Østdanske Mestre og Klubpokal til HGI

I weekenden drog 28 ungdomsspillere og 14 veteranspillere sammen med coach Nicolai de Voss, og en lang række forældre fra HGI Hillerød Bordtennisklub, til de Østdanske Mesterskaber for ungdom og veteran i Taastrup. Alt var sat ind i håbet om at genvinde Klubpokalerne som mest vindende klub hvilket også lykkedes for vore veteranspillere.
Det blev en spændende weekend med kamp til stregen hos både ungdoms og veteranspillere. Hos veteranerne blev stillingen i kampen om Veteran-klubpokalen en rigtig gyser. Inden finalen i Veteran 50 A var stillingen 31 point til naboklubben Helsingør, og 27 point til Hillerød. Derfor var det op til Brian Schyberg at sikre pokalen i finalen mod Brønhøjs Lars Trokner. En førsteplads til Brian ville give 5 point til regnskabet, og Hillerød ville derfor kunne overhale Helsingør i stævnets sidste kamp.
Lars lagde stærkt ud med 11-7 i første sæt. Spændingen steg alvorligt i 2. sæt som Brian hev hjem 12-10, hvorefter han brillerede med 11-3 og 11-6, så han sejrrigt kunne modtage guldmedaljen som Østdansk Mester, og hæve Klubpokalen.  🙂
Brian satte således et flot punktum for den fremragende indsats som alle vore veteraner havde leveret weekenden igennem. Med vore Østdanske Mestre i spidsen kan du se alle Hillerøds medaljetagere i oversigten her:
Frank Nielsen - Thomas Hjermind Jensen Østdanske Mestre 2017 HGI Hillerød Bordtennisklub
ØSTDANSKE VETERAN MESTRE
Thomas Hjermind Jensen (40A single)
Thomas Hjermind Jensen & Frank Nielsen (40A double)
Brian Schyberg (50A single)
Jørn Hansen (70B single)
Jørn Hansen HGI Hillerød Bordtennisklub Østdansk Mester 2017
SØLV
Frank Nielsen (40A single)
Lars Nørgaard (40B single)
BRONZE
Brian Schyberg & Henrik Wassmann (50A double)
Jesper Østergård & Jørn Hansen (70A double)
Ole Vedfeldt (70D single)
Se alle resultater fra ØM Veteran HER.
Henrik Wassmann & Brian Schyberg HGI Hillerød Bordtennisklub 2017
Ved årets Ungdoms ØM var det skønt at se bredden af de hele 28 HGI tilmeldte spillere, og specielt dejligt at se, at også nyere spillere var friske på udfordringen. Der blev kæmpet, slidt, råbt, skældt ud, grædt en smule, heppet, coachet, og spillet en masse gode kampe, hvor der var nok at se til for coach Nicolai med de mange spillere i kamp.
Stemningen og humøret var i top både blandt spillere, coach og forældre. Lørdag blev lidt festligere da dagens to fødselsdagsbørn, Mette Frederiksen og Jeanette Mejer, valgte at tage lidt guf med  😀 Fantastisk at vi i Hillerød har så dedikerede forældre, at de vælger at tilbringe deres fødselsdag i en bordtennishal. Dette sætter kun endnu engang en streg under, hvor social en klub vi er.
Både lørdag og søndag blev der spillet både single og double rækker, og det var fedt at se det sammenhold der var, også på tværs af klubberne. Flere Hillerød spillere spillede double rækker med spillere fra andre klubber, og der blev heppet på kryds og tværs – det sociale var i top!
HGI Hillerød Bordtennisklub ØM 2017
Også i pigerækkerne var der grund til glæde. I yngre Pige B var der således 14 tilmeldte piger, som derfor kunne spille i 3 puljer. Det var dejligt at se pigernes glæde, og der blev snakket og grinet. Det var tydeligt at pigerne træner koncentreret, idet der var rigtig gode dueller og kampe. Håbet er jo så at pigerne fra alle klubber kan fastholdes, og at vi ser dem igen til fremtidige stævner.
Til trods for en fantastisk slutspurt af vore ungdomsspillere om søndagen, måtte vi nøjes med en flot 2. plads i kampen om klubpokalen, idet vor samarbejdsklub Hvidovre kæmpede sig til 1. pladsen.
Alexander Attrup Mejer & Albert Wolfsberg nr 1 & 2 ØM Ungdom 2017
ØSTDANSKE UNGDOMS MESTRE
Alexander A Mejer (Yngre drenge A single)
Alexander A Mejer (Yngre drenge A double med Thorbjørn Weichert – Hvidovre)
Laura Schyberg (Yngre pige A single)
Laura Schyberg (Yngre pige double med Ann-Christine Christensen – Hvidovre)
Kristoffer Rasmussen (Yngre drenge B single)
William Nørbygaard & Jonathan S Johansen (Drenge B double)
Oliver Cramon & Christian Hyrdum (Drenge C double)
Daniel Simonsen (Junior A single)
Jonathan S Johansen (Junior C single)
SØLV
Albert Wolfsberg (Puslinge A single)
Albert Wolfsberg (Yngre drenge A single)
Oliver Cramon (Puslinge mix double med Sofie Eckeroth- Allerød)
Rebecca Mejer (Yngre pige B single)
Dominykas Samuolis (Drenge C single)
Laura Schyberg (Pige double med Ida Schøsler – København)
Alexander Mejer & Thomas Garde (Drenge B double)
BRONZE
Oliver Cramon (Puslinge A single)
Christian Hyrdum (Yngre drenge B single)
William Nørbygaard (Drenge B single)
Rebecca Mejer (Pige B single)
Celine Røn Andersen (Dame junior A single)
Celine Røn Andersen (Dame U21 C single)
Kristoffer Rasmussen & Dominykas Samuolis (Drenge B double)
Alexander & Rebecca Mejer (Yngre dr/pige mix)
Alexander & Rebecca Mejer (Drenge/pige Mix)
Peter Svenningsen & Celine Røn Andersen (Junior mix)
Celine Røn Andersen (Dame junior double med Nikoline Gärtner- Hvidovre)
Se alle resultater fra ØM Ungdom HER.

