Peter Trans til 6 Nations

HGI’s Peter Trans var med drenge-landsholdet til bordtennistuneringen 6-Nations i Köping i Sverige.
I holdturneringen spillede Peter i B-kryds. Det gjorde han stabilt. Ud af de 8 kampe han spillede i holdkampene, gik han sejrrigt fra bordet 7 gange. Peter blev såldes den spiller i B-krydset, der vandt flest kampe.
Undervejs blev det til holdsejre over Norge (8-2) og Holland (6-4), uafgjort mod Sverige 2 (5-5) og nederlag til Tyskland (3-7) og Sverige 1 (3-7).
Resultaterne rakte til en 4. plads i holdturneringen. Sverige 2 snuppede bronzemedaljerne for næsen af Danmark, ved at de havde en bedre sætscore.
Pigeholdet fik også en 4. plads i holdturneringen.

6-Nationers_2015_Turneringslogga

Se alle resultater på 6 nations hjemmeside
I singleturneringen lagde Peter ud med 3 gruppespils-sejre over Sigurd Tjalveson Sørheim (Norge), Fred Enegård Hall (Sverige) og Artur Blidberg  (Sverige). Desværre endte Peters 2 sidste gruppekampe med nederlag til Sven Hennig (Tyskland) og Roel Bogie (Holland). En samlet 3. plads i gruppen til Peter, hvor kun de 2 bedste gik videre til slutspillet.
Thor B. Christensen (Brønshøj) og Peter Svenningsen (Virum) nåede kvartfinalen, mens Sophie Walløe (Brønshøj) som eneste dansker kom på medaljeskamlen, hvor hun fik overrakt bronzemedaljen i pigerækken.
De øvrige danske deltagere var: Sune Petersen (Esbjerg), Mikkel Emborg (Greve), Louise Steffens (Brønshøj), Louise Andersen (Ribe) og Xenia Rindom fra B75.
Læs facebook-opdateringerne fra 6 Nations

Murermester Vagn Sundgaard Erik Nielsen VVS A/S

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *