Weekendens kampe i DT

I denne weekend havde vi 3 hold i aktion i DT (Danmarksturneringen). Her får du overblikket over, hvordan det gik for Hillerøds bordtennishold:

Juniordivisionen

William Beck, Felipe Matarese, Carl Køngerskov, Daniel Simonsen og Peter Svenningsen var søndag i Brønshøj, hvor de spille juniordivisionssamling. De havde en god dag, og sikrede 2 sejre (8-0 over Virum2 og 8-3 over Greve). Dermed har holdet næsten sikret sig adgang til Juniordivisionens slutspil. De ligger lige nu på en 2.plads med 1 point op til Penthouse CPH og 4 point ned til forfølgerne fra Greve.
Grundspillets sidste og afgørende kampe spilles den 22. april i Roskilde Kongres- og Idrætscenter, hvor vi møder Penthouse og Virum1.
Følg Juniordivisionen på Bordtennisportalen

2. division

Lørdag var Jesper Møller, Jacob Reuther, Casper Tingleff og Carl Køngerskov i Herlev. De spillede mod Herlev og Virum.
I kampen mod Herlev fulgtes holdene ad til 4-4 inden Herlev vandt med 8-5. Jesper Møller vandt alle sine kampe og Carl fik sig en flot sejr over Herlevs Søren Eriksen. Herlev havde bl.a. vores egen serieholds-træner Frank Gyldskov-Redke med på holdet.
Til kampen mod Virum stillede vi desværre kun med 3 mand – Møller, Reuther og Køngerskov. Alligevel formåede holdet at hente 1 point, idet kampen endte 7-7. Reuther havde spillet sig varm og gik ubesejret gennem holdkampen lige som Møller, der kunne fejre en hel dag med lutter sejre.
Holdet ligger midt i rækken på en 5. plads, og der resterer 6 runder. Næste samling er den 24. marts i Remisen i København
Følg 2. division på Bordtennisportalen

3. division

6 spillere delte pladserne på holdet i denne weekend. Der var en del afbud til kampen, så holdleder Thomas havde måtte fordele pladserne på holdet til en række reservespillere, som kun havde en enkelt lovlig reservetjans tilbage, og som derfor ikke kunne spille begge kampe.
I den første kamp mod Tølløse var Thomas Hjermind Jensen, Peter Harslund og Torsten Sejr Hansen på holdkortet. Desværre var det ikke lykkedes at fylde holdet helt ud med en fjerdemand.
Som fast mand på holdet gik Thomas forrest og vandt 2 kampe. Desværre opnåede Peter og Torsten kun enkelte sætsejre, og resultatet blev derfor 8-2 til Tølløse.

Til  dagens anden kamp mod Amager blev er skiftet grundigt ud i holdet. Torsten og Peter udgik, og ind kom i stedet Pia Toelhøj, Chen Yan og DT-debutant Lars-Henrik Bjørnbak fra serie 2 holdet. Selv om udskiftningerne var nødvendige i forhold til reglerne om antal reservetjanser, skulle det også vise sig, at de var fornuftige i bestræbelserne på at få point til tabellen. Det lykkedes nemlig at vinder over Amager med cifrene 8-5.
Holdet ligger nu nr 5 ud af 8 hold, og der er 2 kampe tilbage mod Vestegnen og Allerød. Kampene spilles den 21. april i Lillerød-hallen i Allerød.
Følg 3. division på Bordtennisportalen

HGI blev mest vindende klub ved DM Ungdom

Med 9 Guld, 1 Sølv og 5 Bronze blev Hillerød mest vindende klub ved Ungdoms DM som blev afviklet på hjemmebane i Frederiksborgcentret i weekenden 20. – 21. maj.
Dannebrog vajede for bordtennisdanmark i Frederiksborgcentret mens DM Ungdom 2017 blev afviklet i hallerne, og vi kan alle glæde os over endnu en vel overstået weekend. Selv neglene var klargjort som opbakning til vores klub med teksterne UDM, HGI og bordtennistegninger.
HGI Hillerød Bordtennisklub - DM Ungdom 2017 - Negle
Med 9 Guld, 1 Sølv og 5 Bronzemedaljer kunne DM elitecoachteamet Nicolai de Voss, Rasmus Brender, Casper Tingleff, Markus Mikkelsen, Jesper Møller og cheftræner Ola Lindberg endnu engang søndag aften trække sig tilbage med tilfredshed over de flotte resultater. Der er jo efterhånden tradition for år efter år, at vore dygtige trænere optræner danmarksmestre i ungdomsrækkerne, men det tages aldrig som en selvfølge men der arbejdes hårdt og målrettet sæsonen igennem.  
Guld og Sølv vinder Alexander S Hansen coaches af Nicolai de Voss - DM Ungdom 2017 - HGI Hillerød Bordtennisklub

