Weekendens kampe i DT

I denne weekend havde vi 3 hold i aktion i DT (Danmarksturneringen). Her får du overblikket over, hvordan det gik for Hillerøds bordtennishold:

Juniordivisionen

William Beck, Felipe Matarese, Carl Køngerskov, Daniel Simonsen og Peter Svenningsen var søndag i Brønshøj, hvor de spille juniordivisionssamling. De havde en god dag, og sikrede 2 sejre (8-0 over Virum2 og 8-3 over Greve). Dermed har holdet næsten sikret sig adgang til Juniordivisionens slutspil. De ligger lige nu på en 2.plads med 1 point op til Penthouse CPH og 4 point ned til forfølgerne fra Greve.
Grundspillets sidste og afgørende kampe spilles den 22. april i Roskilde Kongres- og Idrætscenter, hvor vi møder Penthouse og Virum1.
Følg Juniordivisionen på Bordtennisportalen

2. division

Lørdag var Jesper Møller, Jacob Reuther, Casper Tingleff og Carl Køngerskov i Herlev. De spillede mod Herlev og Virum.
I kampen mod Herlev fulgtes holdene ad til 4-4 inden Herlev vandt med 8-5. Jesper Møller vandt alle sine kampe og Carl fik sig en flot sejr over Herlevs Søren Eriksen. Herlev havde bl.a. vores egen serieholds-træner Frank Gyldskov-Redke med på holdet.
Til kampen mod Virum stillede vi desværre kun med 3 mand – Møller, Reuther og Køngerskov. Alligevel formåede holdet at hente 1 point, idet kampen endte 7-7. Reuther havde spillet sig varm og gik ubesejret gennem holdkampen lige som Møller, der kunne fejre en hel dag med lutter sejre.
Holdet ligger midt i rækken på en 5. plads, og der resterer 6 runder. Næste samling er den 24. marts i Remisen i København
Følg 2. division på Bordtennisportalen

3. division

6 spillere delte pladserne på holdet i denne weekend. Der var en del afbud til kampen, så holdleder Thomas havde måtte fordele pladserne på holdet til en række reservespillere, som kun havde en enkelt lovlig reservetjans tilbage, og som derfor ikke kunne spille begge kampe.
I den første kamp mod Tølløse var Thomas Hjermind Jensen, Peter Harslund og Torsten Sejr Hansen på holdkortet. Desværre var det ikke lykkedes at fylde holdet helt ud med en fjerdemand.
Som fast mand på holdet gik Thomas forrest og vandt 2 kampe. Desværre opnåede Peter og Torsten kun enkelte sætsejre, og resultatet blev derfor 8-2 til Tølløse.

Til  dagens anden kamp mod Amager blev er skiftet grundigt ud i holdet. Torsten og Peter udgik, og ind kom i stedet Pia Toelhøj, Chen Yan og DT-debutant Lars-Henrik Bjørnbak fra serie 2 holdet. Selv om udskiftningerne var nødvendige i forhold til reglerne om antal reservetjanser, skulle det også vise sig, at de var fornuftige i bestræbelserne på at få point til tabellen. Det lykkedes nemlig at vinder over Amager med cifrene 8-5.
Holdet ligger nu nr 5 ud af 8 hold, og der er 2 kampe tilbage mod Vestegnen og Allerød. Kampene spilles den 21. april i Lillerød-hallen i Allerød.
Følg 3. division på Bordtennisportalen

HGI i Hungarian Mini Cadet Open 2018

I alt 12 spillere fra Viby-, Hvidovre-, SISU- og HGI Hillerød Bordtennisklubber har sammen med coaches Simon Nykær-Fischer, Victor Lynge, og vores egen Jesper Møller, netop deltaget i Hungarian Mini Cadet Open i Budapest.
Peter Carstensen var blandt de medrejsende forældre, og deler herunder sin spændende beskrivelse af landsholdsturen, og vore spilleres flotte internationale resultater:
“Afgang torsdag morgen fra Kastrup, hold og singleturnering fredag-søndag har stået på programmet, altsammen krydret med råhygge på hotellet, og endda også tid til besøg i vandland. Det er helt sikkert nogle trætte spillere der vender hjem til Danmark mandag, en stor oplevelse rigere.
En del af truppen en tidlig morgen - Denmark - HGI Hillerød Bordtennisklub - 2018 Hungarian Mini Cadet Open
For Hillerød deltog Dominykas Samuolis (hold med Johannes Grønborg, VRI), Albert Wolfsberg (hold med Oliver Berntsen, Hvidovre) og Carl Køngerskov (hold med Viktor Oksfeldt, Viby).
I Holdturneringen spillede begge årgange 2007+08 (U11) og 2005+06 (U13) sammen. Ialt deltog 132 spillere fra 14 forskellige nationer.
Der var gode kampe og sejre til alle danske hold. Længst i holdturneringen nåede Viktor og Carl med et tæt kvartfinalenederlag på 2-3 som resultat. Kampene spilles som til Danish International som 2 singler+double og evt. 2 singler til afgørelse ved 3 sejre.
Carl C Køngerskov HGI Hillerød Bordtennisklub og Victor Oksfeldt Viby - 2018 U13 Team Hungarian Mini Cadet Open
At spille i udlandet, og især i de tidligere østlande, er altid en oplevelse – intensiteten og lydniveauet er milevidt fra stemningen i de danske bordtennishaller.
Alle de danske spillere har fået lærerig erfaring med sig hjem så de er endnu bedre rustet til fremtidige udlandsturneringer.
Fra lørdag middag og hele søndagen afvikledes singleturneringen i to rækker, 2007+08 (U11) og 2005+06 (U13).
Der spilles indledende puljespil hvorfra de 2 bedste i hver pulje går til A-slutspil og alle øvrige til B-slutspil.
Albert kvalificerede sig flot til A-slutspillet i 2005+06 (U13) som 1. års spiller efter 1 nederlag og 2 sejre i puljen. Taber desværre derefter en tæt kamp i 32.dels finalen 1-3 til ungarnske Aron Csaba.
Albert Wolfsberg - Denmark - HGI Hillerød Bordtennisklub - 2018 Hungarian Mini Cadet Open
Dominykas vinder sin indledende pulje, og også sine første cupkampe. Spiller en virkelig flot kvartfinale, og vinder 3-1 over en rigtig god spiller fra Ungarn. I semifinalen er modstanden dog for stor og taber 1-3. Virkelig stærk præstation af den unge Hillerødspiller.Carl C Køngerskov coacher Dominykas Samuolis ved Hungarian Mini Cadet Open 2018
Dominykas Samuolis - Denmark - HGI Hillerød Bordtennisklub - 2018 Hungarian Mini Cadet Open
Hvis Jesper Møller har flere grå hår nu end inden afrejse må Carl tage sin del af skylden i U13……
Som coach var Jesper vidne til den ene tætte 5-sætter efter den anden, men hver gang med Carl som vinder. Efter 3 sejre i puljen og 4 efterfølgende sejre i cupspillet stod Carl overfor rumænske Paul Szilagyi i finalen. En flot velspillet finale med masser af loop-loop dueller og seværdig bordtennis. Bagud 0-2 i sæt kæmper Carl ufortrødent videre og får kampen ud i 5. sæt. Desværre er marginalerne denne gang ikke med Carl og han må tage til takke med en flot sølvmedalje efter 7-11 i afgørende sæt.”
Carl C Køngerskov Denmark - HGI Hillerød Bordtennisklub - 2018 Hungarian Mini Cadet Open
En stor tak til alle på turen som tog sig tid til at opdatere os herhjemme om de løbende resultater, til Peter for ovenstående fine sammendrag, og ikke mindst et kæmpe tillykke til spillerne med deres fornemme internationale indsats – vi glæder os allerede til I skal afsted igen!
Carl C Køngerskov Denmark - HGI Hillerød Bordtennisklub - Silver 2018 Hungarian Mini Cadet Open
Dominykas Samuolis - HGI Hillerød Bordtennisklub Denmark - Bronze U11 Hungarian Mini Cadet Open 2018
Link til Hungarian Mini Cadet Opens officielle side med resulater mm HER.
AF: Peter Carstensen / Louis de Voss.

Vellykket social klubtur til Odense

24 HGI Hillerød Bordtennisklub spillere var på den ene eller anden måde i ilden sidste weekend da de, sammen med cheftræner Ola Lindberg og sportschef Jesper Møller, indtog Odense på årets sidste sociale klubtur. Resultatmæssigt var “Beam” i særklasse og vandt både U21 og Herre Elite.
 
Det var en stor Hillerød trup som satte næsen mod Odense med toget fredag eftermiddag på en ifølge Ola hyggelig klubtur hvor alle kom tættere på hinanden, og hvor der var plads til alle, såvel rutinerede som første gangs klubturdeltagere.
Jesper Møller havde sørget for fint fungerende indkvartering i cykelbanens lokaler i gåafstand til Odense Idrætshal. Herfra modtog deltagerne også de bestilte måltider weekenden igennem, så alle var “tanket op” og klar til kamp.
Og kampe blev det til, og flere Hillerød spillere levede også fremragende op til vores hashtag – #ViVilVinde, med sejre i så fornemme rækker som Puslinge-, Junior-, U21, og ikke mindst Herre Elite, samt i Puslinge C og D.
Supanut Wisutmaythangkoon “Beam” vandt som nævnt både U21 og Herre Elite, og viste sit værd for klubben inden denne aftens Elitedivisionskamp, hvor vi håber at se jer alle. Peter Svenningsen vandt lige så flot finalen i Junior Elite over Simon Larsen (Silkeborg BTK) 3-0!
Supanut Wisutmaythangkoon - Beam - HGI Hillerød Bordtennisklub - december 2017
Puslingespiller Valdemar H Pedersen, imponerede og hyggede sig på sin første brede klubtur, med 2 guld, 1 sølv, og 1 bronze, imponerende klubtursdebut – tillykke!
Valdemar Høyer Pedersen - HGI Hillerød Bordtennisklub - medaljesluger ved OB GP 2017
Puslinge Top12 vinder Dominykas Samuolis gjorde det igen, og vandt i fin stil Puslinge A uden at afgive et sæt, fornemt! På sin vej besejrede Dominykas bl.a. Jysk Top8 vinder Lasse Fly Kristensen (Viby) overbevisende, og viste derved at han var en værdig Top12 vinder.

I Herre Elite spillede Daniel Simonsen sig til en flot 5. plads inden han måtte se sig overmandet af den senere finalist Morten Hyrup Rasmussen (Brønshøj). Unge William F Beck spillede flot i Herre Kl 2, og endte på en 5. plads efter at have presset den senere vinder af rækken Frodi Fridason Jensen (Amager) til det yderste med 9-11 i femte sæt af 1/4finalen. Også Laura Schyberg pressede i den indledende pulje den senere vinder i U21 Elite, Jocefina Haagensen (Hvidovre) helt i knæ, men med 4 misbrugte matchbolde, og et deraf følgende tabt 5. sæt, blev puljen desværre endestationen for vores dygtige Yngre Pige spiller.
Laura Schyberg - Dominykas Samuolis - HGI Hillerød Bordtennisklub - december 2017
Også i Dame Elite var vi repræsenteret ved to af vore elitedivisionsstjerner Pia Toelhøj og Petra Sörling som begge var tilmeldt på Drive-In. Pia spillede sig til en flot bronzeplacering efter at det desværre gik ud over Petra som endte med en 5. plads efter at  vore to damer mødtes allerede i kvartfinalen.
GULD
Supanut Wisutmaythangkoon (Beam) – U21 Elite + Herre Elite
Peter Svenningsen – Junior Elite
Dominykas Samuolis – Puslinge A
Valdemar Høyer Pedersen – Puslinge C + Puslinge D
SØLV
Valdemar Høyer Pedersen – Puslinge B
BRONZE
Valdemar Høyer Pedersen – Yngre Drenge D
Rebecca Mejer – Pige B
Daniel Simonsen – Junior Elite
Villads Jungersen – Junior C
Peter Svenningsen – U21 Elite
Joachim Leth Simonsen – Åben Alle
Pia Toelhøj – Dame Elite
En stor tak til Lotte Beck og Lone Simonsen for stor hjælp til Møller omkring deltageroverblik, bestilling af transport o.m.m.
Uden vore frivillige kræfter i Spillerudvalg Ungdom var disse ture ikke mulige!
HUSK endelig at få tilmeldt dig til de kommende stævner hvor der er noget for enhver med sidste tilmeldingsfrist fra i morgen! Se stævnemulighederne HER og HER.
Se alle resultater fra Odense Grand Prix på Bordtennisportalen HER.
Se også Dansk Bordtennis Unions efterskrift fra OB HER.
Få overblikket over Penthouse 5 Grand Prix-rækker, og læs mere fra OB stævnet på FBTU’s hjemmeside HER.
I hver af de seks Penthouse Grand Prix-rækker kvalificerer de otte bedste spillere sig via deltagelse ved mindst tre Grand Prix-stævner til finalestævnet, der bliver afholdt i Odense. Den samlede stilling i Penthouse Grand Prix-serien, hvor Daniel Simonsen pt fører Junior Elite rækken, findes HER.
Se reglerne for at optjene point i Penthouse Grand Prix-serien HER.
Læs mere om Grand Prix og Top 12 HER.
AF: Louis de Voss.

Kom med på klubtur til OB – Tilmelding nu

Cheftræner Ola Lindberg og sportschef Jesper Møller ønsker med nedenstående, at invitere alle klubbens spillere med på klubtur til 3. afd af Penthouse Grand Prix, som denne gang spilles i Odense (OB).
Der er plads til samlet overnatning for 32 spillere så tilmeld dig hurtigst muligt!

 
Kære alle Hillerødspillere.
Vi vil meget gerne invitere alle vore spillere til alletiders KLUBTUR til Odense d. 1. – 3. december 2017.
Vi glæder os meget til denne tur, som er uden forældre, og hvor det sociale er i højsædet. Vi har været så heldige at kunne overnatte ved cykelbanen, hvor der er senge og dyner, og hvor man blot selv skal medbringe sengelinned.
Ola og Møller vil tage med på turen, og er ansvarlige for alle spillerne igennem hele weekenden. Spillerne vil coache og hjælpe hinanden undervejs.
Prisen er kr. 1.300,- per spiller, som indbetales via Klubmodulet senest d. 10. november. Vi har 32 pladser, hvor vi skal overnatte, og bliver alle pladser ikke besat af Hillerød-spillere, giver vi muligheden til andre klubber. Derfor er det vigtigt, at du tilmelder dig hurtigst muligt.
Prisen er inkl.:

  • Overnatning ved cykelbanen (Højstrupvej 9, 5200 Odense V) – du kan evt. ved tilmelding tilkøbe leje af sengelinned for kr. 90,- for 2 nætter.
  • 2 x frokost
  • 2 x morgenmad
  • 2 x aftensmad (man medbringer selv penge til mad søndag aften)
  • Tog og bus tur/retur fra Hillerød
  • Betaling for trænerne
Afgang bliver ca. kl. 16:00 fredag fra Hillerød St. og hjemkomst ca. kl. 21:00 søndag aften. Nærmere information vil følge.
Derudover bedes du selv tilmelde dig dine rækker via Bordtennisportalen hurtigst muligt, dog senest den 19. november.
Spørg gerne din træner.
Vi glæder os til denne tur og håber på rigtig stor tilmelding.
Mange hilsner
Ola og Møller
P.S. Se også Excel ark med vore tilmeldte spillere og stævneinvitation (opdateres jævnligt).
Indlægfoto: Der var råhygge før afgang da spillerne samledes på vej mod Odense i 2016.

Flot interesse for forældremødet

Mandag den 18. september afholdt klubben forældremøde, og vi vil meget gerne takke for et flot fremmøde, hvor forældrene må roses for deres store engagement og spørgelyst.
17 forældre fra Hillerød og Skævinge afdelingen var mødt op til en times fyraftensinfo da forældremødet blev afholdt for forældre til spillere på U1, U2, US og nye Pigeforældre.
Pointstævne ansvarlig Helle Brodersen - HGI Hillerød Bordtennisklub orienterer ved forældremøde 2017
Mødeleder Helle Brodersen informerede om løst og fast omkring klubben og bordtennissporten med udgangspunkt i denne PowerPoint præsentation.
Bl.a. var Helle inde på at HGI Hillerød Bordtennisklub er en klub for ALLE typer spillere og aldersgrupper, strukturen i ungdomsholdene, klubbens økonomiske fundament via sponsorer, aktiviteter som f.eks. Kegleturneringer/Husstandsomdelinger/Danish International samt via kontingenter.
Der blev således opfordret til i høj grad at deltage i disse indtægtsgivende aktiviteter, samt hjælpe Sponsorudvalget med at finde nye sponsorer.
Herudover nævnte Helle ratingsystemet hvor der opfordres til at skæve mindst muligt til ratingtal, og kun benytte disse i f m stævnerække valg, og orienterede om klubbens generelle etiske regler.
Pointstævne ansvarlig Helle Brodersen - HGI Hillerød Bordtennisklub orienterer ved forældremøde 2017
Som ansvarlig for Pointstævnerne for nybegyndere fortalte Helle også, at man som ny spiller kan/bør deltage i​ØBTU‘s pointstævner som er en serie på 6 lokale bordtennis stævner for begyndere. Her kan man ikke være for ny til at deltage!
Du kan se meget mere om Pointstævnerne på siden HER (opdateres når de endelige datoer og spillesteder for 2017/18 er klar).
Klubben arrangerer også klubture, hvor der vil være rækker for helt nye spillere bl.a. en tur til Triton stævnet i Odense, en tur der blev rost rigtigt meget af Brian, en af de deltagende forældre.
Herefter kom Sportschef Jesper Møller på banen og orienterede om valg af bat og køb af klubtøj.
Klubben har salg af et bat som er specialfremstillet til nye spillere, og som løbende kan tilpasses den enkelte spiller hvilket vi varmt anbefaler.
Klubtøj bestilles via Bordtennisexperterne hvor du samtidig kan få logo og tryk på tøjet. Fortæl at du kommer fra HGI Hillerød Bordtennisklub, og at du ønsker vores klubtøj m/tryk: Stiga Voyage Polo – Rød – medlemspris 295 kr (inkl. alle tryk), samt Stiga Lunar Shorts – Sort/rød – medlemspris 250 kr. Vedr. navnetryk anbefaler vi at man ikke beder om at få hele sit navn, eksempelvis ”PETER SCHLANBUSCH”. Så bliver det så småt, når det skal trykkes! Det optimale er 12-13 bogstaver (inklusiv mellem og punktummer).
 

Sportschef Jesper Møller - HGI Hillerød Bordtennisklub orienterer ved forældremødet 2017
Stævneansvarlig Louis de Voss orienterede kort om de mange steder (links) man som spillere og forældre kan finde oplysninger om vores klub og bordtennis generelt.
Her blev bl.a. nævnt HGI Hillerød Bordtennisklubs hjemmeside, vores Facebookside og -Gruppe, samt Skævinge afdelingens egen Facebookgruppe.

​Se og udforsk den komplette liste over spændende bordtennislinks HER.

Vi vil endnu engang sige tusind tak for den spørgelystne deltagelse, og opfordrer alle som ikke havde mulighed for at deltage til, at kigge nærmere på ovennævnte links.  🙂
AF: Louis de Voss.

Succesfuldt Danish International 2017

Bordtennisspillere fra Sverige og England var valfartet til Frederiksborgcentret for at deltage i Pinsens Danish International, men i rigtigt mange rækker faldt sejren ud til fordel for vore egne spillere med hjemmebanefordelen. 
 
Danish International er en af vore store årligt tilbagevendende satsninger, hvor vores klub og Hillerød, endnu engang har markeret sig med en tyk streg på bordtenniskortet. Det specielle ved turneringen er, at vi tilbyder spillerne, ligesom i store landsholdsturneringer, at spille såvel holdturnering som single. Herudover kan alle niveauer deltage idet der opdeles i “Championship (A)” og “Consolation (B)” slutspil ud fra spillernes resultater i de indledende kampe. Dette er et spilkoncept som er fantastisk populært, da det giver alle spillere mulighed for et hav af kampe, hvor man ellers ville være røget ud i en traditionel Cup-turnering. Endeligt spilles der også placeringskampe til sidst, samt spilles om 3. pladsen, hvilket ikke er normalt for danske turneringer.

 

Prizes Danish International 2017 Table Tennis - HGI Hillerød Bordtennisklub

Præmiebordet


Rigtigt mange af vore spillere klarede sig fremragende, og det var dejligt at se, at spillerne også præsterede på højt plan under elitetræner Nicolai de Voss‘ kyndige ledelse. En stor cadeau til Nicolai og de andre coaches Markus, Ola og Møller for at få trukket det sidste ud af spillerne her hvor sæsonen går på hæld. Nicolai kom efterfølgende med den helt store lektion til vore spillere for weekenden: “Der kommer chancer i alle kampe, og vil man slå bedre spillere, så er man nødt til at udnytte enhver mulighed, og være skarp når det gælder!”

Nicolai coacher Dominykas og Albert til endelig sejr i Micro Cadet Teams

To spillere udmærkede sig ved at vinde i både hold- og singleturneringen. Peter Svenningsen, som lige er vendt tilbage efter en længere skadespause, vandt såvel Junior Boys Single samt Junior Boys Team sammen med landsholdskollega Martin Buch Andersen (Virum). Peters første turneringssejre i 9 måneder! Dejligt at se at Peter er på vej tilbage op mod vores genvenden til landets fornemste række STIGA divisionen efter sommerferien.

Peter Svenningsen - HGI Hillerød Bordtennisklub - winner Junior Boys Singles and Teams - Danish International 2017

Peter Svenningsen vandt Junior Boys Singles


Også Daniel Simonsen vandt to rækker nemlig både Cadet Boys Single- og Teamturneringen, sidstnævnte sammen med landsholdskollega Mikkel Emborg (Brønshøj). I Cadet Boys Team brillerede Carl Køngerskov og hans engelske makker Louis Price, også ved at spille sig på podiet med en 4. plads, til trods for at de stadig er Mini Cadetter! 
 

Daniel Simonsen - HGI Hillerød Bordtennisklub og Mikkel Emborg - vindere af Cadet Boys Teams Danish International 2017

Daniel Simonsen/Mikkel Emborg Guld og Carl Køngerskov/Louis Price Bronze – Cadet Boys Teams


Ud over Peter og Daniels flotte dobbeltsejre spillede Albert Wolfsberg/Dominykas Samuolis sig helt til tops i Micro Cadet Boys Team. Hertil vandt Albert også bronze i Micro Cadet Boys Single, og Dominykas sølv i Micro Cadet Boys Single i Consolation slutspillet, mens Alexander A Mejer vandt sølv i Mini Cadet Boys Team sammen med Thorbjørn Weichert (Hvidovre).

Albert Wolfsberg og Dominykas Samuolis - HGI Hillerød Bordtennisklub - winner Micro Cadet Boys Teams - Danish International 2017

Albert Wolfsberg og Dominykas Samuolis vandt Micro Cadet Boys


Alexander Mejer HGI Hillerød Bordtennisklub og Thorbjørn Weichert vandt sølv i Mini Cadet Teams Danish International 2017

Alexander Mejer og Thorbjørn Weichert vandt sølv i Mini Cadet Teams


Consolation vandt Hillerøds spillere også andre medaljer. Celine Røn Andersen leverede et imponerende come-back. Efter i puljespillet at have tabt 0-3 til Louise Foldoy Steffens (Brønshøj) kom hun stærkt tilbage i finalen og vandt 3-1, og dermed guld. Vi vil op til næste års Danish International arbejde på at få samarbejder som vil sikre flere deltagere i pige rækkerne således at man også her vil kunne spille aldersopdelt i lighed med hos drengene.

 

Celine Røn Andersen - HGI Hillerød Bordtennisklub - winner Danish International 2017 Girls Consolation

Celine imponerede i Consolation finalen og vandt tætte sæt til 3-1.


Felipe Matarese og Christian Hyrdum vandt sølv i henholdsvis Cadet Boys og Mini Cadet Boys Singles.
HGI Hillerød Bordtennisklub Danish International 2017

Felipe Matarese og Christian Hyrdum sølv Cadet + Mini Cadet Boys Consolation


Ud over alle vore spillere som indtog podiet var der rigtig mange andre deltagere som gjorde en flot figur og kæmpede intenst. Først og fremmest vil vi rose Laura Schyberg for at træde til i 11. time da Celines svenske makker i holdturneringen blev syg. Dernæst Rebecca Mejer, Noah Lund, Joachim L Simonsen, Jonathan S Johansen, Daniel A Mejer, Oliver Cramon, Villads Jungersen og Theis N Pedersen.
Fra arrangørgruppen og dommerbordet beder Peter Carstensen os videresende en kæmpe tak til alle jer frivillige som endnu engang gav en hånd med på den ene eller anden måde. Uden jer ville vi aldrig have kunne arrangere et så succesfuldt stævne! Overdommernes, ledernes, forældrenes og deltageres ros til vores klubs engagement var bemærkelsesværdig, og videregives hermed til alle der har medvirket.
Herfra skal så også lyde en stor ros den anden vej til arrangørgruppen og dommerbordet som sikrede at alt gled upåklageligt og tidsplanerne blev overholdt til stor glæde for alle.
Specielt må den samlede indsats af alle roses, da vi jo ved at vi virkelig har trukket store veksler på medlemmerne de sidste 3 uger med arrangementerne DM Ungdom, Ready for Düsseldorf, Klubmesterskab, Danish International 2017, og ikke mindst omdeling af 25.000 jubilæumsbøger/byfestaviser.
Vi er stolte over at være medlemmer af HGI Hillerød Bordtennisklub som er i særklasse med en fremragende klubånd, og glæder os allerede til den nye sæson og Danish International 2018  🙂
En helt speciel tak til Mark Zebitz og Torsten Hansen for deres flotte billeder til dette indlæg, og til Facebook og hjemmesiden generelt  🙂 Et lille uddrag kan ses herunder:

Se hvilke Hillerød spillere som deltog i hvad HER.
Find resultater og alt om Danish International 2017 HER.
Danish International på Facebook HER.
AF: Louis de Voss.

HGI blev mest vindende klub ved DM Ungdom

Med 9 Guld, 1 Sølv og 5 Bronze blev Hillerød mest vindende klub ved Ungdoms DM som blev afviklet på hjemmebane i Frederiksborgcentret i weekenden 20. – 21. maj.
Dannebrog vajede for bordtennisdanmark i Frederiksborgcentret mens DM Ungdom 2017 blev afviklet i hallerne, og vi kan alle glæde os over endnu en vel overstået weekend. Selv neglene var klargjort som opbakning til vores klub med teksterne UDM, HGI og bordtennistegninger.
HGI Hillerød Bordtennisklub - DM Ungdom 2017 - Negle
Med 9 Guld, 1 Sølv og 5 Bronzemedaljer kunne DM elitecoachteamet Nicolai de Voss, Rasmus Brender, Casper Tingleff, Markus Mikkelsen, Jesper Møller og cheftræner Ola Lindberg endnu engang søndag aften trække sig tilbage med tilfredshed over de flotte resultater. Der er jo efterhånden tradition for år efter år, at vore dygtige trænere optræner danmarksmestre i ungdomsrækkerne, men det tages aldrig som en selvfølge men der arbejdes hårdt og målrettet sæsonen igennem.  
Guld og Sølv vinder Alexander S Hansen coaches af Nicolai de Voss - DM Ungdom 2017 - HGI Hillerød Bordtennisklub

 
Laura Schyberg blev tredobbelt mester i Yngre Pige, og Daniel Simonsen blev det samme i Drengerækken med sejre i Single, Double og Mixed Double. Herudover var Alexander Sønderby Hansen på podiet to gange med både Guld og Sølv da podiet gang på gang blev indtaget af i alt 10 forskellige Hillerød spillerne.

Daniel Simonsen-Laura Schyberg 3-dobbelte danske mestre - DM Ungdom 2017 - HGI Hillerød Bordtennisklub 
Hillerøds medaljer fordelte sig således: 
 
SINGLE 
Laura Schyberg: Guld – Yngre Pige 
Daniel Simonsen: Guld – Drenge  
Alexander S Hansen: Sølv – Yngre Drenge  
William F Beck: Bronze – Yngre Drenge 

DOUBLE 
Laura Schyberg/Sia Mann Sinding (Rønde) – Guld Yngre Pige  
Daniel Simonsen/Mikkel Emborg (Brønshøj) – Guld Drenge 
Peter Trans/Peter Svenningsen – Guld Junior 
Rebecca Mejer/Sophie Svansø (Nyborg) –  Bronze Yngre Pige 
Carl C Køngerskov/Alexander A Mejer – Bronze Yngre Drenge 
Celine R Andersen/Ida Schøsler (Kbh) – Bronze Dame Junior 

MIXED DOUBLE 
Laura Schyberg/Alexander S Hansen: Guld – Yngre Pige/Drenge 
Xenia Rindom (B75)/Daniel Simonsen: Guld – Pige/Drenge

Ud over de her nævnte unge spillere deltog Jacob Reuther i sit sidste ungdoms DM da han sammen med spillende træner Nicolai de Voss spillede 1/4 finaler i U21 double. Også William Nørbygaard og Kristoffer Rasmussen havde kvalificeret sig og deltog i Yngre Drenge rækken hvor de fik sig en fin DM oplevelse.

Jacob Reuther - Nicolai de Voss - DM Ungdom 2017 - HGI Hillerød Bordtennisklub

Tak til Jacob for hans store indsats i DM Ungdom og for danske mesterskaber igennem årene



 
Alle resultater fra DM Ungdom kan ses her: http://resultat.ondata.se/000397/
Se DBTU’s medaljeoversigt hvor Hillerød blev landets mest vindende klub HER
Se også DMU hjemmesiden og vores Facebookside.
Frederiksborg Amts Avis var på pletten med artiklen HER, og Halsnæs Avis med artiklen om Daniel HER.

 
Der var indsamlet lotterigevinster for 50.000,- kr. og der var godt gang i salget – og ikke mindst udlevering af gevinster lige fra boremaskine til havemøbelsæt (tror at undertegnede var den eneste som ikke vandt 😛 ). Tak til sponsorer og alle jer som var med til at støtte klubben.
Lotteri - HGI Hillerød Bordtennisklub - DM Ungdom 2017
Vi kan ikke her takke hver enkelt, men må bredt takke alle som var med til at gøre DM til en stor succes. Vi er dog sikre på at vi taler på hele Danmarks vegne, når vi takker Torsten S Hansen for hans enorme blæksprutte-arbejde før, under og efter DM Ungdom 2017. Uden en ildsjæl som Torsten ville vi ikke have samme succes  🙂
Torsten Sejr Hansen koordinerer for HGI Hillerød Bordtennisklub ved DM Ungdom 2017
Vores praktiske team Mette Frederiksen, og ikke mindst Mark Zebitz må også nævnes sammen med sponsorchef Peter Carstensen, uden dem ville disse store arrangementer ikke være mulige. Mark stod også for at levere masser af super fotomateriale bl.a. af medaljetagerne. Også en stor tak til Kim Holm Pedersen som stod for uundværlig live stream og fotografering (link til Kims og Marks foto’s og videoer lægges på her når de mange data er behandlet så klik ind igen om et par dage og find dig selv)  😉
Kim Holm Pedersen - DM Ungdom 2017

Næste store bordtennisoplevelse i Frederiksborgcentret bliver allerede på onsdag den 24. maj kl 20 hvor vi sammen med Dansk Bordtennis Union præsenterer “Ready for Düsseldorf” hvor 2 danske seniorlandsholdsspillere pudser kampformen af før VM mod en række verdenselite spillere. De kæmper om en præmiesum på 1000 euro, og helt sikkert også om hvem der tanker mest selvtillid. Kom og vær med til at sende spillerne af sted til Düsseldorf med et adrenalinkick af opbakning.
Se mere i Facebookbegivenheden HER.

Husk også at du kan deltage i vores store satsning Danish International hvor der er sidste frist for tilmelding i aften kl 23.59.
Indlægsfoto: HGIs glade medaljetagere – bagerst Cheftræner Ola Lindberg, i midten Rebecca Mejer, William Beck, Alexander Mejer, Alexander Hansen, Daniel Simonsen, Celine Andersen, Carl Køngerskov og forrest Laura Schyberg (Peter Trans og Peter Svenningsen var desværre fraværende).
 
AF: Louis de Voss.

Senior ØM pokalen blev lånt ud et år..

Den 11. og 12. februar blev det prestigefyldte ØstDanmarks mesterskab for Senior afholdt i Farum Arena, og der blev kæmpet med næb og klør i forsøget på at genvinde klubpokalen.
HGI HIllerød Bordtennisklubs formand, Thomas Hjermind Jensen, spillede selv med, og har delt disse betragtninger fra ØM weekenden med os:


