ØM Ungdom med flot spil, godt humør og medaljer

ØM Ungdom i Tåstrup blev igen i år en mindeværdig og hyggelig weekend, og så blev det kun endnu bedre af en fin medaljehøst. Laura Schyberg brillerede og vandt 6 guldmedaljer ud af 6 mulige!
Kan man ønske sig en bedre fødselsdag end en fyldt med bordtennis? Nej vel, Spillerudvalg Ungdoms repræsentant Jeanette Mejer var ihvertfald på plads i hallerne hele weekenden, og fejrede sin fødselsdag der med en masse fine opdateringer og billeder til os andre – Tusind tak og hjertelig tillykke Jeanette!
Nedenfor beskriver Jeanette lidt af sine oplevelser fra weekenden, som hun bl.a. delte med ØM coach Nicolai de Voss, familien, og en masse glade spillere:
Flot spil og masser af godt humør ved årets ØM
Weekenden igennem har det været en absolut fornøjelse at se hvor godt sammenholdet er blandt spillerne på tværs af holdene. Der blev hygget, drillet, heppet og klappet til den store guldmedalje. Og guldmedaljer blev der vundet en del af i løbet af lørdagen. Lige præcis 5 af slagsen! Det var især i doublerne hvor der både blev vundet med rene Hillerød hold, og også hold hvor spillerne havde fundet makkere i andre klubber. Det førte til nogle sjove kampe hvor Hillerød spillerne mødte hinanden i flere rækker med både gode og sjove dueller til følge.
Der blev også vundet guld i 2 singlerækker idet både Laura og Kristoffer vandt deres rækker. Laura i pige A og Kristoffer i drenge B. Hillerød vandt ligeledes 2 sølv og 3 bronze på denne skønne lørdag. Det var ligeledes fedt at se af flere af vores spillere fra U1 og U2 (nybegyndere/let øvede) holdene også havde fundet vej til Tåstrup Hallerne. Det blev ikke til så mange sejre, men de viste masser af spillerglæde og iver og bidrog i høj grad til den gode stemning – fedt!
Igen søndag var der flere af vores yngre samt nyere spiller der prøvede kræfter med det at spille et større stævne/mesterskab. Alle gav den gas og kæmpede det bedste de kunne så stor tak og respekt for jeres indsats.
Søndagen forsatte med fede kampe, gode sejre og godt humør. Der blev igen vundet en del medaljer både i double og single. Laura gav den gas hele weekenden. Hun stillede op i 6 rækker og vandt guld i alle 6!

Laura Schyberg - HGI Hillerød Bordtennisklub - 6 guld - ØM Ungdom 2018

Lauras imponerende medaljehøst sammen med farmand Brians 3 medaljer


Hillerød GI endte på en flot 3. plads i kampen om klubpokalen, og selvom vi naturligvis altid gerne vil vinde, var det dejligt at se, at vore mange point ikke mindst skyldtes de mange sejre i diverse doubler. I en sport hvor der er fokus på den enkeltes indsats er det jo fantastisk, at så mange af vores spillere også er i stand til at give plads og rum til en anden spiller i en grad så det også fører til sejre. I doubler er det ikke nok at være god hvis man ikke kan samarbejde – det viste vores spillere i høj grad at de var i stand til.
Kristoffer Rasmussen-Rebecca Mejer-Alexander Mejer-Laura Schyberg-HGI HIllerød Bordtennisklub ØM Ungdom 2018
MEDALJER
Guld
JuniorMix: Laura Schyberg/Alexander Mejer
Junior Double: Daniel Simonsen/Emil Lynge (København BTK)
Drenge/pige mix: Laura Schyberg/Alexander Mejer
Dr. Double A: Alexander Mejer/Thorbjørn Mindedal Weichert (Hvidovre)
Yng. Pige A Double: Laura Schyberg/Rebecca Mejer
Pige double: Laura Schyberg/Ida Bønding Schøsler (København BTK)
Dame Junior Elite: Laura Schyberg
Pige Elite: Laura Schyberg
Drenge B: Kristoffer Rasmussen
Daniel Simonsen - HGI Hillerød Bordtennisklub - ØM Ungdom 2018

Daniel vandt Junior Elite double sammen med Emil Lynge


Kristoffer Rasmussen - Dominykas Samuolis - HGI Hillerød Bordtennisklub - ØM Ungdom 2018

Guld og Bronze i Drenge B


SølvBas
Pige double: Rebecca Mejer/Amalie Ipsen (Helsingør)
U 21 C: Bastian Smith-Sivertsen
Yng.dr. elite double: Albert Wolfsberg/ Oliver Berntsen (Hvidovre)
Bronze
Drenge/pige mix: Kristoffer Rasmussen/Rebecca Mejer
U 21 B double: Joachim Leth Simonsen/Bastian Smith-Sivertsen
Drenge B: Dominykas Samuolis
Yngre drenge Elite: Albert Wolfsberg

Albert fik bronze i Yngre Drenge elite


HGI Hillerød Bordtennisklub - semi ØM Ungdom 2018

Hillerød- og søskende opgør i semifinalen i drenge/pige mix. Laura og Alexander vandt


HGI Hillerød Bordtennisklub

Bastian og Joachim får en bronzemedalje i U21 B double


Den samlede resultatliste incl. regnskabet om klubpokalen kan ses HER.
HUSK at der er masser af stævnemuligheder i de kommende uger bl.a. Roskilde GP, Triton klubtur for U1/U2/Skævinges spillere, og ikke mindst Safir for eliten så der er noget for ALLE – tilmeld – tilmeld – tilmeld!
Se alle stævner HER.
AF: Jeanette Mejer / Louis de Voss.

Pointstævnestart med sejr til HGI i 4 af 5 puljer

Søndag d. 12/11 afvikledes 1. Runde af ØBTU’s pointstævner i kreds 1 som HGI bordtennis tilhører. 29 deltagere dukkede op til pointstævnet i Kignæshallen i Jægerspris, heraf var Hillerød langt den største klub med 21 deltagere. Jægerspris og Helsingør havde hver 4 spillere med, mens Allerød desværre slet ikke var repræsenteret.
Spillerne blev fordelt i 5 puljer, 4 puljer med 6 spillere og 1 pulje med 5 spillere.
Ligesom de sidste par år blev det valgt at der skulle spilles bedst af 3 sæt, hvilket gav nogle intense og spændende kampe, der ikke blev for lange til de mange nye spillere – til gengæld fik alle mulighed for mindst 4 kampe. Overvægten af HGI Hillerød Bordtennisklubs spillere gav rigtigt mange spændende interne opgør, men vi håber rigtigt meget at de øvrige klubber får mulighed for at stille med flere spillere til det kommende stævne.
Vi kunne også igen i år glæde os over at en del piger mødte frem.
Der var således nok at se til for Pointstævnecoach Bastian Smith-Sivertsen og Mathias Jensen som var stolte over spillernes fine resultater.
Placeringen i de 5 grupper fordelte sig som følger:
Pulje 1
1 Nicklas Brejl, Hillerød GI
2 Theis Nurminen Pedersen, Hillerød GI
3 Mads Christian Poulsen, Hillerød GI
4 Valdemar Høyer Pedersen, Hillerød GI
5 Benjamin Klidsgaard Christensen, Hillerød GI
6 Jonathan Max Clausen, Helsingør
2017 Pointstævne Runde 1 Kreds 1 - Pulje 1
Pulje 2
1 Alexander Nikolajsen, Hillerød GI
2 Sebastian Buch Jensen, Hillerød GI
3 Peder Nikolaisen, Hillerød GI
4 Marcus Ahrenholt Jensen, Hillerød GI
5 Valdemar Benedikt Krog Laursen, Hillerød GI
6 Sebastian Sigaard Hansen, Hillerød GI
2017-18 ØBTU Pointstævne Kreds 1 Runde 1 - Pulje 2 - Alexander Nikolajsen - HGI Hillerød Bordtennisklub
Pulje 3
1 Noah Onuoha, Hillerød GI
2 Jakob Nordahl Petersen, Hillerød GI
3 Viggo McCluskey Nielskov, Hillerød GI
4 Lucas Klidsgaard Christensen, Hillerød GI
5 Gustav Glerup, Hillerød GI
6 Albert Sonnenborg, Jægerspris
2017-18 ØBTU Pointstævne Kreds 1 Runde 1 - Pulje 3 - Noah Onuoha - HGI Hillerød Bordtennisklub
Pulje 4
1 Alexander Andersen, Hillerød GI
2 Mike Lillelund, Jægerspris
3 William Jørgensen, Helsingør
4 Sebastian Elmsted, Jægerspris
5 Mathilde Sigaard Hansen, Hillerød GI
2017-18 ØBTU Pointstævne Kreds 1 Runde 1 - Pulje 4- Alexander Andersen - HGI Hillerød Bordtennisklub
Pulje 5
1 Albert Z Jensen, Helsingør
2 Elena Margarita Højbye Andersen, Hillerød GI
3 Emil Børgesen, Hillerød GI
4 Magne Bronee , Jægerspris
5 Milan Vinther, Helsingør
6 Sara Elisabeth L Pedersen, Hillerød GI
2017-18 ØBTU Pointstævne Kreds 1 Runde 1 - Pulje 5 - Elena Højbye Andersen - HGI Hillerød Bordtennisklub - Nr 2
STORT tillykke til vinderne (4 ud af 5 fra Hillerød). Vi håber at alle fik nogle gode kampe.
Se alle resultater fra Runde 1 i Kreds 1 på Bordtennisportalen HER.
Følg med på Facebook Pointstævner i ØBTU hvor der findes info og billeder fra stævnet, samt fra de øvrige kredse.
Næste runde spilles i HGI’s lokaler i Frederiksborgcentret, nemlig lørdag d. 2/12 – 2017 kl. 10. Husk mødetid ½ time før.
Var du ikke med i søndags, men meget gerne vil med næste gang på hjemmebane, eller ved fremtidige stævner, glæder vi os til at modtage din tilmelding så vi kan have en licens klar til dig.
Se hvordan du tilmelder dig til Pointstævnerne hvor du ikke kan være for ny til at deltage HER.
AF: Helle Brodersen / Louis de Voss.

Tilmeld nu til Pointstævne for nybegyndere

OPDATERET 31/10-17: “Pointstævner i ØBTU​” har nu valgt at ændre datoen for første stævne til SØNDAG 12/11 i stedet, håber at I alle også kan der!!!
Sæsonens Pointstævner for alle kredsens, og dermed HGI Hillerød Bordtennisklubs, nybegyndere og let øvede spillere starter sine 6 stævner op i Kignæshallen i Jægerspris lørdag den 11. november, hvortil du bedes tilmelde dig hurtigst muligt.

 
HGI Pointstævne info 2017-2018
Bordtennis Pige
ØBTU’s pointstævner er en serie på 6 lokale stævner for begyndere, og man kan ikke være for ny til at deltage  🙂
Der spilles efter et system hvor spillerne hele tiden vil blive reguleret op og ned, så de spiller mod andre på deres eget niveau.
Ved første runde inddeles spillerne efter spillestyrke i puljer á 5-7 spillere. Der spilles alle mod alle i puljerne, og efter hver runde rykker nr. 1 og 2 en pulje op, og nr. sidst og næstsidst rykker en pulje ned til næste runde. Der er små præmiepokaler til vinderne fra hver pulje.
Der afvikles 2 runder før jul og 4 runder efter jul. Stævnerne afvikles på følgende datoer:
1: Sø.12/11 kl.11.00 Kignæshallen, Jægerspris
2: Lø.02/12 kl.10.00 Frederiksborgcentret, Hillerød
3: Lø.27/01 kl.11.00 Lillerødhallerne, Hal 4, Allerød
4: Sø.25/02 kl.10.00 Familiecentret Løvdal, Helsingør
5: Lø.10/03 kl.11.00 Lillerødhallerne, Hal 4, Allerød
6: Sø.25/03 kl.10.00 Frederiksborgcentret, Hillerød
VIGTIGT: Sørg for altid at møde en halv time før starttidspunktet, og meld jer til hos stævneledelsen med det samme.
Sportstøj og indendørs sko er påkrævet og der må ikke spilles i hvide T-shirts og helst heller ikke i hvide shorts.
Man behøves ikke at deltage til alle stævner for at tilmelde sig. Desuden gælder det at hvis en klub får nye spillere i løbet af turneringen, kan disse straks spille med. Nye spillere indsættes, hvor disse efter skøn styrkemæssigt hører hjemme.
Når stævnerne kommer i gang kan man følge med i resultaterne på hjemmesiden hos Østdanmarks Bordtennis Union (ØBTU)  – følg link øverst på siden – HGI Hillerød Bordtennisklub tilhører KREDS 1.
Pointstævnerne afsluttes med et finalestævne, som afvikles i Valbyhallen i weekenden 21. – 22. april 2018.
Forældrene opfordres til at ringe sammen inden runderne og koordinere kørslen. Kontaktpersonen vil sørge for at sende en liste ud til alle tilmeldte, og stå for afholdelsen i HGI Hillerød Bordtennisklub. HGI vil endvidere sørge for at en træner tager med ud til så mange Pointstævner som muligt. I mange tilfælde vil dette være Pointstævnecoach Bastian Smith-Sivertsen samt for Skævinges spillere Martin Svenningsen. Vi håber at spillerne vil være behjælpelige med transport af trænerne.
Ved Pointstævner i Helsingør er det specielt vigtigt at køre sammen idet der er MEGET begrænset plads i hallen.
Tilmelding for jer som er medlemmer i HGI bedes rettet direkte pr. mail til jeres Pointstævnekontakt i HGI:

Helle Brodersen, Mobil 61661209, e-mail: Helle@3450.dk
I bedes ved tilmelding angive følgende oplysninger:
Navn
Adresse
Telefon
Født dd-mm-yyyy
E-mail
Bemærk: Der er ingen egenbetaling for stævnerne idet de 75,- kr. betales af klubben, men da spillerne skal have licens for at deltage er det vigtigt at tilmelde sig via Helle så hun kan sørge for at licensen kommer på plads.
NYT om Pointstævnerne vil kunne følges på HGI’s hjemmeside, og på klubbens Facebookside.
‘Pointstævner i ØBTU’ har også deres egen Facebookside som I meget gerne må ‘Like” så I får info derfra også.  😉
Ovenstående informationer vil sæsonen igennem kunne findes på klubbens Pointstævneside HER.
Præmier ØBTU's Pointstævner 2016

HGI sprængte rammerne i Århus

Der blev kæmpet fra første serv lørdag morgen i forsøget på at genvinde klubpokalen da vores klubtur til Aarhus Open blev afviklet i weekenden, og allerede inden den dejlige middag lørdag aften viste stævnets overblik en klar tendens.  
28 HGI Hillerød Bordtennisklub spillere, og 16 coaches/forældre/heppere havde sat kursen mod Århus med ét stort mål – at generobre klubpokalen som vi sidste år måtte aflevere til BTK Viby.

Ramme #1 – klubpokalen 

Allerede på stævnets første dag sprængte vi rammen, og overgik pointrekorden ved at opnå over 600 point – det højeste antal point, som en klub nogensinde har opnået i SISU stævnets 20 årige historie, og flere point tikkede ind søndag!
Alle Hillerød spillere bidrog til det flotte spillemæssige resultat; nogle vandt de svære kampe, mens andre heppede, coachede og bidrog til, at den sidste bold faldt til vores fordel.
HGI Hillerød Bordtennisklub -Daniel Simonsen coacher Jonathan Svarer Johansen - Århus 2017    
Førstedagen var så god, at det blev overvejet, hvorvidt vores slogan #ViVilVinde for dag to skulle ændres til: #ViHarVundet, #ViVilSove eller #MathiasVinderAlt. Sidstnævnte, Mathias Jensen, levede næsten op til de høje forventninger med en kvartfinale i Herreklasse 1, men brillerede i den grad med et super humør, en positiv ånd og et godt grin gennem begge dage.
Mathias Jensen - HGI Hillerød Bordtennisklub - Aarhus Open 2017

Ramme #2 – det sociale 

Der blev ikke kun lagt mærke til HGI spillernes flotte indsatser ved bordene i hallen, mens også til stemningen, fællesskabet og opbakningen i HGI lejren. Frugtbordet stod klar fra morgenstunden, og den sunde frokost med rugbrød, grønt og kød kom på sidst på formiddagen, så alle fik depoterne fyldt op. Flere andre klubber var henne og spørge, om de kunne melde sig til, men desværre – HGI frokostbordet var kun for HGIere…
Både de glade forældre, de opbakkende coaches og kammeraternes støttende ord, når kampene blev hårde eller slaget blev tabt, blev der lagt mærke til i hallen. Klapsalverne til Felipe Matarese, da han vandt i femte sæt over Nicklas Boldt kunne høres ind til Århus midtby, og den intense stemning da de to HGI’ere Daniel Simonsen og Peter Svenningen stod overfor hinanden i finalen i U21 Elite var krydret med stolthed.
U21 Elite finale - Aarhus Open 2017 - HGI Hillerød Bordtennisklub - Daniel Simonsen-Peter Svenningsen
Det sociale aspekt er vigtigt i HGI, og vi sprængte rammen, da Jeanette Mejer tog teten på at lave mad til hele flokken lørdag aften. En super hyggelig aften i SISUs klublokaler med madpandekager af højeste kvalitet med masser af kød og masser af grønt, og krydret på toppen med en masse hygge. Absolut et initiativ, som tåler en gentagelse næste år – og næste år og næste år…
Social Klubturhygge - HGI Hillerød Bordtennisklub - Århus 2017
Ramme #3 –  fællesskabet 
Måske skal vores motto #ViVilVinde suppleres med #SammenKanViAlt eller #FællesskabGørStærk. Vi er en spillemæssig stærk klub, men vores oplevelser sammen er kun mulige og bliver kun gode og mindeværdige, fordi vi har et stærkt fællesskab. For vore unge spillere er fællesskabet en vigtig faktor i deres motivation for at fortsætte med at spille bordtennis, så lad os fortsætte vores fælles indsats og bidrage, hvor vi hver især kan.  

HILLERØD PLACERINGER 

GULD 
Puslinge A – Dominykas Samuolis
Yngre Drenge Elite – Carl C Køngerskov
Pige B – Rebecca Mejer
Junior Elite – Daniel Simonsen
Junior C – Joachim L Simonsen
U21 Elite – Daniel Simonsen
Dame Kl 1 – Laura Schyberg
Dame kl 2 – Laura Schyberg
SØLV
Junior D – Bastian Smith-Sivertsen
U21 Elite – Peter Svenningsen
Hr Elite – Tom Jarvis
BRONZE 
Yngre Drenge Elite – Laura Schyberg
Yngre Pige Elite – Rebecca Mejer
Drenge D – Markus H Christensen
Dame Junior Elite – Laura Schyberg
Junior B – Jonathan S Johansen
Dame Junior B – Rebecca Mejer
Junior D – Mathias Ø Augustesen
Hr Elite – Daniel Simonsen
Dame Kl 1 – Celine R Andersen
Hr Kl 2 – William Beck
¼ FINALER
Drenge Elite – Felipe Matarese
Drenge Elite – Alexander S Hansen
Drenge B – Kristoffer Rasmussen
Junior Elite – Peter Svenningsen
Junior C – Kristoffer Rasmussen
Hr Kl 1 – Mathias Jensen
Hr Kl 2 – Carl C Køngerskov
Åben 1 – Pia Toelhøj
Markus Hvid Christensen - HGI Hillerød BordtennisklubRebecca Mejer HGI Hillerød Bordtennisklub - Guld Pige B - Aarhus Open 2017
Dominykas Samuolis - HGI Hillerød Bordtennisklub - Aarhus Open 2017 Guld Puslinge ALaura Schyberg - HGI Hillerød Bordtennisklub - Aarhus Open 2017

Se alle resultater fra 20. Aarhus Open HER.
Hos Dansk Bordtennis Union (DBTU) har vi også fået flot omtale HER.
Ud over klubpokalen blev der kæmpet om individuelle Grand Prix point. Se hvilken HGI Hillerød Bordtennisklub spiller som fører sin række samt den samlede GP stilling HER.
Se også de mange herlige opdateringer og billeder i lørdagens og søndagens Facebooktråde HER (kræver ikke at du har en FB konto).
Alexander Sønderby Hansen - HGI Hillerød Bordtennisklub 2017
Næste Grand Prix stævne bliver under Klubturen for spillere og trænere til Odense (OB GP), hvor vi igen glæder os til at vise Hillerød banneret, og gerne sprænge rammerne. #ViVilVinde  😉
Sportschef Jesper Møller vil inden længe have invitation klar til denne klubtur her på hjemmesiden, men du kan allerede nu tilmelde dig stævnerækker via Bordtennisportalen HER.
Tilmeldingerne kan følges i vores Excel ark som du finder på vores Stævneside hvor du også finder stævneinvitationen.
På klubbens vegne vil jeg (Louis) gerne ønske alle tillykke med det flotte resultat, og rette en kæmpe tak til alle som har været med til at gøre denne tur mulig gennem planlægning og praktisk hjælp, heriblandt Lotte Beck, Jeanette Mejer, Ester Pequenino, Gelmina Samuoliene, Palle Rasmussen og Peter Carstensen og mange flere. Også en stor tak til trænere, spillere og forældre for de mange Facebook opdateringer weekenden igennem. 🙂
AF: Lotte Beck / Louis de Voss.