Jonathan Svarer Johansen ØM 2017

Slået op af Palle Rasmussen i Søndag den 15. januar 2017



Se også hele den officielle resultatliste fra ØM Ungdom incl. Ungdom Klubpokal stillingen hos ØBTU – HER
….og hele den officielle resultatliste fra ØM Veteran incl. Veteran Klubpokal stillingen hos ØBTU – HER
SE OGSÅ FLERE BILLEDER FRA MEDALJEOVERRÆKKELSERNE HOS ØBTU HER
Vi glæder os allerede rigtigt meget til vore Seniorer skal i kamp i de Østdanske Mesterskaber den 11. – 12. februar i Farum.
Husk at der er sidste frist for ordinær tilmelding på søndag den 22. januar.
 
AF: Jeanette Mejer / Louis de Voss.

Haldor Topsøe Cup 2016

Dalby Bordtennis’ efterhånden traditionsrige seniorstævne “Haldor Topsøe Cup” løb af stablen i den første november-weekends gråvejr. Ja, vejret var faktisk ikke til andet end at opholde sig i en svedig bordtennishal, med en masse andre bordtennis-elskere.
En god samling af HGI-spillere fra serie- og motionistholdet aka mandagsholdet var afsted for at gøre HGI-farverne ære i Solbakkehallen ved Dalby, og vi kan vist godt sige, at de mange træningstimer til klokken 23 (nogen gange lidt mere) gav pote Det blev til finalesejre i flere rækker, og flotte placeringer i andre – Vi vil vinde! Se her hvordan det gik:

HGI-placeringer ved Haldor Topsøe Cup 2016:

Herre klasse 1 single
Nr 1: Anders Quistgaard-Leth
Herre klasse 2 single
Nr 3: Brian Schyberg
Nr 5: Henrik Wassmann
Herre klasse 2 double
Nr 2:Henrik Wassmann/Brian Schyberg
Herre klasse 3 single
Nr 1: Henrik Brammer
Nr 5: Torsten Sejr Hansen
Nr 5: Lars-Henrik Bjørnbak
Herre klasse 3 double
Nr 1: Henrik Brammer/Torsten Sejr Hansen (billedet)
Herre klasse 4 single
Nr. 5: Lars-Henrik Bjørnbak
Herre klasse 5 single
Nr 3: Mark Zebitz
Enkelte spillere deltog i stævnets helpakke-løsning med overnatning og fest (inklusiv gratis tømmermænd), mens andre deltog i særligt udvalgte rækker.

HGI Østdanske 2-Mandshold mestre

I weekenden 9. – 10. januar 2016 stillede HGI bordtennis op med i alt 17 hold i ØBTU’s 2-mandshold stævne i Allerød, og heraf blev flere Østdanske Mestre, mens en del andre kom hjem med Sølv- og Bronzemedaljer.
Lørdag
8 hold stillede op i ungdomsrækkerne, hvor det blev til 2 x Guld, 4 x Sølv og 1 x Bronze.
I Drenge B stillede HGI med 3 hold, som startede i hver deres pulje. Carl Carstensen Køngerskov og Felipe Matarese gik videre som 2’ere og spillede deres første cup kamp mod Greve. Kampen vandt de 3-2 og gik derefter videre til semifinalen, hvor de mødte klubkammeraterne Mia Dong og Albert Nørbygaard, som var gået videre som 1’ere i deres pulje. Mia og Albert trak det længste strå og vandt kampen 3-1 og var dermed klar til finalen mod Roskilde. Denne tabte de dog og det blev til en 2. plads til Mia og Albert.
De øvrige 5 hold stillede op i forskellige rækker, som alle havde det tilfælles at p.g.a. lavt deltagerantal var der kun 1 pulje, så de spillede alle mod alle.
Yngre Drenge B: Albert Wolfsberg og William Nørbygaard fik en 2. plads og dermed sølv.
Jonathan Svarer Johansen efterlyste en makker og havde modet til at stille op sammen med Daniel Simonsen i Drenge A, hvor de endte med at vinde sølv.
Drenge C: Andreas Rønn og Joachim Simonsen tog sølvet med hjem.
Junior B: Her kæmpede William Beck og Alexander S Hansen sig til guldet med en flot score på 9-1.
Junior D: Bastian Smith-Sivertsen og Erik Schyberg tog også guldet her, og med den samme flotte score på 9-1.
Vores formand, Thomas Hjermind Jensen, spillede Herre klasse 1 sammen med Frank Nielsen, men til trods for indsatsen måtte de to herrer strække bat i kvartfinalen, hvor de taber 3-2 til Københavns BTK.
William Beck og Alexander S Hansen vinder ØM 2 mandshold 2016 HGI Hillerød Bordtennis
Se flere billeder fra 2-mandshold stævnet hos ØBTU HER og på vores Facebookside HER.
Søndag
I Herre klasse 2 var HGI fornemt repræsenteret med tre hold.
Det blev til en 8. plads for Henrik Wassmann og Mads Harslund, som måtte se sig slået af Holme-Olstrup i 1. puljekamp.
Anders Quistgaard-Leth og Brian Schyberg satte dog Holme-Olstrup på plads ved at slå dem ud i kvartfinalen 3-1. Slangerup blev slået 3-1 i semifinalen og parret endte med en flot 2. plads efter at have tabt til Hvidovre i finalen.
I Herre Klasse 3 gik begge de to deltagende HGI hold videre fra puljekampene som 2’ere. Torsten S Hansen og Jens Steffensen tog 8. pladsen mens damerne viste vejen idet Yael Schade og Henriette Schönemann-Paul spillede sig til en flot bronze placering.
Lars Svarer Johansen og Morten Brammer prøvede kræfter med Herre klasse 4, men klarede sig desværre ikke videre fra pulje kampene.
Ligesom i Herre Klasse 3 gik begge de deltagende hold i Herre Klasse 5 videre som 2’ere fra deres puljer, hvor Poul Bostrup og Jan Amundsen endte på henholdsvis 4. pladsen og Mark Zebitz og Simon Koch på 6. pladsen.
Alt i alt en god weekend set med HGI brillerne på. Der blevet leveret masser af super godt bordtennisspil, fine resultater og ikke mindst god stemning i hallen   🙂
2 mandshold ØM 2016 carl carstensen køngerskov HGI Hillerød Bordtennis
 
bygma
 
 

