Skades- og afbudsramt førstehold klarede skærene

Lørdag den 25. februar skulle 1. pladsen i 1. division forsvares, da vi skulle op imod Amager og Rønde, som begge ligger under nedrykningsstregen.
Af de 5 spillere på artikelbilledet, var kun Jesper Møller og Andreas Engblom på holdkortet denne gang!
Daniel var i Safir, og på tilskuerpladserne sad hele skadesbænken bestående af Stefanie, Peter og mig. Holdet bestod derfor af Andreas Engblom, Jesper Møller, Jacob Reuther og Niclas Almström, hvor sidstnævnte fik sæsondebut for Hillerød, selvom han tidligere har spillet elitedivision for Hillerød for 14 år siden!
Vi kom godt fra start ved at Andreas slog Micki Herskind 3-0 og Reuther vandt 3-1 over Filip Karlsson. Niclas tabte desværre 3-1 til Linus Svensson, og da Møller smed en 2-1 og 9-2 føring mod Michael Pedersen, så var der pludselig spænding i holdkampen ved 2-2. Herfra trak Hillerød dog fra.
Andreas gjorde kort proces mod Linus, Niclas slog Micki 3-1, og Reuther afsluttede kampen med 3-1 over Michael. En 5-2 sejr og humøret var fortsat høj.
2. kamp mod Rønde var en af de hurtigste, som jeg har oplevet. 5-0 og 15-3 i sæt, og så var holdkampen ellers slut.
Værd at bemærke fra holdkampen var, at Jesper ”utilfreds” Møller fandt lidt af sine gamle storform tilbage og slog Jakub Dorocinski, der ligger nr. 1 på toplisten. Fornøjelse at se, at selvom der er 4 afbud på holdet, så resulterer det stadig i 2 sejre!
Særligt må man nok give Jacob ”4.mand” Reuther et lille skulderklap, dels ved at træde til med meget kort varsel, og dels at han fortsat er ubesejret i 1. division med 5/5 sejre!
Af Casper Tingleff

Nøgleord: , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.