Fototips og Frivillig Fredag

Fredag den 29. september var “Frivillig Fredag” i hele landet. Årets tema var “Vis Værdien”, og som optakt til dette havde HGI Hillerød Bordtennisklubs udsendte arbejdet med fototeknik til at vise værdien i vores forening – lidt af disse tips deles nederst i indlægget så du måske kan få idéer til dine fotos fra hallerne.
Undertegnede deltog forud for Frivillig Fredag i 2 fyraftenskurser hvor den professionelle fotograf Michael Altschul delte ud af gode råd til hvordan vi kunne forbedre vores fototeknik til at “tage billeder der rammer”.
Da jeg jo ikke selv så ofte er til stede i hallerne under stævnerne, var min deltagelse lige så meget for at kunne dele de gode råd med jer, som i dagligdagen leverer fotos til hjemmesiden her, og til klubbens Facebookside.
Efter kurset fik vi mulighed for at udstille nogle af vore billeder under Frivillig Fredag, og ud fra disse markedsføre klubben overfor de fremmødte. Mit primære formål var, at vise den sociale og hyggelige del af vores forening, samt gøre reklame for vores BAT60+ projekt da der var en del ældre til stede ved arrangementet.

Louis André de Voss - Udstilling af fotos ved Frivillig Fredag 2017 - HGI Hillerød Bordtennisklub

Klubben havde mulighed for at præsentere sig ved Frivillig Fredag gennem flere billeder


Selvom jeg i høj grad selv stadig er fotoamatør forsøgte jeg med billederne der blev udstillet, at fremstille klubben som en målrettet klub som også lægger vægt på det sociale, og som er både for piger, drenge og ældre. Dette blev gjort ud fra de tips og tilbagemeldinger vi havde modtaget fra fotografen.
HGI Bordtennis er en social og hyggelig klub

HGI Hillerød Bordtennisklub er hyggelig og social for piger og drenge – Celine R Andersen, Villads Jungersen og Tobias Møller


BAT60+ Socialt samvær i HGI Hillerød Bordtennisklub

Socialt samvær er i højsædet onsdag formiddag i BAT60+


Bastian Smith-Sivertsen - Sjov opvarmning i HGI Hillerød Bordtennisklub

Der er også tid til sjov under opvarmningen – Bastian Smith-Sivertsen


Koordinator Grethe V Post klargør kaffen til BAT60+ HGI Hillerød Bordtennisklub

Koordinator Grethe klargør kaffen til BAT60+ hyggepausen i klublokalet


7 gode tips til hvordan du selv kan tage billeder der rammer
* Gå tæt på dit motiv – også tættere end du tror. Bevæg dig efter dit motiv (kan specielt anvendes ved sociale fotos, samt ved/efter præmieoverrækkelser).
* Tag ikke billeder lige på: Gå gerne lidt ned i knæ, og tag billedet lidt nedefra eller fra en skrå vinkel.
* Tænk på lyset: Sørg for at der er lys på dit motiv, og pas på med ikke at tage billeder i modlys.
* Hav kun ting med i billedet der er relevante for din historie: Undgå så vidt muligt forstyrrende elementer i dit billede.
* Pas på med digital zoom: Digital zoom er standard på mobiltelefoner, men den gør billederne uskarpe. Gå hellere tættere på dit motiv!
* Tag altid billeder i højest mulig opløsning og i bredformat, så kan der altid zoomes ind og beskæres efterfølgende.
* Husk at have “luft” i billedet i den retning motivets øjne kigger.
Coach Nicolai de Voss - HGI Hillerød Bordtennisklub

Villads Jungersen, Tobias Møller og Marcus H Christensen lytter til træner Nicolai de Voss


Ovenstående tips er sikkert almen viden for mange af jer, men kan jeg blot få enkelte til at tænke endnu mere over de fotos vi modtager så de fortæller endnu bedre historier om jeres børn og klubben, er min mission nået.  😉
Sund kost er en selvfølge når man er spiller i HGI Hillerød Bordtennisklub - Dominykas Samuolis

Sund kost er en selvfølge når man er sportsmand i HGI – Dominykas Samuolis og Albert Wolfsberg


 
Der er altid tid til snak under BAT60+ i HGI Hillerød Bordtennisklub

Der er altid tid til en god snak i pausen ved BAT60+ træningen


Jeg glæder mig allerede til at modtage et hav af spændende fotos fra den forestående klubtur til SISU, og fra fremtidige arrangementer og stævner – god jagt!  🙂
Læs meget mere om BAT60+ projektet HER, og anbefal gerne +60 familie, venner og bekendte til at deltage onsdag formiddage.

AF: Louis de Voss.

Ren Hillerød finale i Copenhagen Grand Prix

HGI Hillerød Bordtennisklub kom øverst på sejrsskamlen efter en ren Hillerød finale i Herre Kl. 2 Double, da 1. afd. af Penthouses nye Grand Prix koncept blev afviklet i weekenden. Også i den fornemme Herre Elite række var Hillerød øverst på skamlen i Double.
Klubbens nye elitedivisionsspiller Supanut Wisutmaythangkoon, populært kaldet “Beam” viste sit værd, og spillede sig hele vejen til tops i Herre Elite double sammen med sin Taiwanske makker Cheng Ting Liao. Også i Herre Elite Single brillerede Beam, og endte sejrsrækken i en særdeles seværdig kamp mod Allan Bentsen, hvor Beam desværre trak det korteste strå med 10/12 i 5. sæt. De spændende sæt endte 11/13,11/9,12/10,12/14,12/10 i Bentsens favør.
Supanut Wisutmaythangkoon - HGI hillerød Bordtennisklub - Herre Elite Double - Penthouse International Open 2017
I Herre Klasse 2 double var HGI igen øverst på skamlen da Anders Quistgaard-Leth og Brian Schyberg var flyvende, og i finalen mødte lige så flot spillende Pia Toelhøj og Mads Harslund. Det blev her til en tre sæts sejr til Anders og Brian. Brødrene Alexander og Daniel Mejer deltog også i rækken, men røg ud til de senere bronzevindere fra NFBTK.
Anders Quistgaard-Leth og Brian Schyberg - HGI Hillerød Bordtennisklub - Herre Kl 2 Dbl Penthouse International Open 2017
Penthouse International Open var som nævnt 1. afd. af i alt 5 Grand Prix turneringer som afvikles sæsonen igennem, og var derfor et meget attraktivt og velbesøgt stævne hvor 21 Hillerød spillere kæmpede med.
Lørdag morgen startede vi i Valby hallen med singleturneringen i Herre Kl. 2. Her deltog William Beck, Carl C Køngerskov og Alexander Mejer, samt vores fem senior spillere, Pia Toelhøj, Torsten S Hansen, Lars-Henrik Bjørnbak, Brian Schyberg og Anders Quistgaard Leth.
Brian og Pia klarede sig bedst med 3 sejre ud af 3 mulige, og de 3 unge vandt hver 2 ud af 3 kampe. Vore sidste 3 herrer måtte nøjes med én sejr hver i det hårde selskab. De måtte alle konstatere, at de unge er svære at spille mod. Både William og Alexander røg ud i 1. cupkamp – Carl derimod var flyvende, og nåede helt til semifinalen hvor han tabte 7-11 i 5. sæt til Noah T Hvid fra OB. En rigtig flot 3.plads i en svær række til Carl!  🙂
Carl C Køngerskov - HGI Hillerød Bordtennisklub - Herre Kl 2 - Penthouse International 2017
Der var også doubledeltagelse i Drenge Elite. Efter at have vundet over Carl og makkeren Noah T. Hvid fra OB i semifinalen, nåede William i finalen sammen med makker Mathias Larsen fra Silkeborg. De tabte dog i finalen til Theo Dyekjær fra Virum og Patrick Skarsholm fra Greve.
Den sidste række lørdag eftermiddag var Drenge Elite hvor Carl, William og Alexander alle var i gang. Her var det igen Carl der klarede sig bedst. Han vandt sin pulje, og fik bl.a revanche da han vandt over Noah T Hvid fra OB. Desværre blev endestationen 1. cup kamp som blev tabt til Mathias Larsen fra Silkeborg.
Mads Harslund stillede op i Herre klasse 1 hvor han gik videre som 2´er i sin pulje. Han tabte første cup kamp til Micki Herskind fra Amager.
I Dansborghallen var Rebecca Mejer og Villads Jungersen klar fra morgenstunden. Villads spillede Drenge C. Han vandt sin pulje, og nåede til semifinalen hvor han tabte til Otto Andresen fra Amager. En flot 3. plads til Villads. Rebecca spillede pige B. De var 8 piger i 2 puljer. Hun vandt alle kampe i sin pulje, men tabte semifinalen til Ida Stahlsmith fra B75. Endnu en flot 3. plads til HGI.
Senere på dagen kom også Dominykas Samuolis, Kristoffer Rasmussen, Lucas og Benjamin K Christensen samt Bastian Smith-Sivertsen i kamp. Villads, Kristoffer, Dominykas og Bastian spillede Junior C. De klarede det alle super godt, og kom videre fra deres puljer. Mens Dominykas måtte se sig slået i 1/8 dels finalen, nåede Kristoffer til ¼ finalen, hvor det var slut for ham. Villads og Bastian mødte hinanden ligeledes i en ¼ finalen, som Villads trak sig sejrrigt ud af. Semifinalen blev dog endestationen for ham, her mødte han Mads Valentin fra Helsingør som slog Kristoffer i ¼ finalen. Endnu en flot 3. plads til Villads.
Villads Jungersen - HGI Hillerød Bordtennisklub
Brødrene Lucas og Benjamin Klidsgaard Christensen samt Rebecca lukkede og slukkede i Hvidovre med at spille Drenge D. Drengene havde det lidt svært, og måtte desværre se sig slået i deres puljer. Rebecca vandt sin pulje, fortsatte hele vejen til finalen hvor hun spillede et brag af en kamp. Desværre manglede hun lige det sidste og tabte 1-3. En flot 2. plads til Rebecca og dagens 2. pokal!
Søndag morgen startede Beam i Valby hallen med U21 Elite. Han tabte semifinalen til Luke Savill fra England 8-11 i 5. sæt. Rebecca blev spurgt om at spille Damedouble Elite sammen med Ann-Christine Rosager fra Hvidovre. De var 3 hold i rækken, de 2 andre hold var Mie Salhauge og Josefine Haagensen fra Hvidovre, samt Ida Bønding Schøsler som spillede med vores egen Laura Schyberg. Selvom der ikke var nogen tvivl om udfaldet – de to Hvidovre piger vandt – var der bestemt gode dueller i kampene, og alle 6 piger hyggede sig.
I Pige Elite blev der spillet alle mod alle, og med sine sejre endte Laura på en 3. plads.
Daniel Simonsen spillede Junior Elite. Efter en rigtig spændende semifinale hvor han vinder 3-2 over Martin Buch fra Brønshøj efter at have været bagud 0-2, må han desværre se sig slået i finalen af Thor B. Christensen fra Brønshøj.
I Dansborghallen spillede Kristoffer og Albert Drenge B, De gik begge videre fra deres puljer, og møder hinanden i 1/8 dels finalen. Denne vinder Kristoffer 3-1. Han taber derefter ¼ finalen til Malte Bror Poulsen i fire tætte sæt. Bastian stillede op i Junior D, hvor han måtte nøjes med én sejr.
Valdemar H Pedersen stillede op i Puslinge C og gav den max gas i sin pulje, men måtte desværre nøjes med 1 sejr selvom der bliver kæmpet om hvert eneste point. Om eftermiddagen fortsatte Valdemar i Puslinge B, også her blev det til 1 sejr i puljen, og ikke mindst rækkens Fighterpokal – FLOT Valdemar!
Valdemar H Pedersen - HGI Hillerød Bordtennisklub - Figtherpokal Puslinge B
Valdemar snuppede også en double i Puslinge B sammen med Jeffrey Medina Obi fra Hvidovre. 2 sejre ud af 3 rakte til en flot 2. plads. Rebecca spillede Yngre Pige A. Hun vinder sin pulje efter 2 flotte sejre, men må desværre se sig slået i semifinalen af Sofie Eckeroth i 5. sæt efter at have været bagud 0-2. Endnu en 3. plads til Rebecca.

En stor tak til coach Nicolai de Voss, som brugte hele sin weekend ved stævnet efter også at have brugt fredag aften på at coache STIGAdivisionsholdet til sejr. Også en stor tak til alle jer der bakkede op og coachede hinanden, da det var umuligt for Nicolai og de andre udsendte, at nå rundt til alle singler i de to haller. En stærk klubånd er netop kendetegnende ved, at alle træder til og hjælper medspillerne når der er brug for det, og en sådan ånd beviser vi gang på gang findes i HGI Hillerød Bordtennisklub – TUSIND TAK FOR DET.  🙂
Alexander Mejer coacher Lars-Henrik Bjørnbak -HGI Hillerød Bordtennisklub - Penthouse International 2017
Da der virkelig var mange spillere i gang, og det kan være svært at overskue alt, håber vi at du kontakter én af nedennævnte, hvis der skulle være noget der er smuttet forbi vores næse, og dermed ikke er nævnt i dette indlæg.  😉
HILLERØD PLACERINGER
GULD
Herre Elite Double – Supanut Wisutmaythangkoon/Cheng Ting Liao (Taiwan)
Herre Kl 2 Double – Brian Schyberg/Anders Quistgaard-Leth 
SØLV
Junior Elite – Daniel Simonsen
Drenge Elite Double – William Beck/Mathias Larsen (Silkeborg)
Dame Elite Double – Laura Schyberg/Ida Schøsler (KBTK)
Herre Kl 2 Double – Pia Toelhøj/Mads Harslund
Drenge D – Rebecca Mejer
Puslinge B Double – Valdemar H Pedersen/Jeffrey Obi (Hvidovre)
BRONZE
Pige Elite – Laura Schyberg
U21 Elite -Supanut Wisutmaythangkoon
Handi-Cup – Supanut Wisutmaythangkoon
Drenge Elite Double – Carl C Køngerskov/Noah Hvid (OB)
Dame Elite Double – Rebecca Mejer/ Ann-Christine R Christensen (Hvidovre)
Herre Kl 2 – Carl C Køngerskov
Pige B – Rebecca Mejer
Yngre PIge B – Rebecca Mejer
Drenge C – Villads Jungersen
Junior C –  Villads Jungersen 
FIGHTERPOKAL
Puslinge B – Valdemar H Pedersen 
¼ FINALER
Herre Elite – Supanut Wisutmaythankoon
Herre Kl 2 – Brian Schyberg
Herre Kl 2 Double – Torsten S Hansen/Lars-Henrik Bjørnbak
Herre Kl 3  – Torsten S Hansen
Drenge Elite – Carl C Køngerskov
Junior C –  Bastian Smith-Sivertsen
Junior C –  Kristoffer Rasmussen
Yngre Dr A – Albert Wolfsberg
Drenge B – Kristoffer Rasmussen
Se alle resultater fra Valbyhallen HER.
Se alle resultater fra Dansborghallen HER.
Se også de mange herlige opdateringer og billeder i lørdagens og søndagens Facebooktråde HER (kræver ikke at du har en FB konto).
DBTU’s beretning fra stævnet som omtaler Beam kan ses HER.
Næste Grand Prix stævne bliver ved Klubturen til SISU Århus hvor vi glæder os til at vise Hillerød banneret. Har du endnu ikke tilmeldt dig til overnatning/frokostordning er den eneste mulighed at forsøge at kontakte Lotte Beck. Husk også tilmelding til selve stævnerækkerne på Bordtennisportalen senest den 6. oktober. Læs mere om klubturen HER.

AF: Jeanette Mejer / Louis de Voss.

 

HGI – Østdanske 2-mandshold mestre

HGI Hillerød Bordtennisklub var som altid med på medaljepodiet da der blev kæmpet om ØBTU’s 2-mandshold mesterskaber i weekenden.
2 Guld, 2 Sølv og 1 Bronze blev høsten da 16 tomandshold fra Hillerød indtog Lillerød-Hallerne.

Mesterskaberne startede lørdag morgen kl. 8 med opvarmning. Desværre var Peder Nikolaisen blevet syg så Benjamin Christensen og Peders hold måtte trække sig. Ved stævnestart blev alle budt velkommen af Allerøds borgmester Jørgen Johansen som holdt en lille tale, hvor han beskrev hvor dejligt det var at se så mange mennesker samlet om bordtennis. Han takkede de mange frivillige kræfter bag. Uden dem kunne det ikke lade sig gøre.
Her Palles øjenvidneberetning fra GULDvinderne, Laura Schyberg og Kristoffer Rasmussens, dag som makkere i Yngre Drenge B:
“Kristoffer og Laura startede ud med en 3-1 sejr over København BTK, efter en holdkamp hvor alle kampe var tætte 5 sæts kampe. 
Holdets 2. kamp var mod Virum, som hurtigt viste sig at være en overkommelig modstander. 3-0 og videre til semifinalen. Her stod Amager med Robin og Philip. Det blev igen hurtigt overstået med 3-0, og så var det finale tid. Igen stod København BTK på den anden side. Vi kunne have nedlagt protest, da de stillede op med spillere fra 2 forskellige klubber. Det valgte vi ikke at gøre. Vi ville hellere vinde på bordtennis bordet! 😉  
Peptalken inden finalen lød nogenlunde sådan:
“En finale er en bonus, som I får fordi I har spillet en god turnering. Gå ind og nyd det og gør jeres bedste.”
Laura spillede mod Rune Kristensen og Kristoffer fik en revanche mod Matthias Goldbach Valery som han havde tabt til i det første møde. Laura vandt sin kamp rimelig sikkert, og Kristoffer fik skovlen under Matthias med en 3-1 sejr. I sidste sæt var han bagud 4-1, men vendte så kampen og vandt 4-11 i 4.sæt. Foran 2-0 kunne Laura og Kristoffer afgøre finalen i doublen. Nemt 1.sæt, tæt 2. Sæt 12-10 og så lukkede og slukkede de kampen 3-0. Laura vendte sig mod Kristoffer med det største smil, og råbte “VI VANDT!”
Sådan gik det til at Kristoffer og Laura vandt guld i Yngre drenge B for 2 mands hold.”
Laura Schyberg og Kristoffer Rasmussen GULD 2-mandshold ØBTU 2017

Jeanette Mejer var også på pletten med øjenvidneberetninger fra ungdomskampene:

“Oliver Cramon og Rebecca Mejer stillede op i Drenge D. Lidt af en mundfuld da flere af spillere var en hel del større 🙂 . Der var 3 puljer i rækken, og vore spillere kom i en række med 3 andre hold. Rebecca og Oliver klarede sig rigtig godt, og kom igennem puljen ubesejrede. Det betød at de sad over i første runde af slutspillet. Desværre kom de til at vente i 3 timer da en af puljerne var længe om at blive færdigspillet. Det betød også at de havde svært ved at komme i gang igen i semifinalen som de tabte 3-2. De var nu rigtig godt tilfredse med en 3. plads.
Rebecca Mejer og Oliver Cramon BRONZE 2-mandshold ØBTU 2017

Thomas Garde og Alexander Mejer stillede op i drenge A/B. De var kun 4 hold i denne række, som også bestod af William Nørbygaard og Jonathan Svarer Johansen, samt 2 hold fra Virum. Første kamp blev et lokalopgør mellem de 2 Hillerød hold hvor kampen endte 3-1 til Thomas og Alexander. Næste kamp var mod det ene Virumhold som blev vundet med 3-2. Sidste kamp blev så finalen da det andet Virumhold også havde vundet deres første 2 kampe. Desværre glippede planen lidt, og kampen blev tabt med 2-3. En flot 2. plads var i hus.
Thomas Garde og Alexander Mejer SØLV 2-mandshold ØBTU 2017

Felipe Matarese og Daniel Mejer stillede op i en stærkt besat Junior A. Der var rigtig hård modstand, så det der blev vundet her må siges at være god spilerfaring, og vist også lidt mere øvelse i at spille mod modstandere som prikker meget.
Felipe Matarese og Daniel Mejer HGI Hillerød Bordtennisklub 2017

Bastian Smith-Sivertsen og Joachim Leth Simonsen brillerede og vandt flot finalen mod Ejby BTK 3-1.
Joachim Leth Simonsen og Bastian Smith-Sivertsen GULD ØBTU 2-mandshold 2017

Ud over de nævnte hold lød meldingerne på, at de øvrige Hillerød spillere også hyggede sig, og fik spillet en masse gode og lærerige kampe”

Hos seniorerne gik det bedst for Palle Rasmussen og Simon Koch som kæmpede sig hele vejen til finalen hvor vennerne fra Københavns BTK desværre trak det længste strå. Palle er jo normalt meget ofte i hallerne med sønnen Kristoffer, men denne gang tog han udfordringen op, og deltog selv. Vi ønsker Palle (og Simon) stort tillykke med det flotte resultat, og bringer her Palles evaluering af oplevelsen:
“I dag stillede jeg op med Simon Koch i herreklasse 6. Det var mit første stævne, hvor jeg selv skulle spille. Det var rart, at mærke opbakningen fra de øvrige Hillerød spillere som løbende spurgte til hvordan det gik. Der var absolut en hyggelig stemning ved bordene undervejs. I pauserne mellem kampene kunne vi følge de andre spillere. Der blev kæmpet ihærdigt af alle. Simon og jeg nåede til finalen, men måske var kræfterne sluppet op. Vi kunne ikke lukke kampene i finalen. Alle røg ud i 5 sæt, men vi trak det korteste strå. Vi fik en fadøl i cafeteriet med vinderholdet og så var det glemt. Præmien for en 2.plads var Kr. 100 til NETTO. Der var 150 Kr. Til 1. Pladsen. Alt i alt en god oplevelse og en god weekend. Hilsen Palle”
Simon Koch og Palle Rasmussen SØLV 2-mandshold ØBTU 2017
De intense kampe kostede Jonathan sit andet knækkede bat, jo vore Hillerød spillere går til den når der kæmpes for klubbens ære  😉
HGI Hillerød Bordtennisklub 2-mandshold mesterskaber ØBTU 2017
Der blev hyggespillet mellem kampene, og hvem ved, måske du kan spotte et par gamle Hillerød spillere som stadig kan svinge battet i baggrunden. 🙂
HGI Hillerød Bordtennisklub 2017
HILLERØDS MEDALJETAGERE
YNGRE DRENGE B

  • 1: HILLERØD
    (Kristoffer Rasmussen og Laura Schyberg)
  • 2: KØBENHAVNS BTK
    (Ruben Kristensen og Mathias Goldbach Valery)
  • 3: AMAGER
    (Philip Frederiksen og Robin Gornitzka)
  • 4: HVIDOVRE
    (Jacob Schou og Ann-Christine Rosager)

FINALE: 3 – 0
HERRE JUNIOR C

  • 1: HILLERØD
    (Bastian Smith Sivertsen og Joachim Leth Simonsen)
  • 2: EJBY
    (Albert Petersen, Faris Sabir og Casper Stålhøj)

Finale: 3 – 1
DRENGE A/B

  • 1: VIRUM 1
    (Frederik Tørsløv og Philip Larsen)
  • 2: HILLERØD 1
    (Alexander Attrup Mejer og Thomas Garde)

Finale: 3 – 2
HERRE KLASSE 6

  • 1: KØBENHAVNS BTK
    (Mai Jensen og Kristoffer Jensen)
  • 2: HILLERØD
    (Palle Rasmussen og Simon Koch)
  • 3: FURESØ
    (Karol Alster og Rene Glud Jensen)
  • 4: FREDENSBORG
    (Henrik Riise og Finn Bønsdorf)

Finale: 3 – 0
DRENGE D

  • 1: HVIDOVRE
    (William Schou og Jonathan Berg Rasmussen)
  • 2: HELSINGØR
    (Andreas Kure Heller og Lukas Berthelsen)
  • 3: HOLME OLSTRUP
    (Sebastian Møller og Jonas B. Jensen)
  • 4: HILLERØD 2
    (Rebecca Mejer og Oliver Cramon)

Finale: 3 – 0
Et kæmpe tillykke til medaljetagerne, og samtidig en stor tak til vores udsendte Jeanette Mejer og Palle Rasmussen for deres fine bidrag til dette indlæg.
Se også ØBTU’s resultatliste over medaljetagerne ved 2-mandshold mesterskaberne og lidt fotos HER.
Se alle HGI Hillerød Bordtennisklubs deltagende hold HER.
SE FLERE BILLEDER FRA 2-MANDSHOLD MESTERSKABERNE HOS ØBTU HER.
I næste weekend kæmper vi om Østdanske Mesterskaber (ØM) for Ungdom og Veteran i single og double i Tåstrup. 
Der er stadig eftertilmeldingspladser i flere rækker som kan ses i programmet som fremgår af vores interne Excel ark UNGDOM og VETERAN, så meld dig frisk til så vi kan genvinde Klubpokalerne i de 2 mesterskaber. #ViVilVinde.
AF: Jeanette Mejer/Palle Rasmussen/Louis de Voss.

Herlig klubtur til Aarhus stævne

 
27 Hillerød spillere deltog med kampgejst, hygge og i gode kampe i årets store klubtur til Aarhus, og der blev kæmpet for hver en bold i hver en kamp.
 
HGI Hillerød Bordtennis på klubtur til SISU Brabrandhallerne 2016
Til trods for alle vore spilleres gode kampgejst, lykkedes det os desværre ikke at generobre klubpokalen, men det tog ikke glæden fra vore glade Hillerød spillere. Vi havde en fantastisk tur i det jyske, hvor både spillerne, forældrene og coachene oplevede fantastisk gode bordtenniskampe, og hvor de sociale bånd blev stærkere på kryds og tværs af alle deltagerne.
Alt i alt invaderede vi Aarhus med over 40 glade og forventningsfulde Hillerød repræsentanter, og HGI banneret og de røde HGI trøjer kunne ses overalt i spillehallerne. Lige fra de yngste puslinge spillere til de voksne herreklassespillere var gejsten stor, og coachene havde travlt med at bevare overblikket og holde styr på de mange kampe som blev spillet i to haller.
Overnatningen var i SISUs klublokaler, hvilket næsten er blevet en tradition, og spillerne sov og hyggede sig rigtigt godt i lokalerne. Vi vil i denne forbindelse rette en stor tak til SISU for at være særdelses samarbejdsvillige omkring planlægningen af overnatningen, og vi glæder os til et fortsat suverænt samarbejde i de kommende år.
Lørdag aften var der middag på den kinesiske restaurant Lotus i Aarhus, men da nogle rækker sluttede meget sent, blev det desværre ikke til den helt stor fællesspisning.
Flotte præstationer af ungdomsspillerne
Spillemæssigt blev det til rigtigt gode resultater for specielt Alexander Sønderby Hansen, som kom i hus med 3 førstepladser i Yngre Drenge Elite, U21B og Hr Kl 3. Selv om hans modstandere flere gange havde matchbolde mod ham, kæmpede han sig op og vandt den ene kamp efter den anden. Super flot hattrick af den unge spiller. Den største skalp var nok over Oscar Hovmøller, som var seedet etter i Drenge Elite, men det lod Alexander sig ikke kue af, og vandt over Oscar i en flot 5 sæts kamp. I denne række endte Alexander som nr. 5.

HGI Hillerød Bordtennis' Alexander Sønderby Hansen på klubtur til SISU Brabrandhallerne 2016

Alexander vandt Yngre Drenge Elite, U21B og Hr Kl 3


Også William Beck kæmpede super flot og fik en tredjeplads i Yngre Drenge Elite, og mange gode sejre i Hr Kl 3, og i Drenge Elite. Det blev til mange 5 sæts kampe, hvor marginalerne ikke var på Williams side, men spillet var godt. Specielt i kampen mod Niels-Anton Tybirk le Marc viste William sin storform, men måtte se sig slået 15-13 i femte sæt efter at have haft 4 matchbolde.
Albert Wolfsberg kæmpede flot i Puslinge A, men måtte se sig slået 14-12 i femte sæt mod Laust Ravn Johansen fra SISU i semifinalen, hvilket resulterede i en flot 3. plads i den bedste puslingerække. I Yngre Drenge B kæmpede han sig til en 5. plads, hvilket også er en flot præstation for puslingespilleren.
Rebecca Mejer vandt finalen i Yngre Pige B over Sophie Svansø, Nyborg, og fik en 3. plads i Yngre Drenge D. Storebror Alexander fik en flot 9. plads i Yngre Drenge Elite, hvor en storspillende Thorbjørn Mindedal Weichert, Hvidovre, slog ham ud i 5. sæt. Til gengæld fik han en flot 2. plads i Drenge B, hvor Nicklas Boldt Hansen, Greve, blev for stor en mundfuld i finalen. Den sidste i Mejer-klanen, størstebror Daniel, fik en god 5. plads i Junior B.
Også Villads Jungersen og Frederik Thomsen spillede fint, og det blev til en 9. plads for dem begge i Yngre Drenge C samt en fornem 2. plads til Villads og en 5. plads til Frederik i Yngre Drenge D. Bastian Smith-Sivertsen og Joachim Leth-Simonsen fik begge en 5. plads i Junior C, og Joachim spillede flot i den åbne Ungdomsrække 2, hvor han fik en 5. plads. I samme række blev Bastian og Villads nr. 9.
Gode placeringer i seniorrækkerne
Tomasz Akier kom længst af Hillerød spillerne i Senior Elite, hvor han nåede en 5. plads. Kasper Sternberg Sjelle, Københavns BTK, blev stopklodsen i kvartfinalen.
Jesper Møller fik kæmpet sig øverst på podiet i den Åbne Seniorrække 1, hvor han i finalen vandt 11-9 over SISU spilleren Valentin Catalin Dorca. I samme række kom Markus Mikkelsen på en 3. plads.
I den Åbne Seniorrække 2 kom Lars-Henrik Bjørnbak på en 9. plads, og i Hr Kl 4 blev det til en 5. plads for Lars-Henrik. Lars Svarer Johansen fik en flot 3. plads i Hr Kl 6.
HGI Hillerød Bordtennis på klubtur til SISU Brabrandhallerne 2016

Der var fokus og opbakning i Camp Hillerød


Rebecca Mejer og Marcus A Jensen HGI Hillerød Bordtennisklub 2016

Rebecca Mejer og Marcus A Jensen hyggede mellem kampene


SISU Klubpokal 2015 HGI Hillerød Bordtennisklub vinder

Sportschefen måtte desværre aflevere Klubpokalen fra 2015, med et “På Gensyn” #ViVilVinde


Villads Jungersen HGI Hillerød Bordtennisklub SISU Klubtur 2016

Villads Jungersen kæmpede sig til en flot 2. plads i Yngre Dr D


 
Alt i alt en dejlig weekend i skønt selskab hvor vi også vil sende en stor tak til alle vore coaches som gjorde et fremragende arbejde, og naturligvis til de mange opbakkende forældre på denne klubtur  🙂
På arrangementsudvalgets vegne vil vi gerne takke alle deltagere for en skøn tur. Der var en positiv stemning, god opbakning, mange gode snakke på lægterne og – ikke mindst – helt fantastisk bordtennis. Vi glæder os allerede til næste år hvor vi håber at kunne vende tilbage til Aarhus med endnu flere HGI Hillerød Bordtennis spillere.
Se alle resultater fra stævnet på Bordtennisportalen HER.
 
Jeannette Mejer, Mette Steen Frederiksen, Charlotte Pærregaard, Louis de Voss og Lotte Beck.

HGI Østdanske 2-Mandshold mestre

I weekenden 9. – 10. januar 2016 stillede HGI bordtennis op med i alt 17 hold i ØBTU’s 2-mandshold stævne i Allerød, og heraf blev flere Østdanske Mestre, mens en del andre kom hjem med Sølv- og Bronzemedaljer.
Lørdag
8 hold stillede op i ungdomsrækkerne, hvor det blev til 2 x Guld, 4 x Sølv og 1 x Bronze.
I Drenge B stillede HGI med 3 hold, som startede i hver deres pulje. Carl Carstensen Køngerskov og Felipe Matarese gik videre som 2’ere og spillede deres første cup kamp mod Greve. Kampen vandt de 3-2 og gik derefter videre til semifinalen, hvor de mødte klubkammeraterne Mia Dong og Albert Nørbygaard, som var gået videre som 1’ere i deres pulje. Mia og Albert trak det længste strå og vandt kampen 3-1 og var dermed klar til finalen mod Roskilde. Denne tabte de dog og det blev til en 2. plads til Mia og Albert.
De øvrige 5 hold stillede op i forskellige rækker, som alle havde det tilfælles at p.g.a. lavt deltagerantal var der kun 1 pulje, så de spillede alle mod alle.
Yngre Drenge B: Albert Wolfsberg og William Nørbygaard fik en 2. plads og dermed sølv.
Jonathan Svarer Johansen efterlyste en makker og havde modet til at stille op sammen med Daniel Simonsen i Drenge A, hvor de endte med at vinde sølv.
Drenge C: Andreas Rønn og Joachim Simonsen tog sølvet med hjem.
Junior B: Her kæmpede William Beck og Alexander S Hansen sig til guldet med en flot score på 9-1.
Junior D: Bastian Smith-Sivertsen og Erik Schyberg tog også guldet her, og med den samme flotte score på 9-1.
Vores formand, Thomas Hjermind Jensen, spillede Herre klasse 1 sammen med Frank Nielsen, men til trods for indsatsen måtte de to herrer strække bat i kvartfinalen, hvor de taber 3-2 til Københavns BTK.
William Beck og Alexander S Hansen vinder ØM 2 mandshold 2016 HGI Hillerød Bordtennis
Se flere billeder fra 2-mandshold stævnet hos ØBTU HER og på vores Facebookside HER.
Søndag
I Herre klasse 2 var HGI fornemt repræsenteret med tre hold.
Det blev til en 8. plads for Henrik Wassmann og Mads Harslund, som måtte se sig slået af Holme-Olstrup i 1. puljekamp.
Anders Quistgaard-Leth og Brian Schyberg satte dog Holme-Olstrup på plads ved at slå dem ud i kvartfinalen 3-1. Slangerup blev slået 3-1 i semifinalen og parret endte med en flot 2. plads efter at have tabt til Hvidovre i finalen.
I Herre Klasse 3 gik begge de to deltagende HGI hold videre fra puljekampene som 2’ere. Torsten S Hansen og Jens Steffensen tog 8. pladsen mens damerne viste vejen idet Yael Schade og Henriette Schönemann-Paul spillede sig til en flot bronze placering.
Lars Svarer Johansen og Morten Brammer prøvede kræfter med Herre klasse 4, men klarede sig desværre ikke videre fra pulje kampene.
Ligesom i Herre Klasse 3 gik begge de deltagende hold i Herre Klasse 5 videre som 2’ere fra deres puljer, hvor Poul Bostrup og Jan Amundsen endte på henholdsvis 4. pladsen og Mark Zebitz og Simon Koch på 6. pladsen.
Alt i alt en god weekend set med HGI brillerne på. Der blevet leveret masser af super godt bordtennisspil, fine resultater og ikke mindst god stemning i hallen   🙂
2 mandshold ØM 2016 carl carstensen køngerskov HGI Hillerød Bordtennis
 
bygma
 
 

HGI GULD i Lolland-Falster Open 2015

Bastian Smith-Sivertsen vandt både Guld og Sølv, og Jonathan Svarer Johansen tilkæmpede sig ligeledes Guld i weekendens Lolland Falster Open.

I weekenden var Bastian Smith-Sivertsen samt Jonathan & Lars Svarer Johansen afsted sydpå i blæsevejret for at deltage i Dansk FI Lolland-Falster Open 2015.
Turneringen var, i stil med DM i Rating, opdelt ud fra spillernes rating hvor unge- og seniorspillere kan mødes i spændende opgør på samme ratingniveau. Dette havde Lars stor fornøjelse af  og hyggede sig med de unge 😉
I single var der rækker fra Under 1000 – Under 2400 og herudover var der nogle doublerækker.
Kampreferat
I U1200 rækken var var der 5 spillere heriblandt Jonathan og Lars. Kampene blev tætte men til alt held vandt Jonathan lige præcis. I den indbydes kamp mellem far og søn vandt Jonathan overbevisende 3-0, med en sætscore på 11-7, 11-3 og 11-7.
Bastian gik videre fra U1000 puljen som nummer et og fik blod på tanden for at kæmpe sig mod medaljerne.
Det fornemme resultat til HGI Bordtennis blev 2 Guld og en Sølv. Jonathan vandt U1200rækken, og Bastian Smith-sivertsen fik Sølv i U1000 men til gengæld Guld i doublen i U1000 sammen med William Lohse fra Sakskøbing.
Klubtur til Odense

Og husk at du altid kan finde links til alle HGI relevante stævner på vores stævneside hvor det næste store arrangement bliver vores sociale og hyggelige KLUBTUR til Odense GP som vi håber at I alle hurtigst muligt melder jer til  🙂