5 HGI'ere kom hjem med 9 Veteran DM medaljer

HGI levede op til forventningerne ved bordtennis DM for Old Girls/Veteraner. Som forventet har det været en super hyggelig bordtennis weekend med både flotte resultater og socialt samvær. Lørdag blev sidste runde i Danmarksturneringen for Old Girls og Veteraner spillet og søndag blev de individuelle mesterskaber afholdt. DM FOR OLD… Continue reading

Resultater fra 2-mands ØM dag 2

Søndag var det seniorerne fra klasse 2 til klasse 6 der var i aktion ved 2-mands bordtennis ØM.
Hillerød var repræsenteret i alle klasser med i alt 8 hold. Se resultaterne under billederne, og se også Hillerød Postens artikel.

Herre klasse 2:
Brian Schyberg og Henrik Wassmann
Gik ubesejret hele vejen til finalen. Desværre blev det et nederlag i finalen, men et flot resultat af Brian og Henrik, der begge har haft stor fremgang i år.
Anders Quistgaard-Leth og Jens Steffensen
Blev nr 4 i deres pulje
Herre klasse 3:
Allan Dalberg og Niels Reuther
Vandt deres pulje med 3 sejre. Tabte kvartfinalen til Brøndby.
Henrik Brammer og Torsten Sejr  Hansen
Tabte til Esrum og Albertslund, men vandt til sidst over Pia Hansen og Susanne Høgsberg fra Virum. Blev nr 3 i puljen
Herre klasse 4:
Henriette Schönemann-Paul og Yael Schade (Helsingør)
Det blev lige ved og næsten. Tabte alle 3 kampe i puljen med 2-3. Surt show!
Herre klasse 5:
Poul Bostrup og Jan Amundsen
Vandt deres pulje med 3 sikre sejre. Nåede semifinalen mod Slangerup og var foran 2-0, men fik gummiarm og tabte 2-3.
Betina Bechersdahl og Therese Kofoed-Nielsen (KBTK)
Blev nr 2 i puljen, men så exit-skiltet i første cup-kamp.
Herre klasse 6:
Mark Zebitz og Simon Koch
Mark og Simon rykker stærkt. Efter en svær sæsonstart i serie 4, er der kommet godt gang i den, og i dag rakte det til puljesejr, men nederlag i semifinalen til Helsingør.
Link: Guld til seniorerne ved 2-mandsstævnets dag 1

 

Vandrepokalen ved CPH International gik til Hillerød

De 24 Hillerød spillere, der var tilmeldt CPH International leverede fantastiske bordtennis præstationer ved bordene og vandt årets vandrepokal.
Vi nyder stadig at have vandrepokalen for mest vindende klub i SISU GP 2013 stående i vores klublokale, og i weekenden fik den så selskab af vandrepokalen fra Copenhagen Table Tennis International 2014.
24 friske bordtennisspillere fra HGI bidrog til at vriste den prestigefyldte vandrepokal ud af Københavns lokaler, hvor den har været parkeret de seneste mange år i henholdsvis Københavns BTK og Brønshøj.  En meget flot indsats som kan tilskrives vore mange spilleres store kampgejst og den fantastiske opbakning fra forældre og klubkammerater i 1. afd af DBTU’s Grand Prix stævner.
I Puslingerækkerne hentede HGI i alt 5 placeringer: I A-rækken fik William Beck & Alexander S Hansen en delt 3. plads. Carl Køngerskov kæmpede sig til en 2. plads i B-rækken og Albert Wolfberg en 3. plads i C-rækken. En 3. plads blev det også til for Laura Schyberg i D-rækken. Fantastisk med podieplaceringer i alle puslingerækkerne, og ikke mindst at Albert, som stadig er minipusling, og som efter nylig oprykning til Puslinge C rækken kæmpede sig på podiet.
Albert Wolfsberg nr 3 Puslinge C Cph GP 2014Laura Schyberg Cph Bordtennis GP 2014Daniel guld yng dr gp Cph GP 2014Alexander 1. Yng Dr B CpH GP 201410660377_714214445336175_9034552716464286596_n
I Yngre drenge blev Eliterækken flot vundet af Daniel Simonsen, og der blev derved sat 100 vigtige point ind i regnskabet om sæsonens samlede GP sejr.
B-rækken blev også her vundet af HGI ved Alexander Sønderby Hansen, som i finalen spillede mod klubkammeraten William Beck. Gustav F Christensen vandt en 3. plads i D-rækken.
Peter Trans nåede kvartfinalen i Junior Elite. Her blev rækkens senere vinder Guo Wenji dig for stor en mundfuld for drengespilleren.
I Junior C vandt Albert Fosborg en 3. plads.
I Seniorrækkerne fik Mads Pærregaard en 3. plads i Hr Kl 2, og Brian Schyberg og Henrik Wassmann fik bronze i Hr Kl 3.
Vi ønsker alle til lykke med deres flotte præstationer og placeringer, og ikke mindst klubben med den fine vandrepokal.
Her en oversigt over de flotte podieplacering som sammen med mange andre flotte HGI præstationer talte med i konkurrencen om vandrepokalen:

