Superweekend i Valby Hallen

I weekenden lørdag d. 18. og søndag d. 19. april blev der afholdt Super Weekend i Valby hallen. Superweekenden er nyt tiltag fra ØBTU som består i at der foruden de traditionelle Pointstævne og Pointjagt finaler også afvikles slutspil i forskellige rækker for ØBTU hold.

KREDSKAMPE
Senior Serie 4: Her sluttede Hillerøds hold bestående af Betina Bechersdahl, Poul Bostrup og Jan Amundsen, sæsonen på en fornem 3. plads, efter i semifinalen at have tabt til rækkens senere suveræne vinder, Herlev.
Ungdom Yngre Drenge Øst: Holdet bestående af Carl Carstensen Køngerskov, William Beck og Alexander Sønderby Hansen endte sæsonen på en flot 3. plads. Læs mere HER.
Ungdom Drenge A: Holdet bestod her af Niels Thøgersen, Celine Røn Andersen, Joachim Leth Simonsen og Jonathan Svarer Johansen, og spillede sig i superweekenden til en fin 4. plads.
Ungdom Drenge Østserie: Spillede også i Valby i lørdags, og sluttede som en flot 4’er i en meget svær række. Holdet bestod af Mia Dong, Isabella Andersen, Jakob Kjær og Albert Fosborg.
POINTSTÆVNE- OG POINTJAGT FINALE
HGI har gennem hele sæsonen i pointstævner/pointjagt kun spillet med hold fra Nordsjælland og har her været langt den største klub, så det var selvfølgelig spændende at skulle møde spillere fra andre områder her til den store finale som samtidig er afslutning for sæsonen 2014/2015 for pointstævner og pointjagt.
Alle spillere der havde været med i løbet af sæsonen måtte deltage i finalestævnet og hele 19 HGI spillere var tilmeldt. Desværre endte ingen af vores spillere øverst på podiet, men vi var godt repræsenteret i stort set alle klasser og der blev spillet mange gode og spændende kampe.
De endelige placeringer kan ses på bordtennisportalen via dette link: Resultater, pointstævne/pointjagt, mens den endelige resultatliste kan ses her: Endelig resultatliste.
Følgende HGI-spillere opnåede placeringer på resultatlisten:
POINTSTÆVNER-DRENGE A
4.Lasse Ek Christensen,Hillerød
6.Laura Schyberg,Hillerød
B-slutspil
3.Julius Bach Kristiansen,Hillerød
POINTSTÆVNER-DRENGE C
7.Lasse Thue Drongesen,Hillerød
POINTSTÆVNER-DRENGE E
B-slutspil
3.Carl-Emil Klein Petersson,Hillerød
POINTJAGT-HERRE UNGDOM 2
2.Gustav Fleng Christensen,Hillerød
B-slutspil
3.Emil Haugaard,Hillerød
Herunder lidt fotos fra weekenden, se flere på Pointstævnernes Facebookside HER.
11174871_890349874339589_734372389625705104_n
foto11180618_890350171006226_378045736326414365_n-2
AF Helle Brodersen, Louis de Voss.

Valbyhallen fyldt med HGI spillere!

I denne weekend tages der hul på den mest prestigefyldte stævnerække for de danske spillere, DBTU’s Grand Prix Stævner, som består af i alt 5 stævner sæsonen igennem,
Hele 24 Hillerød spillere stiller til start i 1. afdeling af GP stævnerne, Copenhagen Table Tennis International som spilles i Valbyhallen.
Husk at der stadig er Drive In pladser i enkelte rækker hvis du skulle få lyst til at deltage i eftermiddag eller i morgen søndag. Drive In pladserne kan besættes ved at kontakte Mads Schiellerup eller ved at møde op i hallen senest 1 time før rækken starter (se invitation).
Vore 24 spillere i Copenhagen Table Tennis International :

  • William Beck
  • Daniel Simonsen
  • Albert Fosborg
  • Laura Schyberg
  • Brian Schyberg
  • Peter Trans
  • Alexander S Hansen
  • Albert Wolfsberg
  • Mads Pærregaard
  • Gustav Fleng Christensen
  • Celine Sophie Røn Andersen
  • Joachim Leth Simonsen
  • Marius Devantier
  • Jonathan Svarer Johansen
  • Jacob Kjær Rasmussen
  • Carl C Køngerskov
  • Mads Zebitz Larsen
  • Noah C Boyd
  • Anders Quistgaard-Leth
  • Betina Bechersdahl
  • Mads Harslund
  • Martin Svenningsen
  • Jesper Larsen
  • og ikke mindst Formanden, Thomas Hjermind Jensen

Daniel og Peter T er finaleseedede i henholdsvis Yngre Drenge og Drenge Elite GP, og du kan se hvornår alle vore spillere skal i ilden HER.
Vi håber på en rigtig god stævneweekend i Valbyhallen, og håber at mange har lyst til at kigge forbi og heppe vore spillere til tops.
Hvis du ved noget om hvordan det går HGI-spillerne i Copenhagen GP, så skriv gerne om det på facebook i denne opdatering

Sjællands unge talenter samlet til Elite-træning i Hillerød

I dag var der premiere på HGI Bordtennis store satsning: “UngdomsElite-holdet” der samler talenterne fra hele Sjælland til fælles-træning.
(se de mange billeder fra træningen nederst i artiklen)
Sportschef Jesper Møller var glad efter holdets første træningspas og udtalte

Vi kom flyvende fra start med denne nye Ungdoms Elite træning.
Hele 18 spillere fra 6 klubber var mødt op. Fra starten af kunne man se at det var en gruppe spillere med stort talent og god koncentration.
Ja, det er ikke for store ord at sige, at gruppen i dag er i toppen at talent, af hvad der findes på Sjælland.
Det var en rigtig god start – men det er mit mål at det skal blive endnu mere socialt og sjovere for spillerne – for på den måde at give endnu mere fight og godt spil ved bordet.

I anledning af det første træningspas for UngdomsElite holdet, havde DBTUs ungdomsansvarlige Christoffer “Stuff” Petersen valgt at lægge vejen forbi og se spillerne an, og han sluttede træningen af med, at fortælle om hvad der skal til for at blive landsholdsspiller og svare på spørgsmål fra spillerne.
Om UngdomsElite-holdet
I HGI ønsker vi at højne niveauet på træningen. Vi har selv et rigtig godt kuld ungdomsspillere med stort potentiale, og dem ønsker vi at gøre noget ekstra for i næste sæson.
Samtidig vil vi gerne bidrage til, at Sjællands største ungdomstalenter får mulighed for at træne sammen. Formålet er at skabe en meget udbytterig træning – både mht. spillet ved bordet men i høj grad også socialt.
Derfor inviterer vi nu nogle af Sjællands største talenter til, at komme til Hillerød og træne sammen i landets bedste faciliteter og under dygtige og rutinerede elitetrænere.
Denne træning skulle gerne give et løft til alle spillerne og fornyet inspiration til den daglige træning i egen klub.
Det er indiskutabelt, at hvis kvaliteten af spillet og koncentrationen er høj på alle borde, får alle det maksimale ud af et træningspas. Dette er – sammen med ønsket om dyrke det sociale fællesskab på tværs – vores primære mål og filosofi bag vores ”UngdomsElite” hold.
Trænere
Træningen vil blive ledet at HGI ́s cheftræner igennem 16 år Ola Lindberg. Derudover vil Casper Tingleff assistere. I løbet af sæsonen vil vi invitere flere gæste elitetrænere fra andre klubber og forbund. Det er altid en fordel, at have forskellige trænere som kan give spillerne nye input og vinkler. Alle trænerne fra gæstespilleres klubber vil selvfølgelig også få mulighed for at lede træningen i samarbejde med Ola Lindberg.
05-TSH_4115 18-TSH_4136 06-TSH_4117 15-TSH_4132 14-TSH_4130 13-TSH_4129 12-TSH_4126 11-TSH_4125 10-TSH_4124 09-TSH_4123 08-TSH_4122 07-TSH_4121 04-TSH_4114 03-TSH_4113 02-TSH_4111 01-TSH_4110 25-TSH_4166 24-TSH_4162 23-TSH_4160 22-TSH_4148 21-TSH_4144 20-TSH_4143 19-TSH_4142 17-TSH_4134 16-TSH_4133
 

Guld og Sølv i Østdanske Holdmesterskaber

Drenge B holdet som suverænt havde vundet sin kreds imponerede endnu engang i slutspillet med øvrige kredse, og blev Østdanske Mestre 2013/14. Yngre Drenge B Holdet spillede sig også fornemt i finalen om ØM men måtte i sidste og afgørende kamp se sig besejret af Ballerup med en godt spillende Mia Dong. De kan dog glæde sig over en meget flot Sølvmedalje.

Drenge B holdet stillede i Kredskampene med Jacob KjærAlbert Fosborg og Isabella H AndersenJacob som var gået igennem hele sæsonen uden at tabe en eneste af sine 27 kampe var igen flyvende og vandt endnu engang Toplisten dog stærkt forfulgt af Albert på en 2. plads. Holdet vandt overlegent semifinalen mod Holbæk 6-2 og skulle derefter i finale mod Alsted-Fjenneslev. Modstanderne havde vundet deres kreds og semifinale lige så overlegent som os så der ventede et brag af en kamp. Albert og Jacob fik dog sat sig tungt på deres singler og doublen så en meget flot finalesejr på 6-3 blev hentet over det meget stærke hold. Specielt 2 vundne fem sæts kampe i indledningen blev her meget afgørende.
Igennem sæsonen har Jacob, Albert, Isabella, Johan K Petersson, Zakarias Herkild, Celine R Andersen, William Beck og Alexander S Hansen været med til at kæmpe holdet frem til Kredsfinalerne ved at vinde vores kreds.
Østdanske mestre i Drenge B

– Vil du spille bordtennis i HGI? Læs hvordan du kommer i gang

Yngre Drenge B 
stillede i Kredskampene med Kevin West, Alexander S HansenWilliam Beckog Carl C Køngerskov. Semifinalen blev vundet forholdsvis overlegent med 6-2 over Brønshøj.
Derefter ventede en meget intens og tæt finale mod Ballerup hvor modstanderne dog hele tiden var et lille skridt foran. En af de meget spændende tætte kampe var doublen hvor Kevin ogWilliam pressede søskendeparret Mia/Anton ud i femte sæt hvor doublen desværre blev tabt.William fik dog senere mulighed for at hente uafgjort hjem til holdet da han i den afgørende kamp også pressede toplistevinderen Mia Dong ud i femte sæt. Her kæmpede William fantastisk, spillede sit livs bedste kamp, og havde 2-0 og matchbolde i 3. sæt.Her slap kræfterne desværre op, den tætte kamp blev tabt, og finalen endte 4-6. En meget flot indsats af de unge drenge hvor det tydeligt kan ses at den fokuserede træning bærer frugt. Vi vil uden tvivl se dem med flere medaljer om halsen i fremtidige stævner. På Kredskampenes Topliste endte Alexander på en delt 2. plads med William lige i hælene på en 4. plads.
2014_Oestdanske_for_hold_2

Klubben ønsker STORT TILLYKKE med Østdanmarksmesterskabet og Sølvmedaljerne, og takker forældre for god opbakning og trænerne for super træning.


Detaljer om de enkelte kampe i slutspillet for Yng Dr B og Dr B kan ses HER.
(Vælg Østdanmarks Bordtennis Union og række og klik derefter på Kredskampe nederst)


AF  Louis de Voss.

ØM Ungdom – Igen En Hillerød Succes!

I weekenden blev der i Tåstrup afholdt Ungdoms Østdanmarks Mesterskab. HGI kæmpede sig til ikke mindre end 15 medaljer med de fremmødte 26 spillere. 

I Single Puslinge C løb Carl Køngerskov af med sejren. Finalekampen blev spillet mod klubkammeraten Kevin West, som fik en flot 2. plads. Daniel Simonsen kæmpede sig til en 3. plads i Yngre Drenge Elite. I Yngre Pige B vandt Celine Andersen, og Albert Nisbeth Fosborgfik en 3. plads i Yngre Drenge B.

I Drenge Elite spillede klubkammeraterne Mads Zebitz Larsen og Peter Trans en spændende semifinalekamp. Det endte med, at Mads fik en 3. plads og Peter Trans kom i finalen og fik 2. pladsen. Jesper Larsen løb af med to 3. pladser i U21B og i Junior B. Frederik Albæk klarede en 3. plads i Drenge B, og Jacob Kjær Rasmussen fik 2. pladsen i Junior B.

I Mixdouble Yngre Dr/Pg  samt Drenge/Pige Elite vandt Daniel Simonsen sammen med Mia Dong fra Ballerup. Celine Andersen fik en 3. plads sammen med Peter Svenningsen fra Virum i Dr/Pg Mix.

I Double Pige B vandt Celine endnu en 3. plads, denne gang sammen med Katarina Nielsen fra Kildeskoven. Sammen vandt de Double Yngre Pige B. I Double Yngre Pige Elite vandt de en flot 2. plads.

I Double Puslinge Elite fik Johan Petersson 2. pladsen sammen med Patrick Skarsholm fra Greve. I Double Puslinge D fik Zakarias Herkild sammen med Alexander Attrup Mejer fra Allerød en 3. plads. Daniel Simonsen vandt sammen med Peter Svenningsen, Virum i Double Yngre Drenge Elite og i samme række fik Frederik Albæk sammen med Emil Lynge Sørensen fra Amager en 3. plads. 

Peter Trans vandt Double Drenge Elite sammen med sin DM guldvindermakker Thor Pedersen fra Ballerup. De spillede en nervepirrende semifinale mod klubkammerat Daniel Simonsen, som stillede op sammen med Peter Svenningsen fra Virum. For dem blev det til en 3. plads. Rasmus Brender og Peter Trans fik 2. pladsen i Double Junior Elite, mens Mads Pærregaard og Mads Zebitz Larsen kom på en 3. plads.

Vi ønsker alle stort tillykke med medaljerne, og glæder os over de mange flotte og spændende kampe der blev spillet, også af jer der ikke fik en medalje med hjem.

LINK til ALLE resultater fra ØM Ungdom 2014


Se også billederne i fuld opløsning på Facebook


Efter to succesrige Hillerød weekender. og flotte Grand Prix resultater i efteråret, er det allerede tid til at se frem mod Roskilde Grand Prix i weekenden 31. januar – 2. februar.

TILMELDINGSFRIST VIA BORDTENNISPORTALEN ALLEREDE NU PÅ FREDAG DEN 17. JANUAR !


AF  Kirsten Trans / Louis de Voss