16 HGI’ere brugte weekenden op til jul på at deltage i Vestegnens Julestæve, både rutinerede spillere, og spillere som for første gang skulle prøve at være med i et rigtigt bordtennis stævne. Det blev til deltagelse i hele 12 rækker, og der blev hevet mange flotte sejre hjem til Hillerød Bordtennis.
I puslinge A spillede Carl C Køngerskov sig ubesejret til en 1. plads i en ‘alle mod alle’ pulje. Det blev til 5 kampe, hvoraf de 3 var 5-sættere.
I puslinge B spillede Laura Schyberg sig ligeledes ubesejret til en 1. plads, også her var det ‘alle mod alle’, og alle 4 kampe blev vundet i 4 sæt.
Puslinge D havde deltagelse af Marcus A Jensen, som blev en hel del erfaring rigere i en ‘alle mod alle’ pulje. Marcus fik 5 kampe med i rygsækken, men desværre ingen præmie.
Kristoffer Rasmussen stillede op i Drenge D. Det blev til 3 kampe i den indledende pulje – 1 vunden og 2 tabte, den ene i 2 spændende 5-sætter så det var lige ved og næsten. Kristoffer blev her nr. 3 i sin pulje, og gik videre til en af to consolation puljer. Det udløste en medalje at vinde den pulje.
Herefter spillede Kristoffer Yngre Drenge D om eftermiddagen. Her vandt han alle kampe i puljen og var så klar til semifinalen mod Robin Gernitzka, Amager. Denne kamp var forbudt for børn og gik i 5 sæt. Kristoffer vandt sidste sæt 11-8 og var klar til finalen. Det stod hurtigt klart at finalen mod Vitus Kjærsgaard Pedersen, Næstved ville blive nemmere end semifinalen, og Kristoffer vandt den sikkert 3-0. En meget vigtig sejr for Kristoffer som dermed stod øverst på podiet for første gang (og iflg. Sportschef Jesper Møller ikke sidste gang) ved et “rigtigt” bordtennisstævne. Tillykke Kristoffer!
Carl og Thomas Garde stillede op i Drenge B og fik hhv. en 3. og en 5. plads. Carl og Thomas mødte hinanden i kvartfinalen, som Carl vinder i 4 sæt. Carl skulle således spille semifinale mod Jakob Lund, Roskilde – en spændende kamp i 5 sæt, som desværre ikke faldt ud til Carls fordel.
Kristoffer Rasmussen stillede op i Drenge D. Det blev til 3 kampe i den indledende pulje – 1 vunden og 2 tabte, den ene i 2 spændende 5-sætter så det var lige ved og næsten. Kristoffer blev her nr. 3 i sin pulje, og gik videre til en af to consolation puljer. Det udløste en medalje at vinde den pulje.
Herefter spillede Kristoffer Yngre Drenge D om eftermiddagen. Her vandt han alle kampe i puljen og var så klar til semifinalen mod Robin Gernitzka, Amager. Denne kamp var forbudt for børn og gik i 5 sæt. Kristoffer vandt sidste sæt 11-8 og var klar til finalen. Det stod hurtigt klart at finalen mod Vitus Kjærsgaard Pedersen, Næstved ville blive nemmere end semifinalen, og Kristoffer vandt den sikkert 3-0. En meget vigtig sejr for Kristoffer som dermed stod øverst på podiet for første gang (og iflg. Sportschef Jesper Møller ikke sidste gang) ved et “rigtigt” bordtennisstævne. Tillykke Kristoffer!
Junior B havde deltagelse af 3 HGI’ere. Alexander S Hansen, William Beck og Thomas G. Det blev en sand HGI triumf, idet de satte sig på de 3 øverste placeringer. Alexander mødte Thomas G i semifinalen og William mødte Anton Lund, Københavns BTK. Det blev Alexander og William der skulle spille finale, en kamp, som Alexander vandt.
I Junior C stillede Erik Schyberg op og spillede sig ubesejret gennem den indledende pulje, men måtte se sig besejret i 4 sæt i semifinalen af Filip Basco Jacobsen, Gladsaxe.
Også i Hr Kl 1 dominerede HGI idet 1. til 4. pladserne alle blev besat af HGI’ere. Anders Quistgaard-Leth, Mathias Jensen, Thomas Hjermind Jensen og Markus Mikkelsen spillede sig så ubesejret som det nu kan lade sig gøre gennem de to indledende puljer. Herefter mødte Mathias og Thomas Hjermind hinanden i den ene semifinale, som blev vundet af Mathias efter at han havde været bagud 2-0. Markus vandt over Anders i den anden semifinale. Mathias mødte herefter Markus i finalen, som Mathias vandt i 4 sæt.
I Hr Kl 2 deltog 4 HGI’ere. Der var i alt 7 indledende puljer i rækken. Torsten S Hansen, Anders og Jens Steffensen vinder hver en kamp i deres indledende puljer, hvilket ikke er nok til at gå videre til slutspillet. Brian Schyberg går dog ubesejret gennem sin indledende pulje og sørger for HGI deltagelse i slutspillet. I 1/8 møder han Kenneth Clausen, Greve og vinder 3-1. Det bliver til en 5. plads til Brian, da han taber til Mikki Mihaljeciv, AIF i kvartfinalen.
Hr kl 3 har deltagelse af 2 HGI’ere. Jens tager den hele vejen til finalen i A slutspillet efter en sejr over Jeppe Wilken, Køge Bugt i semifinalen. I finalen møder han Jesper Christensen, Greve, som han vinder over i 4 sæt. Torsten tager sig af B finalen, og efter sejr i semifinalen over Göran Garnfeldt, Brønshøj er han klar til finalen, hvor han må se sig slået af Katrine Møller, Køge Bugt i en spændende 5-sætter.
Ole Vedfeldt stillede op i Hr Kl 6 og gik videre i B-slutspillet, hvor han vandt kvartfinalen over Trine Plejdrup Jørgensen, AIF, men måtte nøjes med en 3. plads, da han tabte i 4 sæt til Lars Kaas i semifinalen.
Et velspillet Julestævne var dermed ovre, stort tillykke med de mange flotte placeringer.
Se alle resultater fra Vestegnens Julestævne 2015 på Bordtennisportalen HER.
AF: Anne-Marie Leth Simonsen / Louis de Voss.