Succesfuld stævneweekend i Odense

I Påsken afvikledes såvel DM i Rating som Penthouse Grand Prix finalerne i Odense, og endnu engang var HGI Hillerød Bordtennisklub med helt fremme, ovenikøbet i begge turneringer.
Grand Prix Finaler
Mange Hillerød spillere havde kvalificeret sig til GP-finalerne, men flere var optaget af turneringer andetsteds, så vi endte med at være repræsenteret med en lille trup bestående af Pia Toelhøj og Petra Sörling (Dame Elite), Daniel Simonsen (Hr Elite + Junior), Peter Svenningsen (Junior) og Alexander Attrup Mejer (Drenge).
Indlægget HER taler for sig selv omkring succesen i Juniorrækken, hvor vore drenge desværre måtte spille mod hinanden i semifinalen, men også i Dame Elite fik vi en flot 3. plads ved Pia Toelhøj.
Se alle resultater fra GP Finalerne HER.
Se også DBTU’s indlæg fra Senioreliterækkerne ved finalestævnet med Pia’s 3. plads HER.
DM i Rating
Sideløbende med GP Finalerne blev der spillet DM i Rating hvor Hillerød også var repræsenteret begge dage.
I U1800 rækken (Åben 5) var Jonathan Svarer Johansen stærkest, og sejrede sikkert 3-0 i finalen over Thor Schneider (Nørreå).
DM Rating 2018 Jonathan Svarer Johansen - HGI Hillerød Bordtennisklub - U1800 nr 1
I Ungdom D styrede Rebecca Mejer målrettet mod sejren, og til trods for en femsætter i semifinalen, sikrede
hun sig fornemt og ubesejret finalesejren mod Emil Bernberg (OB).
DM Rating 2018 Rebecca Mejer - HGI Hillerød Bordtennisklub - Ungdom D nr 1
I doublerækkerne blev det også til metal da Joachim Leth Simonsen sammen med sin makker Joachim Schneider (Nørreå) vandt sølv efter i semifinalen at have mødt Jonathan og hans makker Claus Holck (Årby). Tillykke med sølv og bronze.
DM Rating 2018 - Joachim Leth Simonsen - HGI Hillerød Bordtennisklub - Åben 2 Double nr 2
DM i Rating B-Slutspil

DM i Rating var bygget op så alle fik flest mulige kampe hvilket altid er populært. Dette gav således også vore spillere nogle ekstra muligheder for finalekampe hvilket flere udnyttede. I Senior A spillede Lars-Henrik Bjørnbak sig til en 3. plads hvilket han også gjorde i Åben 6.
Også i Ungdom D vendte Valdemar Høyer Pedersen stærkt tilbage og imponerede ved at vinde B-slutspillet.
DM Rating 2018 - Joachim Leth Simonsen - HGI Hillerød Bordtennisklub - Ungdom D B-slutspil nr 1
Se alle resultater fra DM i Rating HER.
Se også DBTU’s indlæg med vinderne HER.
EN STOR TAK TIL ALLE JER FORÆLDRE OG SPILLERE SOM TOG JER TID TIL AT OPDATERE I FACEBOOKTRÅDEN HVILKET MULIGGJORDE DETTE INDLÆG!
AF: Louis de Voss.

Weekendens kampe i DT

I denne weekend havde vi 3 hold i aktion i DT (Danmarksturneringen). Her får du overblikket over, hvordan det gik for Hillerøds bordtennishold:

Juniordivisionen

William Beck, Felipe Matarese, Carl Køngerskov, Daniel Simonsen og Peter Svenningsen var søndag i Brønshøj, hvor de spille juniordivisionssamling. De havde en god dag, og sikrede 2 sejre (8-0 over Virum2 og 8-3 over Greve). Dermed har holdet næsten sikret sig adgang til Juniordivisionens slutspil. De ligger lige nu på en 2.plads med 1 point op til Penthouse CPH og 4 point ned til forfølgerne fra Greve.
Grundspillets sidste og afgørende kampe spilles den 22. april i Roskilde Kongres- og Idrætscenter, hvor vi møder Penthouse og Virum1.
Følg Juniordivisionen på Bordtennisportalen

