Sølv og bronze til Alexander og William ved Puslinge Top 12

… men desværre ingen yderligere Top12 kvalifikation til HGI’erne.
Noah Hvid fra OB Bordtennis kravlede øverst op på podiet, men vores egne Alexander Sønderby Hansen og William Beck tog sig af henholdsvis sølv og bronze, da puslingene spillede deres udgave af Top12 i weekenden.
Puslinge Top12 blev lige som de forrige år afviklet samtidig og samme sted (Tommerup på Fyn) som de øvrige ungdomsrækker Kval Top12. De 2 HGI-pokaler i puslingerækken vidner om en stærk årgang i klubben. Ydermere kan vi glæde os over, at Carl C. Køngerskov, der har endnu et år tilbage som pusling, også var med og kom på 8. pladsen.
Tillykke til Alexander og William 🙂

Top12_2015_puslinge

Isabella Høybye Andersen og Celine Røn Andersen deltog i pigernes Kval Top 12, hvor de 4 bedst placerede kvalificerede sig til Top12 turneringen i Hirtshals i marts. Desværre sluttede Isabella og Celine på henholdsvis 6. og 9. pladsen. Isabella er dermed 2. reserve til hovedturneringen.

Top12_2015_piger

2 HGI’ere er dog allerede forhåndsudtaget til Top 12. Peter Trans i Drenge-rækken og Daniel Simonsen i Yngre Drenge. Top12 spilles den 14. og 15. marts i Hirtshals.
Billeder fra stævnet i Tommerup

Fotos: Lotte Beck
 

Nøgleord: , , , , .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.