Mit bordtennisliv i Tyskland ( Aron Skat Wenzell )

Hej HGI!

Jeg er flyttet til Oberboihingen i Tyskland

I midten af juli efter at have overstået studentereksamener og dertil hørende fester, pakkede jeg bilen med næsten al hvad jeg ejede og kørte med min far på en ca. 1000 km lang tur til Stuttgart i det sydlige Tyskland. Jeg tog turen for at kunne bo her fast i denne sæson sammen med min kæreste gennem ca. 3 år, Meike, som nogle af jer måske kender fra hallen, hvor hun har  trænet med. Her har jeg en hverdag med bordtennis på fuldtid, hvilket er spændende og sjovt, men også anstrengende og meget hårdt – frem for alt mentalt.
Jeg bor med Maike i en lejlighede på ca. 65 m2 i en lille by der hedder Oberboihingen, som ligger en times kørsel fra Stuttgart. Da den offentlige transport i landområderne er meget ringere end  i Danmark, og bilerne billigere, kører jeg i en gammel Golf II fra 1990, som gør at jeg altid er mobil og fleksibel, hvilket gør hverdagen meget lettere, end jeg har været vant til fra Danmark, hvor jeg dagligt pendlede mellem Hørsholm, Brøndby og Hillerød. Det primære formål me dat bo her er, at får spillet en masse bordtennis, og finde ud af hvilken retning jeg vil studere senere hen, da jeg regner med at starte på et studie og få mig en god uddannelse, da bordtennis jo ikke er den sikreste levevej med mindre man hedder Michael (red: Maze) og har et helt enestående talent 🙂

Mit hold – TCC Lippoldsweiler

Aron Skat Wenzell og TTC LippoldsweilerI foråret 2005 lavede jeg en aftale med Oberliga-klubben TTC Lippoldsweiler om at spille i første parkryds og repræsentere dem i alle holdkampe. Det var efter mange overvejelser, at valget faldt på netop den klub, men det tiltalte mig at spille i første parkryds mod de allerbedste, og jeg kunne tilslutte mig klubbens værdier og indstilling til tingene. I Lippoldsweiler har vi et ungt hold, hvor jeg er en af tre på 20 år. Nr 1 er en tjekke, som lige som jeg kom fra Regional-liga Syd og ud over ham spiller en bulgarer, som nr. 4 på det seks mand store hold.
Med klubbens oprustning håbede manageren fra sæsonstart på, at blande sig i toppen og måske endda vinde rækken og dermed sikre oprykning til Regionalligaen. Men eftersom mange klubber “købte ind” de sidste måneder inden “transfervinduet” lukkede, er det nu ikke realistisk, at  vi skal kunne vinde rækken, men en top 3 placering skulle da være muligt, – men langt fra en selvfølge, da bredden er stor og ingen hold er decideret dårlige.
Ens for alle holdene er, at de i første parkryds er stærkt besat med udlændinge, som er både nuværende eller tidligere topspillere. I løbet af sæsonen vil jeg møde spillere fra Kroation, Ungarn, Rumænien, Kina, Rusland, Serbien, Slovakiet, Tjekkiet og blot fem tyskere, hvilket giver et meget godt billede af professionalismen og nødvendigheden af at få hjælp udefra, for at kunne holde sig i rækken, som er meget anerkendt og den med afstand stærkeste Oberliga i Tyskland. Niveauet i første parkryds sammenlignes med 2. Bundesliga-“midten” og med min position som nr. 2 på holdet, vil altid blive møde 1eren først, som ofte er en stor munfuld, som kræver man er 100% på fra første bold, og udnytter enhver lille chance, som måtte byde sig.
Mit mål er først og fremmest, at spille det bedste bordtennis jeg nogensinde har gjort, og resultatmæssigt at vinde 50%, hvilket dog måske først bliver efter ju, da jeg ved, at starten bliver hård og kamprytmen svær at finde efter  kappause på et halvt års tid, hvor alt bordtennis har foregået i træningslokalet.

