HGI – Mest vindende klub i Penthouse Open

HGI Hillerød Bordtennisklub kunne søndag aften kåres som mest vindende klub ved weekendens fantastiske Penthouse International Open i Valbyhallen.
Der blev weekenden igennem kæmpet bravt over hele linjen af samtlige 27 HGI spillere og vore 3 coaches.
Søndag aften kunne alle så konstatere, at den store indsats havde båret frugt, idet Mads Schiellerup og initiativtager Dennis fra Penthouse, kunne udråbe Hillerød som mest vindende klub 2016. Dennis takkede samtidig Hillerød og andre klubber for den enorme opbakning som var med til at gøre stævnet mindeværdigt.
Meldingerne væltede weekenden igennem ind på vores Facebookside så ingen kunne være i tvivl om, at der blev gået til den i hallen. I eliterækkerne brillerede vi ved at Alexander Sønderby Hansen, Carl Carstensen Køngerskov og William Beck alle indtog podiet i Yngre Drenge Elite, mere suverænt kan det vist ikke gøres, hvilket vi som klub kan være stolte af. Fremtidens spillere er på vej og viste resultater med Guld, Sølv og Bronze i den fornemme række, til trods for til tider svingende spil.
I mange andre rækker blev der også vist topresultater fra nogle af vore yngste, til vores ældste spiller, idet Dominykas vandt Puslinge B, Felipe vandt Junior B, og formanden Thomas, kæmpede sig til helt til finalen i Veteran 40+.
HGI Hillerød Bordtennisklub Thomas Hjermind JensenHGI Hillerød Bordtennisklub Rebecca Mejer Penthouse International 2016HGI Hillerød Bordtennisklub Jonathan Svarer Johansen Penthouse International 2016HGI Hillerød Bordtennisklub Laura Schyberg

kristofferHGI Hillerød Bordtennisklub Dominykas Samuolis Penthouse International 2016

HGI Hillerød Bordtennisklubs resultater i Penthouse International Open 2016:
GULD

  • Yngre Drenge Elite: Alexander Sønderby Hansen
  • Puslinge B: Dominykas Samuolis
  • Junior B: Felipe Matarese

SØLV

  • Yngre Drenge Elite: Carl Carstensen Køngerskov
  • U12 B: Rebecca Mejer
  • Hr Kl 3: Henrik Brammer
  • Veteran 40+: Thomas Hjermind Jensen

BRONZE

  • Yngre Drenge Elite: William Beck
  • Yngre Drenge B: Kristoffer Rasmussen
  • Drenge B: Laura Schyberg

1/4 FINALER

  • Drenge Elite: Alexander Sønderby Hansen
  • U12: Theis Nurminen Pedersen
  • Drenge B: Jonathan Svarer Johansen
  • Drenge C: Dominykas Samuolis
  • Hr Kl 2: Brian Schyberg

 

HGI Hillerød Bordtennisklub Laura Schyberg Penthouse International 2016

LAURA SCHYBERG BLEV TILDELT STÆVNETS FAIR PLAY PRIS

HGI Hillerød Bordtennisklub Henrik Brammer Penthouse International 2016

Stævne arrangørene havde i år lavet en fremragende aftale med restauranten som derfor bød på masser af ernæringsrigtig mad weekenden igennem. Initiativet kan kun roses, og vi håber at mange flere haller i det danske land vil tage denne idé op, så vore sportsfolk kan få den mest optimale mad fremover.

Se uddybende resultater på Ondata HER.

NU gælder det så om at I alle får tilmeldt jer til KLUBTUREN til Århus hvor vi også gerne skal kunne forsvare klubpokalen som vi vandt sidste år.
Vi er dog her ved sidste frist for tilmelding til turen desværre MEGET langt fra de 39 spillere som i 2015 skulle til for at vinde. Derfor har vi ekstraordinært givet jer 3 ekstra dage til tilmelding så sidste frist nu er på torsdag den 29. september.
LÆS mere og tilmeld dig ÅRETS KLUBTUR  

Vores stævnekalender er også opdateret med invitationer til kommende stævner i Danmark og Sverige og kan ses HER.

AF: Louis de Voss.

BYGMA støtter HGI Hillerød Bordtennis

Nøgleord: , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *