Ren Hillerød finale på Vestegnen

En meget varm weekend er slut på Vestegnen hvor HGI Hillerød Bordtennisklub spillerne endte med mange single og double podieplaceringer i såvel A som B slutspil.
Det er altid en fornøjelse for vore spillere at deltage i Vestegnens stævner hvor der er masser af kampe idet der både spilles A og B slutspil samt doubler,
I seniorrækkerne blev det til en stærk sejr til vores allestedsnærværende blæksprutte Torsten SEJR Hansen som i en weekend med bl.a. DBTU’s årsmøde i Horsens og finalekamp med livestreaming for damernes fremragende DM-sejr på hjemmebane i Frederiksborgcentret, også lige ubesejret fik presset sejren i Hr Kl 3 ind – RESPEKT herfra!  😎 I samme række vandt Lars Svarer Johansen bronze i B-slutspillet.
Hos ungdommen var vi i Yngre Drenge C rækken stærkt repræsenteret med 3 ud af 9 spillere, og her blev det til en spændende Hillerød finale idet Mikkel Wilken slog Valdemar H Pedersen i en tæt finalekamps femte sæt. I andet sæt måtte de to kamphaner helt ud i 18-16 før sættet kunne afgøres til Mikkels fordel.
Mikkel Wilken og Valdemar Høyer Pedersen - HGI Hillerød Bordtennisklub 2018
Også i B slutspillet blev det til en finale og flot sølvmedalje til Aleksander Hougaard Andersen som også vandt sølv i Yng Dr D efter en tæt pulje med 7 spillere. Nummer 1, 2 og 3 vandt lige mange kampe og sæt og rækken blev derfor afgjort ved pointtælling.
Aleksander Hougaard Andersen - HGI Hillerød Bordtennisklub - Vestegnen 2018
I den svære Drenge B række kæmpede Villads Jungersen sig frem til finalen hvor han dog måtte se sig slået af Lukas Kitaj fra København, men en flot sølvpokal til Villads.
Villads Jungersen - HGI Hillerød Bordtennisklub 2018
Også i doublerne blev det til Hillerød metal idet famileteamet Jonathan og Lars Svarer Johansen kæmpede sig til bronze i Åben 2 rækken.
Alt i alt en god og meget varm weekend på Vestegnen, hvor det endnu engang var dejligt at se så mange HGI klubtrøjer dominere billedet. Tusind tak fordi I alle er så gode til at repræsentere klubben på bedste vis i vore klubdragter/-trøjer. 🙂
MEDALJEFORDELING
GULD
Torsten Sejr Hansen – Hr Kl 3
Mikkel Wilken – Yng Dr C
SØLV
Valdemar Høyer Pedersen – Yng Dr C + Yng Dr B (B-slutspil)
Aleksander Hougaard Andersen – Yng Dr D + Yng Dr C (B-slutspil)
Villads Jungersen – Dr B
BRONZE
Mikkel Wilken – Yng Dr B (B-slutspil)
Jonathan Svarer Johansen – U21 B + Åben 2 Double
Lars Svarer Johansen – Hr Kl 3 + Åben 2 Double
En stor tak til Michael Steen Pedersen, Lars Kruse Andersen og Lars Svarer Johansen for de mange fine Facebookopdateringer og billederne ovenfor. Uden jeres hjælp ville indlæg som disse ikke være mulige. 🙂
Se alle resultater fra Vestegnens sommerstævne HER.
KLUBMESTERSKABER og FEST 16. JUNI
Der er lagt op til nogle spændende og hyggelige kampe når HGI Hillerød Bordtennisklub afholder klubmesterskaber og ikke mindst klubfest for ALLE vore spillere, frivillige og forældre lørdag den 16. juni hvortil der snart vil være tilmelding, så sæt datoen af allerede nu. Er du på Facebook finder du Begivenheden HER.
AF: Louis de Voss.

HGI vandt flere rækker i Hvidovre.

Det blev i år både vore helt unge spillere, samt en enkelt motionist som brillerede mest ved weekendens Hvidovre stævne.
12 HGI spillere var tilmeldt årets stævne i Hvidovre, men desværre måtte Benjamin K Christensen heppe på de resterende 11, og se på fra sidelinjen pga en skadet fod.
Hillerøds bedste bordtennisresultater fandt vi i Puslinge rækken hvor vi dominerede ved at vinde både A og B slutspillet i Puslinge A, samt A slutspillet i Puslinge E. Hos seniorerne klarede Lars-Henrik Bjørnbak sig bedst ved flot at vinde Hr Kl 4 i tre sæt over Edward Harvey, København.

Dominykas Samuolis - HGI Hillerød Bordtennisklub - Hvidovre Stævnet 2017 - Puslinge A

Dominykas Samuolis


Dominykas Samuolis vandt flot Puslinge A i A finalen mod svenske Viggo Henriksson fra Tommelilla, mens Oliver Cramon vandt B finalen over Amagers William Laursen. Valdemar H Pedersen spillede sig også fornemt til tops i Puslinge E‘s A finale mod Zune Budal fra Brøndby. I Puslinge E’s B finale tabte Laura B Harder desværre finalen mod Filip Dahlerup fra Allerød, men en flot 2. plads fik Laura spillet sig til. Dominykas’ finale blev lettere dramatisk idet modstanderen kastede flere gange med sit bat, og der var tydelige frustrationer, hvilket medvirkede til at Dominykas vandt overlegent i tre sæt, hvilket nok også resulterede i svenskerens lettere misfornøjede ansigt på podiebilledet.
Aleksander H Andersen - HGI Hillerød Bordtennisklub - Hvidovre stævnet 2017

Aleksander H Andersen


I Yngre Drenge B spillede Oliver Cramon sig igen frem til en podieplacering med en 2. plads i B slutspillet, mens det i Yngre Drenge D blev til 3. pladser til såvel Theis N Pedersen som Aleksander H Andersen i henholdsvis A og B slutspillet.
Hos de “store” drenge i Junior D blev det til en 2. plads i B slutspillet til Jonathan S Johansen, mens han i U21 B blev nr. 3 i A slutspillet.
Formand Thomas H Jensen stillede op i stævnets bedste herrerække, og nåede her 1/4- finalen i Hr Kl 1.
En stor tak til Hillerøds forældre og spillere for Facebook opdateringer som muliggør dette indlæg.
Find alle resultater fra Hvidovre Stævnet på Bordtennisportalen HER.
Vi ønsker alle tillykke med et vel gennemført stævne, og håber at I vil møde op igen i Brøndby, når Vestegnen stiller op til sommerstævne i weekenden 10. – 11. juni d.å. Få endelig alle jeres bordtenniskammerater med.
Se invitationen på vores stævneside HER.
Vi glæder os naturligvis også til at møde jer alle igen til vore egne turneringer, Klubmesterskaberne samt Danish International.
AF: Louis de Voss.

HGI Ungdommens Superweekend

Superweekend i Østdanmarks Bordtennis Union – årets højdepunkt med finale for Pointstævnespillerne og afsluttende kredskampe i ØBTU’s holdturnering – en fabelagtig spændende cocktail som kun kunne blive en succes med vore mange stærke HGI Hillerød Bordtennisklub spillere i kamp.
 
I weekenden 22.- 23. april spillede 23 Hillerød spillere Pointstævnefinaler, og yderligere spillede hele 3 af vore ungdomsholds spillere kredsfinaler i ØBTU. Der var succes over hele linjen og de mange flotte resultater er uddybet nedenfor.
Holdturneringens Kredsfinaler
HGI stillede med 3 hold som havde klaret sig flot igennem sæsonens kampe.
Herre A U12 mødte KVIK Næstved og Slagelse (nr. 2 i rækken), og vandt overlegent begge kampe 10-0! Kæmpe succes og Guld til holdet som i sæsonen har bestået af Laura Schyberg, Kristoffer Rasmussen, Albert Wolfsberg og Dominykas Samuolis. Sejrene medførte, at holdet har vundet alle deres holdkampe i denne sæson. Det kan ikke gøres bedre. Et stort tillykke til alle. Dominykas var desværre forhindret i at stille op til de afgørende kampe, men holdlederteamet Brian Schyberg/Palle Rasmussen har lovet at skaffe en ekstra medalje til ham, da han i høj grad har bidraget til den samlede sejr. Albert fik en ekstra præmie for at have vundet 35 ud af 36 kampe, som holdets bedste.
HGI Hillerød Bordtennisklub Guldvindere i U12 gruppe A ØBTU 2017
Herre B U12 HGI mødte Ejby med resultatet 4-6, en fornem 3. plads i rækken til Rebecca Mejer, Tobias Møller og Christian Hyrdum. Holdets 1. mand Oliver Cramon (nr. 2 på topscorerlisten) var desværre skadet, og deltog derfor ikke i weekendens kampe.
Herre C O12 HGI – Sorø 8-2 og HGI – B77 7-3, flotte slutresultater som banede vejen for en 4. plads i rækken til Noah Lund, Louis Bergenholtz, Mathias Ø Augustesen, Emil Skallebæk og Villads Jungersen.
Alle resultater fra Hillerøds hold kan ses detaljeret på Bordtennisportalen HER.
Pointstævnefinalerne
I Pointstævnefinalerne skulle vores kreds mødes med spillerne fra de andre kredse.
Spillerne blev inddelt i indledende puljer med 4-5 spillere i hver pulje som de er blevet det til sæsonens normale pointstævner.
Nr. 1 og 2 fra puljerne gik videre til et A-slutspil, og de øvrige videre til et B-slutspil. Bemærk at pigerne i dette stævne yderligere havde deres egne rækker A og B.
Omkring 180 deltagere dukkede op til finalen i Valbyhallen, heraf 23 deltagere fra HGI Hillerød Bordtennisklub, hvoraf hele 5 endte som puljevindere:
1. Christian Hyrdum som vinder af A-puljens A-slutspil
2. Gustav Juel Lytcke som vinder af B-puljens A-slutspil
3. Markus Hvid Christensen som vinder af B-puljens B-spil
4. Simone Larsen som vinder af pige B-puljen
5. Viggo McCluskey Nielskov som vinder af E-puljens A-slutspil

HGI Hillerød Bordtennisklub Christian Hyrdum og Villads Jungersen nr 1 og 4 i Drenge A ØBTU Pointstævnefinale 2017

Christian Hyrdum og Villads Jungersen med deres pokaler fra A-puljen


Pulje A – drenge
A-slutspil:
1 Christian Hyrdum , Hillerød GI
4 Villads Jungersen, Hillerød GI
B-slutspil:
5 Benjamin Klidsgaard Christensen, Hillerød GI
Pulje A- piger
A-slutspil:
3 Rebecca Mejer, Hillerød GI
Pulje B – drenge
A-slutspil:
1 Gustav Juel Lytcke, Hillerød GI
14 Rebecca Mejer, Hillerød GI
HGI Hillerød Bordtennisklub Rebecca Mejer nr 3 Pige A Pointstævnefinale ØBTU 2017
B-slutspil:
1 Markus Hvid Christensen, Hillerød GI
2 Theis Nurminen Pedersen, Hillerød GI
HGI Hillerød Bordtennisklub ØBTU Pointstævnefinale 2017
 
Pulje B – piger
Ingen yderligere opdeling
1 Simone Larsen, Hillerød GI
3 Mille Marie Birkmose Søndergaard, Hillerød GI
4 Laura Bruun Harder, Hillerød GI
6 Freja Larsen, Hillerød GI
Pige B: Simone blev nr. 1, Mille nr. 3 og Laura nr. 4 HGI Hillerød Bordtennisklub ØBTU Pointstævnefinale 2017
Pulje C – drenge
A-slutspil:
13 Simon Wilhelm Hansen, Hillerød GI
18 Peder Nikolaisen, Hillerød GI
B-slutspil:
2 Mads Christian Poulsen, Hillerød GI
7 Andreas Hansen, Hillerød GI
12 Marcus Ahrenholt Jensen, Hillerød GI
HGI Hillerød Bordtennisklub Pointstævnefinale 2017
Pulje D – drenge
A-slutspil:
11 Valdemar Høyer Pedersen, Hillerød GI
12 Aleksander Hougaard Andersen, Hillerød GI
13 Sebastian Sigaard Hansen, Hillerød GI
Pulje E – drenge
A-slutspil:
1 Viggo McCluskey Nielskov, Hillerød GI
9 Tobias Rom Christensen, Hillerød GI
10 Laura Bruun Harder, Hillerød GI
B-slutspil
2 Lucas Klidsgaard Christensen, Hillerød GI
5 Mille Marie Birkmose Søndergaard, Hillerød GI
HGI Hillerød Bordtennisklub Guld i A slutspil og sølv i B slutspil i E rækken ØBTU Pointstævnefinale 2017
Se alle ØBTU’s billeder fra podierne på Facebook HER.
Kim Holm Pedersen var også på pletten og tog igen fremragende spillerfotos fra weekenden som kan ses HER.
Vi ønsker et STORT tillykke til vinderne, og håber at I alle fik nogle gode kampe. Samtidig siger vi tak for en god pointstævnesæson 2016/2017. 🙂
Se alle resultater fra Pointstævnefinalen HER.
HUSK at Hvidovre den 13. – 14. maj afholder bredde stævne bl.a. for alle jer som har spillet Pointstævner eller ØBTU’s holdturnering. Sidste tilmeldingsfrist er 7. maj via Bordtennisportalen hvor I også finder invitationen. Vi håber at I alle har lyst til at deltage i dette.
AF: Helle Brodersen / Louis de Voss.