2. division

Lørdag var Jesper Møller, Jacob Reuther, Casper Tingleff og Carl Køngerskov i Herlev. De spillede mod Herlev og Virum.
I kampen mod Herlev fulgtes holdene ad til 4-4 inden Herlev vandt med 8-5. Jesper Møller vandt alle sine kampe og Carl fik sig en flot sejr over Herlevs Søren Eriksen. Herlev havde bl.a. vores egen serieholds-træner Frank Gyldskov-Redke med på holdet.
Til kampen mod Virum stillede vi desværre kun med 3 mand – Møller, Reuther og Køngerskov. Alligevel formåede holdet at hente 1 point, idet kampen endte 7-7. Reuther havde spillet sig varm og gik ubesejret gennem holdkampen lige som Møller, der kunne fejre en hel dag med lutter sejre.
Holdet ligger midt i rækken på en 5. plads, og der resterer 6 runder. Næste samling er den 24. marts i Remisen i København
Følg 2. division på Bordtennisportalen

3. division

6 spillere delte pladserne på holdet i denne weekend. Der var en del afbud til kampen, så holdleder Thomas havde måtte fordele pladserne på holdet til en række reservespillere, som kun havde en enkelt lovlig reservetjans tilbage, og som derfor ikke kunne spille begge kampe.
I den første kamp mod Tølløse var Thomas Hjermind Jensen, Peter Harslund og Torsten Sejr Hansen på holdkortet. Desværre var det ikke lykkedes at fylde holdet helt ud med en fjerdemand.
Som fast mand på holdet gik Thomas forrest og vandt 2 kampe. Desværre opnåede Peter og Torsten kun enkelte sætsejre, og resultatet blev derfor 8-2 til Tølløse.

Til  dagens anden kamp mod Amager blev er skiftet grundigt ud i holdet. Torsten og Peter udgik, og ind kom i stedet Pia Toelhøj, Chen Yan og DT-debutant Lars-Henrik Bjørnbak fra serie 2 holdet. Selv om udskiftningerne var nødvendige i forhold til reglerne om antal reservetjanser, skulle det også vise sig, at de var fornuftige i bestræbelserne på at få point til tabellen. Det lykkedes nemlig at vinder over Amager med cifrene 8-5.
Holdet ligger nu nr 5 ud af 8 hold, og der er 2 kampe tilbage mod Vestegnen og Allerød. Kampene spilles den 21. april i Lillerød-hallen i Allerød.
Følg 3. division på Bordtennisportalen

Seniorernes juleturnering havde kun få deltagere

Det er en af klubbens faste traditioner, at seniorerne spiller juleturnering med indlagt julefrokost 3. juledag.
Det gjorde vi også i år. Desværre med et meget lille deltagerantal på 7 spillere, som slet ikke lever op til tidligere tiders juleturneringer. Vi håber, at der er flere, der har lyst til at deltage i 2018, for det er altid en hyggelig dag med masser af bordtennis.

Alle mod alle med handicap

De fremmødte var Jesper Østergaard, Kristian Pedersen, Jørn Hansen, Lars-Henrik Bjørnbak, Ole Vedfeldt, Bjarne B. Christensen og Torsten Sejr Hansen. Altså en god blanding af spillere mellem 1000 og 1800 i rating. Derfor blev turneringen afholdt som en handicap-turnering, hvor den spiller med mindst rating i et opgør, fik 1 point pr 100 ratingpoints forskel i forskud i hvert sæt – dog højst 5 point.
Vi valgte at spille i én stor pulje – altså “alle mod alle”. På den måde var der hele tiden 1 oversiddder, som til gengæld kunne bruge al sin opmærksomhed på at coache og heppe. I de fleste tilfælde valgte oversidderen dog i stedet at drille dem der spillede – kærligt dril naturligvis! Helt i den rette ånd.
Slutstillingen kan måske tydes af kragetæerne på artikelbilledet, men hvis nogen skulle være i tvivl, blev resultatet at Torsten vandt med Lars-Henrik og Bjarne lige i hælene.

Julefrokost

Ingen kan spille hele dagen uden mad, så der var naturligvis indlagt tid til en julefrokost. Selv om udbuddet var lidt tyndt på grund af det lille deltagerantal, lykkedes det at få en frokost på bordet i klublokalet bestående af hvide sild, stegte sild, karrysild, laks, frikadeller og medister samt grønlangkål og ostebord. Der var faktisk også masser af snaps.

3-mands-double

Juleturneringen slutedes af med en douberække, men da deltagerantallet var ulige, spillede den ene doublekonstellation med 3 mand på holdet i en nærmest flyvende udskiftning. Det var en klar fordel… for de øvrige hold! Dermed blev det Jesper Østergaard og Jørn Hansen der vandt foran Kristian Pedersen og Bjarne Christensen. Ole, Lars-Henrik og Bjarne sluttede sidst i rækken, men med flere sætsejre, så de kunne tage hjem med æren i behold.
Vi nåede akkurat at blive færdige, så ungdomsspillerne kunne overtage bordene klokken 16, hvor julelejren blev blæst i gang af Nicolai de Voss og gæstetræner Victor Lynge fra Hvidovre Bordtennis.
Vi ses til juleturneringen i 2018 – I kan allerede sætte et kryds i kalenderen 3. juledag.
Godt tilbud på fyrværkeri i Hillerød

Fint Julestævne på Vestegnen

Vestegnens julestævne blev som altid afholdt i weekenden op mod jul i Brøndby Hallens Stadionhal 1.
Alexander Attrup Mejer var en af vore deltagende spillere, og Alexander har været så venlig at sende os nedenstående resultatoversigt og kommentar. 

“Til dette års jule stævne på Vestegnen var Hillerød repræsenteret af 9 spillere som gjorde en meget god præsentation. Jeg synes selv at det er et hyggeligt stævne med ikke så mange deltagere.
GULD
Marcus A Jensen – Puslinge C
Kristoffer Rasmussen – Junior B – B slutspil
Alexander Mejer, Sammen med Thorbjørn fra Hvidovre – Åben 1 double

SØLV
Lars-Henrik Bjørnbak – Herre klasse 3
Lars-Henrik Bjørnbak og Torsten Sejr Hansen – Åben 1 double
BRONZE
Lucas Klidsgaard Christensen – Drenge D – B slutspil
Dominykas Samuolis – Junior B
Kristoffer Rasmussen – Herre U 21 C
Palle Rasmussen – Herre klasse 4 – B slutspil
HGI Hillerød Bordtennisklub 2017 - Alexander A Mejer coacher Kristoffer Rasmussen - Vestegnens Julestævne
KVART
Benjamin Klidsgaard Christensen – Drenge D – B slutspil
En stor tak til Alexander for dette bidrag til hjemmesiden, billeder og Facebookopdatering. Også en stor tak til Palle Rasmussen og Dorthe Christensen ligeledes for Facebook opdateringer og billeder. Indlægsfoto viser doublefinalen i Åben 1 hvor Alexander og makker Thorbjørn besejrede ellers rutinerede Lars-Henrik og Torsten.
Næste stævne på dansk grund hvor klubben håber at ALLE vore ungdomsspillere deltager er ØM Ungdom i Tåstrup den 13. – 14. januar med sidste tilmeldingsfrist NU i morgen fredag den 22. december kl 23.59!
 
 AF: Louis de Voss.

Onsdag aften varmede de op til ØBTU's 2-mandshold turnering

Onsdag aften er der normalt hjemmekampe i seniorernes ØBTU-holdturnering, men da den sidste uge før jul er en spillefri uge i ØBTU-turneringen, blev der fundet på ny kamptræning.
… og da ØBTU-mesterskaberne for 2-mandshold ligger lige på den anden side af nytår, blev der improviseret en lille turnering, hvor de 8 spillere var delt i følgende 4 hold:

  • Pia Toelhøj og Lars-Henrik Bjørnbak
  • Niels Reuther og Allan Dalberg
  • Henrik Brammer og Torsten Sejr Hansen
  • Mads Harslund og Brian Schyberg

Spillesystem med høj intensitet
4 hold skulle altså dyste i et gruppespil, og alle der har spillet 2-mandshold stævner ved, at det kan tage lang tid. Derfor blev konceptet tilpasset, så vi kunne nå ud af hallen inden halvagten skulle smide os ud. I stedet for at spille bedst-af-5-sæt, blev alle kampe spillet over 3 sæt. Til gengæld skulle alle 3 sæt spilles, så resultaterne blev 3-0 eller 2-1. Det var ikke muligt at vinde med 2-0.
Pointsammentællingen i hver holdkamp bestod så af samlet antal vundne sæt.
Det gav en høj intensitet i kampene, hvor hvert sæt kunne være vigtigt for holdkampens udfald – der var ikke råd til at “smide” et sæt.
Resultatet behøver man jo ikke kigge på
Nu behøver man jo ikke altid fokusere på resultater, så undertegnede mente ikke, at aftenens sammentælling var vigtig at lægge på hjemmesiden, men af en eller anden grund, var der andre der mente noget andet. Derfor – værs’go’ at analysere resultatet på billedet nedenfor.

2-mandshold stævne i Allerød den første weekend i januar
HGI Hillerød Bordtennis har en del hold med i ØBTU-stævnet for 2-mandshold. Hele programmet for stævnet kan ses på ØBTU’s hjemmeside http://øbtu.dk/oestdanske-mesterskaber-2-mandshold/
Af Torsten Sejr Hansen
Godt tilbud på fyrværkeri i Hillerød

Ren Hillerød finale i Copenhagen Grand Prix

HGI Hillerød Bordtennisklub kom øverst på sejrsskamlen efter en ren Hillerød finale i Herre Kl. 2 Double, da 1. afd. af Penthouses nye Grand Prix koncept blev afviklet i weekenden. Også i den fornemme Herre Elite række var Hillerød øverst på skamlen i Double.
Klubbens nye elitedivisionsspiller Supanut Wisutmaythangkoon, populært kaldet “Beam” viste sit værd, og spillede sig hele vejen til tops i Herre Elite double sammen med sin Taiwanske makker Cheng Ting Liao. Også i Herre Elite Single brillerede Beam, og endte sejrsrækken i en særdeles seværdig kamp mod Allan Bentsen, hvor Beam desværre trak det korteste strå med 10/12 i 5. sæt. De spændende sæt endte 11/13,11/9,12/10,12/14,12/10 i Bentsens favør.
Supanut Wisutmaythangkoon - HGI hillerød Bordtennisklub - Herre Elite Double - Penthouse International Open 2017
I Herre Klasse 2 double var HGI igen øverst på skamlen da Anders Quistgaard-Leth og Brian Schyberg var flyvende, og i finalen mødte lige så flot spillende Pia Toelhøj og Mads Harslund. Det blev her til en tre sæts sejr til Anders og Brian. Brødrene Alexander og Daniel Mejer deltog også i rækken, men røg ud til de senere bronzevindere fra NFBTK.
Anders Quistgaard-Leth og Brian Schyberg - HGI Hillerød Bordtennisklub - Herre Kl 2 Dbl Penthouse International Open 2017
Penthouse International Open var som nævnt 1. afd. af i alt 5 Grand Prix turneringer som afvikles sæsonen igennem, og var derfor et meget attraktivt og velbesøgt stævne hvor 21 Hillerød spillere kæmpede med.
Lørdag morgen startede vi i Valby hallen med singleturneringen i Herre Kl. 2. Her deltog William Beck, Carl C Køngerskov og Alexander Mejer, samt vores fem senior spillere, Pia Toelhøj, Torsten S Hansen, Lars-Henrik Bjørnbak, Brian Schyberg og Anders Quistgaard Leth.
Brian og Pia klarede sig bedst med 3 sejre ud af 3 mulige, og de 3 unge vandt hver 2 ud af 3 kampe. Vore sidste 3 herrer måtte nøjes med én sejr hver i det hårde selskab. De måtte alle konstatere, at de unge er svære at spille mod. Både William og Alexander røg ud i 1. cupkamp – Carl derimod var flyvende, og nåede helt til semifinalen hvor han tabte 7-11 i 5. sæt til Noah T Hvid fra OB. En rigtig flot 3.plads i en svær række til Carl!  🙂
Carl C Køngerskov - HGI Hillerød Bordtennisklub - Herre Kl 2 - Penthouse International 2017
Der var også doubledeltagelse i Drenge Elite. Efter at have vundet over Carl og makkeren Noah T. Hvid fra OB i semifinalen, nåede William i finalen sammen med makker Mathias Larsen fra Silkeborg. De tabte dog i finalen til Theo Dyekjær fra Virum og Patrick Skarsholm fra Greve.
Den sidste række lørdag eftermiddag var Drenge Elite hvor Carl, William og Alexander alle var i gang. Her var det igen Carl der klarede sig bedst. Han vandt sin pulje, og fik bl.a revanche da han vandt over Noah T Hvid fra OB. Desværre blev endestationen 1. cup kamp som blev tabt til Mathias Larsen fra Silkeborg.
Mads Harslund stillede op i Herre klasse 1 hvor han gik videre som 2´er i sin pulje. Han tabte første cup kamp til Micki Herskind fra Amager.
