Daniel og Co sejrede i Hasselt

Ved International Youth Cup i Hasselt (Belgien) i pinsen blev det til både guld og bronze til HGI-spilleren Daniel Simonsen.

I singleturneringen i yngre drenge nåede Daniel frem til semifinalen, hvor han desværre tabte til en stærk franskmand, som senere også vandt finalen.

I holdturneringen stillede Daniel op sammen  med Mikkel Emborg (Vestegnen), Benjamin K. Nielsen (Amager) og Kristian Ulrik Tvermos (Roskilde). Holdet stillede samlet op under navnet Esbjerg, da turen var arrangeret i et samarbejde mellem Benjamins far Lars Stefan Jensen og Esbjerg-klubben.

Turneringen gik over 3 dage med puljespil, mellemrunde og finaledag med semi- og finaler.

Der var dansk dominans, idet ‘Esbjerg’ mødte OB i finalen. OB bestod af Jens Klein-Døssing, Lukas Bonderup, Jeppe Lunde og med udlånt forstærkning af Virums Peter Svenningsen.

Lars Stefan Jensen berettede fra finalen:
“1-0 til os… Benjamin (K. Nielsen) slog Jens (Klein-Døssing) 3-0
2-0 Til os… Daniel (Simonsen) slår Lukas (Bonderup)
2-1… Mikkel (Emborg) taber 3-2 til Peter (Svenningsen)
2-2 Benjamin taber til Lukas
2-3… Daniel taber til Peter
3-3 Mikkel slår Jens med 3-2… Nu skal der spilles en afgørende double.
Mikkel og Daniel skal spille double mod Peter og Lukas”
Doublen vandt Daniel og Mikkel med 3-0, og sikrede dermed en samlet finalesejr på 4-3 over OB.

Drengene var taget afsted under ledelse af Benjamins far Lars Stefan Jensen, og når han ikke havde travlt med at holde styr på dem eller heppe på dem, rapporterede han flittigt hjem til Danmark. Hele forløbet kan ses på vores facebookside:
Nyt fra Belgien 1
Nyt fra Belgien 2
Nyt fra Belgien 3
Nyt fra Belgien 4
Nyt fra Belgien 5
Nyt fra Belgien 6
Nyt fra Belgien 7
Guldet er vundet
DSC_0907 DSC_0905 DSC_0902 DSC_0901 DSC_0895 DSC_0881 DSC_0855 Hasselt_holdbillede

You may also like...