Klubtur til Lilla Rekord Cupen den 30. december

Hillerød GI var talstærkt repræsenteret ved dette års udgave af Lille Rekord Cupen i Helsingborg den 30. december 2013.
Stævnet var kulminationen på dette års julelejr, som blev afviklet i dagene op til stævnet, nemlig den 28. og 29. december.
SE HGI’S BILLEDER FRA LILLA REKORD CUPEN HER
Der var stor tilslutning til træningslejren, som var den første af sin art og ligeledes havde stort set alle spillere valgt at tage med til stævne i det svenske. Der var aftalt mødetid kl. 7.00 ved færgeterminalen i Helsingør og afgang med færgen kl. 7.20 14 spillere var klar, heraf 13 ungdomsspillere og en enkelt seniorspiller samt en stor gruppe af forældre, som havde valgt at bruge årets næstsidste dag i Sverige med bordtennis og stævne.
Ola stødte til gruppen i Helsingborg og så gik det i skarpt trav op til Idrottens Hus. Spillerne blev indskrevet og de praktiske detaljer kom på plads.
Flere HGI spillere var i kamp fra morgenstunden og de røde/hvide/sorte HGI klubtrøjer fyldte godt i hal landskabet, lige fra puslingene til vores ene senior deltager 🙂 Der blev spillet en masse puljekampe og kæmpet på livet løs og det resulterede i en del puljevindere fra HGI, som så var klar til de efterfølgende cupkampe.
Herre 3 var en noget anderledes oplevelse i det der kun var fem deltagere, heraf 3 fra HGI (Mads P, Rasmus og Peter). Der blev gået til stålet i denne række, som bød på en 2. plads til Peter Trans og en 3.plads til Mads P. Herre single 4 var en cup række og her var der en del stærke deltagere, som sendte den ene efter den anden af HGI spillerne ud af kampen.
Cheftræner Ola havde dagen igennem travlt med at nå rundt til alle spillere under kampene for at coache, men havde heldigvis god hjælp i HGI spillerne, som var flinke til at coache deres kammerater undervejs. Da stævnet gik på hæld var det en tilfreds Ola, der kunne vende næsen hjemover velvidende at hans spillere havde gjort en god profil og hjembragte gode placeringer, små som store!
Nedenstående ses en oversigt over placeringerne for HGI:
– William Beck: 2. plads i Pojka 9
– Johan Klein Petersson: 2. plads i Pojka 10
– Albert Fosborg: semifinale
– Daniel Simonsen: 1. plads i Pojka 11
– Jakob Kjær: puljekampe i Pojka 14
– Celine Røn Andersen: 3. plads i Flicka 12
– Simon Brodersen: Nåede semifinalen i Pojke 12
– Mads Zebitz: 3. plads i Pojke 14 og kvartfinalen i Herre 4
– Peter Trans: 2. plads i Herre single 3 og semifinale i Pojka 14
– Rasmus Brender: 2. plads i Pojka 15
– Mads Pærregaard: 3. plads i Pojka 15 og 3. plads i Herre 3
– Jesper Larsen: tabte første cup kamp i Herre 4
– Torsten Hansen: tabte første cup kamp til den senere finalist Loa Schoug
Det var en flok trætte, men generelt tilfredse HGI folk, som vendte snuden mod færgen og Helsingør efter en god dag med masse af pingis hinsidan.   En super afslutning 2013 og en stor tak lyder fra træner Ola og Spillerudvalget Ungdom for den store opbakning her på falderebet af det gamle år.
På glædelig gensyn i 2014!

Af Ungdomsspiller-udvalget

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *