Ungdomsdivisions slutspil med bronze

Slutspillet i Drenge- og Juniordivision blev afviklet i Odense i den forløbne weekend, og HGI Hillerød Bordtennisklub kom hjem med bronzemedaljer i Juniorrækken.
Peter Carstensen og Palle Rasmussen var med på sidelinjen, og har sendt nedenstående korte referater af deres oplevelser under slutspillet i henholdsvis Junior- og Drengedivisionen, tak for dem.  🙂
JUNIORDIVISIONEN

For at få optimale betingelser for at forsøge at vinde GULD til HGI, tog det samlede hold (minus Daniel, der samme dag var hjemkommet fra Polish Open), lørdag eftermiddag til Odense.
En hyggelig lørdag aften med stort socialt indhold, og godt humør fra spillere og holdleder – og også fra en træt, men alligevel glad, Cheftræner Ola Lindberg som havde brugt hele lørdagen i OBs lokaler med at coache drengedivisionen frem til kampen om 3. pladsen.
Med god mad på restaurant og efterfølgende Champions League finale på hotellet, var der ladet godt op til at give den gas søndag i semifinalen mod Silkeborg.
Som sædvanligt er det OB´s lokaler der danner ramme om DM slutspillet.
Spillerne ved at der er koldt når der overnattes i OBs lokaler i december i forbindelse med klubturen til OB Grand Prix – og lige så varmt er der om sommeren, ulideligt varmt  🙂 selv kl. 9.00 om morgen da spillerne startede deres opvarmning.
Silkeborg stillede med Victor Amstrup, Christian David Hold, Matias Larsen og Simon Larsen, så HGI´s hold bestående af Daniel Simonsen, Felipe Matarese, William Beck og Carl Køngerskov vidste at der skulle præsteres i top, og at marginalerne skulle være på egen side, for at have mulighed for at nå finalen.
Doublerne blev delt 1-1, og allerede her var de første tegn på at det ikke gik HGI´s vej da Felipe og Carl tabte en tæt kamp i 4 sæt.
Daniel viste nok en gang, at han præsterer når der gælder, og vinder alle sine 3 singler i 4 sæt.
Der blev kæmpet forbilledligt af de øvrige holdkammerater, og efter en koncentreret indsats er William tæt på at tage nøglekampen mod Victor Amstrup efter at have været foran 1-0 i sæt. Desværre tabes de sidste 3 sæt med mindst mulige margin med 9, 10 og 10 og dermed 1-3.
Carl spillede noget af det bedste bordtennis i sæsonen, og har begge de 2 finalister fra det netop overstående drenge-DM i 5 sæt (Matias Larsen og Christian Hold). Tættest på sejr er han i kampen mod Matias Larsen hvor 5. sæt tabes 13-15.
Hvis og hvis – men med sejr i de 3 kampe havde overraskelsen været muligt, men det skete ikke, og Silkeborg gik til finalen med samlet 8-4 sejr.
I kampen om bronze skulle holdet møde Viby med Niels Anton Tybirk Le Marc, Oscar Hovmøller, Emil Rasmussen og Andreas Lonneberg – især de 2 sidstnævnte spillere har deres helt egen særegne spillestil (håber ikke jeg træder nogle over tæerne 😉 ) De havde tabt til Penthouse i den anden semifinale med 6-8.
Med varmen in mente var det på forhånd givet, at de spillerne der kunne holde sig hydreret og kørende med energi og holde fokus på det nødvendige, ville stå med de bedste kort på hånden for at hjemtage bronzemedaljerne.
Daniel og William vinder hurtigt en overbevisende double mod Emil og Andreas.
Felipe og Carl kæmper mod Hovmøller og Niels-Anton. Bagud 1-2 i sæt vinder de 4. sæt 11-9 og har troen på sejr. Hurtigt kommer de dog bagud 2-8 efter skidt spil og dårlige aftaler. Med ryggen mod muren får de pludselig momentum og spiller et par gode dueller med gode åbninger og loops og kommer på 9-8, herefter 9-9 og spiller rigtigt godt på de sidste 2 point til sejr 11-9 i 5. sæt. Vild juble på banen og tilskuerpladserne – og den første sten var lagt til den samlede sejr.
Igen må jeg fremhæve Daniel, som på trods af træthed, skadesforløb etc. alligevel kæmper og kæmper fordi han BARE vil vinde. 2 sejre i 5 sæt mod Hovmøller og Niels Anton på ren vilje viser formatet som jeg håber alle lærer af.
Felipe hiver også 2 stk. tætte 5-sæts sejre hjem efter meget, meget kontrolleret spil. 2 kampe hvor han følger sin egen taktik hele kampen igennem – flot 🙂
Samlet vinder HGI bronzekampen med 8-3 og kunne efterfølgende stille sig på sejrskamlens nederste trin.
Junior division 2017-2018 Bronze - HGI Hillerød Bordtennisklub
Vindere af Juniordivisionen blev Silkeborg der vandt 8-6 over Penthouse i finalen.
Med på holdet i denne sæson har også været Joachim Leth Simonsen og Jonathan Svarer Johansen.
AF: Peter Carstensen
 
DRENGEDIVISIONEN

Lørdag stillede HGI Hillerød Bordtennisklub op til slutspillet i Drenge divisionen i Odense.Vi startede ud mod Silkeborg i kvartfinalen. Det blev en tæt kamp. Virkelig tæt..1-1 efter double, og derefter 2 sejre til Alexander Mejer, 2 sejre til Kristoffer Rasmussen, 1 sejr til Albert Wolfsberg, og 1 sejr til Villads Jungersen, så det endte 7-7 og lige i sæt. Herefter skulle der tælles point, hvor vi vandt med 6 bolde. Hvert point tæller!Så skulle vi spille semifinale mod Virum med David, Sofus, Malthe og Lukas Buch. Her blev det igen 1-1 efter double. Alexander vinder over David Lund og Sofus, men taber til Lucas Buch. Albert vinder over David Lund og Malthe. Kristoffer taber i 5. sæt til Lucas Buch efter at have været foran 2-0, og tabte også til David Lund. Villads gav god modstand, og viste at han har rykket meget siden holdkampen for blot 4 uger siden. Vi endte med at tabe 8-5.Søndag mødte vi så Hvidovre som stillede op med Thorbjørn, Malthe Hansen, Jonas Davidsen og Oliver. Vi fik smæk 8-1. Slut prut finale… Alle vore spillere har måtte kigge sig i spejlet og se styrker og svagheder. Der er meget at arbejde med på det mentale plan. Der var flere kampe i denne weekend som skulle have tippet til vores side, hvis det kun handlede om teknik.  😉
Der blev også tid til social hygge og pizza. Samt en overnatning hos Palle’s familie i Tommerup, hvor der blev budt på Champions league finale og brunsviger med snask igen…
DRENGEDIVISION 2017-18 HGI Hillerød Bordtennisklub
Med på holdet i denne sæson har også været Laura Schyberg, Dominykas Samuolis, og Alexander Sønderby Hansen.

AF: Palle Rasmussen.
Se også indlægget hos DBTU omkring de endelige ungdoms divisions vindere 2017/18 HER.

God singleturnering ved Danish International

Pinsesøndag blev singleturneringen ved vores egen internationale satsning Danish International afholdt, og det blev til endnu en dag med masser af spændende kampe til alle.
Efter indledende kampe i holdturneringen pinselørdag, stod 2. dagen af Danish International 2018 på singleturnering i alle rækker. HGI Hillerød Bordtennisklub havde masser af spillere med på hjemmebanen i Frederiksborgcentret, og flere spillere endte da også på podiet i den stærke turnering. Selvom vi naturligvis holder med vore egne var det skønt at opleve, at vore udenlandske bordtennisvenner også fik spændende kampe, og masser af præmier med hjem, hvilket tyder på at styrkeforholdene i vor turnering er interessante for alle. Rekordtilmeldingen i år skal nok blive overgået næste år hvis dette rygtes i vore nabolande.
Danish International er en International turnering som byder på masser af kampe til alle uanset niveau. Derved får alle en rigtig god oplevelse, samt mulighed for at ende på podiet i enten Championship eller Consolation turneringerne. Vore mange frivillige bladvendere klarer alt fra kvartfinaler og frem, og en kæmpe tak skal lyde til jer, og alle andre der giver en hånd med så turneringen ender som en succes.
Danish International 2018 Table Tennis
Der var som i holdturneringen stor tilfredshed at høre hos vore internationale tilrejsende, men dagens kommentar må tilfalde en dansk juniorspiller som på vej ind i hallen i morges imponeret udbrød: “Hold da op, det er sgu’ professionelt det her!”
Også præmiebordet var eftertragtet, og der blev sendt lange blikke……
Danish International 2018 Prizes - HGI Hillerød Bordtennisklub
CHAMPIONSHIP
Peter Svenningsen trak igen i år det længste strå og vandt Junior Boys uden at have haft de helt store problemer undervejs. I finalen mødte han Emil Lynge Sørensen (København) og vandt 3-1. Der måtte stand-in til for at afhente 3. præmien som blev vundet af Marius Dam (Viby).
Danish International 2018 Peter Svenningsen - HGI Hillerød Bordtennisklub - Junior Boys Championsship
I Micro Cadet Boys spillede Dominykas Samuolis sig i finalen, og vandt som i semifinalen overbevisende 3-0, denne gang mod Johannes Grønborg (VRI).
Danish International 2018 Dominykas Samuolis - HGI Hillerød Bordtennisklub
Også Laura Schyberg nåede finalen i Girls Championship som var en samlet pigerække med masser af deltagere. Desværre måtte hun se sig slået af den stærke nordmand Akshaya Vimalasenan.
Danish International 2018 Laura Schyberg -
I Cadet Boys ender Felipe Matarese på en flot 5. plads efter i ottendedel at have mødt den senere vinder Alexander K Fransson (Norway Region East). Vores engelske ven Louis Price nåede finalen mod Fransson.
Danish International 2018 Felipe Matarese - HGI Hillerød Bordtennisklub
CONSOLATION
Alexander A Mejer nåede desværre ikke Championship, men tog flot revanche og kæmpede sig til sejr i Cadet Boys Consolation, hvor han i finalen besejrede norske Halvor Solveig 3-1.
Danish International 2018 Alexander A Mejer - HGI Hillerød Bordtennisklub
I Junior Boys Consolation kom Jonathan Svarer Johansen godt tilbage, og vandt bronzekampen sikkert 3-0 mod knopspilleren Casper Skovsende (B77).
Danish International 2018 Jonathan Svarer Johansen - HGI Hillerød Bordtennisklub
Også Valdemar Høyer Pedersen spillede sig frem til bronze i Micro Cadet Boys Consolation hvor han vandt en MEGET tæt kamp der bølgede frem og tilbage 11-9 i femte over Melker Johard (Spårvägen), mens farmand så til og kom med gode råd.
Danish International 2018 Valdemar H Pedersen - HGI Hillerød Bordtennisklub
Vore mange coaches med elitetrænerne Ola Lindberg og Nicolai de Voss i spidsen leverede som altid et stort arbejde, her i Lauras semifinale som blev vendt og vundet.
Danish International 2018 coaching - HGI Hillerød Bordtennisklub
Et stort tillykke til jer alle, og tak fordi I viser og repræsenterer Hillerød fra den bedste side.
Lotteriet kom også godt i gang hvorfor der også skal lyde en kæmpe tak til Mette, Lene og Heidi og alle andre som har været med til at få det op at stå, og naturligvis til de mange villige sponsorer som bakker flittigt op.
Danish International 2018 Lotteri
Se alle resultater fra singleturneringen ved Danish International 2018 HER og på Bordtennisportalen HER.
Og læs alt om Danish International og 2. pinsedags slutspil i holdturneringen HER.
AF: Louis de Voss.

Otte ud af tolv HGI-spillere vandt DM medaljer

Tolv HGI Hillerød Bordtennisklub spillere havde fundet vejen til Silkeborg i weekenden, hvor der var bordtennis Danmarksmesterskaber for landets ungdomsspillere. Det blev til en rigtig fin høst af medaljer for vores unge talenter, og hele otte ud af de tolv deltagende spillere kom hjem med mindst én medalje.
Coachene Ola Lindberg, Nicolai de Voss, Rasmus Brender og delvist Mads Pærregaard var med til at sikre de mange Hillerød medaljer, og årets tolv deltagende spillere var:
Laura Schyberg, Rebecca Mejer, Celine Røn Andersen, Peter Svenningsen, Kristoffer Rasmussen, William F Beck, Alexander S Hansen, Carl C Køngerskov, Peter Trans, Felipe Matarese, Alexander Mejer og Albert Wolfsberg.

Yngre pige/ yngre drenge rækkerne
Laura Schyberg viste storformen frem og brillerede med guld i Yngre Pige Single, hvor hun mødte Mille Lyngsø Stoffregen fra Silkeborg i finalen. Da Mille var på hjemmebane, var der stor opbakning til hende fra sidelinjen, men heldigvis kunne de mange HGI’ere også klappe godt til, og intet af det slog Laura ud af kurs. Sættene var tætte, men Laura gik fra finalen med en 3-0 sejr.
I Yngre Pige Dame Double måtte Laura sammen med sin doublemakker overgive guldmedaljen til Rebecca Mejer, som sammen med Mille fra single finalen trak det længste strå. Super flot gået af Rebecca, som for første gang var med til DM.
I Yngre Pige Mix Double spille Laura sammen med Carl Carstensen Køngerskov, og her blev det til en sølvmedalje til HGI-makkerparret. De måtte overgive sig i femte sæt til Nick Tran og Maja Helene Hansen, fra Triton.
Laura Schyberg - HGI Hillerød Bordtennisklub - høst ved DM i bordtennis 2018
Rebecca Mejer - DM Guld Double 2018 - HGI Hillerød Bordtennisklub
Til gengæld vandt Carl guld med makkeren Viktor Oksfeldt fra Viby i Yngre Drenge Double efter en overbevisende sejr over Emil Sørensen og Valdemar Vejlgaard fra Trelleborg/Slagelse.
Carl Køngerskov Double DM Ungdom 2018 - HGI Hillerød Bordtennisklub
Carl fik endnu en medalje med hjem i tasken i Yngre Drenge Single, hvor han vandt sølv.
Meget flot medaljeregn over vores yngre drenge og yngre pige spillere.
Drenge-/ pigerækkerne
I Drenge Single nåede alle HGI deltagerne til 1/8 dels finalerne, så selv om spillerne fandt virkeligt godt spil frem og kæmpede bravt, rakte det desværre ikke til podiepladser i en stærkt besat drengerække.
Men i Drenge Double fik Alexander Sønderby Hansen og William F. Beck en flot bronzeplads, og Alexander fik endnu en bronze i sin Mix Double med Jocefina Haagensen fra Hvidovre.
Laura fik endnu en medalje her, idet hun vandt bronze i Pige Single. Flot gået, når man er Yngre Pige spiller.
Junior og U21 rækkerne
I Dame Junior Double fik Celine Røn Andersen en bronzemedalje sammen med makkeren Victoria Elisabeth Cramer fra Brønderslev.
Peter Svenningsen nåede 1/8 dels finalerne i sin egen juniorrække, men kom længst i U21 herrerækken, hvor han fik en bronzemedalje.
Peter Svenningsen - DM Ungdom 2018 - Hgi Hillerød Bordtennisklub
Peter Trans, som stadig er tilknyttet HGI selv om han lige nu bor i Ringkøbing, nåede 1/16 dels finalerne i sin egen juniorrække, men nåede til gengæld helt til tops og fik guld i Herre Junior Double sammen med makkeren Mikkel Emborg fra Brønshøj.
DM Ungdom 2018 - GULD - Peter Trans - HGI Hillerød Bordtennisklub -og Mikkel Emborg
God opbakning og godt samvær
Hyggeligt samvær, masser af snak og gode grin blev krydret med masser af klapsalver og opbakning fra lægterne af HGI forældre og søskende, og naturligvis var der også plads til hygge med konkurrenterne.
Albert Wolfsberg DM Ungdom 2018 - HGI Hillerød Bordtennisklub
GULD
Rebecca Mejer/Mille Lyngsø Stoffregen, Hillerød GI/Silkeborg BTK – Yngre Pige Dame Double
Laura Schyberg, Hillerød GI – Yngre Pige Single
Peter Trans/Mikkel Emborg, Hillerød GI/Brønshøj – Herre Junior Double
Carl Carstensen Køngerskov/Viktor Oksfeldt, Hillerød GI/Viby – Yngre Drenge Double

SØLV

Carl Carstensen Køngerskov, Hillerød GI  – Yngre Drenge Single
Sia Mann Sinding/Laura Schyberg, Rønde/Hillerød GI – Yngre Pige Dame Double
Carl Carstensen Køngerskov/Laura Schyberg, Hillerød GI – Yngre Dr/Pg Mixdouble

BRONZE

Laura Schyberg, Hillerød GI – Pige Single
Peter Svenningsen, Hillerød GI – U21 Single
William Falkenstjerne Beck/Alexander Sønderby Hansen, Hillerød GI – Drenge Double
Jocefina Haagensen/Alexander Sønderby Hansen, Hvidovre Bordtennis/Hillerød GI – Dr/Pg Mixdouble
Victoria Elisabeth Cramer/Celine Sophie Røn Andersen, Brønderslev/Hillerød GI – Junior Dame Double
Gruppefoto - DM Ungdom 2018 - Hgi Hillerød Bordtennisklub
Tak for en dejlig og hård weekend i det jyske.
Vi retter en stor tak til forældrende for at levere fotomateriale til indlægget her.
Se alle resultater fra DM Ungdom 2018 HER.

Billeder fra Ungdoms-DM samt link til streaming:
Lørdag (billeder)
https://www.facebook.com/pg/brondbybordtennis/photos/?tab=album&album_id=891199657749342

Søndag (billeder)
https://www.facebook.com/pg/brondbybordtennis/photos/?tab=album&album_id=891212904414684
Lørdag (streaming)
Bord 1a: https://www.youtube.com/watch?v=77hnLG5Vi6I
Bord 1b: https://www.youtube.com/watch?v=oEcjXGQvIDI
Bord 2: Blokeret af Youtube pga. musikrettigheder
Bord 7: https://www.youtube.com/watch?v=K3LKaImy-_U
Bord 8: Blokeret af Youtube pga. musikrettigheder
Bord 9: Blokeret af Youtube pga. musikrettigheder
Bord 10: https://www.youtube.com/watch?v=PLOOJAcyhKY
Søndag (streaming)
Bord 1: https://www.youtube.com/watch?v=0nPsjrDP5X0
Bord 2: https://www.youtube.com/watch?v=8lhEny33sPw
Bord 3: https://www.youtube.com/watch?v=yywInsYHEK0
Bord 4: https://www.youtube.com/watch?v=QcuMb4UZFoI
Bord 5: https://www.youtube.com/watch?v=eamOmZoppzo
Bord 6: https://www.youtube.com/watch?v=duCcFz_4iHI
Som følge af belastningen på nettet i Silkeborghallen eller for langsomme iPads, kan opleves at lyd og billede ikke er synkroniseret.
En stor tak til Kim og Michael Ryding, Brøndby for de mange billeder og videoer!

AF: Lotte Beck / Louis de Voss.

Hillerødspillere deltog i Nordsø Cup Hirtshals

4 HGI Hillerød Bordtennis spillere havde i weekenden taget den lange tur til Hirtshals for at spille med i B75’s Nordsø Cup som altid er et fremragende stævne med spændende modstandere.
Rebecca og Alexander Mejer, Laura Schyberg og Peter Svenningsen var Hillerøds repræsentanter, og til trods for godt spil og masser af kampe blev det desværre ikke til topplaceringer i denne omgang.
Til gengæld kunne alle vore spillere tage en eller flere sølv-/bronzeplaceringer med sig hjem fra det Nordjyske. Storebror Daniel Mejer som p.t. bor og spiller nordpå hos B75, og derfor var på hjemmebane, spillede sig dog til topplaceringen i Senior A Mixed Double, hvor Alexander sammen med Ida Stahlschmidt fra B75 blev nr. 3.
Peter var oppe mod overmagten i såvel U21 som Herre Elite hvor han mødte storspillende Luke Andrew Savill fra tyske TTC Wehdren, og måtte derfor se sig tilfreds med en sølv- og en bronzeplacering.
Alexander måtte desværre trække sig pga sin rygskade hvilket er rigtigt ærgerligt her op mod DM i Silkeborg om 14 dage, og ikke mindst vores eget Danish International om 3 uger – vi ønsker Alexander en god og hurtig bedring.
Laura klarede sig med de 2 bronze flot i de noget ældre aldersgrupper Junior og U21 Elite, og hun og Rebecca fik masser af erfaring i at spille mod knopper. I finalen i Yngre Pige Elite var Rebecca oppe mod Mille L Stoffregen fra Silkeborg og endte som det ses nedenfor med en fin sølvplacering.
Sølv
Peter Svenningsen – U21 Elite
Rebecca Mejer – Yngre Pige Elite
Bronze
Peter Svenningsen – Herre Elite
Laura Schyberg – U21 Elite + Dame Junior Elite
Alexander A Mejer/Mads Jørgensen (Brønderslev) – Herre Elite Double
Alexander A Mejer/Ida Stahlschmidt (B75) – Senior A Mixed Double
Rebecca Mejer – Pige Elite
En stor tak til Jeanette Mejer, som var flink til at rapporter fra Nordsø Cup i vores Facebooktråd.
Se alle resultater på Bordtennisportalen HER. (Bemærk at der skal søges på 2 forskellige haller).
Næste stævne hvor vi vil kunne opleve disse, og alle vore andre unge A og B holdspillere på hjemmebane i Frederiksborgcentret er vores store internationale stævne Danish International som allerede har fået mange tilmeldinger af bl.a. norske og engelske spillere selvom der stadig er 3 dage tilbage til sidste frist på torsdag den 3. maj 2018.
Læs mere om vores fine Danish International stævne HER.
 
AF: Louis de Voss.

Succesfuld stævneweekend i Odense

I Påsken afvikledes såvel DM i Rating som Penthouse Grand Prix finalerne i Odense, og endnu engang var HGI Hillerød Bordtennisklub med helt fremme, ovenikøbet i begge turneringer.
Grand Prix Finaler
Mange Hillerød spillere havde kvalificeret sig til GP-finalerne, men flere var optaget af turneringer andetsteds, så vi endte med at være repræsenteret med en lille trup bestående af Pia Toelhøj og Petra Sörling (Dame Elite), Daniel Simonsen (Hr Elite + Junior), Peter Svenningsen (Junior) og Alexander Attrup Mejer (Drenge).
Indlægget HER taler for sig selv omkring succesen i Juniorrækken, hvor vore drenge desværre måtte spille mod hinanden i semifinalen, men også i Dame Elite fik vi en flot 3. plads ved Pia Toelhøj.
Se alle resultater fra GP Finalerne HER.
Se også DBTU’s indlæg fra Senioreliterækkerne ved finalestævnet med Pia’s 3. plads HER.
DM i Rating
Sideløbende med GP Finalerne blev der spillet DM i Rating hvor Hillerød også var repræsenteret begge dage.
I U1800 rækken (Åben 5) var Jonathan Svarer Johansen stærkest, og sejrede sikkert 3-0 i finalen over Thor Schneider (Nørreå).
DM Rating 2018 Jonathan Svarer Johansen - HGI Hillerød Bordtennisklub - U1800 nr 1
I Ungdom D styrede Rebecca Mejer målrettet mod sejren, og til trods for en femsætter i semifinalen, sikrede
hun sig fornemt og ubesejret finalesejren mod Emil Bernberg (OB).
DM Rating 2018 Rebecca Mejer - HGI Hillerød Bordtennisklub - Ungdom D nr 1
I doublerækkerne blev det også til metal da Joachim Leth Simonsen sammen med sin makker Joachim Schneider (Nørreå) vandt sølv efter i semifinalen at have mødt Jonathan og hans makker Claus Holck (Årby). Tillykke med sølv og bronze.
DM Rating 2018 - Joachim Leth Simonsen - HGI Hillerød Bordtennisklub - Åben 2 Double nr 2
DM i Rating B-Slutspil

DM i Rating var bygget op så alle fik flest mulige kampe hvilket altid er populært. Dette gav således også vore spillere nogle ekstra muligheder for finalekampe hvilket flere udnyttede. I Senior A spillede Lars-Henrik Bjørnbak sig til en 3. plads hvilket han også gjorde i Åben 6.
Også i Ungdom D vendte Valdemar Høyer Pedersen stærkt tilbage og imponerede ved at vinde B-slutspillet.
DM Rating 2018 - Joachim Leth Simonsen - HGI Hillerød Bordtennisklub - Ungdom D B-slutspil nr 1
Se alle resultater fra DM i Rating HER.
Se også DBTU’s indlæg med vinderne HER.
EN STOR TAK TIL ALLE JER FORÆLDRE OG SPILLERE SOM TOG JER TID TIL AT OPDATERE I FACEBOOKTRÅDEN HVILKET MULIGGJORDE DETTE INDLÆG!
AF: Louis de Voss.

Masser af podiepladser i Roskilde

Det blev til masser af fine podieplaceringer til HGI Hillerød Bordtennisklubs 17 deltagende spillere da Roskilde Grand Prix blev afviklet i weekenden 3.- 4. februar.
Roskilde Kongrescenter Bauhaus Arena Cup var sæsonens 4. og sidste afdeling af Penthouse Grand Prix. 17 HGI spillere var i ilden, og mange var med i de endelige slutspurter hvor de nåede podiepladserne både i eliterækkerne, og i mange andre rækker. Nicolai de Voss var på pletten som coach, og fik det mentale på plads hos spillerne i mange af de vigtige kampe.
At Roskilde blev det sidste GP stævne i denne sæson skyldes, at Brøndbyhallen desværre ikke har kunne reserveres til bordtennis i år. Der spilles dog et afsluttende finalestævne i Odense 1. – 2. april d.å. for de 8 bedste spillere i Grand Prix rækkerne.
Som søn, så far
Lars Svarer Johansen, Palle Rasmussen samt Christian F. Beck har alle ladet sig inspirere af deres sønners gejst for bordtennis. Alle tre fædre stillede op i rækker om lørdagen, og omend ingen af dem nåede podiet, så havde de med garanti en god oplevelse, og mulighed for fantastisk coaching af sønnerne.
Søndag stillede et andet far-og-søn par også op til kamp, men i Mathias Jensens tilfælde går inspirationen den anden vej. Her er det vist far, som har inspireret Marcus Jensen til bordtennis.
Marcus Ahrenholdt Jensen - HGI Hillerød Bordtennisklub - Roskilde GP 2018
Noget af det fantastiske ved bordtennis er jo, at alle kan være med på deres eget niveau, og at man alligevel har en fælles oplevelse. Lad dette være en opfordring til andre fædre og mødre, som i dag sidder på tilskuerrækkerne. 😉
Eliterækkerne
Alle GP-rækker afvikledes i indledende puljer med 3 spillere, hvorfra kun vinderen gik videre til en cupturnering. Dermed var der i nogle rækker meget få kampe, hvis man tabte en enkelt kamp i den indledende pulje.
For Pia Toelhøj betød det i Dame Elite to vundne kampe i puljen, og derefter direkte seedning til finalen, hvor hun fik trukket sejren hjem i femte sæt 12-10 mod Izabell Nørlem, Brønshøj.
Pia Toelhøj - HGI Hillerød Bordtennisklub - GULD Dame Elite - Roskilde GP 2018

Dansk Bordtennis Union har skrevet om elitesejrene i indlægget HER.
I Herre Elite måtte Supanut Wisutmaythangkoon besejre Finn Tugwell i semifinalen, inden han stod overfor Allan Bentsen i finalen. Denne finalekamp røg også ud i femte sæt, hvor “Beam” vandt 11-8. Også i U21 Elite stod Supanut stærkest, og vandt i 3 sæt over Mohammed Abdulwahhab, Qatar, i finalen.

Supanut Wisutmaythangkoon (Beam) - HGI Hillerød Bordtennisklub

“Beam” – Arkivfoto fra OB GP 2017


William F. Beck vandt sin pulje i Junior Elite, og mødte Mikkel Emborg, Brønshøj, i semifinalen. Her trak Mikkel det længste strå, og William måtte nøjes med en tredjeplads. Mikkel vandt bagefter finalen over Theo Dyekjær, Virum.
Også i Drenge Elite vandt William sin pulje, og gik videre fra kvartfinalen som vinder. I semi møder han Patrick Skarsholm, Greve, og måtte desværre se sig slået i femte sæt. Theo vinder denne række efterfølgende.
· Dame Elite – Pia nr. 1
· Herre Elite – Supanut nr. 1
· U21 Elite – Supanut nr. 1
· Junior Elite – William nr. 3
· Drenge Elite – William nr. 3
Mange flotte præstationer
I Puslinge C mødte Valdemar Høyer Pedersen og Marcus Jensen hinanden i semifinalen. Her vandt Valdemar, og han førte det gode spil videre, og vandt også finalen over Johan Engberg Havsteen, Amager.
Valdemar Høyer Pedersen og Marcus A Jensen - HGI Hillerød Bordtennisklub - Roskilde GP 2018
I Drenge B fik HGI hele tre seje drenge på podiet. Dominykas Samuolis vandt semifinalen over Albert Wolfsberg i en tæt 5-sæt kamp, og derefter mødte han Kristoffer Rasmussen i finalen. Her vandt Dominykas i 4 sæt.
Dominykas Samuolis - Kristoffer Rasmussen - Albert Wolfsberg - HGI Hillerød Bordtennisklub - Roskilde GP 2018
I Junior B brillerede Jonathan Svarer Johansen med at gå hele vejen og vinde over Mads Westermann, Hvidovre Bordtennis, i 4 sæt i finalen. Undervejs fik farmand Lars nok bidt et par negle, selvom Jonathan rimeligt sikkert vandt de fleste kampe 3-0.
Joachim Leth Simonsen vandt sin pulje i U21C, og mødte Laust Ravn Johansen, Sisu/MBK, i semifinalen. Efter 5 seje sæt stod Joachim i finalen, som han vandt 3-0 over William Frank Warming, Virum.
Joachim Leth-Simonsen - HGI Hillerød Bordtennisklub - Vinder Roskilde GP 2018 U21C
I Åben Række B gentog Jonathan successen, og vandt hele molevitten ved at besejre Mie Schou Salhauge, Hvidovre Bordtennis, i 3 sæt i finalen.
Jonathan Svarer Johansen - HGI Hillerød Bordtennisklub - Roskilde GP 2018
Alexander Attrup Mejer brillerede i Herreklasse 2, hvor han spillede bedre og bedre opad dagen, og endte med at lukke og slukke med lørdagens sidste kamp, finalen! Til trods for godt spil og god kampgejst, tabte Alexander desværre finalen til Kasper Andersen, Ribe.
Stefanie H Christensen - HGI Hillerød Bordtennisklub - Roskilde GP 2018
I Herreklasse 1 måtte Mathias Jensen udgå, da han skulle nå et fly. Så, øv – vi fik aldrig at se, hvor langt han kunne gå.
· Puslinge C – Valdemar nr. 1, Marcus nr. 3
· Drenge B – Dominykas nr. 1, Kristoffer nr. 2, Albert nr. 3
· Junior B – Jonathan nr. 1
· U21C – Joachim nr. 1
· Åben række B – Jonathan nr. 1
· Herreklasse 2 – Alexander nr. 2
Alexander Attrup Mejer - HGI Hillerød Bordtennisklub - Roskilde GP 2018
Anders Quistgaard-Leth - HGI Hillerød Bordtennisklub - Roskilde GP 2018
Stor tak til Nicolai de Voss for coaching og opbakning.
Også en kæmpe tak til Anne-Marie Leth Simonsen, Jeanette Mejer, Christian Beck, Lars Svarer Johansen, Michael Pedersen og Palle Rasmussen for det fine billedemateriale ovenfor, til alle for Facebook opdateringer, og naturligvis til Lotte Beck for dette fremragende indlæg.
Se alle resultater fra Roskilde GP på Bordtennisportalen HER.
Læs mere om Grand Prix konceptet 2017-18 hos DBTU HER.
Den samlede Grand Prix stilling opdateres HER.
 
AF: Lotte Beck / Louis de Voss.

ØM Ungdom med flot spil, godt humør og medaljer

ØM Ungdom i Tåstrup blev igen i år en mindeværdig og hyggelig weekend, og så blev det kun endnu bedre af en fin medaljehøst. Laura Schyberg brillerede og vandt 6 guldmedaljer ud af 6 mulige!
Kan man ønske sig en bedre fødselsdag end en fyldt med bordtennis? Nej vel, Spillerudvalg Ungdoms repræsentant Jeanette Mejer var ihvertfald på plads i hallerne hele weekenden, og fejrede sin fødselsdag der med en masse fine opdateringer og billeder til os andre – Tusind tak og hjertelig tillykke Jeanette!
Nedenfor beskriver Jeanette lidt af sine oplevelser fra weekenden, som hun bl.a. delte med ØM coach Nicolai de Voss, familien, og en masse glade spillere:
Flot spil og masser af godt humør ved årets ØM
Weekenden igennem har det været en absolut fornøjelse at se hvor godt sammenholdet er blandt spillerne på tværs af holdene. Der blev hygget, drillet, heppet og klappet til den store guldmedalje. Og guldmedaljer blev der vundet en del af i løbet af lørdagen. Lige præcis 5 af slagsen! Det var især i doublerne hvor der både blev vundet med rene Hillerød hold, og også hold hvor spillerne havde fundet makkere i andre klubber. Det førte til nogle sjove kampe hvor Hillerød spillerne mødte hinanden i flere rækker med både gode og sjove dueller til følge.
Der blev også vundet guld i 2 singlerækker idet både Laura og Kristoffer vandt deres rækker. Laura i pige A og Kristoffer i drenge B. Hillerød vandt ligeledes 2 sølv og 3 bronze på denne skønne lørdag. Det var ligeledes fedt at se af flere af vores spillere fra U1 og U2 (nybegyndere/let øvede) holdene også havde fundet vej til Tåstrup Hallerne. Det blev ikke til så mange sejre, men de viste masser af spillerglæde og iver og bidrog i høj grad til den gode stemning – fedt!
Igen søndag var der flere af vores yngre samt nyere spiller der prøvede kræfter med det at spille et større stævne/mesterskab. Alle gav den gas og kæmpede det bedste de kunne så stor tak og respekt for jeres indsats.
Søndagen forsatte med fede kampe, gode sejre og godt humør. Der blev igen vundet en del medaljer både i double og single. Laura gav den gas hele weekenden. Hun stillede op i 6 rækker og vandt guld i alle 6!

Laura Schyberg - HGI Hillerød Bordtennisklub - 6 guld - ØM Ungdom 2018

Lauras imponerende medaljehøst sammen med farmand Brians 3 medaljer


Hillerød GI endte på en flot 3. plads i kampen om klubpokalen, og selvom vi naturligvis altid gerne vil vinde, var det dejligt at se, at vore mange point ikke mindst skyldtes de mange sejre i diverse doubler. I en sport hvor der er fokus på den enkeltes indsats er det jo fantastisk, at så mange af vores spillere også er i stand til at give plads og rum til en anden spiller i en grad så det også fører til sejre. I doubler er det ikke nok at være god hvis man ikke kan samarbejde – det viste vores spillere i høj grad at de var i stand til.
Kristoffer Rasmussen-Rebecca Mejer-Alexander Mejer-Laura Schyberg-HGI HIllerød Bordtennisklub ØM Ungdom 2018
MEDALJER
Guld
JuniorMix: Laura Schyberg/Alexander Mejer
Junior Double: Daniel Simonsen/Emil Lynge (København BTK)
Drenge/pige mix: Laura Schyberg/Alexander Mejer
Dr. Double A: Alexander Mejer/Thorbjørn Mindedal Weichert (Hvidovre)
Yng. Pige A Double: Laura Schyberg/Rebecca Mejer
Pige double: Laura Schyberg/Ida Bønding Schøsler (København BTK)
Dame Junior Elite: Laura Schyberg
Pige Elite: Laura Schyberg
Drenge B: Kristoffer Rasmussen
Daniel Simonsen - HGI Hillerød Bordtennisklub - ØM Ungdom 2018

Daniel vandt Junior Elite double sammen med Emil Lynge


Kristoffer Rasmussen - Dominykas Samuolis - HGI Hillerød Bordtennisklub - ØM Ungdom 2018

Guld og Bronze i Drenge B


SølvBas
Pige double: Rebecca Mejer/Amalie Ipsen (Helsingør)
U 21 C: Bastian Smith-Sivertsen
Yng.dr. elite double: Albert Wolfsberg/ Oliver Berntsen (Hvidovre)
Bronze
Drenge/pige mix: Kristoffer Rasmussen/Rebecca Mejer
U 21 B double: Joachim Leth Simonsen/Bastian Smith-Sivertsen
Drenge B: Dominykas Samuolis
Yngre drenge Elite: Albert Wolfsberg

Albert fik bronze i Yngre Drenge elite


HGI Hillerød Bordtennisklub - semi ØM Ungdom 2018

Hillerød- og søskende opgør i semifinalen i drenge/pige mix. Laura og Alexander vandt


HGI Hillerød Bordtennisklub

Bastian og Joachim får en bronzemedalje i U21 B double


Den samlede resultatliste incl. regnskabet om klubpokalen kan ses HER.
HUSK at der er masser af stævnemuligheder i de kommende uger bl.a. Roskilde GP, Triton klubtur for U1/U2/Skævinges spillere, og ikke mindst Safir for eliten så der er noget for ALLE – tilmeld – tilmeld – tilmeld!
Se alle stævner HER.
AF: Jeanette Mejer / Louis de Voss.

Fint Julestævne på Vestegnen

Vestegnens julestævne blev som altid afholdt i weekenden op mod jul i Brøndby Hallens Stadionhal 1.
Alexander Attrup Mejer var en af vore deltagende spillere, og Alexander har været så venlig at sende os nedenstående resultatoversigt og kommentar. 

“Til dette års jule stævne på Vestegnen var Hillerød repræsenteret af 9 spillere som gjorde en meget god præsentation. Jeg synes selv at det er et hyggeligt stævne med ikke så mange deltagere.
GULD
Marcus A Jensen – Puslinge C
Kristoffer Rasmussen – Junior B – B slutspil
Alexander Mejer, Sammen med Thorbjørn fra Hvidovre – Åben 1 double

SØLV
Lars-Henrik Bjørnbak – Herre klasse 3
Lars-Henrik Bjørnbak og Torsten Sejr Hansen – Åben 1 double
BRONZE
Lucas Klidsgaard Christensen – Drenge D – B slutspil
Dominykas Samuolis – Junior B
Kristoffer Rasmussen – Herre U 21 C
Palle Rasmussen – Herre klasse 4 – B slutspil
HGI Hillerød Bordtennisklub 2017 - Alexander A Mejer coacher Kristoffer Rasmussen - Vestegnens Julestævne
KVART
Benjamin Klidsgaard Christensen – Drenge D – B slutspil
En stor tak til Alexander for dette bidrag til hjemmesiden, billeder og Facebookopdatering. Også en stor tak til Palle Rasmussen og Dorthe Christensen ligeledes for Facebook opdateringer og billeder. Indlægsfoto viser doublefinalen i Åben 1 hvor Alexander og makker Thorbjørn besejrede ellers rutinerede Lars-Henrik og Torsten.
Næste stævne på dansk grund hvor klubben håber at ALLE vore ungdomsspillere deltager er ØM Ungdom i Tåstrup den 13. – 14. januar med sidste tilmeldingsfrist NU i morgen fredag den 22. december kl 23.59!
 
 AF: Louis de Voss.

HGI til Puslinge Top12 og Kval Top12

Hillerøds forventningsfulde spillere er i weekenden på solskinsøen Bornholm sammen med to coaches for at repræsentere klubben i Puslinge Top12 og Kval Top12.
I weekenden 25. – 26. november afholdes Top12 for Puslinge, og Kval Top12 i øvrige ungdomsrækker i Aakirkeby på Bornholm. Samtidig fejres Bornholms Bordtennis Union – BBTU’s 70 års jubilæum med opvisningskamp, præmier i alle rækker i form af pokaler (3 i rækkerne yngre piger og piger og 4 i øvrige rækker) samt reception lørdag aften.
I Puslingerækken afvikles årets Top12 hvor Dominykas Samuolis er HGI Hillerød Bordtennisklubs repræsentant. Samtidig skal 3 af vore spillere, Albert Wolfsberg, William Beck og Felipe Matarese kæmpe i Kval Top12 om de fornemme top placeringer, og dermed kvalifikation til Danmark Top12 som afvikles i Brøndby den 27. – 28. januar 2018. Alexander Mejer er 1. reserve i Drenge rækken.
Celine R Andersen og Alexander S Hansen var også kvalificeret, men har desværre meldt afbud.
Coaches på turen bliver cheftræner Ola Lindberg og Mads Pærregaard.
Netavisen Bornholm.nu har lavet lidt foromtale HER.
Herunder en samlet liste over Hillerød-spilllere, der skal i aktion i forbindelse med Top12-konceptet:

Dame junior

  • Celine Sophie Røn Andersen har meldt afbud til Kval Top 12 på Bornholm.

Yngre pige

  • Laura Schyberg er direkte kvalificeret til Top12 i Brøndby
  • Rebecca Mejer er direkte kvalificeret til Top12 i Brøndby

Herre Junior

  • Daniel Simonsen er direkte kvalificeret til Top12 i Brøndby
  • Peter Svenningsen er direkte kvalificeret til Top12 i Brøndby

Drenge

  • Alexander Sønderby Hansen har meldt afbud til Kval Top 12 på Bornholm.
  • William Beck spiller Kval Top 12 på Bornholm.
  • Felipe Matarese spiller Kval Top 12 på Bornholm.
  • Alexander Mejer er reserve til Kval Top 12 på Bornholm.

Yngre drenge

  • Albert Wolfsberg spiller Kval Top 12 på Bornholm
  • Carl Carstensen Køngerskov er direkte kvalificeret til Top12 i Brøndby

Puslinge

  • Dominykas Samuolis spiller Puslinge Top12

Vi ønsker alle vore spillere nogle gode og fair kampe.
Se det officielle PROGRAM samt øvrige LINKS for Kval Top12 og Puslinge Top12 hos BBTU HER.
Lørdagens lodtrækning og løbende resultater kan ses HER.
AF: Louis de Voss.
 


Se også den officielle udtagelse til Top12 på dbtu.dk.

Fint stævne på Vestegnen

I weekenden var det tid til sæsonens 2. stævne som blev afholdt af Vestegnen, og blev spillet i den røde hal i Brøndby. Lars-Henrik Bjørnbak brillerede i særklasse, og kæmpede sig ubesejret igennem Herre Kl 3.
Ved Vestegnens Startstævne var Hgi Hillerød Bordtennisklub hen over weekenden godt repræsenteret i flere rækker fra Puslinge til Herre Kl 1. Lørdag var Tobias Møller, Markus H. Christensen og Rebecca Mejer i gang i Drenge D. Her klarede Tobias sig bedst med en 1. plads i B-slutspillet hvor også Rebecca kom på podiet med en 3. plads.

Rebecca Mejer - HGI Hillerød Bordtennisklub
Dominykas Samuolis, og Jonathan Svarer Johansen spillede Junior B. Her blev det også til et par gode resultater, da Dominykas fik en flot 2. plads i A-slutspillet. I finalen tabte han 1-3 til sin evige rival, David Lund Heinig fra Virum. Jonathan vandt B slutspillet.
Dominykas Samuolis - HGI Hillerød Bordtennisklub - Vestegnen 2017
Lars Svarer stillede op i Herre Kl 5 og 6. Bedst gik det i Herre Kl 5 hvor Lars vandt B- slutspillet efter en gyser af en finale hvor Lars var bagud 0-2 før han fik vendt kampen, og vandt 3-2. I Herre Kl 6 fik Lars en delt 3. plads.
Lars Svarer Johansen - HGI Hillerød Bordtennisklub - Vestegnen 2017
Alexander Mejer spillede Åben Double A med Thorbjørn Mindedal Weichert fra Hvidovre. Det var en sjov oplevelse hvor de slog 3 rigtig gode mandskaber på deres vej til finalen hvor modstanden dog blev for stor. Her måtte de se sig slået med 1-3.
Alexander A Mejer - HGI Hillerød Bordtennisklub - Vestegnen2017
Alexander stillede ligeledes op i Herre Klasse 1 hvor det blev til 1 sejr i en hård pulje. Rebecca Mejer stillede op i Pige Ungdom. For en gangs skyld var rækken godt repræsenteret da de var 6 piger. Det var en meget jævnbyrdig række hvor Rebecca tabte en kamp ligesom 2 andre hvorfor hun endte på en 3. plads.
Rebecca Mejer - HGI Hillerød Bordtennisklub 2017
Søndag morgen startede Valdemar Høyer Pedersen ud med at spille puslinge C. Det blev ikke til nogen sejre, men der blev tanket kamperfaring.
Villads Jungersen stillede op i Dr. C. Han gik ubesejret gennem sin pulje, men desværre blev sejrsstimen stoppet i kvartfinalen. Villads stillede ligeledes op i Junior C. Han kom i en hård pulje og måtte nøjes med en sejr. Til gengæld tog han revanche i B-slutspillet hvor han gik hele vejen til finalen. Her måtte han desværre sig slået 1-3. Jonathan Svarer havde igen fundet vej til Brøndby og stillede op i U21 C. Der var en stor pulje hvor Jonathan vandt 2 kampe hvilket rakte til en delt 3. plads. Rebecca Mejer stillede op i Yngre Drenge C. Hun måtte desværre se sig slået ud i kvartfinalen i 5. sæt.
Villads Jungersen - HGI Hillerød Bordtennisklub - Vestegnen 2017
Dagens største sejr kom i Herre Kl 3. Her stillede Lars-Henrik Bjørnbak op, gik ubesejret gennem hele rækken og endte med at stå øverst på sejrskamlen efter igen igen at have slået Jacob Britze, Hvidovre i femte sæt! Desværre har redaktionen ikke kunne fremskaffe et billede af LH som skrabede vin til sig. 😉 
Alexander Mejer stillede op i Herre Kl 2. Det var en spændende pulje med gode kampe. Alexander kæmpede bravt i alle 3 kampe, men måtte nøjes med en enkelt sejr, selvom han var meget tæt på en sejr mere, idet han tabte 11-13 i 5. sæt til Brian Ganzhorn, Skensved. Til gengæld stillede Alexander op sammen med søster Rebecca, og tog sig af en double 3. plads i Åben række 2.
Alt i alt en spændende weekend på Vestegnen med mange gode spændende kampe.
Se alle resultater fra Vestegnens Startstævne HER.
AF: Jeanette Mejer / Louis de Voss.