Forrygende sæsonstart for Juniordivisionsholdet

Med 2 sejre i dagens kampe mod Vestegnen og Roskilde 2 har Hillerøds juniordivisionshold lagt sig i spidsen af rækken.
Mads Zebitz, Ragnar Koch, Peter Trans og Daniel Simonsen udgjorde det slag kraftige hold.
Kampen mod Vestegnen var i lang tid en gyser, da stillingen var 5-5 efter at de 2 hold havde vundet en double hver. I de afgørendeafgørende singler trak Hillerød dog fra.
Peter Trans var foran med 2-0, da Jesper Ravn begyndte at spille meget offensivt og kom op på 2-2. I 5. sæt kom Peter  foran 6-0, inden Jesper tog en timeout, og kæmpede sig op til 9-9 inden Peter lukkede kampen 11-9.
Link: Juniordivisionsholdet, præsentation af
På det andet bord var en supertændt Mads Zebitz kun 3 sæt om at besejre Christian Ryding. 7-5 til Hillerød var stillingen.
Daniel Simonsen, HGI Hillerød Bordtennis
Daniel Simonsen kom bagud i starten af 1. sæt mod Sebastian Borel, men kæmpede sig op igen, og fremtvang ombolde. Sættet blev vundet af Daniel med 20-18, og en tæller på overarbejde (Peter Buch), kunne vende sætbladet til 1-0 til Daniel.
Daniel vandt også 2.sæt inden Sebastian fik fat i kampen og udlignede. I 5. sæt var det tæt hele vejen, men fra 7-7 lukkede Daniel kampen til 11-9. Holdkampen blev vundet med 8-5.

Da man kun spiller til 8 blev Ragnars vundne kamp over Rasmus Thim (3-2) ikke talt med i regnskabet.
Ragnar Koch, HGI Hillerød Bordtennis
Dagens anden kamp mod Roskilde 2 blev vundet med overbevisende 8-2.
En dejlig dag for Hillerøds juniorhold 🙂
Fotos: Torsten Sejr Hansen

You may also like...

1 Response

  1. Tillykke til Junior holdet der var forstærket med Daniel i dag da Mads Pærregard og Rasmus Brender begge måtte melde pas. Super start på sæsonen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *