meget tæt opgør med mange lange dueller og flere femsætskampe. Der blev kæmpet med næb og klør og kampen endte med et afsluttende resultat på 5-5.
Resultatet i rækken blev dermed til en flot samlet 3. plads for holdet. Ydermere fik Alexander en flot 2. plads på toplisten.
Stort tillykke til holdet som hele året har bestået af Alexander Sønderby Hansen, William Beck og Carl Carstensen Køngerskov.
Af Signe Køngerskov

Drenge A hold videregiver flot præmie

Et billede af Drenge A holdet osende af god holdånd vandt konkurrence om fantastisk stemning hvorefter en af præmierne, en praktisk STIGA taske, blev doneret til nybegyndertræningen.

Under HGI’s Jubilæums Kegleturnering (hele 50 gange har klubbens frivillige stillet sig til rådighed – tusind tak for det 🙂 ) benyttede Pigedivisions- og Drenge A spiller, Celine Røn Andersen, chancen til at give en flot STIGA taske indeholdende masser af bolde samt hele 12 bat videre til begyndertræner Mathias Jensen.
20150313_171727930_iOS
Tanken er at Mathias skal kunne benytte taskens indhold når nye medlemmer, som skal introduceres til vores dejlige sport møder op, men endnu ikke har investeret i eget bat.

Den praktiske STIGA taske blev vundet da undertegnede indstillede et billede af Drenge A holdet til en “We not Me – Fidusbamse” konkurrence, hvor Drenge A holdet skulle udstråle god holdånd.
Billedet var taget da Hillerøds Drenge A hold i Østdanmarks Bordtennis Unions turnering strålede af selvtillid efter at have startet sæsonen med en knusende 8-2 sejr over Smørum. Holdet bestod på dagen af Niels Thøgersen, Joachim Leth Simonsen og Celine Røn Andersen, men også Jonathan Svarer Johansen er i det daglige en fast del af holdet.
Drenge A 2014-15 Niels Joachim og Celine - Jonathan mgl
Som en del af præmien havde Dansk Bordtennis Union (DBTU) ud over den fine STIGA taske fået signeret en landsholdstrøje af damelandsholdet. Herudover modtog Drenge A holdet en goodiebag fra Danmarks Motor Union samt drikkedunke fra Dansk Sejlunion.
DIF og Nordea-fondens Fidusbamses konkurrence handlede om at vise den fantastisk stemning der findes rundt omkring i Danmarks idrætsforeninger, og i denne sammenhæng vandt Drenge A holdet konkurrencen.
Tillykke med præmien, og tak på nybegynderholdets vegne for den fine STIGA taske.  🙂
/Louis de Voss.

Er I klar til 3 spændende stævner?

Efter 2 meget vel overståede Klubture til Århus og Odense er vi nu klar med invitationerne til 3 spændende stævner for ALLE.
Stævnerne afvikles i den kommende måneds tid.

ØSTDANMARKS MESTERSKABERNE (ØM) i Tåstrup den 10. – 11. januar er det stævne i sæsonen hvor ALLE vore UNGDOMSSPILLERE opfordres til at deltage. Her er der rækker for alle i både single og double, lige fra jer der har spillet lidt Pointstævner, og helt op til vore elitespillere. Muligheden for at blive Østdansk Mester i den række der passer til spillerens niveau, er åben og spændende for alle. Tilmelding senest den 18. december via Bordtennisportalen!
Der afholdes også ØSTDANSKE MESTERSKABER for 2-MANDS HOLD i Allerød den 3. – 4. januar 2015 hvor det ud over at kæmpe om medaljerne, også primært er holdånden og det sociale der tæller. Her kæmpes 2 spillere sammen som et hold, og spiller både single og double mod andre 2-mands hold. Mesterskabet er både for ungdom og seniorspillere. Tilmelding senest den 13. december via Bordtennisportalen – men bemærk “først-til-mølle”!
Har du mod på et breddestævne mellem jul og nytår, hvor selv nye spillere f. eks. Pointstævnespillere også kan deltage, afholdes VESTEGNENS JULESTÆVNE  i Brøndby den 27. – 28. december. Tilmelding senest den 21. december via Bordtennisportalen! Bemærk venligst at der den 28. dec også er planlagt en invitationslejr i Hillerød).
Der har været nogle gule- og lysegrønne tilmeldingssedler i omløb i klubben, men bemærk venligst at tilmelding bedes foretaget som anført ovenfor via Bordtennisportalen!
Har du ikke mulighed for at deltage i alle stævnerne vil vi opfordre til at du primært spiller ØM Ungdom.
Spørg gerne din træner til råds hvis du har spørgsmål f.eks. om hvilke rækker der passer netop dig.
Invitationerne samt links til HGI-tilmeldte spillere til alle 3 stævner kan som altid findes på vores stævneside, men invitationerne kan også hver især tilgås via ovennævnte links.
Vi glæder os til at se rigtigt mange HGI spillere til de 3 stævner (og specielt til ØM Ungdom hvor alle ungdomsspillere bør være med).
På Spillerudvalg Ungdoms vegne
Louis de Voss.

