Flest point på hjemmebane (ØBTUs holdturnering, uge 41)

Tirsdag var store-udebane-dag
… og det kunne godt desværre godt aflæses på resultaterne. Det var nemlig kun Hillerød 6 der i serie 2 hentede 1 point efter 7-7 i Esrum. Her blev det bl.a. til serie 2 debut for Betina Bechersdahl, der til daglig spiller i serie 4. Og sørme så… Betina fik en skalp, da hun vandt 3-2 over Preben Olsen. Jesper Larsen og Jesper Østergaard vandt hver 2, og Andreas Bjerregaard fik en enkelt sejr.
I Østdanmarksserien var der langt hjem efter et ærgerligt 6-8 nederlag til Dragør. På forhånd var Dragør favoritter, men via bl.a. en overraskende sejr til Mads Zebitz over Kim Høgsberg, og gode sejre til både Mads og Ragnar over Dragørs Jan Ghisalberti var Hillerød godt med i kampen – dog uden at få point i den sidste ende.
Hillerød 10 i serie 4 kunne ikke stille noget op i Farum, hvor det blev et 1-9 nederlag.
Hjemmebanen var bedre
Onsdag var der fyldt op i FrederiksborgCentret med 3 senior-ØBTU-kampe , 1 juniordivisionskamp og 1 pigedivisionskamp.
I heksekedlen ville seniorerne ikke stå tilbage for de flotte kampe i de unge DT-rækker.
Hillerød 5 i serie 2 havde besøg af Brønshøj, og her var der prygl i luften. Allan Dalberg, Henrik Brammer, Niels Reuther og Torsten Sejr Hansen måtte deles om titlen som man-of-the-match, idet alle vandt alle deres kampe… 14-0 til Hillerød med en samlet sætscore på 42-6. Hillerød topper serie 2 tabellen.
Serie 2 holdet. Henrik Korndahl Brammer, Allan Dalberg, Torsten Sejr Hansen og Niels Reuther
 
 
 
 
 
 
I serie 3 (Hillerød 7) spillede Henriette Shönemann-Paul, Morten Brammer og Bo Andersen mod holdet fra klubben Stefan. Holdet var bagud hele kampen igennem, men med en super slutspurt blev slutstillingen 5-5. Inden Mortens sidste kamp, fik han lidt coaching fra lillebror Henrik … ”prøv at vende dit bat”… og det hjalp. Han vandt nemlig med 3-2.
I serie 4 (Hillerød 9) var Betina Bechersdahl i hopla, og fik fuldt udbytte. 3 singlesejre og en double sejre sammen med Jan Amundsen. Jan vandt en enkelt single og Poul Bostrup vandt 2 – samlet stilling 7-3 til Hillerød. Holdet har lagt sig øverst i tabellen.
På udebane i Vejby tabte Hillerød 8 sin serie 3 kamp med 7-3. Lars-Henrik Bjørnbak, Lars Nørgaard og Bjørn Agger vand 1 single hver.
 

Valbyhallen fyldt med HGI spillere!

I denne weekend tages der hul på den mest prestigefyldte stævnerække for de danske spillere, DBTU’s Grand Prix Stævner, som består af i alt 5 stævner sæsonen igennem,
Hele 24 Hillerød spillere stiller til start i 1. afdeling af GP stævnerne, Copenhagen Table Tennis International som spilles i Valbyhallen.
Husk at der stadig er Drive In pladser i enkelte rækker hvis du skulle få lyst til at deltage i eftermiddag eller i morgen søndag. Drive In pladserne kan besættes ved at kontakte Mads Schiellerup eller ved at møde op i hallen senest 1 time før rækken starter (se invitation).
Vore 24 spillere i Copenhagen Table Tennis International :

  • William Beck
  • Daniel Simonsen
  • Albert Fosborg
  • Laura Schyberg
  • Brian Schyberg
  • Peter Trans
  • Alexander S Hansen
  • Albert Wolfsberg
  • Mads Pærregaard
  • Gustav Fleng Christensen
  • Celine Sophie Røn Andersen
  • Joachim Leth Simonsen
  • Marius Devantier
  • Jonathan Svarer Johansen
  • Jacob Kjær Rasmussen
  • Carl C Køngerskov
  • Mads Zebitz Larsen
  • Noah C Boyd
  • Anders Quistgaard-Leth
  • Betina Bechersdahl
  • Mads Harslund
  • Martin Svenningsen
  • Jesper Larsen
  • og ikke mindst Formanden, Thomas Hjermind Jensen

Daniel og Peter T er finaleseedede i henholdsvis Yngre Drenge og Drenge Elite GP, og du kan se hvornår alle vore spillere skal i ilden HER.
Vi håber på en rigtig god stævneweekend i Valbyhallen, og håber at mange har lyst til at kigge forbi og heppe vore spillere til tops.
Hvis du ved noget om hvordan det går HGI-spillerne i Copenhagen GP, så skriv gerne om det på facebook i denne opdatering

Tilmelding til Cph og SISU GP nu

HUSK at du i weekenden skal nå at tilmelde dig til Copenhagen Grand Prix – senest på søndag den 14/9.
Se HER hvilke Hillerød spillere der indtil nu er tilmeldt.
HUSK også at sidste frist for tilmelding til de rækker du vil spille i SISU’s GP i Århus er den 25/9. Der arrangeres KLUBTUR til stævnet med billig fælles overnatning i SISU’s Klubhus så du må meget gerne allerede nu tilmelde dig dine rækker. Mere om KLUBTUREN inden længe.
RIGTIG GOD WEEKEND TIL ALLE !

ØM Ungdom – Igen En Hillerød Succes!

I weekenden blev der i Tåstrup afholdt Ungdoms Østdanmarks Mesterskab. HGI kæmpede sig til ikke mindre end 15 medaljer med de fremmødte 26 spillere. 

I Single Puslinge C løb Carl Køngerskov af med sejren. Finalekampen blev spillet mod klubkammeraten Kevin West, som fik en flot 2. plads. Daniel Simonsen kæmpede sig til en 3. plads i Yngre Drenge Elite. I Yngre Pige B vandt Celine Andersen, og Albert Nisbeth Fosborgfik en 3. plads i Yngre Drenge B.

I Drenge Elite spillede klubkammeraterne Mads Zebitz Larsen og Peter Trans en spændende semifinalekamp. Det endte med, at Mads fik en 3. plads og Peter Trans kom i finalen og fik 2. pladsen. Jesper Larsen løb af med to 3. pladser i U21B og i Junior B. Frederik Albæk klarede en 3. plads i Drenge B, og Jacob Kjær Rasmussen fik 2. pladsen i Junior B.

I Mixdouble Yngre Dr/Pg  samt Drenge/Pige Elite vandt Daniel Simonsen sammen med Mia Dong fra Ballerup. Celine Andersen fik en 3. plads sammen med Peter Svenningsen fra Virum i Dr/Pg Mix.

I Double Pige B vandt Celine endnu en 3. plads, denne gang sammen med Katarina Nielsen fra Kildeskoven. Sammen vandt de Double Yngre Pige B. I Double Yngre Pige Elite vandt de en flot 2. plads.

I Double Puslinge Elite fik Johan Petersson 2. pladsen sammen med Patrick Skarsholm fra Greve. I Double Puslinge D fik Zakarias Herkild sammen med Alexander Attrup Mejer fra Allerød en 3. plads. Daniel Simonsen vandt sammen med Peter Svenningsen, Virum i Double Yngre Drenge Elite og i samme række fik Frederik Albæk sammen med Emil Lynge Sørensen fra Amager en 3. plads. 

Peter Trans vandt Double Drenge Elite sammen med sin DM guldvindermakker Thor Pedersen fra Ballerup. De spillede en nervepirrende semifinale mod klubkammerat Daniel Simonsen, som stillede op sammen med Peter Svenningsen fra Virum. For dem blev det til en 3. plads. Rasmus Brender og Peter Trans fik 2. pladsen i Double Junior Elite, mens Mads Pærregaard og Mads Zebitz Larsen kom på en 3. plads.

Vi ønsker alle stort tillykke med medaljerne, og glæder os over de mange flotte og spændende kampe der blev spillet, også af jer der ikke fik en medalje med hjem.

LINK til ALLE resultater fra ØM Ungdom 2014


Se også billederne i fuld opløsning på Facebook


Efter to succesrige Hillerød weekender. og flotte Grand Prix resultater i efteråret, er det allerede tid til at se frem mod Roskilde Grand Prix i weekenden 31. januar – 2. februar.

TILMELDINGSFRIST VIA BORDTENNISPORTALEN ALLEREDE NU PÅ FREDAG DEN 17. JANUAR !


AF  Kirsten Trans / Louis de Voss

Klubtur til Lilla Rekord Cupen den 30. december

Hillerød GI var talstærkt repræsenteret ved dette års udgave af Lille Rekord Cupen i Helsingborg den 30. december 2013. Stævnet var kulminationen på dette års julelejr, som blev afviklet i dagene op til stævnet, nemlig den 28. og 29. december. SE HGI’S BILLEDER FRA LILLA REKORD CUPEN HER Der var… Continue reading