 
Laura Schyberg blev tredobbelt mester i Yngre Pige, og Daniel Simonsen blev det samme i Drengerækken med sejre i Single, Double og Mixed Double. Herudover var Alexander Sønderby Hansen på podiet to gange med både Guld og Sølv da podiet gang på gang blev indtaget af i alt 10 forskellige Hillerød spillerne.

Daniel Simonsen-Laura Schyberg 3-dobbelte danske mestre - DM Ungdom 2017 - HGI Hillerød Bordtennisklub 
Hillerøds medaljer fordelte sig således: 
 
SINGLE 
Laura Schyberg: Guld – Yngre Pige 
Daniel Simonsen: Guld – Drenge  
Alexander S Hansen: Sølv – Yngre Drenge  
William F Beck: Bronze – Yngre Drenge 

DOUBLE 
Laura Schyberg/Sia Mann Sinding (Rønde) – Guld Yngre Pige  
Daniel Simonsen/Mikkel Emborg (Brønshøj) – Guld Drenge 
Peter Trans/Peter Svenningsen – Guld Junior 
Rebecca Mejer/Sophie Svansø (Nyborg) –  Bronze Yngre Pige 
Carl C Køngerskov/Alexander A Mejer – Bronze Yngre Drenge 
Celine R Andersen/Ida Schøsler (Kbh) – Bronze Dame Junior 

MIXED DOUBLE 
Laura Schyberg/Alexander S Hansen: Guld – Yngre Pige/Drenge 
Xenia Rindom (B75)/Daniel Simonsen: Guld – Pige/Drenge

Ud over de her nævnte unge spillere deltog Jacob Reuther i sit sidste ungdoms DM da han sammen med spillende træner Nicolai de Voss spillede 1/4 finaler i U21 double. Også William Nørbygaard og Kristoffer Rasmussen havde kvalificeret sig og deltog i Yngre Drenge rækken hvor de fik sig en fin DM oplevelse.

Jacob Reuther - Nicolai de Voss - DM Ungdom 2017 - HGI Hillerød Bordtennisklub

Tak til Jacob for hans store indsats i DM Ungdom og for danske mesterskaber igennem årene



 
Alle resultater fra DM Ungdom kan ses her: http://resultat.ondata.se/000397/
Se DBTU’s medaljeoversigt hvor Hillerød blev landets mest vindende klub HER
Se også DMU hjemmesiden og vores Facebookside.
Frederiksborg Amts Avis var på pletten med artiklen HER, og Halsnæs Avis med artiklen om Daniel HER.

 
Der var indsamlet lotterigevinster for 50.000,- kr. og der var godt gang i salget – og ikke mindst udlevering af gevinster lige fra boremaskine til havemøbelsæt (tror at undertegnede var den eneste som ikke vandt 😛 ). Tak til sponsorer og alle jer som var med til at støtte klubben.
Lotteri - HGI Hillerød Bordtennisklub - DM Ungdom 2017
Vi kan ikke her takke hver enkelt, men må bredt takke alle som var med til at gøre DM til en stor succes. Vi er dog sikre på at vi taler på hele Danmarks vegne, når vi takker Torsten S Hansen for hans enorme blæksprutte-arbejde før, under og efter DM Ungdom 2017. Uden en ildsjæl som Torsten ville vi ikke have samme succes  🙂
Torsten Sejr Hansen koordinerer for HGI Hillerød Bordtennisklub ved DM Ungdom 2017
Vores praktiske team Mette Frederiksen, og ikke mindst Mark Zebitz må også nævnes sammen med sponsorchef Peter Carstensen, uden dem ville disse store arrangementer ikke være mulige. Mark stod også for at levere masser af super fotomateriale bl.a. af medaljetagerne. Også en stor tak til Kim Holm Pedersen som stod for uundværlig live stream og fotografering (link til Kims og Marks foto’s og videoer lægges på her når de mange data er behandlet så klik ind igen om et par dage og find dig selv)  😉
Kim Holm Pedersen - DM Ungdom 2017

Næste store bordtennisoplevelse i Frederiksborgcentret bliver allerede på onsdag den 24. maj kl 20 hvor vi sammen med Dansk Bordtennis Union præsenterer “Ready for Düsseldorf” hvor 2 danske seniorlandsholdsspillere pudser kampformen af før VM mod en række verdenselite spillere. De kæmper om en præmiesum på 1000 euro, og helt sikkert også om hvem der tanker mest selvtillid. Kom og vær med til at sende spillerne af sted til Düsseldorf med et adrenalinkick af opbakning.
Se mere i Facebookbegivenheden HER.

Husk også at du kan deltage i vores store satsning Danish International hvor der er sidste frist for tilmelding i aften kl 23.59.
Indlægsfoto: HGIs glade medaljetagere – bagerst Cheftræner Ola Lindberg, i midten Rebecca Mejer, William Beck, Alexander Mejer, Alexander Hansen, Daniel Simonsen, Celine Andersen, Carl Køngerskov og forrest Laura Schyberg (Peter Trans og Peter Svenningsen var desværre fraværende).
 
AF: Louis de Voss.

Herrerne trods skader: "Viii ryyykker op i ååååår!"

Efter weekendens kampe i første division har vores førstehold samlet så mange point, at vi allerede er sikre på oprykning til Elitedivisionen, selv om der er 2 runder tilbage. Som beretningen fra holdleder Casper Tingleff afslører, er holdbilledet af vores førstehold lidt misvisende, da det i de seneste kampe kun er Daniel Simonsen, der har spillet. Men reserverne er bomstærke 🙂


Holdet var igen plaget af massevis af skader og afbud, og Daniel var eneste mand fra førsteholdstruppen. Reuther og Tomasz var igen hevet op for at hjælpe holdet, og så var der sæsondebut til Voss!
Modstanderne var B75 og Vestegnen, som begge ligger til nedrykning. Vi skulle bruge 2 point for at være helt sikre på oprykning, men samtidig havde vi også 1. pladsen at spille om, hvor vi førte med 1 point over Brønshøj.

B75-Hillerød
Voss åbner holdkampen med flot spil og slår overraskende George Downing, som har vundet flere kampe i StigaDivisionen i år, med 3-2. Fremragende debut til Voss! Tomasz taber klart 3-0 til Martin Lund og for at være ærlig var man på tilskuerpladserne lidt nervøs for, at Tomasz skulle ende med 0 sejre som sidst med det spil.
Daniel slår sikkert Mindiagus 3-1, og Reuther vinder 3-2 i en rodet kamp over Morten Iskov.
3-1 til Hillerød, men selvom Daniel og Voss havde store chancer mod henholdsvis Downing og Mindiagus, så tabte begge 3-1. Reuther fik ligeledes en tur i maskinen og tabte 3-1 til Martin Lund.
Nede 4-3 og Tomasz skulle i kamp mod Morten Iskov, hvor Tomasz er meget langsomt startende og kommer bagud 2-1 i sæt. Pludselig begynder deffet at sidde med mere kvalitet, og Tomasz henter sejren hjem i 5. sæt, og holdkampen slutter 4-4.
Børge Nielsen tømrer og snedker støtter hillerød bordtennis
Hillerød-Vestegnen
Vi stillede samme hold, og denne holdkamp skulle også blive en gyser.
Daniel slår Brüsch 3-1, hvor han især i de første to sæt leverede højt niveau. Voss vinder 3-2 over Emil Friis Hansen i en meget rodet kamp, hvor Voss efter eget udsagn får sit første æg i karrieren.
Reuther finder ligeledes sit gode spil frem igen og slår Oliver Petersen 3-1, og Tomasz er pludselig flyvende og slår deres 1. mand Mikkel Klint Stuhr 3-1. 4-0 til Hillerød, og holdkampen burde være ved at være slut.
Daniel får dog slet ikke spillet til at hænge sammen og taber 1-3 til Oliver Petersen. Med samme cifre taber Voss til Klint Stuhr, og Reuther til Brüsch, og pludselig skulle Tomasz ud i en afgørende kamp igen.
Tomasz taber første sæt mod Emil Friis, men han får hævet niveauet, og til alles store overraskelse begynder han også at loope forhånd, og han vinder 3-1.
5-3 til Hillerød og Tomasz bliver dagens 1. mand med ¾ kampe.
Status
Status på dagen er, at oprykning til næste sæson er en realitet, og eftersom Brønshøj tabte point til Virum, så fører vi stadig rækken med 1 point til Brønshøj inden sidste spillerunde! En 1. plads som vi selvfølgelig er meget interesserede i at få fingrene i! Ligeledes har vi nu brugt 11 forskellige spillere i løbet af sæsonen, som alle har vundet minimum en kamp!
Af Casper Tingleff


Stillingen i 1. division med 2 runder tilbage:

 
StigaDivisionen - Danmarks bedste bordtennis liga

1 point fra StigaDivisionen

Vores bedste herrehold spillede lørdag 2 kampe i 1. division. Det gjaldt endnu en gang vigtige point i kampen om oprykning til StigaDivisionen.
Holdet er pt ramt af en skades- og afbudsliste, som bestemt ikke er hyggelæsning. Derfor er det godt, at Jacob Reuther, der startede sæsonen som serie 1 spiller, har fundet tilbage på førsteholdet og gjort sig gældende med flere gode sejre. Tomasz Akier lev lånt fra 2.holdet, Peter Harslund blev lånt fra serie 1 holdet, som for nyligt sikrede oprykning til Østserien. Faktisk var unge Daniel Simonsen eneste faste mand på holdet denne lørdag, hvor kampene blev spillet på Kalbyrisskolen i Næstved.

Tomasz Akier gør klar til kampen mod Virum

vs Virum

Med 2 sejre over Martin Buch Andersen og tidligere HGI’er Aron Skat Wenzell blev Daniel førstemand i kampen. Hans sejre blev fulgt op af Peter Harslund, der vandt over Brian Nielsen, og Jacob Reuther der vandt over Aron. De 4 sejre rakte til uafgjort 4-4 og et vigtigt point i topstriden

vs Roskilde

Allan Bentsen spiller i 1. division! Nej – det er ikke fordi Bentsen ikke kan følge med i StigaDivisionen… Det kan han godt! Men Roskilde har brug for point, for at lægge afstand til bundholdene i rækken. Derfor stillede Roskilde op i forstærket opstilling med  Leonids Maslovs, Anton Christopher Jensen, Jonathan Kofoed Hansen og altså Allan Bentsen. Det hold var en tand for stærkt for reserverne fra Hillerød.
Kun Simonsen og Reuther kom på tavlen med hver en sejr over Anton Christopher Jensen. Men men men – flot af begge de herrer, som pressede Bentsen ud i hhv. 4 og 5 sæt.
Samlet blev det til et 2-5 nederlag mod Roskilde.
Facit for lørdagens kampe blev 1 point. Et meget vigtigt point. Det betyder nemlig, at vi med 4 spillerunder tilbage, er 7 point foran det næste hold, der har ret til at rykke op – Herlev.

Vi krydser fingre for, at skades- og afbudslisten afkortes inden de næste runder, hvor vi møder B75 og Vestegnen i Grøndal Multicenter (Brønshøj) den 8. april.
Tak til reserverne, der bidrog til det ene point. Det er en stor fordel, at kunne trække på så stærke folk fra 2. og 4. holdet.
DHL er hovedsponsor for HGI Hillerød Bordtennis

Skades- og afbudsramt førstehold klarede skærene

Lørdag den 25. februar skulle 1. pladsen i 1. division forsvares, da vi skulle op imod Amager og Rønde, som begge ligger under nedrykningsstregen.
Af de 5 spillere på artikelbilledet, var kun Jesper Møller og Andreas Engblom på holdkortet denne gang!
Daniel var i Safir, og på tilskuerpladserne sad hele skadesbænken bestående af Stefanie, Peter og mig. Holdet bestod derfor af Andreas Engblom, Jesper Møller, Jacob Reuther og Niclas Almström, hvor sidstnævnte fik sæsondebut for Hillerød, selvom han tidligere har spillet elitedivision for Hillerød for 14 år siden!
Vi kom godt fra start ved at Andreas slog Micki Herskind 3-0 og Reuther vandt 3-1 over Filip Karlsson. Niclas tabte desværre 3-1 til Linus Svensson, og da Møller smed en 2-1 og 9-2 føring mod Michael Pedersen, så var der pludselig spænding i holdkampen ved 2-2. Herfra trak Hillerød dog fra.
Andreas gjorde kort proces mod Linus, Niclas slog Micki 3-1, og Reuther afsluttede kampen med 3-1 over Michael. En 5-2 sejr og humøret var fortsat høj.
2. kamp mod Rønde var en af de hurtigste, som jeg har oplevet. 5-0 og 15-3 i sæt, og så var holdkampen ellers slut.
Værd at bemærke fra holdkampen var, at Jesper ”utilfreds” Møller fandt lidt af sine gamle storform tilbage og slog Jakub Dorocinski, der ligger nr. 1 på toplisten. Fornøjelse at se, at selvom der er 4 afbud på holdet, så resulterer det stadig i 2 sejre!
Særligt må man nok give Jacob ”4.mand” Reuther et lille skulderklap, dels ved at træde til med meget kort varsel, og dels at han fortsat er ubesejret i 1. division med 5/5 sejre!
Af Casper Tingleff

Ung HGI-trup til senior DM i Odense

DM Senior blev for femte gang i træk spillet i Odense i sidste weekend. HGI havde i år 3 spillere med; Jacob Reuther, Mads Pærregaard og Daniel Simonsen. Alle 3 spillere skulle gennem singleturneringens kvalifikationsspil om fredagen, for at nå ind i hovedturneringen mellem de 32 bedste. Fredag kl. 16:45… Continue reading

Topbraget mod Brønshøj

Det er intet mindre end et topbrag, når sæsonens sidste hjemmekamp spilles mod Brønshøj Bordtennis.

Brønshøj og Hillerød er så lige i topkampen, at vinderen af denne kamp med al sandsynlighed tager guldet i 1. division.
Med holdleder Casper Tingleff i spidsen har holdet haft en forrygende sæson, og motivationen er i top – Brønshøj Hvepsene skal klaskes!!
Drengene klarer det ikke alene, så vi skal have samlet en hal fyldt med Hillerød-fans. Der er masser af plads, og ta’ gerne kone og ungerne med! Der er gratis entré.
Vi ses til guldkamp og topbordtennis i FrederiksborgCentret.
Link: 1. Divisionsholdet profilside med stilling og relaterede nyheder

Guldkamp

 
 

STIGA logo     hhm-logoDHLbygma

Vi ligger nummer 1 (inkl. VIDEO fra Hvidovre vs Hillerød)

2 kampe og max-point til Hillerød i 1. division

Vi er kommet godt fra start i 1. division. Weekendens kampe gav nemlig 2 sejre af 2 mulige til Hillerød-holdet.
Nyråd/Frem – Hillerød (lørdag den 13. september 2014)
Hillerøds hold bestod af Casper Tingleff, Martin Christensen samt 2 af vores svenskere Frederik Stærk og Emil Olsson.
Efter at Frederik Stærk og Emil Olsson begge havde tabt i 2 tætte kampe, kom Hillerød stærkt igen. Casper Tingleff vandt 3 sejre, Martin Christensen 1, Emil Olsson og Frederik Stærk 1. Og med sejr i begge double endte kampen 8-3 Hillerød.
Michael Heilstrup -Fredrik Staerk  3 – 2
Dan Hansen – Emil Olsson  3 – 2
Morten Villadsen – Martin Christensen 2 – 3
Hans Hulbæk Petersen – Casper Tingleff  2 – 3
Michael Heilstrup – Emil Olsson  0 – 3
Dan Hansen – Fredrik Staerk  1 – 3
Morten Villadsen – Casper Tingleff  1 – 3
Hans Hulbæk Petersen – Martin Christensen  3 – 1
Morten Villadsen/Hans Hulbæk Petersen – Emil Olsson/Fredrik Staerk  2 – 3
Michael Heilstrup/Dan Hansen – Martin Christensen/Casper Tingleff  1 – 3
Michael Heilstrup – Casper Tingleff  1 – 3
Hvidovre – Hillerød (søndag den 14. september 2014)
Casper Tingleff
havde som holdleder sat et hold bestående af Casper selv, Jesper Møller, Jacob Reuther og klubbens formand Thomas Hjermind Jensen. Thomas spiller normalt i 2. division, men han skulle vise sig at være en god mand at have med.
Lige som lørdag kom Hillerød lidt skidt fra start og var alt for hurtigt bagud med 0-3. Nu havde de medrejsende Hillerød-fans (i alt 8 stk) imidlertid fået gumlet frokosten, og der blev klappet ivrigt. Det hjalp! Casper Tingleff kom på banen og besejrede Jacob Jørgensen med 3-2, mens Jesper Møller var kommet godt i gang, og besejrede Jan Risom med 3-0.
Thomas Hjermind kunne desværre ikke stille noget op over for Jan Nordhøj – 0-3. Heldigvis gjorde kampens 2 yngste spillere, Casper Tingleff og Jacob Reuther, kort proces med 3-0 over henholdsvis Christian Klint og Jacob Jørgensen. Stillingen blev 4-4.
I doublerne var det til gengæld rutinerede Møller/Hjermind, der kunne hive en Hillerød-sejr hjem, mens Tingleff/Reuther i 5. sæt måtte bøje sig over for Klint/Nordhøj. Stilling 5-5.
Tingleff klarede en nogenlunde sikker 3-1 sejr over Jan Risom. Imens var Jesper Møller i problemer mod Christian Klint, men….. Møller VILLE VINDE… og det gjorde han. Med en stærk fight blev det til 3-2 til Jesper Møller. Stillingen var 7-5.
Jacob Reuther kom i modvind mod Jan Nordhøjs defensive spil og tabte 3-1.
Hvis Hillerød skulle have sejren, skulle Thomas Hjermind slå Jacob Jørgensen. Efter en alt for hurtig exit i sidste uges Greve-Stævne, har Thomas været i skarp træning i ugen der er gået, og allerede i første sæt, vidnede spillet om, at det ikke var en umulig opgave. Thomas var foran det meste af sættet, men Jacob vandt det alligevel – og 2. sæt gik samme vej. Thomas var dog ikke slået, og med 3 flotte, spændende og koncentrerede sæt i træk til Thomas blev det en sejr på 3-2 til Thomas – Stærkt!
Hillerød spillerne fejrede 8-6 sejren sammen med den medrejsende Hillerød-klan (Jonathan Svarer Johansen + far Lars, Mads Harslund, Peter Carstensen, Noah Hjermind Jensen, Daniel Simonsen + mor Lone og Torsten).
Se hele kampen mellem Hvidovre og Hillerød her:

Link
Se 1. divisionsholdets kampprogram og læs øvrige nyheder om holdet

Fantur til udebane kampen mod Hvidovre

Her får du verdens bedste undskyldning for at undgå Moster Odas fødselsdag på søndag!
Vores 1. divisionshold spiller på udebane mod Hvidovre, så lad os samle et talstærkt bordtennis publikum med klappe-hænderne skruet rigtigt på (det kan alle HGI’ere vist leve op til).
Jesper Møller, Jacob Reuther og Casper Tingleff er klar til at kæmpe, svede, pruste… nej altså kæmpe for HGI’s farver, og den sidste spiller offentliggøres senere på ugen.
Hvis du har lyst til at gi’ vores 1. hold en god start fra sidelinjen, foregår det  i Hvidovre, Frihedens Idrætscenter
Hvidovrevej 440. Søndag den 14. september kl. 12. Send gerne en mail til Torsten (2rsten@gmail.com) hvis du har tænkt dig at komme – på den måde kan vi måske lave noget samkørsel.
Bare ærgerligt for Moster Oda! 😉
Links:
HGI’s 1. Divisionshold
http://www.hvidovrebordtennis.dk
Kampdetaljer på Bordtennisportalen

Kørevejledning til Frihedens Idrætscenter

Hilsner fra
Lone og Torsten

HGI Bordtennis spiller alligevel i 1. division i næste sæson

Hillerød G.I. Bordtennis herrer som ellers i sidste spillerunde havnede på en nedrykningsplads, forbliver I 1 division.

Grunden til at Hillerød kan forblive er at Vedbæk i landets bedste række har trukket deres hold. Og da flere hold fra landets 2 division, pænt takkede nej til den stærke 1 division, skabte det vejen til at Hillerød igen skal spille 1 division. 

Formand Thomas Hjermind Jensen udtaler :

“Vi har ligget i enten elite- eller 1 division i 15 år i træk, så det var da også en skuffelse at vi havde udsigt til at skulle spille en sæson i 2 division.Vi er glade for at fortsat skulle spille 1 diivision, hvor jeg dog også mener vi har sportslig berretigelse.Vi har unge talenter, der hele tiden bliver bedre og andre der presser sig på førsteholds truppen.Vi kigger i øjeblikket på mulighederne for at få forstærkning i form af en ny første mand.Kravene er at vedkommende skal indgå i trænings sammenhæng med resten af første holdet og det vil gøre det økonmisk mere udfordrende.”

Ambitionerne for næste sæson, må være at komme i den bedste halvdel af 1 division.