Træningen

Jeg kører 45 minutter hver fredag før kamp, hvor jeg træner med mine holdkammerater. I denne træning øver vi også doublerne, hvilket man ikke rigtig er vant til fra Danmark. Hjemmekampene spilles altid lørdag kl. 19.00, hvor mellem 50 og 100 tilskuere lægger vejen forbi. I de første fire af fem holdkampe har vi haft lige omkring de 100 tilskuere, hvilket ofte skaber en tændt og  god stemning, som smitter af på spillerne. Hver kamp startes med præsentation af holdene og dommerne, og startes med 3 doubler, hvorefter hver spiller kæmper i 2 singler, indtil kampen er afgjort med at et hold når 9 sejre. Efter tre doubler og tolv singler kan stillingen være 8-7 og der bliver så spillet en ‘Schlussdoppel”/slutdouble med begges holds førstedouble, så man enten kan få afgjort kampen med uafgjort eller 9-7.
En typisk uge går med to træningspas om dagen på mellem 1½ og 3 timer, inklusiv servetræning osv., men der er aldrig to uger der er ens. Om formiddagen har jeg private træningsaftaler og eftermiddagen træner jeg enten privat, i forbundstræningen, Regionalligaklubben SB Stuttgart eller i Frickenhausen, som er omegnens bedste klub med både 1. og 2. Bundesligahold. En uge kræver altid meget planlægning og mange telefonopkald, for at få det hele til at passe sammen, men det ender som regle med at blive udmærket, og jeg træner både “op og ned” og har normalt set trænet omkring de 10 gange, når ugen er omme. Allermest træner jeg med en serbisk herrespiller, men også to kinesiske dambundesligaspillere (en off og en def), men mine træningspartnere favner meget bredt, og ville blive en længere udredning af skulle beskrive nærmere.
Aron_træningsplan
En typisk dag går med at jeg står op kl. 7.15 for at kunne arbejde i et  lager fra 8 til 9. På den måde tjener jeg lidt lommepenge og kommer lidt tidligere ud af fjerene, end jeg ellers ville gøre, så jeg er mere vågen til træningen, som starter kl. 9.30., hvor jeg normalt træner alene med enkelt spiller og spiller 3-5 øvelser a 10 minutters varighed og ofte slutter af med sæt, servetræning eller styrketræning.
Jeg har ingen decideret træner, hvilket gør, at jeg skal tænke endnu mere selv og være opmærksom på om teknikken forbedres i den retning, – men forsøger også altid at får gode råd fra de spillere og trænere, som jeg respekterer mest. Efter træning kokkererer jeg selv og forsøger at sammensætte et måltid, så jeg efter en lille middagslur har energi til at træne hårdt på endnu en gang senere på eftermiddagen eller aftenen.
I pauserne kobler jeg af foran computeren, hvor jeg bl.a. læser et par danske netaviser, da jeg efter at være flyttet har fået et øget behov for at vide, hvad der rører sig hjemme i Danmark. Mit tyske er ganske udmærket og bliver bedre og bedre, men når man taler tysk hele ugen lang, er det rart at kunne følge med på nogle danske hjemmesider. Deriblandt hgibordtennis.dk, hvor Thomas er “WebTeam HGIs” bedste mand med sine gode og sjove artikler om nyhederne fra HGI. Selv forsøger jeg også at skrive, så snart jeg har noget med relevans for HGI’s medlemmer og besøgende, eller bare nyt fra det tyske.
Min første halvdel af sæsonen kommer stort set udelukkende til at bestå af holdkampe, men også Pro Touren German Open i november og inden da forhåbentlig BTK61 GP-stævne, hvor jeg for første gang i sæsonen kan trække i HGI-trøjen. Efter jul regner jeg både at være med ved DM ungdom og senior, da min klub jo stadigvæk er HGI, og vi gerne skulle få hevet nogle medaljer hjem til den nye hal.
Jeg håber det går godt i Bordtenniscentret og glæder mig til at se den nye hal, som vist snart bliver en realitet. Ind til vi ses, så hav det god, og jeg håber, at alle ungdomsspillerne giver den en skalle i træningen, og nyder at have en træner som Ola. Han er en fantastisk træner, som HGI skal være både glade og stolte af. Personligt savner jeg ham både ved og uden for bordet. Håber det lykkes førsteholdet at skaffe oprykningen tilbage, hvor HGI hører hjemme, og at Drengedivisionsholdet går hele vejen og tager DM-guld, som – i min tid – var et skridt på vejen til det bordtennisliv, som lige nu fylder mere end nogensinde!
De bedste bordtennishilsner
Aron Skat Wenzell