HGI mixMATCH – 18+ Doublestævne

Velkommen til HGI mixMATCH – Et helt nyt og hyggeligt stævnekoncept for Seniorer (18+) med fokus lagt på Mix- og HerreDouble og ikke mindst den efterfølgende middag/fest. 😎

Lørdag den 22. august 2015 er dagen, hvor et helt nyt stævnekoncept får sin debut. HGI mixMATCH er et senior stævne for hold bestående af 1 dame- og 2 herrespillere. Idéen bag konceptet er at få spilleglæde og hygge i fokus samt at styrke fællesskabet på tværs af klubber, køn og ratingtal. Arrangørerne bag stævnet håber på at tiltrække rigtig mange damespillere – og vi har da også allerede nu modtaget mange positive tilkendegivelser. Holdene finder selv sammen og gerne på tværs af klubberne.
SE INVITATION HGI MixMATCH
Tilmeld hold bestående af 1 Dame- og 2 Herrespillere her (Det er muligt for Damespillere at tilmelde sig med X-Herremakkere)
Du kan evt. søge makkere og finde flere oplysninger i Facebookgruppen HGI MIX.
Mange vil nok synes, at stævnet er en god opstart på sæsonen, da der udelukkende skal spilles doubler. Holdkampene afvikles med max tre doubler – to mixdoubler og en herredouble. Der kan derfor godt ”gå fest og farver i kampene” – uden at man behøver frygte tab af individuelle ratingpoint.
HGI Bordtennis inviterer til efterfølgende middag og fest i klubbens egne lokaler. Vi satser endvidere også på at kunne tilbyde et frokostarrangement i samarbejde med Frederiksborgcentret. Alle over 18 år er velkommen til at deltage i festlighederne og vi vil gerne appellerer rigtig meget til at frivillige hjælpere – som ikke skal deltage aktivt i selve stævnet – melder sig 😉 .
Så sæt allerede nu kryds i kalenderen – Betina lover personligt, at det bliver en festdag for alle!

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *