Prag Grand Prix 2016. En Hillerød/OB-tur

Reportage fra 2 Hillerød/OB holds tur til international turnering i Prag. Carl Køngerskov (HGI)/Asbjørn Thomsen (OB) og Daniel Simonsen (HGI/Lukas Bonderup (OB).
I forbindelse med Brøndby GP spurgte Peter (Carls far) om det kunne være noget for Daniel at tage med til Tjekkiet og spille Prague Grand Prix, som er en hold- og singleturnering. Carl skulle nemlig afsted og spille med Asbjørn fra OB fik jeg af vide og måske flere spillere skulle med.
Daniel var naturligvis frisk på at tage af sted og han ville gerne spille med Lukas Bonderup, OB og heldigvis både kunne og ville Lukas også gerne  🙂

Lidt pudsigt at det blev to hold bestående af en HGI’er og en OB’er samt tre forældre der torsdag eftermiddag satte kursen mod Prag. Peter og Carl havde været afsted sidste år sammen med Alexander Sønderby, så han havde totalt styr på tingene. Vi kunne først registrere os fra kl. 17 og da vi var i fin tid smuttede vi forbi et center, hvor der blev handlet snacks, frugt, vand med mere til de kommende dage i hallen.
Næste stop var sportshallen, hvor turneringen skulle afvikles og her mødte vi lige en ”mindre” udfordring idet vi andre ikke liiige helt havde fanget at der skulle medbringes kontanter i Euro til at betale for hotel, forplejning og stævnegebyt.
Nu er Peter heldigvis en god mand, der er vant til at håndtere pressede situationer, så han fik overbevist manden bag skranken om at vi kunne betale i blandet valuta og så gik vi i gang med at tømme vores lommer og ved fælles hjælp lykkedes det at få betalt det fulde beløb 😉
Vi stødte på Virum gruppen, der også kom for at registrere sig og vi valgte at overse den ”lille” kø der havde dannet sig bag os under de benhårde forhandlinger ved havebordet….
Så gik turen videre til hotellet, som heldigvis kun lå ca 5 mins gang fra hallen. Her dukkede næste udfordring op idet de kun havde to af de tre bookede værelser til os…. Igen klarede Peter sagen til UG med kryds og slange og vi kunne endelig slippe af med vores bagage og puste ud.
13329746_10153583274042314_558751016_n
Vi var et smut forbi hallen lidt senere så drengene kunne slå nogle bolde og få en fornemmelse for hallens forhold inden turneringen skulle starte dagen derpå. Bagefter smuttede vi hen på den nærliggende restaurant, hvor forplejningen skulle indtages og efter en gang aftensmad gik vi tilbage på hotellet for at slappe lidt af inden sengetid.
Fredag morgen var det tidligt op for at nappe en gang morgenløb inden morgenmaden. Daniel syntes helt klart at morgenløber overvurderet, men Lukas slæbte ham med afsted 😉
Efter en omgang morgenmad gik turen til hallen hvor Carl og Asbjørn (puslinge) skulle spille tidligere end Daniel og Lukas (Drenge).
Daniel/Lukas, fredag
Det blev en laaaaang dag i hallen. Daniel og Lukas skulle ifølge programmet spille deres første holdkamp kl. 13 og den sidste kl. 20.30
De vandt deres første holdkamp i 3-1 over et tjekkisk hold og deres anden 3-0 over et tjekkisk hold. Tredje kamp, der skulle være gået i gang kl. 20.30 gik i gang omkring 22.30 og det blev noget af en sejtrækker.
Vi havde allerede været i hallen over 12 timer og drengene skulle hive sig selv op til det der viste sig at være den klart sværeste modstandere, et hold bestående af en tysk og en slovakisk spiller. Daniel ligger for og vinder kampen, Lukas taber de to næste kampe men Daniel får sin single hjem, så 2-2 og dermed skal drengene ud i femte og afgørende double. Heldigvis står de distancen og hiver kampen hjem og den sidste bold slås kl. 23.19 hvorefter vi endelig kan pakke sammen og tage hjem på hotellet.
Asbjørn/Carl, fredag
Asbjørn og Carl skulle spille 1. kamp kl. 11.45 idet de var oversidder i 1. runde i puljen som bestod af 3 hold. I alt 39 hold var tilmeldt i Puslinge-rækken.
Begge puljekampe blev vundet 3-0 efter fint spil fra begge. Carl spillede 2 singler og Asbjørn 1 single i puljekampene. I 1/16 delsfinalen sad de over og spillede 1/8 delsfinale kl. 17.30 mod et hold fra Slovakiet.
Drengene var koncentrerede og fokuserede og vandt 3-0 igen og dermed videre til 1/4 finalerne lørdag eftermiddag.

[mfb_pe url=”https://www.facebook.com/HgiBordtennis/posts/918380364940977″ mbottom=”50″]
Daniel/Lukas, lørdag
Næste morgen skulle Daniel og Lukas først spille kl. 10 så de fik lov at sove længe og springe morgenløbet over. De skulle starte med puljespil i single og først om eftermiddagen skulle holdkampene spilles færdig.
13348890_10153583274152314_89318646_n
Lukas vandt sin pulje uden de store falbalader, hvor Daniel havde fået en stærk tysker i sin pulje, som han tabte til så han gik videre som 2’er. Singleturneringen skulle først spilles færdig om søndagen…
Om eftermiddagen skulle holdkampene afgøres og første kamp for Lukas og Daniel var mod et israelsk hold. Det var en oplevelse på mange måder. Daniel startede mod en dreng, der nærmest havde overskæg og muskler som en minebryder! Der kan man tale om David mod Goliat i den kamp!
Deres coach var bindegal og hang ind over banderne når de fik point, råbte op og coachede løbende. Heldigvis kom der flere danskere over og heppede på Daniel og Lukas så det virkede mindre intimiderende. Daniel vinder første kamp, Lukas napper den anden og da Daniel også vidner tredje singlekamp, kan de glæde sig over at være videre til semifinalen senere.
Her render de ind i et tysk par og den kamp var hurtigt overstået og Daniel og Lukas taber 0-3 og så var det bal forbi.
Carl og Asbjørn var stadig i kamp så vi var henne og heppe på dem i deres semifinale mod et andet israelsk hold – med samme skøre coach, der endte med at få et gult kort.
Asbjørn/Carl, lørdag
13330509_10153583231782314_1800533888_nSinglespillet startede for de yngste kl. 8.30 i puljer med 4 deltagere.
Både Asbjørn og Carl vandt deres puljekampe i 3 sæt og var færdige da kl. var ca. 10.30. Herefter var der lang ventetid til den kl. 14.55 programsatte 1/4-finale i holdturneringen. Som dagen i forvejen var tidsplanen fra arrangørerne alt for optimistisk, så kampen blev først sat i gang kl. 16.15 og det skulle blive noget af en dyst mod det ungarnske hold.
 
Asbjørn spiller en god 1. kamp men taber desværre i 5 sæt.
0-1
Carl vinder sikkert i 3 sæt.
1-1
Så spiller Carl mod Asbjørns modstander og får det ikke rigtigt til at fungere. Bagud 1-2 bliver alle ressourcer brugt. Får kampen på 2-2 og lidt mere humør i 5. sæt som vindes.
2-1
Asbjørn kæmper og kæmper i den sidste single, men igen er marginalerne ikke med ham, og han taber i 5 sæt.
2-2
Afgørende double – de har aldrig spillet sammen, så de var totalt rookies.
Taber 1. sæt – vinder 2. sæt – er foran 8-4 i 3. sæt men taber. Vinder 4. Sæt 11-8 og trækker pinen langt i 5. sæt. Er foran 9-6 men formår at sætte føringen over styr. Er heldige med at få 10-10 og lukker den på 14-12. og dermed en plads i semifinalen mod Elizur fra Israel.
Desværre var der ikke tid til pause – semifinalen blev sat i gang umiddelbart efter afslutningen af doublen.
Asbjørn lagde ud og tabte i hurtigt i 3 sæt. Carl spillede herefter en rigtig god kamp mod deres, på papiret, bedste spiller. Taber 1. sæt knebent men vinder 2. sæt 11/8. 3. sæt 11/9 og 4. sæt 11/8.
Samlet 1-1.
I 3. single skulle Carl op mod Asbjørns modstande. Han vinder 1. sæt og er foran 8-4 og har 3 sætbolde, men taber desværre sættet 15-13. både 3. og 4. sæt tabes og dermed kampen 1-3.
Samlet 1-2.
Asbjørn spillede sidste single og tabte 3-0 og dermed gik israelerne til finalen med en 3-1 sejr.
[mfb_pe url=”https://www.facebook.com/HgiBordtennis/posts/918945471551133″ mbottom=”50″]
Søndagen stod så på singleturnering og præmieoverrækkelse.
Daniel havde ikke været heldig med sin lodtrækning. Han vinder sin første cup kamp uden problemer men i næste runde ventede 1. seedede Owen Cathcart fra Irland. Han lå dog godt til Daniel, så den tog Daniel hjem. Men i 1/8 rendte Daniel ind i tjekkiske Radek, som sammen med sin kammerat vandt holdturneringen i Drengerækken. Daniel kæmpede, men måtte strække bat og exit. Lukas startede forrygende i sin 1/8 kamp mod en tysker og kommer foran 0-2. Desværre kom tyskeren godt i gang og Lukas ender med at tabe kampen 2-3 og så var det også slut for ham.
Asbjørn og Carl sad begge over i 1/32 delsfinalen. I 1/16 del møder Asbjørn en tysk spiller med lange knopper og det var ikke at foretrække – 3-0 nederlag og ude af singleturneringen.
Carl vinder 1. cupkamp uden problemer og vinder en rodet og uskøn 1/8 dels finale mod en spiller fra Tjekkiet. Undervejs i 5. sæt får Carl næseblod, men han får alligevel samlet sig og vinder afgørende sæt 11-6 med papir i næsen – DM-dejavu!!
I 1/4-finalen møder Carl, Tysklands næstbedste. Carl kæmper det bedste han har lært men han har ikke øvet sig ligesom meget som tyskeren på at rammen nettet og kanten af bordet – det var han meget meget dygtig til – et nederlag i 3 sæt til Carl og en samlet 5. plads blev resultatet for single.

Så ventede vi blot på præmieoverrækkelsen, som i modsætning til selve stævneafviklingen foregik struktureret og effektivt! Det betød at vi kunne sætte kurs mod lufthavnen uden stress og jag, få checket ind i fin tid og nå lidt mad inden afgang. Vi måtte en tur over Berlin (i propelfly) inden det sidste stræk til København og Hillerød/Frederiksværk.
[mfb_pe url=”https://www.facebook.com/HgiBordtennis/posts/919520924826921″ mbottom=”50″]
Tusinde tak til Peter Carstensen for at stå for alt det praktiske omkring turen. Og en kæmpe tak til alle på vores lille tur, det var en særdeles fin og god tur både resultatmæssigt og socialt.
Tak for denne gang.
hhm-logo

Daniel er udtaget til Slovak Cadet Open

DBTU har udtaget et hold til at spille i turneringen “Slovak Cadet Open” i den kommende weekend. Med på det dansk hold er HGI Bordtennis’ Daniel Simonsen. Tillykke med udtagelsen 🙂
De øvrige udtagne spillere på holdet er Martin Buch Andersen (Virum-Sorgenfri Bordtennisklub), Mikkel Emborg (Greve BTK) og Peter Svenningsen (Virum-Sorgenfri Bordtennisklub).
Læs også i Hillerød Posten: 12-årige Daniel er udtaget til Slovak Cadet Open
Kvartetten skal på turen til Slovakiet coaches af seniorlandsholdsspiller Mikkel Hindersson.
De 4 spillere får travlt, for på de 2 dage (30. oktober – 1. november) skal de spille både single-, double- og holdturnering.
Daniel tager afsted med en god selvtillid, efter han i søndags vandt alle sine 3 kampe i 2. division i kampen mod Nyråd/Frem.
Slovak Cadet Open kan følges på International Table Tennis Federations hjemmeside.
SkjoldBurne  km sport   Roegeristen_i_Hundested

Blond mini viking på sejrstogt i det engelske

Daniel Simonsen sluttede bordtennissæsonen for 2014/15 af på fornem vis ved turnering i England. I den forgange weekend deltog 12-årige Daniel i Cippenham Young Player’s Youth Festival 2015 i Slough, England.
Turen til England var kommet i stand efter aftale med Geoff Ware, som vi i HGI regi tidligere har haft fornøjelsen af. Lone og Daniel mødte Geoff for tre år siden på træningslejr i Ängby og siden da har der været besøg fra begge sider i bordtennis regi. Dette var tredje gang Daniel og mor var i England med Geoff som coach for at spille turnering. Første gang var forrige år hvor Daniel og Peter Trans var afsted, anden gang var i januar i år hvor Daniel og Mikkel Emborg, Greve var afsted, men denne gang var det altså kun Daniel.
Læs også : HGI repræsenteret ved turnering i England
Daniel stillede op i tre rækker. Da Daniel ikke har engelske rating var han ikke seedet i nogle af rækkerne. Første række om lørdagen var Boys Under 14, hvor der var 40 deltagere. Der var fem deltagere i hver pulje og der gik to videre fra hver pulje til A-slutspillet og de tre sidste skulle spille consolation.
Daniel havde ikke problemer med at vinde sin pulje og var klar til cup kampene. Selvom Daniel var et par år yngre var han overbevisende og vandt rækken uden de store problemer. På vej til guldet afgav han kun et sæt og det var til sin finale modstander Theo Achampong fra London Academy.

Søndag skulle Daniel spille Boys Under 16 og Boys Under 18 og skulle dermed møde noget ældre og større modstandere. Igen var de inddelt i femmandspuljer med de to bedste videre til A-slutspillet. Selvom Daniel dagen før havde vist at han havde højt niveau havde man undladt at seede ham i søndagens to rækker. Daniel modstandere var af forskellig styrke, men ingen kunne slå ham, så han vandt også sin pulje i Boys under 16. Daniel gik hele vejen til finalen hvor han endnu en gang stod over for en spiller fra London Academy, den 15-årige Eren Gozcu. Daniel vinder første sæt, men så havde modstanderen fundet storspilllt frem og vinder kampen 3-1. Guld til England og sølv til Danmark.
Læs også Cippenham Table Tennis Clubs artikel: Blond Viking cleans up – well almost!
Om eftermiddagen blev Boys Under 18 afviklet. Daniel vinder igen sin (5 mands)pulje og har sat næsen op efter at (be)vise at han godt kan være med mod sine ældre konkurrenter. Han vinder sine første cupkampe og er klar til semifinalen, hvor han står overfor Eren, vinderen af finalen i Under 16.
Selvom Daniel kommer med et frisk nederlag i bagagen, går han til bordet med vindermentaliteten i højeste beredskab for han VIL have ikke bare revanche, men han vil gerne stå i sin tredje finale ved turneringen! Og det blev en helt anderledes kamp, hvor Daniel spillede meget offensivt og gik ind og styrede spillet. Og denne gang kunne Daniel efter en spændende match trække sig ud som vinder med 3-1 i sæt.
STIGA logo
I finalen mødte Daniel Ben Naylor-Smith. Daniel havde i den grad fundet gnisten og endte med at køre sin ellers velspillende modstander over. Daniel vinder kampen med 3-0 og har dermed sejret i Under 18 rækken!
Det var en glad og veltilfreds ung mand som efterfølgende kunne træde frem og møde både en sølv- og en guldpokal for dagens indsats. En meget fornem medalje høst denne weekend med topplaceringer i alle tre rækker han deltog i – ”all the way from Denmark”, som de sagde ved overrækkelsen 🙂
Den unge mand gjorde sig også positivt bemærket med sit gode spil og sin evne til at spille bordtennis med overskud og et spil på læben. Igennem hele turneringen afgav Daniel blot 5 sæt, så bestemt en fornem sæsonafslutning.
Allerede dagen efter hjemkomst var Daniel i aktion igen, idet han deltager i træningssamling med Ungdomslandsholdet i uge 26 i HGI’s lokaler, hvor også Peter Trans er med inden dennes deltagelse i det snarlige Ungdoms EM i Bratislava.
Til august kan vi til gengæld byde Geoff og hans engelske pitt bulls velkomne, da de kommer til Hillerød. De napper et pit stop i Hillerød for at sparre med nogle af klubbens spillere inden de skal videre til Eslöv på træningslejr. Det bliver et blandet selskab bestående af både meget unge spillere, juniorspillere og senoirer, men vi ser frem til dysten mellem DK og England 🙂
SkjoldBurne  km sport

Guldmedaljer ved engelsk GrandPrix turnering

HGI Bordtennis Daniel Simonsen startede 2015 ved at hjemtage to guldmedaljer  og en tredjeplads ved engelsk GrandPrix turnering  i årets første weekend.

Mens et rekordstort antal HGI’ere spilllede 2-mandsstævne i Allerød, tog Daniel, sammen med bordtenniskammeraten Mikkel Emborg (Greve BTK), turen over Nordsøen for at deltage i the Jarvis Collyer Grand Prix Tournament i Horsham. Drengene var tilmeldt i de samme rækker ved dette seniorstævne og planen var, at Daniel og Mikkel  skulle prøve kræfter med en udenlandsk turnering med spillere de ikke kendte i forvejen.
Da drengene ikke har internationale ratingpoint, deltog de i Herre Klasse 6 og 5 og her gik det strygende. I Herre Klasse 6 mødtes drengene i finalen, som Daniel trak sig sejrrigt ud af. Men guld og sølv til de danske drenge, der allerede her havde skabt opmærksomhed omkring sig blandt de engelske deltagere.
I Herre Klasse 5 mødtes drengene desværre allerede i kvartfinalen, hvor Mikkel Emborg blev vinderen af den kamp og dermed slog Daniel ud af spillet. Mikkel nåede til finalen og vandt den.
Søndag skulle de spille tre rækker. Først gik det løs i den åbne Herre single række, hvor alle uanset alder og rating point kan deltage. Overraskende nok gik begge drenge videre fra deres puljer og videre til cupspillet. Desværre blev de efterfølgende cup kampe endestationen for drengene, omend Daniel tabte knebent med 11-9 i femte sæt til en stærk spiller. Matt Ware, som mange HGI’ere stiftede bekendtskab med ved englændernes besøg i juleferien, hjemtog 2. pladsen i denne række.
Dernæst gjaldt det den åbne double række, hvor drengene nåede finalen og overlegent slog deres engelske modstandere – mere guld!
De sluttede af med at spille i den ligeledes åbne U21 række og her skulle der arbejdes. Daniel havde fundet storspillet frem og spillede godt – så godt at han vandt sin pulje. Mikkel gik også videre som toer i sin pulje. Desværre betød lodtrækningen, at de to danske drenge løb ind i hinanden i kvartfinalen endnu en gang og de mødtes for tredje gang i turneringen. Sejrherren denne gang blev Daniel efter en meget flot og velspillet kamp, som trak megen opmærksomhed fra de tilstedeværende i hallen. I semifinalen mødte Daniel en meget dygtig og velspillende 16-årig englænder, der ikke gav ved dørene og Daniel måtte strække bat efter 3 sæt.
Desværre gives der kun medaljer til 1. og 2. pladser ved engelske turneringer, så ingen medalje til Daniel for hans tredjeplads i U21 Open, men bestemt en flot indsats.
Alt i alt en god oplevelse i det engelske og både Mikkel Emborg og Daniel Simonsen modtog stor ros for deres spillemæssige færdigheder ved det grønne bord.
 

Tekst og fotos af Lone Simonsen

HGIs deltagelse i Öresundsspelen

HGI’s trup ved Öresundsspelen i weekenden var på 5 spillere (+ medrejsende og medlevende forældre).
Mads Zebitz, Mads Pærregaard, Peter Trans, Daniel Simonsen og Torsten Sejr Hansen.
Her følger en samlet oversigt over HGI-placeringer:
Pojkar 15: Peter Trans,  nr. 6
Pojkar 14: Daniel Simonsen, nr. 5
Pojkar 14: Peter Trans, nr. 6
Pojkar 13: Daniel Simonsen, nr. 2
Pojkar 12: Daniel Simonsen, nr. 1
Herrar 4: Torsten Sejr Hansen, nr. 6
Herrar 5: Mads Pærregaard, nr. 5
Herrar 5: Torsten Sejr Hansen, nr. 6
Desuden deltog en del øvrige danske spillere fra bl.a. København, Roskilde og Amager, og det var glædeligt at opleve alle de danske spillere ivrigt både coache og heppe på hinanden i Sverige.
Öresundsspelen blev spillet i Baltiska Hallen i Malmø, og turneringen markerer sæson-åbningen af den skånske Grand Prix-serie. Husk at du kan finde øvrige stævner på siden om stævneinvitationer.
Torsten Sejr Hansen Peter Trans Peter Trans Mads Pærregaard Mads Zebitz Guld pokal til Daniel Simonsen Guld pokal til Daniel Simonsen Emil Lynge Sørensen, Daniel Simonsen Emil Lynge Sørensen, Daniel Simonsen Daniel Simonsen Torsten Sejr Hansen Daniel Simonsen Daniel Simonsen, Emil Lynge Sørensen Torsten Sejr hansen TSH_4106 Mads Pærregaard Öresundsspelen, Baltiska Hallen Mads Zebitz Mads Zebitz Mads Zebitz, Daniel Simonsen, Mads Pærregaard, Peter Trans Daniel Simonsen Peter Trans TSH_4037

Klub besøg og 'landskamp' mod England

Sidste efterår var Daniel Simonsen og Peter Trans, to af klubbens ungdomsspillere, i England for at deltage i en turnering derovre (læs artiklen). I den forbindelse var det planen at vore engelske vært med venner skulle komme og deltage i HGI’s interne julelejr, men det lykkes ikke at få stablet på benene.
Det lykkes til gengæld englænderne at komme i sommer og det har været et ovenud vellykket besøg. Vores engleske forbindelse Geoff Ware kom i midten af august og havde tre bordtennis kammerater med, Chris Dunn (56), John Magnall (65) og Nick Dibben (25). Geoff selv er alderspræsident med sine 66 år 🙂
De ankom tirsdag den 14/8 2014 og blev hentet i lufthavnen af Lone Simonsen. Det var blevet arrangeret at de fire herrer skulle bo privat hos henholdsvis Lone Simonsen og Familien Trans. Efter d’herrer var blevet installeret og havde fået en lækker frokost serveret af Kirsten var det tid til første træningspas.
De trænede 1. pas sammen med A-holdet under Ola Lindberg, hvor der blev mulighed for dels at køre forskellige øvelser, dels at spille kampe mod forskellige ungdomsspillere. Og selvom alle englænderne var væsentlig ældre end HGI spillerne var det kun Nicolai de Voss, som ikke tabte en kamp til de engelske pittbulls.
Onsdag sørgede Kirsten og Louis for at de fik set en god bid af Hillerød så de var godt opvarmede inden de mødte op i hallen. Lone kom med medbragt mad, så de ikke var udsultede inden aftenens ”landskamp” mod fire af HGI’s seniorspillere.
Landskampen
Hillerøds 4 seriespillere Henrik Korndahl Brammer, Brian Schyberg, Niels Reuther og Torsten Sejr Hansen var udset til at være sparringspartnere onsdag aften, så det var oplagt at spille en uofficiel landskamp. DANMARK – ENGLAND.
Danmark kom godt fra start med føring 3-1, men det viste sig, at især Geoff og John bed godt fra sig, og England fik reduceret til 5-3 inden doublerne.
Begge doubler gik helt ud i 5 sæt, og det blev 1 sejr til hver – 6-4.
Det var så meningen, at der kun skulle spilles én singlerunde mere (som i normalt Svensk system), men der bred enighed om, at også den sidste single-runde skulle spilles. Først til aller sidste trak Danmark fra og vandt 11-7. En sjov og spændende kamp, som i sandhed kan betegnes som “venskabskamp”
DK – UK
Henrik Korndahl Brammer – Chris Dunn  3-0
Niels Reuther – John Magnall 2-3
Torsten Sejr Hansen – Nick Pibben 3-0
Brian Schyberg – Geoff Ware 3-2
Henrik – John 0-3
Niels – Chris 3-1
Torsten – Geoff 0-3
Brian – Nick 3-0
Brian/Niels – Chris/John 2-3
Torsten/Henrik – Geoff/Nick 3-2
Henrik – Geoff 2-3
Torsten – John 3-1
Niels – Nick 2-3
Brian – Chris 3-0
Brian – John 3-1
Niels – Geoff 1-3
Henrik – Nick 3-0
Torsten – Chris 3-2
————————————-
Danmark – England 11-7
————————————-
Det var nogle trætte, men meget glade og tilfredse spillere, som jeg havde med hjem fra Hillerød, de havde nydt spillet begge dage og ikke mindst ”landskampen”.
Det var et ultrakort visit de aflagde os i denne omgang, men de havde haft nogle skønne dage og var alle meget begejstrede for oplevelsen og udtrykte ønske om at komme igen.
Allerede nu er der gang i planlægningen for det næste besøg af Team UK, idet opdraget er, at Geoff vil samle en gruppe spillere i alle aldre, som skal deltage i HGI’s interne julelejr og hvor vi afslutter med deltagelse i Lille Rekordspelen.
Ligeledes arbejdes der på at få nogle HGI’ere med til turneringer i det engelske ligesom som Peter Trans og Daniel Simonsen havde fornøjelsen af efteråret 2013.
Af Lone Simonsen og Torsten Sejr Hansen
Uofficiel bordtennis landskamp. Danmark vs England 12-TSH_3861 Chris Dunn og John Magnall 10-TSH_3789 09-TSH_3788 08-TSH_3759 Geoff Ware og Torsten Sejr  Hansen Nick Pibben og Brian Schyberg Geoff Ware 04-TSH_3703 Chriss Dunn John Magnall

Daniel og Co sejrede i Hasselt

Ved International Youth Cup i Hasselt (Belgien) i pinsen blev det til både guld og bronze til HGI-spilleren Daniel Simonsen.

I singleturneringen i yngre drenge nåede Daniel frem til semifinalen, hvor han desværre tabte til en stærk franskmand, som senere også vandt finalen.

I holdturneringen stillede Daniel op sammen  med Mikkel Emborg (Vestegnen), Benjamin K. Nielsen (Amager) og Kristian Ulrik Tvermos (Roskilde). Holdet stillede samlet op under navnet Esbjerg, da turen var arrangeret i et samarbejde mellem Benjamins far Lars Stefan Jensen og Esbjerg-klubben.

Turneringen gik over 3 dage med puljespil, mellemrunde og finaledag med semi- og finaler.

Der var dansk dominans, idet ‘Esbjerg’ mødte OB i finalen. OB bestod af Jens Klein-Døssing, Lukas Bonderup, Jeppe Lunde og med udlånt forstærkning af Virums Peter Svenningsen.

Lars Stefan Jensen berettede fra finalen:
“1-0 til os… Benjamin (K. Nielsen) slog Jens (Klein-Døssing) 3-0
2-0 Til os… Daniel (Simonsen) slår Lukas (Bonderup)
2-1… Mikkel (Emborg) taber 3-2 til Peter (Svenningsen)
2-2 Benjamin taber til Lukas
2-3… Daniel taber til Peter
3-3 Mikkel slår Jens med 3-2… Nu skal der spilles en afgørende double.
Mikkel og Daniel skal spille double mod Peter og Lukas”
Doublen vandt Daniel og Mikkel med 3-0, og sikrede dermed en samlet finalesejr på 4-3 over OB.

Drengene var taget afsted under ledelse af Benjamins far Lars Stefan Jensen, og når han ikke havde travlt med at holde styr på dem eller heppe på dem, rapporterede han flittigt hjem til Danmark. Hele forløbet kan ses på vores facebookside:
Nyt fra Belgien 1
Nyt fra Belgien 2
Nyt fra Belgien 3
Nyt fra Belgien 4
Nyt fra Belgien 5
Nyt fra Belgien 6
Nyt fra Belgien 7
Guldet er vundet
DSC_0907 DSC_0905 DSC_0902 DSC_0901 DSC_0895 DSC_0881 DSC_0855 Hasselt_holdbillede

HGI-Juniorhold og HGI dominerede ØBTU-drengehold til OsterCup

I år var det 43. gang, der blev afviklet det internationale Påskestævne i Flensborg og i år var der deltagelse af flere HGI spillere.
I juniorrækken deltog Ragnar Kock, Rasmus Brender og Mads Pærregaard i hold-, såvel som singleturneringen. De tre unge herrer havde selv stået for at arrangere deres tur til Flensborg og det klarede de til UG med kryds og slange 🙂

I Drenge rækken var de tre HGI drenge Mads Zebitz Larsen, Peter Trans og Daniel Simonsen samt Emil Lynge Sørensen, Amager med på et ØBTU-hold under ledelse af Niels Peter Stilling. Med på turen var også Mark (Mads’ far), Lone (Daniels mor), Jakob (Emils far) og på sidstedagen også Kirsten (Peters mor).
Se billeder fra turen i facebook-albummet (Fotos: Mark Zebitz Larsen)


Der var afgang mod Flensborg torsdag eftermiddag, og vi boede alle på samme Jugendherberge i Flensborg, idet værtsklubben booker deltagerne ind samme sted når man tilmelder sig. Fredag var vi i hallen kl. 8, så drengene kunne varme op inden de indledende kampe i holdturneringen gik i gang kl. 9. 

 Juniorholdet med Mads P, Ragnar og Rasmus vandt den afgørende pulje om 9-12 pladsen suverænt. De tabte samlet 3 holdkampe, hvoraf de to af holdene efterfølgende placerede sig som toere og firere i den samlede holdturnering. Der blev spillet mange gode kampe og de unge herrer var selv tilfredse med indsatsen på førstedagen.

I singleturneringen ventede nogle sværere modstandere og Rasmus var den eneste der gik videre fra sin pulje til play off kampen om at komme i mellemrunden. Den tabte han dog meget knebent med 14-16 i femte sæt!

Søndag var der placeringsspil i holdturneringen, og her vandt HGIs juniorhold suverænt deres pulje og endte på en fornem samlet 9. plads. Stort tillykke til juniorerne 🙂

Drengeholdet var også klar til kamp fredag morgen, hvor de i indledende pulje mødte to tyske hold og det danske hold Daugård (Horsens). Sidstnævnte kamp var særlig interessant, idet HGI’s Drengedivisionhold den kommende weekend skal møde netop Daugaard i første kamp i Slutspillet.

Heldigvis blev alle tre hold besejret og efterfølgende ventede et hold fra London Academy samt OB drengene fra Talent KraftCenter Fyn. Drengene sad over på skift så alle drengene fik spilletid.

Desværre tabte vi tabte kampen til London-holdet 5-4 og så så det svært ud mod OB som havde nogle meget stærke spillere med på holdet.

Følg HGI Bordtennis på facebook

Men da drengene hørte at de ville kvalificere sig til finalerunden hvis de slog OB, lykkes det dem på forunderlig vis at finde de sidste kræfter og et højere gear end mod London. 
Daniel hader at spille mod OB drengene, så nerverne var på højkant, da han i første kamp skulle møde Jens Klein-Døssing.

Denne gang stod Daniel heldigvis distancen og tog kampen hjem 3-1

Mads og Peter gjorde også deres og stor var jublen da vi vandt holdkampen 5-2. Det var en flok glade gutter og gutinde, der kunne forlade hallen kl. 22 og lede efter aftensmad.
Singleturneringen om lørdagen

Lørdag var der som nævnt singleturnering og drengene gjorde en god figur i drengerækken idet både Mads, Peter og Daniel vandt deres puljer og den efterfølgende play off kamp om at komme i mellemrunden. Det blev endestationen for alle tre, da de rendte ind i stærke modstandere. Daniel endte for eksempel i pulje med Jeppe Lunde (OB), Rasmus Mikkelsen (SISU) og Oscar Danielsson (Ängby), som pt. er rangeret som nr. 4 i Sverige

De tre drenge spillede godt og selvom ingen af dem gik videre til finale spillet kan de være godt tilfredse med alle 3 at ende blandt de 16 bedste ud af 108 deltagere i Drengerækken.
Atter fokus på holdturneringen

Søndag var det blevet tid til at spille finalepuljen om første til fjerdepladsen. Vi mødte først en tysk hold, som vi slog 5-2 til trods for vi ikke spillede særlig godt. Men en sejr blev det heldigvis til.
Næste kamp var mod et hold fra super stærke Ängby med både William Appelkvist og Oskar Danielsson!

Daniel sad over og i stedet spillede Emil. Alle tre drenge kæmpede bragt. Især Peter Trans, som havde fundet et væsentlig bedre spil frem end i forrige kamp . Peter tog et sæt fra Oskar og knebent tabte i femte sæt til William! Flot indsats af Peter, der her stiftede bekendtskab med to af Sveriges bedste drengespillere.

Sidste kamp var mod Esbjerg og det blev kampen om sølv eller bronze, da Ängby suverænt vandt deres tre kampe.

Sølvpokaler til ØBTU holdet
Det blev et brag af en holdkamp! Emil sad over så det var de tre HGI’ere, som var i ilden.
– Daniel starter mod Mark Bato og vinder 3-0
– Så spiller Peter mod Sune Pedersen og han slår Sune 3-2
– Mads taber tredje kamp til Anton Jensen.
– Peter slår Mark 3-0 
– Mads taber så en tæt kamp i 5 sæt til Sune 
– og Daniel taber 3-0 til Anton, som virkelig var flyvende, nåede alt og sendte det tilbage til modstanderen!

Stillingen var nu 3-3 og så skulle Peter spille mod Anton i det som endte med at blive en nøglekamp. Desværre taber Peter kampen 3-0 og så var der pres på Mads i kampen mod Mark. Heldigvis vinder Mads 3-1 og så står der 4-4!

Nu lå afgørelsen i den sidste kamp mellem Sune og Daniel…..

Puha… moderen valgte at se kampen fra afstand af hensyn til nerverne!!

Presset var stort på den bette Daniels skuldre og intensiteten var høj fra første bold, da begge drenge var klar over hvad der stod på spil!
Men….Daniel stod for presset og spillede en helt forrygende kamp, hvor han holdt hovedet koldt ogendte med at vinde 11-7 i femte sæt godt båret frem af den fantastiske opbakning fra tilskuerne – tak for det 🙂
Så Peter, Mads, Daniel og Emil kunne med store smil og stolthed træde op på sejrsskamlen og modtage deres velfortjente sølvpokaler. De tre juniorer skulle retur med toget kl. 20.40 og nåede det lige da kampene og dermed præmieoverrækkelserne trak ud.

Vi forlod hallen kl. 20.30 godt trætte og kunne endelig vende næsen hjem mod det Nordsjællandske.


Tak til alle på “holdet” for en fantastisk tur og tak til alle jer vi mødte til Oster Cup 🙂

Af Lone Simonsen

Se billeder fra turen i facebook-albummet (Fotos: Mark Zebitz Larsen)

HGI repræsenteret ved turnering i England

De to Hillerødspillere, 10-årige Daniel Simonsen og 13-årige Peter Trans, var medio november i England for at deltage i ” The Glouchester 2 Star Open Junior Tournament”.
HGI er i færd med at etablere venskabsrelationer med Parkhurst Table Tennis Club i den engelske by Poole, hvis grundlægger Geoff Ware mødte Daniel Simonsen i forbindelse med træningslejren i Ängby i sommers, hvor de begge deltog. Første skridt var deltagelse i en turnering i England, som blandt andet skulle fastslå hvilket niveau både stævne og de engelske ungdomsspillere besidder, da vi ikke har megen erfaring med spillerne herfra. 
img_1385419133
Det blev i første omgang Daniel Simonsen og Peter Trans, som fik chancen for at prøve kræfter med stævne i UK. De to drenge tog af sted sammen med Daniels mor og første stop var Poole, hvor familien Ware bor og de havde været så venlige at byde sig til som værter. 
Stævnet blev afviklet i byen Cirencester i grevskabet Glouchester, ca. 2,5 times kørsel fra vores værtsfamilie, så det var tidlig afgang om morgenen. Det var et stævne for ungdomsspillere til og med juniorspillere op til 18 år. Stævneformen adskilte sig på forskellige måder fra det vi kender i DK, så der var nye ting at lære. Blandt andet er aldersinddelingen lidt anderledes i rækkerne, man skal have tilladelse fra stævneledelsen for at måtte fotografere undervejs, en busfuld af spillere fik lov at dukke op og spille med 40 minutters forsinkelse, der er kun præmier til 1. og 2. pladserne etc. etc.
 
img_1385477423
Daniel og Peter deltog om formiddagen begge i rækken Boys Under 15. Begge drenge vandt komfortabelt hver deres pulje og var dermed videre. Dog blev kvartfinalerne efterfølgende endestationen for begge drenge, men bestemt en god indsats i denne stærke række, især for Daniel som var væsentlig yngre og mindre end sine modstandere. 

Peter Trans deltog også i rækken for Boys under 18. Her startede han med at tabe sin første puljekamp, men vandt de næste tre kampe. I denne pulje havde alle spillerne slået hinanden på kryds og tværs, så de måtte ind og tælle sæt og point. Denne optælling faldt ud til Peters fordel, i det han vinder sin pulje efter en del spændende kampe mod sine ældre modstandere. Peter nåede til semifinalen, som han tabte knebent til Fin Morgan-Bailey efter en spændende kamp mod en spiller med en helt anden spillestil end Peters.
 
img_1385477389
Om eftermiddagen gjaldt det så Boys Under 13, hvor Daniel overbevisende vandt sin alle sine 4 kampe i puljen og kun afgav et sæt i alt. Undervejs eliminerede han den 2.seedede Jamie Liu i en klar 3-0 sejr.  Dermed var Daniel klar til de efterfølgende cupkampe, hvor han spillede sig frem til finalen.
 Her ventede ingen mindre end 12-årige James Smith, Englands nr. 1 på ranglisten for Boys Under 13. Selvom Daniel gjorde en brav indsats, måtte han dog strække bat med sæt cifrene 11-8, 11-7 og 12-10. Men absolut en godkendt indsats mod den stærke engelske dreng som for nyligt slog Magnus Spottog i en international turnering. 
img_1385477400
Samlet set blev det dermed til en sølv- og bronze placering til HGI drengene i den engelske by Cirencester.
 Som optakt til turneringen fik begge drenge mulighed for at træne med Matt Ware, som pt. ligger rangeret som nr. 7 på ETTA’s senior rangliste i UK. Det blev også til sparring den ene dag med 15-årige Jamie Trevellion, som pt. ligger nr. 10 på den engelske Junior rangliste, så alt i alt en meget udbytterig tur for bordtennisdrengene. 
I skrivende stund arbejdes der på at arrangere en udvekslingstur, hvor en gruppe engelske spillere kommer til DK og træner sammen med HGI under ledelse af Ola. Detaljerne er endnu ikke helt på plads, men det forventes at de kommer i februar og vil utvivlsomt blive en positiv og spændende oplevelse for alle.
Omtale af Daniel og Peter på det engelske forbund ETTA’s hjemmeside
Omtale af Daniel og Peter i Frederiksværk Ugeblad

Podiepladser ved stævneopstart i Skurup, Sverige

5 Hillerødspillere deltog i sæsonens første stævne i Ola’s klub Skurup i Sverige.Sabine, der ligesom Nicolai og Ola, var på hjemmebane i deres svenske klub, spillede sig lørdag til en 3. plads i Damesingel 1. 

Søndag havde vi ”Mini-Klubtur” hvor RagnarMalthePeter T og Nicolai var i ilden. Både Ragnar og Malthe fik svære puljer, men fik med den fine modstand, spillet sig rigtig godt i gang med sæsonen.  I P15 lykkedes det Malthe at spille sig videre til slutspillet som 1’er, og efterfølgende spille sig til en meget flot 5. plads.

Peter
 stillede op i P12 og P13, da Peters egen række P11 blev spillet om lørdagen.Peter havde ligesom Ragnar og Malthe, fået de positive briller på, og opnåede en fin 3. plads i P12, og en 5. plads i P13.
 

Nicolai
 tog chancen at spille 2 puljerækker (P13 og P15) samtidig, efter formiddagens P14, hvilket gav god kamptræning men resulterede i træthed, og at han kun nåede ¼ finalen i sin egen række. Til gengæld blev det til en 2. plads i P14 og en 3. plads i P15.
 

Det var en flok trætte, men trods alt tilfredse drenge, der vendte næsen hjemad søndag aften. Vi fik hvad vi kom efter, en mulighed for at teste kampformen, og komme godt i gang med sæsonen.  Samtidig fik spillerne vist, at de alle er blevet stærkere mentalt hvilket gav sig klart udtryk i spillet. Herligt at se.

Vi håber at mange flere spillere får mulighed for at deltage i de kommende Stævner, og ikke mindst Klubture. Den førstkommende Klubtur bliver til Grand Prix Stævnet i SISU, Århus i weekenden 15.-16. oktober, og Spillerudvalget forventer også igen, at arrangere tur til et Svensk Stævne efter nytår.

Alle resultater fra Skurups Sparbanksloopen 2011:http://www4.idrottonline.se/ImageVaultFiles/id_386968/cf_76554/Komprimerad%20resultatlista%20dag%201%20o%202.PDF