Dr og Yng Dr B til Kredsfinaler

Holdturneringen er nu succesfyldt slut for Yngre Drenge B og Drenge B holdene, og finalespil mellem ØBTU’s kredse venter begge hold i weekenden 12. – 13. april.

Drenge B holdet har været overlegne i kredsen, og har vundet ALLE kampe – en rigtig flot præstation med en score på 20 point (fornemme 90-10) mod nr 2, Kildeskovens 14 point 🙂

Jacob Kjær Rasmussen gjorde rent bord og vandt fortræffeligt 27 ud af 27 mulige kampe, og blev derved vinder af Toplisten, stærkt fulgt af nr 2 Albert Nisbeth Fosborg med 23 vundne ud af 24 kampe.

Hele 8 spillere har hjulpet holdet til den flotte statistik, og Johan Klein Petersson og Isabella H Andersen bør også fremhæves for at være ubesejrede i de 12 kampe de hjalp holdet i. Ud over de 4 nævnte har Zakarias Herkild, Alexander S Hansen, William Beck og Celine R Andersen hjulpet holdet.

Se alle Resultater fra Drenge B Kreds 38 HER

Yngre Drenge B holdet  endte helt i toppen i Kreds 40 med 10 vundne kampe ud af 12 men da Ballerup desværre havde en bedre score blev vores vinderhold fortrængt til 2. pladsen i kredsen. Vi er dog sikre på at holdet vil gøre alt for at få revanche når Kredsslutspillet afgøres.

Alexander Sønderby Hansen placerede sig bedst på Toplisten som nr. 2 med kun 2 tabte ud af 30 spillede kampe. William Beck fik en flot 5. plads med 24 vundne ud af 27 kampe.

I Top10 på Toplisten var også Kevin West (7) og Carl Carstensen Køngerskov (10). Meget flotte placeringer til alle ud af de i alt 37 spillere i kredsen.

VI ØNSKER HOLD OG SPILLERE TILLYKKE MED DE FLOTTE RESULTATER, OG GOD VIND I SLUTSPILLET.

Se alle Resultater fra Yngre Drenge B Kreds 40 HER


LÆS mere om Kredsfinalerne HER

AF Louis de Voss 

KREDSFINALER 2013-2014

Hermed byder turneringsudvalget velkommen til de afsluttende kampe i holdturneringen 2013-2014.Kampene afvikles i weekenden 12.-13. april 2014 i Valby-Hallen, Julius Andersensvej 3, 2450 København SV.    

AFVIKLINGSFORM:   Som i de øvrige kredskampe spilles til et af holdene har vundet 8 matcher (firemandshold) eller 6 matcher (tremandshold). I tilfælde af uafgjort findes vinderen ved at tælle sæt resp. bolde.     
PRÆMIER:   Der er præmier til alle deltagerne på samtlige hold ved finalestævnet. Vinderne af rækkerne er østdanmarksmestre 2014, og klubben vil senere få et diplom tilsendt.   God fornøjelse ved kampene.     

SPILLEPROGRAM:

Yngre drenge B (spilles lørdag)
kl.09.30:Ballerup 1 – NFBTK 1
kl.09.30:Brønshøj 2 – Hillerød 1
kl.12.30:Finale

Drenge B (spilles lørdag):
kl.09.30:Hillerød 2 – Holbæk 1
kl.09.30:Alsted-Fjennesl.1 – Kildeskoven 1
kl.12.30:Finale    

 
Med venlig hilsen   ØBTU’s turneringsudvalg

VIDEO: Drenge B vandt over KBTK og B77

HGI’s hold i Drenge B forsatte i dag sejrsstimen ved at besejre Københavns Bordtennisklub og B77. I begge kampe var der ingen slinger i valsen, og Isabella, Jakob, Johan og Albert gjorde rent bord. Her er det video fra Isabella og Alberts doublekamp mod B77.