Fine HGI resultater i Brøndby Grand Prix

I weekenden blev sæsonens afsluttende Grand Prix stævne afholdt i Brøndby, og vi er stolte over HGI´s deltagelse med 24 kampivrige spillere i alle aldersgrupper og sværhedsgrader. 

I alt løb Hillerød af med 9 podieplaceringer. Vores puslinge spillere gjorde sig godt bemærket, da Carl Carstensen Køngerskov sejt kæmpede sig til 2. pladsen i B-rækken og Johan Klein Petersson opnåede en flot 3. plads i elite-rækken. Også en 3. plads blev det til Alexander Sønderby Hansen i Yngre Drenge B og til Joachim Leth Simonsen i Yngre Drenge C. I Drenge Elite lykkedes det Peter Trans at slå sin svære modstander, og evige rival, Peter Svenningsen, Virum i semifinalen. Han tabte finalekampen og endte med en anden plads.  Mikkel Weibelhavde sit store comeback, da han i Hr Kl 3 spillede nervepirrende kampe og løb af med sejren.

Se alle billederne fra Brøndby Grandprix i albummet på Facebook

Mens arrangørene søndag aften pakkede sammen efter veloverstået stævne spillede Isabella H Andersen og Brian Schyberg finaler i henholdsvis Pige B og Hr Kl 4 under stor applaus fra de mange HGI spillere som var blevet for at bakke op om de sidste medaljechancer. Isabella var så privilligeret at have både Rasmus Brender og Nicolai de Voss som coaches og kvitterede ved at vinde rækken efter en meget spændende og tæt finalekamp. Brian fik Sølv og Torsten Sejr Hansen Bronze i Hr Kl 4. Rasmus og Nicolai havde selv været i spil tidligere hvor Nicolai havde imponeret ved at slå den tidligere svenske landsholdsspiller Filip Wirström.

Ud over ovennævnte var der rigtig mange HGI spillere som spillede meget tætte og spændende kampe, men som desværre alligevel ikke nåede podiet.

Tillykke til jer alle med de fine resultater.

SE alle resultater fra Brøndby GP HER

Flere fotos fra stævnet modtages med tak pr mail til Louis.


AF  Spillerudvalget Kirsten Trans / Louis de Voss.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.