Stor vinterferielejr i Hillerød er vel overstået

I julen afholdt HGI en stor lejr for mange af landets bedste ungdomsspillere. Det var en stor succes, og derfor besluttede vi også at afholde en træningslejr man-, tirs-, og onsdag her i vinterferien.

Flot opbakning fra klubber på hele Sjælland

Da både DBTU og ØBTU, her i vinterferien, afholder lejr for ungdomseliten på Fyn, valgt HGI denne gang at afholde en lejr for de helt unge talenter og andre up-coming spillere fra hele sjælland.
Igen var der stor opbakning til vores arrangement og hurtigt nåede lejrens tilmeldingsliste op på 27 spillere. Deltagerlisten indeholdte en rigtig god blanding at spillere fra Amager BTK, Virum-Sorgenfri BTK, Hvidovre Bordtennis, KVIK Næstved, Helsingør BTK, Roskilde Bordtennis BTK61 og BTK Slagelse, som sammen men med en stor flok HGI spillere, var klar til at give hinanden kvalitetstræning og social hygge.

Trænerne

Trænerteamet endte også med at blive et stort og rutineret et af slagsen, det var nemlig:

  • Finn Tugwell – Roskilde Bordtennis, BTK61
  • Mads Jørgensen – Kvik Næstved
  • Victor Lynge – Hvidovre Bordtennis
  • Nicolai de Voss – HGI Hillerød Bordtennis
  • Ola Lindberg – HGI Hillerød Bordtennis

Vi var desværre så uheldige at både Mads og Finn blev ramt sygdom nogle af dagene. Her trådte HGI- og ØBTU træner Rikke Salomonsen til med sin store ekspertise.

Både teknik og kamp i træningen

Hver af de 3 dage, bestod af 2 træningspas af 2 – 2½ time med høj fokus på teknik, benarbejde og serv/retur spillet.  Men der blev også tid til at træne en hel del kamp. Bl.a. onsdag eftermiddag blev der kørt et decideret kamppas.  Vi er jo midt i højsæsonen og mange skal ud og spille vigtige kampe i nærmeste fremtid, derfor blev der lagt stor vægt på, at spillerne bliver bedre til at spille og tænke i kamp.

Hvad skal der til for at blive en rigtig god bordtennisspiller?

Trænerne talte også med spillerne om, hvad der skal til, hvis de vil blive rigtige gode og måske blive aktuelle for landsholdet en dag. Det er selvfølgelig et område Finn Tugwell har masser erfaring med, men også fordi han – som ungdomsspiller – kom lidt fra ”baghjul” og først blev blandt de bedste i hans junior- og senior år via hårdt arbejde og vilje. Den viden kunne deltagere på lejren godt bruge til noget, da de ældste også ligger lidt under de bedste i deres årgang, og puslingespillerne lærte, at selv om de er blandt de bedste nu, så kommer det til kræve mange hårde koncentrerede trænings timer, for at blive den bedste drenge-, junior- og seniorspiller.
Trænerteamet var meget tilfredse med indsatsen fra alle deltagerne, der var en god koncentreret kemi i truppen, og alle har helt sikkert fået meget ud af lejren.

Nye venskaber på flere måder

På den sociale side, var der tirsdag fælles tur i svømmehallen. Her blev der konkurreret i 50 meter på tid og hvem som kunne holde vejret længst. Det var en stor succes blandt spillerne.  I pauserne blev der slappet af og hyggesnakket på tværs af alle 8 klubber, så der er ingen tvivl om, at de alle er blevet bedre venner, og på den måde bliver fremtidige stævner også sjovere, da de kender hinanden meget bedre nu.
Personligt er jeg meget tilfreds med det store samarbejde HGI nu har fået med så mange andre klubber fra ØBTU. Det var super, at Finn Tugwell – Roskilde og Mads Jørgensen – Kvik Næstved også er frisk på mere samarbejde i fremtiden, alt imens samarbejdet med Hvidovre og Victor Lynge bare vokser, og bliver bedre fra gang til gang. Jeg ser faktisk Hvidovre som en officiel venskabsklub nu, så stor tak til Victor og alle spillerne, for altid at stille op.
Til sidst skal der også lyde en stor tak til Susanne Svenningsen, som stod for god frokost til alle 27 spillere plus trænere.
Tak for denne gang og forsat god vinterferie til alle
Med venlig hilsen
Jesper Møller
Sportschef
HGI Hillerød Bordtennis
DHL er hovedsponsor for HGI Hillerød Bordtennis
Deltagere i vinterferie-lejren

David H. Lund Amager
Daniel Sømosegaard Allerød
Villads Jungersen HGI HGI
Jacob Petersen Næstved Næstved
Simon Pestersen Næstved
Oliver Cramon HGI HGI
Dominykas Samuolis HGI HGI
Felipe M HGI
Matias Øien HGI
Joachim Leth HGI
Jonathan Svarer HGI
Valdemar Buchwald Slagelse
Lucas Wilsen Hvidovre
Matthias Goldbach Valery Hvidovre
Matthew kirkegaard krarup Hvidovre
Emil Rem Rasmussen Hvidovre
Emil Skallebæk HGI
Kristoffer Rasmussen HGI
Valdemar Vejlgaard Slagelse
Marc Franck Helsingør
tobias Møller HGI
William Warming Virum
Kasper Møller Virum
Thorbjørn Weichert Hvidovre
Jesper Larsen HGI
Daniel Mejer HGI
Mads Toft Schmidt Roskilde

You may also like...