I Dansborghallen var Rebecca Mejer og Villads Jungersen klar fra morgenstunden. Villads spillede Drenge C. Han vandt sin pulje, og nåede til semifinalen hvor han tabte til Otto Andresen fra Amager. En flot 3. plads til Villads. Rebecca spillede pige B. De var 8 piger i 2 puljer. Hun vandt alle kampe i sin pulje, men tabte semifinalen til Ida Stahlsmith fra B75. Endnu en flot 3. plads til HGI.
Senere på dagen kom også Dominykas Samuolis, Kristoffer Rasmussen, Lucas og Benjamin K Christensen samt Bastian Smith-Sivertsen i kamp. Villads, Kristoffer, Dominykas og Bastian spillede Junior C. De klarede det alle super godt, og kom videre fra deres puljer. Mens Dominykas måtte se sig slået i 1/8 dels finalen, nåede Kristoffer til ¼ finalen, hvor det var slut for ham. Villads og Bastian mødte hinanden ligeledes i en ¼ finalen, som Villads trak sig sejrrigt ud af. Semifinalen blev dog endestationen for ham, her mødte han Mads Valentin fra Helsingør som slog Kristoffer i ¼ finalen. Endnu en flot 3. plads til Villads.
Villads Jungersen - HGI Hillerød Bordtennisklub
Brødrene Lucas og Benjamin Klidsgaard Christensen samt Rebecca lukkede og slukkede i Hvidovre med at spille Drenge D. Drengene havde det lidt svært, og måtte desværre se sig slået i deres puljer. Rebecca vandt sin pulje, fortsatte hele vejen til finalen hvor hun spillede et brag af en kamp. Desværre manglede hun lige det sidste og tabte 1-3. En flot 2. plads til Rebecca og dagens 2. pokal!
Søndag morgen startede Beam i Valby hallen med U21 Elite. Han tabte semifinalen til Luke Savill fra England 8-11 i 5. sæt. Rebecca blev spurgt om at spille Damedouble Elite sammen med Ann-Christine Rosager fra Hvidovre. De var 3 hold i rækken, de 2 andre hold var Mie Salhauge og Josefine Haagensen fra Hvidovre, samt Ida Bønding Schøsler som spillede med vores egen Laura Schyberg. Selvom der ikke var nogen tvivl om udfaldet – de to Hvidovre piger vandt – var der bestemt gode dueller i kampene, og alle 6 piger hyggede sig.
I Pige Elite blev der spillet alle mod alle, og med sine sejre endte Laura på en 3. plads.
Daniel Simonsen spillede Junior Elite. Efter en rigtig spændende semifinale hvor han vinder 3-2 over Martin Buch fra Brønshøj efter at have været bagud 0-2, må han desværre se sig slået i finalen af Thor B. Christensen fra Brønshøj.
I Dansborghallen spillede Kristoffer og Albert Drenge B, De gik begge videre fra deres puljer, og møder hinanden i 1/8 dels finalen. Denne vinder Kristoffer 3-1. Han taber derefter ¼ finalen til Malte Bror Poulsen i fire tætte sæt. Bastian stillede op i Junior D, hvor han måtte nøjes med én sejr.
Valdemar H Pedersen stillede op i Puslinge C og gav den max gas i sin pulje, men måtte desværre nøjes med 1 sejr selvom der bliver kæmpet om hvert eneste point. Om eftermiddagen fortsatte Valdemar i Puslinge B, også her blev det til 1 sejr i puljen, og ikke mindst rækkens Fighterpokal – FLOT Valdemar!
Valdemar H Pedersen - HGI Hillerød Bordtennisklub - Figtherpokal Puslinge B
Valdemar snuppede også en double i Puslinge B sammen med Jeffrey Medina Obi fra Hvidovre. 2 sejre ud af 3 rakte til en flot 2. plads. Rebecca spillede Yngre Pige A. Hun vinder sin pulje efter 2 flotte sejre, men må desværre se sig slået i semifinalen af Sofie Eckeroth i 5. sæt efter at have været bagud 0-2. Endnu en 3. plads til Rebecca.

