Flot divisionsåbning i weekenden

I weekenden havde Hillerøds tre senior divisions hold 1. runde i Danmarksturneringen, og Drengedivision var på hjemmebane for første gang.  

 1. Division damer spillede samling i Vedbæk. De spillede hele 4 holdkampe, og med 3 sejre og et enkelt nederlag ligger de nu på en flot 2. plads i rækken. Henriette Schönemann-PaulYael Schade & Rita Sterregaard leverede en flot hold indsats hvor alle bidrog til sejrene.. De vandt 6-4 over Søhøjlandet, 9-1 over København, 6-4 over Herlev, og tabte måske lidt overraskende med hele 1-9 til et ungt Ballerup hold.  

1. Division herrer, 2. Division herrer og Drengedivisionen, havde samling på hjemmebane i weekenden. Det gave en dejlig tæt atmosfære, da der både Lørdag og Søndag var spændende kampe på 6 borde samtidig. For at lokke lidt ekstra tilskuere til, var der bagt boller og kage samt brygget frisk kaffe. Om det var den gode stemning, de glade tilskuere eller den hjemmebagte kage der gjorde det, er ikke helt sikkert. Men under alle omstændigheder blev det en fremragende pointhøst til de 3 hold. 5 sejre og en enkelt uafgjort, var resultatet af de mange lange kampe.  

1.Division herrer Vores senior førstehold bestod i weekenden af Mathias Jensen, Jesper Møller, Casper Tingleff og om Lørdagen Dennis Rasmussen, samt om Søndagen Jan Enevoldsen.   Lørdag var modstanderen et ungt hold fra Holme-Olstrup. Det var tydligt at se, at det unge hold ikke har ligget på den lade side i træningslokalet sommeren over. Hillerød spillerne var lidt på hælene i de afgørende kampe. Holme-Olstrups 2 bedste spillere var Mads Jørgensen og deres kinesiske kvindelige spiller Wu Xiaoning, som vandt 5 ud af 6 kampe. Hillerød var foran 7-6 og med en sejr I den sidste kamp over Wu, havde Hillerød fået begge point. Det lykkedes dog langt fra da kampen blev tabt 8-11, 8-11 og 3-11 (Jeg har lovet ikke at udlevere spillerens navn, der også gav øl til holdet bagefter, men mon ikke vi ser ham til træning hele næste uge..) Resultat 7-7
 
Søndag var modstanderen Roskildes Elitedivision reserver. Hillerød holdet var på dagen lige et niveau bedre end de godt kæmpende spillere fra Roskilde. Jesper Møller der dagen før, havde givet øl, fik i den grad oprejsning og nappede alle sine 4 kampe. Weekendens bedste bold stodJan Enevoldsen og Emil Sass dog for, da de ved stillingen 12-12 i afgørende 5 sæt spillede en loop til loop duel, som fik de øvrige 5 borde til at stoppe deres spil, og se med til stor begejstring. Jan viste at han har et højt max niveau, selvom det i denne kamp ikke hjalp til sejr. Resultat 10-4   Hermed ligger holdet nu på en delt 1. plads.  

2. Division herrer Vores 2. Divisions hold har i år fornøjelsen af, at være en dejlig stor trup, så der er plads til afbud. Sabine Borre Larsen var på tur i Sverige, Nicolai de Voss var på landsholdslejr. Det gav plads til Peter Harslund, Tomasz Akier, Thomas Hjermind Jensen og Jan Enevoldsen om Lørdagen, samt Frank Boom Boom Nielsen om Søndagen.   Lørdag var modstanderen et reserve ramt hold fra Hvidovre. Det blev til en komfortable sejr på 9-5, som iflg. Holdleder Thomas burde havde været større (men det var vist hans egen skyld, efter 2 tabte kampe med 2 bolde i 5 sæt) Peter Harslund gjorde rent bord med 4 sejre.  

Søndag var modstanderen Amager En ubehagelig modstander med 3 rutinerede spillere og en yngre godt kæmpende spiller. Amager var med til 1-1, herefter var Hillerød bare for stærke (og i nogen tilfælde lidt heldigere) Frank Boom Boom Nielsen, var tilbage i veltrimmet kanon form, og ifølge eget udsagn nu under 90 kg. Vi kender ellers Frank som en langsom starter og en der går hurtigt død, men i dagens kamp blev han bare bedre og bedre. Og iflg. modstanderen, i sidste kamp, hørte hans baghånds lussing hjemme i Stigadivisionen. Frank Vinder 4 ud af 4 kampe. Holdleder Thomas fik oprejsning fra dagen før og vandt også 4 ud af 4 kampe. Det skal så dog nævnes at alle kampe blev vundet i 5 sæt, og med 2 bolde i afgørende – Sikken en rutine 😉 Resultat : 11-3   Hermed ligger holdet nu alene på 1 pladsen  

Drenge divisionen:  Drengedivision´s holdet var kommet lidt dårligt fra start med 2 nederlag i første runde, dette skulle revancheres i de trygge rammer på hjemmebane.   Holdet består i år af : Mikkel Weibel, Ragner Koch, Simon Grum, Malthe Nielsen & Peter Trans som sad over i weekenden.   Lørdag var modstanderen Virum. Der var Hillerød flyvende, og med en flot 11-3 sejr var glæden stor i omklædnings rummet. Alle bidrog til sejren, Simon og Mikkel vandt dog alle deres kampe.  

Om Søndagen skulle det flotte resultat følges op imod sidste års medalje kandidater Vestegnen. Det var en meget mere jævn kamp, og til 4-4 var alt åbent. Herefter stak Hillerød af med blandt andet to vigtige double sejre og vandt 9-5. Mikkel vandt igen alle sine fire kampe og forblev ubesejret i weekenden.   Med de to sejre ligger Hillerød nu på en delt 3-4 plads, med gode muligheder for at kunne gå til slutspil. Hillerød holdet er et homogent hold, med meget stor trænings indsats. En afgørende faktor for sæsonens resultater kan meget vel gå hen og blive om doublerne fortsat kan blive en styrke fremover.
 
Næste hjemmekampe er Søndag den 9. oktober kl.
10.00

Vi vil allerede nu gerne opfordre alle til at sætte et kryds denne dato ! Her spiller igen både 1. 2. og Drengedivisionen hjemmekampe.   

Se flere af Ingelis’ fotos her:https://picasaweb.google.com/104084655127643508197/Divisionssamling189?authuser=0&authkey=Gv1sRgCOTX7-XJrIOXJA&feat=directlink#
Resultater og stillinger :http://www.bordtennisportalen.dk/DBTU/HoldTurnering/Stilling/#6,42011,,,,,,4271 

AF  Thomas Hjermind Jensen 

You may also like...