  • Puslinge D: 3. plads til Laura Schyberg
  • Puslinge C: 3. plads til Albert Wolfsberg
  • Puslinge B: 2. plads til Carl Køngerskov
  • Puslinge Elite: 3. plads til Alexander Sønderby og William Beck
  • Yngre Drenge D: 3. plads til Gustav Fleng Christensen
  • Yngre Drenge B: 1. plads til Alexander Sønderby og 2. plads til William Beck
  • Yngre Drenge D: 3. plads til Gustav Fleng Christensen
  • Yngre Drenge Elite: 1. plads til Daniel Simonsen – GrandPrix-sejr!
  • Senior 3: 3. plads til Brian Schyberg og Henrik Wassmann
  • Senior 2: 3. plads til Mads Pærregaard

Allerede om 3 uger er vi på jagt efter endnu en pokal, når pokalen fra SISUs GrandPrix-stævne skal forsvares.
Husk at melde jer til klubturen :)
Kirsten Trans / Louis de Voss

På tur til DM for veteraner – en reportage med medaljer til Hillerød

VeteranDM set med Frank Gyldskovs øjne
Det lyder måske lidt som en joke, men ikke desto mindre er der stor tilslutning til stævnet og der bliver kæmpet og fightet så man skulle tro at det var ungdomsmesterskaberne (næsten).

Når man når old boys alderen (40+) så kan man deltage i DM for veteraner. Det går fra veteran40 til veteran80 og der er selvfølgelig god mad og fest lørdag aften  🙂

Det hele starter i efteråret med holdturnering, Hillerød havde i år 2 herre hold og 1 old girls hold, og slutter i foråret med danmarksmesterskaberne . Jeg vil nu fortælle lidt om herre holdene.

Holdturneringen
1. herre hold var placeret i DM-rækken og vores 2.hold i 1.division og lad os sige det med det samme – det blev en blandet fornøjelse med op og nedture, men alt i alt sluttede det hele 
lykkeligt. 

Vi startede turen med tidligt lørdag, Thomas kørte og der var afhentning i Hillerød og Frank blev samlet op på vejen mod færgen.

Det var lidt trængt i bilen, selvom den er stor, Jan fik lov at passe på taskerne bagerst i bilen. Man så eller hørte ikke meget til ham på udturen, så måske var han røget ned i en af taskerne?

Nå, men han fik da lov at komme med ud af bilen og ombord på færgen og vi fik lidt morgenmad og mulighed for at strække benene lidt.
Vi ankom til hallen i god tid og fik tid til at blive varmet godt op inden kampstart.

1.divisionsholdet beståede af Anders og hans 2 ” gamle ” venner Brian og Henrik havde et svært år, men virkede til at humøret aldrig faldt og de er klar igen til næste år. Point høsten varbegrænset, trods de kæmpede alt hvad de kunne. Resultatmæssigt var der ikke de tætte kampe, men lad jer ikke snyde for der var mange tætte kæmpe som desværre ofte gik til modstanderne.

De sluttede dog af på fornemste vis med en sejr i sidste holdkamp med Skensved (sæsonens første) så det lover rigtigt godt for næste sæson, som de selv siger at nu er de jo inde i en stime – en winning streak 🙂

Holdet i DM-rækken klarede det lidt bedre, trods vanskeligheder undervejs. Holdet bestod af Thomas, Jan, Martin, Frank og lejesvenden Knud Brunbjerg fra Brønderslev.

Undervejs måtte Knud tage en tur fra det mørke Jylland og til Virum for at hjælpe os og det er vi meget taknemmelige for og dagen derpå måtte Frank og Martin selv klare skærene med en 
1. mand i undertal mod Ballerup, men fik klaret 5-5 og et vigtigt point – selvom 2 havde været dejligt (MARTIN ……) ja undskyld men med en smule træning i stængerne kunne Martin godt have
vundet 3 kampe og dermed en 6-4 sejr, men pyt det gik alligevel. 

Vi endte med at få bronze, kun overgået af Virum (guld) og Dragør (sølv) og vi sluttede af med sejr lørdag over Hvidovre og Brønshøj inden vi kunne få overrakt bronzemedaljen.

Dans, dans, dans
Lørdag aften var der som vanligt fest med god mad og kanon stemning og stor tilslutning. Der var enkelte der skulle tidligt op søndag morgen (Brian+Henrik) kampstart kl.9 og vi andre skulle 
først spille kl.10.30. der blev spist godt og drukket godt og det blev også til en masse dans (ja utrolig hvad man kan som old boys selv med 5-8 kampe i benene 🙂  )!

Nogen af os kom ikke så sent hjem og andre festede til langt ud på morgenen, men alle var klar til kampstart søndag !

Den individuelle turnering
Vi startede med puljekampe og 4 ud af 5 gik videre fra puljen (veteran 40), så det var super godt. 2 af spillerne nemlig Thomas og Henrik skulle mødes efter puljen, så der var dømt herrefight og det blev også en tæt og spændende kamp. Thomas løb med sejren og æren og Henrik gik glip af håneretten.

Thomas mødte derefter topseedede Vendelbo i kvarten og måtte se sig slået forholdvis klart. Jan og Frank klarede sig videre fra puljen.

Frank vandt en tæt kamp med en ” defferen ” Ismiris og derefter en rimelig sikker sejr over en meget træt Morten Villadsen og var derfor klar til kamp mod Vendelbo i semifinalen.

Vendelbo havde lige slået en Hillerød spiller ud, men nu skulle der sættes en stopper for det. Men ak nej, Vendelbo var lige lidt for skarp på de afgørende bolde og vinder knebent og heldigt, men med mange flotte dueller, med11-4,11-7,11-4 ! 

Ok måske ikke helt så knebent og heldigt, men ærgeligt for nu er 2 Hillerød spillere ude og sidste håb er Jan. Jan insisterede på at få fuld valuta for sine pengene og måske satse på at spille så mange og lange kampe som muligt for at undgå at skulle træne til næste sæson 🙂

Jan vandt efter puljen i 5 lange og hårde sæt over Brian Nielsen, derefter 5 lige så lange og hårde sæt over Søren Eriksen i kvarten og i simefinalen i 5 lange og hårde sæt over Kenneth Nielsen !

Og lige inden cup-kampene 5 lange og sæt i double sammen med Frank, men det vender vi tilbage til.

Nu var Jan klar til finalen mod Hillerød-dræberen fra Virum og skulle ned med nakken!

Alt var klar, tilskuerne strømmede til , alle 5… og klapsalverne overdøvede enhver lyd fra andre i hallen. Der var kun Jan og fansene mod Virum-monstreret, det var nu det gjaldt – øjeblikket alle havde ventet på – nu skulle Hillerød snyde Virum for endnu en guld medajlen !

Men ak nej, Herr Vendelbo ville det anderledes og det blev ingen 5-sætter (for så ville jan have vundet) men 3 meget tætte sæt som
alle blev vundet af Vendelbo med 2 bolde. Vendelbo slår 3. Hillerød-spiller i træk med 3-0 🙂


Men sølv og bronze og 4 spillere videre fra puljen, det er sgu godt gået Hillerød !

Vi havde også 1 spiller i veteran 50 rækken, Anders, han var dog kommet i en meget svær pulje. Anders skulle møde Hans fra Nyråd og Lars Hauth og en fra Glostrup. Det så svært ud fra 
starten og det blev ved med J Anders kæmpede bravt, men måtte se sig slået af både Hans og Hauth. 

Anders vandt dog den sidste kamp, men kom ikke videre fra puljen.

Men Anders er med for at lære, han er kun junior i rækken og han skal nok komme efter det (sidste år var han den der kom længst af os i veteran 40 – kvartfinalen) 🙂

Veteran 40 double gik rigtigt godt, Frank og Jan spillede sammen og Henrik og Brian og Thomas og Anders spillede sammen.

3 gode double konstellationer 🙂

Thomas og Anders havde en dårlig lodtrækning og skulle møde topseedede Vendeldo/Nielsen i første kamp og nej det gik ikke, de taber kampen 3-0 – dog efter et tæt 2. sæt.

Henrik og Brian havde mere held i sprøjten, de vandt første kamp (kval-kamp) efter enorm fight og viljestyrke med 3-2 (bagud 1-2) og skulle derefter op imod overmagten fra Hvidovre 
i 1.runde. Selvom de kæmpede og vandt 1.sæt med mindst muligt marginal så fik Hvidovre-drengene alligevel sejren i hus.

Men det varede ikke længe, for nu skulle de møde det sidste tilbageværende Hillerød-par i kvarten (vi havde w.o. i første runde 🙂 ) Frank og Jan – parret med landets bedste benarbejde og længste arme og de var i topform. Med benene flyvende rundt om armene, mens hovedet blev holdt koldt vandt vi vores første kamp.

Dernæst skulle det i semifinalen gå ud over Heilstrup fra Nyråd som i dagens anledning havde Lars Hauth som makker, men det var ikke nok. Med benene på nakken og svingende arme og det stadig mere og mere kølige overblik blev denne knold på banen også klaret 🙂

I finalen stod vi overfor Vendelbo/Nielsen, et frygtindgydende par med speciale i baghånd og opsamlinger væk fra bordet, men med vores benarbejde og armlængde troede vi på sejr.

Det blev dog svært, rigtigt svært. De 2 første sæt gik knebent til Virum monstrerne, men vi afveg ikke fra taktikken – vidste den var rigtig og det skulle bare at lykkes.

3. sæt blev meget tæt, men vundet med 2 bolde (til stor og tydelig frustration for Virum)og ligeledes blev de 2 sidste sæt – en 3-2 sejr til Hillerød og en nybagt danmarksmester i veteran 40 double!

Turen hjem gik fint og hurtigt (nogle af os var en smule trætte og kunne ikke holde os vågne) 

Alt i alt en kanon tur med god bordtennis, pumpende adrenalin og god stemning og en flok kæmpende veteraner. Hvor selvom resultaterne nogen gange svigter, så gør humøret og fighterviljen det aldrig. Der kæmpes til allersidste bold med alt hvad man kan og det er en fornøjelse at se på.

En kæmpe tak til Formand Thomas for at sørge for alting, alt fra tilmelding til hotel og bil og færge og ikke mindst godt humør.

Det er altid en stor fornøjelse at være på tur med Thomas.

Af Frank Gyldskov-Redke


Øvrige flotte Hillerød-resultater ved DM for veteraner
Hillerød var også repræsenteret på dame-siden ved DM for veteraner. Betina Bechersdahl formåede at kæmpe sig til bronze i Veteran40-single, mens Yael Schade og Henriette Schönemann-Paul vandt 3 ud af 4 kampe i holdturneringen.

90 års fødselsdagen

90 års fødselsdag, blev der godt nok ikke holdt da seniorerne 3. juledag stimlede sammen i hallen for at afholde den traditionsrige juleturnering. Men mon ikke juleturnering 3. juledage er blevet spillet flere gange end 90 års fødselsdagen er spillet i dansk tv (vist første gang i 1973) og dermed… Continue reading