Cheftræner Ola evaluerer DM Ungdom

Vi måtte høre cheftræner Ola Lindbergs evaluering af DM Ungdom 2017, og da det altid er interessant at høre hvad der bliver lagt vægt på fra hans og trænernes side, deler vi den naturligvis med jer.
 
Med titlen som mest vindende klub ved DM Ungdom, to tredobbelte Guldvindere, masser af andre medaljer, pressede spillere mm, var der nok af ting der kunne evalueres på, så her følger Ola’s syn på dette års mesterskab:
 
“I sidste uge snakkede vi om at DM på hjemmebane er som at gå til en meget særlig fest.
Til festen skulle vi komme i pænt tøj, spille i pænt tøj. Battet skulle være perfekt, ligesom opførsel, fight og indstilling.
Kort sagt, enhver ville være god reklame for HGI bordtennis!
Og jeg har ikke noget at klage over. I det store hele gjorde alle vores spillere det forrygende når det kommer til opførsel og at give alt. Jeg vil fremhæve et godt eksempel i Kristoffer, der efter at have tabt sin første pulje kamp 0-3 reelt ikke kunne gå videre. Alligevel kæmper han med et brag i kamp nr. 2, hvor han er nede med matchbolde, men kommer tilbage og vinder kampen. Det er sådan indstilling man skal have til sin sport!
Resultatmæssig er 4 medaljer i single-rækkerne godkendt, men næste år går vi efter 5. De spillere som er utilfredse med sine resultater ved dette DM ved det selv, og kommer helt sikkert tilbage endnu stærkere, måske allerede til Danish International i Pinsen.
Hvad jeg er mest glad over?
1) Kristoffers sejr i puljen
Kristoffer Rasmussen-HGI Hillerød Bordtennisklub-DM Ungdom 2017
 
2) Lauras guld i single (velfortjent , da hun knokler på i træningslokalet ).
 

DM Ungdom 2017 Laura Schyberg – Guld Yngre Pige Single


 
3) Daniels spontane knus efter finalen i Drenge single  🙂


Til sidst, en stort tak til forældre og frivillige for et flot DM Ungdom.

Vi ses i hallen
Ola” 
 

You may also like...