“Vi var forsvarende mestre og indehavere af den eftertragtede klub pokal for den mest vindende klub i ØstDanmark.
Ambitionen var, at denne skulle forsvares, men op til stævne start kunne vi allerede der se, at dette ville blive svært.
Rekord lavt antal tilmeldinger på kun 11 spillere ud af 100 mulige deltagere, er simpelthen for dårligt, til at kunne gøre sig gældende. Der lå tilmed mange ”nemme” point i meget små og overkommelige rækker, men de fleste af vores deltagere tog den lange vej i meget store rækker.
Helsingør og Fredensborg delte første pladsen, og vandt mange point i herre og dame sekunda rækkerne.
Det blev til en ½ guld medalje, 1 sølv og 4 ½ bronze medaljer.
Stor tak til de fremmødte, som sædvanlig gjorde hvad de kunne for den rette HGI stemning og heppede livligt på hinanden : Ole, Ayad, Henriette, Martin, Thomas, Anders, Jens, Torsten, Morten, Lars, Susanne.
Sportchef Jesper Møller havde tilmeldt sig herre elite rækken, men modstanderne må have set hans tilmelding for de trak sig og rækken blev aflyst (og 5 point mistet til HGI). Der skal gøres noget ved ØM´s image hvis der virkeligt ikke er prestige nok i at blive Øst Danmarksmester i Herre Elite..
Største præstation stod Torsten Sejr Hansen for, da han udover at stå for stævne ledelsen, fotografering, og medaljeoverrækkelse, også lige havde tid til at vinde guld i Hr.kl. 3 double.
Henriette Schönemann vandt 2 medaljer, sølv i Dame kl.1, og bronze med Thomas Hjermind Jensen i MIX Elite.
Jens Steffensen vandt bronze i Hr. kl. 3 double med Michael Bruun Jensen (Esrum), en kending i Hillerød træningslokalet.
Susanne Svenningsen havde debut i Hillerød trøjen, og ved ØM Senior vandt hun flot bronze i Dame kl. 4 single
Morten Brammer og Lars Nørgaard vandt bronze i Hr. kl. 4 double, og Ayad Khalib og Ole Vedfeldt vandt bronze i Hr. kl. 6 double.
Næste år må vi se, hvilke tiltag vi kan gøre for, at flere synes det er en dag værd at blive Øst Danmarksmester i bordtennis og heppe på sine klubkammerater – Ideer er velkommen  🙂
”Vi vil Vinde” (igen) – Thomas”


ØM Senior 2017 HGI Hillerød Bordtennisklub - Henriette Schönnemann og Thomas Hjermind Jensen

Til trods for en masse taktiksnak lykkedes det desværre ikke formanden at få klubpokalen med hjem igen


Se alle ØBTU’s billeder fra ØM Senior HER.
Se klubbernes medaljefordeling og slutstillingen i kampen om klubpokalen nedenfor.
(Pointfordelingen er udregnet med 5 points for en 1. plads, 3 points for en 2. plads, og 2 points for en 3-4. plads)
Alle enkelt-resultater fra ØM Senior kan findes på Bordtennisportalen HER.

KLUB

GULD

SØLV

BRONZE

POINT

1.Fredensborg

5 ½

½

2 ½

34

2.Helsingør

1+2x½

4

6

34

3.Kvik Næstved

1

4

1 ½

20

4.Roskilde

3

1 ½

19

5.Stenlille

1 ½

2 ½

2

19

6.Københavns BTK

1

2

2 ½

16

7.Hillerød

½

1

4 ½

14,5

8.Ballerup

1

2

1

13

9.Hvidovre

½

1

2 ½

10,5

10.Brøndby

1 ½

7,5

 

Velspillet Roskilde Cup med overraskelser

HGI Hillerød Bordtennisklub var stærkt repræsenteret med hele 31 spillere, da Bauhaus Arena og BTK61 satte rammerne for Roskilde Cup i weekenden 4. – 5. februar 2017.
Spillerudvalg Ungdom havde Ester Pequenino-Hansen på plads i hallerne, hvilket førte til en lille historie, som vi deler med jer herunder:
“Lige fra lørdag morgen blev der spillet intenst i 2 haller, C & D, så det blev til en del løben frem og tilbage – men hvad, det gav bare lidt mere motion, og alle havde 2 super dage i hallerne.
Coaches Nicolai de Voss & Markus Mikkelsen var som altid en kæmpe støtte for vores atleter, og gav den også gas mellem de 2 haller. Sent lørdag eftermiddag kom sportschef Jesper Møller forbi og kiggede til os, hvor dejligt at han kunne berige os med sin sportsviden samt underholde mødrene. 😉 Spillermæssigt var vores evaluering, at vi som klub var i top 3 af aktive spillere på mange niveauer.
Sportsligt blev lørdag en rigtig god dag, der var mange kampe – samt rigtige gyser kampe, hvor vores atleter skulle i kamp mod hinanden. Der var også overraskelser, især en kvartfinale i Yngre Drenge Elite mellem Alexander Mejer og Carl Køngerskov. Mejer holdt hovedet koldt, og spillede flot mod Carl, der efter et tæt første sæt 12-14 ikke helt kunne få sit spil til at hænge sammen. Kampen endte således til Alexanders fordel med 3-0.
En anden god overraskelse kom, da Alexander Sønderby tog førstepladsen i U21B, efter at have slået den topseedede Esbjergenser Jakob Lund.
Alexander S Hansen HGI Hillerød Bordtennisklub vinder U21B Roskilde Cup 2017
William Beck var ude i mange lange kampe, og sikrede sig en flot 3. plads i Hr Kl 3, godt kæmpet Willy!
Tilbage til Yngre Drenge Elite, her var der hele 3 Hillerød spillere på podiet, Alexander Mejer nr. 3, William Beck nr. 4, og Alexander Sønderby som vandt rækken. Storsponsoren så tilfreds til på siden 🙂

