20 Hillerød spillere stillede friske op i sæsonens første DBTU GP. Det blev til mange flotte kampe og indsatser.
Som tidligere nævnt vandt Sabine Dame Elite.
I Herre Elite deltog Jacob Reuther som kæmpede en brav kamp mod Claus Skov med stor tilskuerinteresse, samt Dennis Rasmussen som pressede Junior Elite finalisten Kim Nilsson ud i fem sæt. Jacob nåede flot semifinalen i Junior Elite hvor han blev besejret af Ruben Jensen. I Junior Elite fik Nicolai de Voss revanche da han i en tæt kamp besejrede Arvin Mazaheri, OB.
I Drenge Elite imponerede Mikkel Weibel ved at presse Ivan Ou, Brønshøj, ud i fem sæt hvilket viser, at Mikkels store træningsindsats er ved at bære frugt.
Første års Yngre Drenge spilleren Peter Trans kæmpede sig til 1/4-finalen i Eliterækken.
I Puslinge A viste Daniel Ørum flot, at han har fået styr på temperamentet, og coachChristoffer Schlüter var rigtig godt tilfreds. Daniel spillede bl.a. en spændende 5 sæts kamp mod tidligere Hillerød spiller, Peter Svenningsen.
Mikkel nåede Kvartfinalen i Junior B, mens Nikolaj Dalberg og Mads Larsen kæmpede sig til mange sæt i Junior C.
I Drenge B spillede Ragnar Koch sig fint i Kvartfinalen hvor han desværre tabte i fem sæt til den senere vinder, svenske Albin Karlsson. Simon Grum Sørensen nåede 1/8 del og Peter Trans 1/16 del.
En imponerende præstation stod Rasmus Brender for, idet han i Puljespillet slog den senere vinder af Drenge B, Albin Karlsson, sikkert 3-1. Desværre gik Rasmus alligevel ikke videre fra puljen pga et enkelt sæt, men en rigtig flot “skalp” fik han med hjem, hvilket lover godt.
I Yngre Drenge B viste Jacob Grum Sørensen at han er tilbage, og nåede til 1/16 del hvor han blev besejret af den senere semifinalist Naseem Abo-Alola fra Sisu. Andreas Bjerregaard Jeppesen som har imponeret i de seneste stævner, nåede desværre ikke slutspillet denne gang.
Jacob Grum var morgenfrisk, og nåede Semifinalen i Drenge C. Rigtig flot Jacob! Her deltog også Victor Lustrup samt Mads Pærregaard, som nåede 1/8 del.
Peter Olsen og Martin Munk kæmpede godt mod overmagten i henholdsvis Drenge C og D.
Hos de voksne var Allan Dalberg i 1/8-del i Hr.Kl. 3 hvor han blev besejret af den senere semifinalist, svenske Ulf Kristiansson. Thomas Jensen viste i Hr.Kl.1 at Divisionsformen er fundet og blev her nr.3.
Se alle resultater fra Stævnet på BordtennisPortalen under “Turneringssystem” > “Stævneresultater” >
og alle Ingelis’ billeder fra stævnet her : Fotos fra Cph GP
AF Louis de Voss.
Copenhagen International GP
Nøgleord: Adidas, Allan Dalberg, Andreas Bjerregaard, Christoffer Schlüter, Daniel Ørum, Dennis Dyhr Rasmussen, Grand Prix, Jacob Grum Sørensen, Jacob Reuther, KBTK, Mads Larsen, Mads Pærregaard, Martin Munk, Medaljer, Mikkel Weibel, Nikolaj Dalberg, Peter Alexander Olsen, Peter Svenningsen, Peter Trans, Ragnar Koch, Rasmus Brender, Sabine Borre Larsen, Simon Grum Sørensen, Thomas Hjermind Jensen, Victor Lustrup.Bogmærk Permalink.