HGI HIllerød Bordtennisklub Roskilde Cup 2017 Yngre Drenge A
Laura Schyberg havde også en mega god lørdag, og vandt både Yngre Drenge B og Yngre Pige A – super spillet og rigtig flot Laura! Men det stopper ikke her. For om søndagen vandt søde Laura Dame Junior B – sikke en præstation, som vi alle er stolte over.
Laura Schyberg HGI Hillerød Bordtennisklub 3xGuld Roskilde Cup 2017Men er der mere ? Yes! For vi er slet ikke færdige – der er mange flere flotte resultater for Jonathan Svarer gik hen og vandt den eftertragtede pokal i Drenge B og – hold jer fast – han fik sørme også sølv i Junior C. Det er super godt og mega fokus var påkrævet da kampene blev spillet rigtig sent, men Jonathan var klar og holdt hovedet koldt. Vi skal også nævne at farmand Lars Svarer gik hen og vandt sølv lørdag i Hr. Kl. 6.Jonathan Svarer Johansen HGI Hillerød Bordtennisklub Roskilde Cup 2017
I Puslinge A, som blev spillet søndag, havde vi igen nerverne på spil – her var både Dominykas og Albert W i kamp – vore store talenter kæmpede sig begge flot til semi’s hvor det desværre blev endestation for Albert W.
Dominykas kæmpede en brav kamp i finalen mod David Lund Heinig fra Amager, men på dagen blev det til en flot 2. Plads efter en 1-3 finale. Godt kæmpet Dominykas og stort tillykke med det flotte resultat.HGI Hillerød Bordtennisklub Dominykas Samuolis og Albert Wolfsberg Puslinge A Roskilde Cup 2017
Oliver Cramon vandt flot i Drenge C, og kunne stolt tage hjem med det flotte resultat samt et par usædvanlige anerkendende ord fra Sportschef Møller 🙂I senior rækkerne blev 1/8 finalerne endestationen for Stefanie H Christensen og Tomasz Akier i Hr Kl 1, for Daniel Attrup Mejer i Hr Kl 2 + 3 samt for Lars Svarer Johansen i Hr. Kl. 5. Til gengæld vandt Lars Svarer som nævnt Sølv i Hr. Kl. 6 og William Beck Bronze i Hr Kl 3.Ud over de mange nævnte podieplaceringer havde HGI Hillerød Bordtennisklub en lang række andre spillere i kamp. Meldingerne lød herfra på et hav af velspillede, og spændende lærerige kampe, som helt sikkert vil bringe flere af vore nyere spillere på podierne fremover.”
Oliver Cramon HGI Hillerød Bordtennisklub Roskilde Cup 2017
7 x GULD
Alexander Sønderby Hansen – Yng Dr A + U21 B
Laura Schyberg – Yng Pg A + Yng Dr B + Dame Junior B
Jonathan Svarer Johansen – Dr B
Oliver Cramon – Dr C
3 x SØLV
Dominykas Samuolis – Puslinge A
Jonathan Svarer Johansen – Junior C
Lars Svarer Johansen – Hr. Kl. 6
4 x BRONZE
Albert Wolfsberg – Puslinge A
Alexander Attrup Mejer – Yng Dr A
William Beck – Yng Dr A + Hr. Kl. 3
1/4 FINALER
Carl Carstensen Køngerskov – Yng Dr A
Dominykas Samuolis – Yng Dr B
Villads Jungersen – Yng Dr C
Alexander Sønderby Hansen – Dr Elite
Noah Lund – Dr B
Brian Schyberg – Åben A
Kristoffer Rasmussen – Åben C
Se alle resultater på Bordtennisportalen HER.
HUSK at det næste store af de gamle GP stævner – Brøndby Stævnet, 3. afdeling af Vestegnen/Hvidovre Grand Prix-serie, afholdes lørdag den 11. marts og søndag den 12. marts 2017.
Tilmelding er åben med sidste frist 3. marts, og kan findes på Bordtennisportalen HER.

AF: Ester Pequenino-Hansen / Louis de Voss.

Yasaka GP Borås med HGI sejre

 5 HGI Hillerød Bordtennisklub spillere var i weekenden, med Jesper Møller som coach, i Borås, Sverige for at spille Yasaka Grand Prix turneringen Söderspelen, og som så ofte før endte det med sejre.
William Beck, Alexander Sønderby, Daniel Simonsen, Carl Køngerskov og Mads Pærregaard stillede op i den sværeste GP-serie i Sverige, og der blev spillet en masse gode mega-tætte kampe. Mads lagde for med i Hr. Kl. 2 at vinde 3 sejre i puljen, hvorefter Carl spillede P13 som var en ren cup-turnering.
Dagen igennem blev der spillet fremragende bordtennis, og spændingen blev opretholdt. Se alle resultaterne fra de enkelte rækker via linket nederst i indlægget.
Mens Daniel Simonsen vandt P15 i god stil, brillerede også spillende coach og sportschef Møller med at vinde Hr Kl 1 Finalen mod Martin Skov .
Yasaka GP Borås 2017 Hr Kl 1 finale Jesper Møller HGI Hillerød Bordtennisklub
Desværre røg William ud til Daniel i 1/8 i P14, og Alexander røg ud i 1/8. Daniel blev den eneste HGI Hillerød Bordtennisklub spiller som kom videre til kvartfinalerne, og derefter semi- og finale.
Daniel vandt herefter Pojke 14 med 3-1 i sæt i finalen mod Erik Eng, Norge.
Yasaka GP 2017 Borås P14 Daniel Simonsen HGI Hillerød Bordtennisklub
 
Også Alexander kom på podiet, denne gang med en 3. plads i Pojke 12, stærkt af den unge gut.
Yasaka GP Söderspelen Alexander S Hansen HGI Hillerød Bordtennisklub P12 2017
Samlet klarede Daniel sig således bedst idet han tabte i kvarten til Jonathan MacDonald i Junior 17, men vandt både P14 og P15.
Med sejren i P14 har Daniel lagt sig i spidsen i rækken i Yasaka Grand Prix’et med 325 point foran Borgar Haug (Norge) med 300 point og Alexander Fransson (Fokus BTK) med 150 point.

Samlet Yasaka GP resultatliste for Pojke 14 med Daniel i top, og flere af vore spillere på kan ses HER.
Alle resultater fra Söderspelen kan ses HER.
Alt om Yasaka GP HER.
Næste Yasaka GP med Hillerød deltagelse bliver den største af alle, Safir International den 25. – 26. februar.
En stor tak til Lotte Beck og Peter Carstensen for Facebook opdateringer.
AF: Louis de Voss.