En stor tak til coach Nicolai de Voss, som brugte hele sin weekend ved stævnet efter også at have brugt fredag aften på at coache STIGAdivisionsholdet til sejr. Også en stor tak til alle jer der bakkede op og coachede hinanden, da det var umuligt for Nicolai og de andre udsendte, at nå rundt til alle singler i de to haller. En stærk klubånd er netop kendetegnende ved, at alle træder til og hjælper medspillerne når der er brug for det, og en sådan ånd beviser vi gang på gang findes i HGI Hillerød Bordtennisklub – TUSIND TAK FOR DET.  🙂
Alexander Mejer coacher Lars-Henrik Bjørnbak -HGI Hillerød Bordtennisklub - Penthouse International 2017
Da der virkelig var mange spillere i gang, og det kan være svært at overskue alt, håber vi at du kontakter én af nedennævnte, hvis der skulle være noget der er smuttet forbi vores næse, og dermed ikke er nævnt i dette indlæg.  😉
HILLERØD PLACERINGER
GULD
Herre Elite Double – Supanut Wisutmaythangkoon/Cheng Ting Liao (Taiwan)
Herre Kl 2 Double – Brian Schyberg/Anders Quistgaard-Leth 
SØLV
Junior Elite – Daniel Simonsen
Drenge Elite Double – William Beck/Mathias Larsen (Silkeborg)
Dame Elite Double – Laura Schyberg/Ida Schøsler (KBTK)
Herre Kl 2 Double – Pia Toelhøj/Mads Harslund
Drenge D – Rebecca Mejer
Puslinge B Double – Valdemar H Pedersen/Jeffrey Obi (Hvidovre)
BRONZE
Pige Elite – Laura Schyberg
U21 Elite -Supanut Wisutmaythangkoon
Handi-Cup – Supanut Wisutmaythangkoon
Drenge Elite Double – Carl C Køngerskov/Noah Hvid (OB)
Dame Elite Double – Rebecca Mejer/ Ann-Christine R Christensen (Hvidovre)
Herre Kl 2 – Carl C Køngerskov
Pige B – Rebecca Mejer
Yngre PIge B – Rebecca Mejer
Drenge C – Villads Jungersen
Junior C –  Villads Jungersen 
FIGHTERPOKAL
Puslinge B – Valdemar H Pedersen 
¼ FINALER
Herre Elite – Supanut Wisutmaythankoon
Herre Kl 2 – Brian Schyberg
Herre Kl 2 Double – Torsten S Hansen/Lars-Henrik Bjørnbak
Herre Kl 3  – Torsten S Hansen
Drenge Elite – Carl C Køngerskov
Junior C –  Bastian Smith-Sivertsen
Junior C –  Kristoffer Rasmussen
Yngre Dr A – Albert Wolfsberg
Drenge B – Kristoffer Rasmussen
Se alle resultater fra Valbyhallen HER.
Se alle resultater fra Dansborghallen HER.
Se også de mange herlige opdateringer og billeder i lørdagens og søndagens Facebooktråde HER (kræver ikke at du har en FB konto).
DBTU’s beretning fra stævnet som omtaler Beam kan ses HER.
Næste Grand Prix stævne bliver ved Klubturen til SISU Århus hvor vi glæder os til at vise Hillerød banneret. Har du endnu ikke tilmeldt dig til overnatning/frokostordning er den eneste mulighed at forsøge at kontakte Lotte Beck. Husk også tilmelding til selve stævnerækkerne på Bordtennisportalen senest den 6. oktober. Læs mere om klubturen HER.

AF: Jeanette Mejer / Louis de Voss.

 

Fint stævne på Vestegnen

I weekenden var det tid til sæsonens 2. stævne som blev afholdt af Vestegnen, og blev spillet i den røde hal i Brøndby. Lars-Henrik Bjørnbak brillerede i særklasse, og kæmpede sig ubesejret igennem Herre Kl 3.
Ved Vestegnens Startstævne var Hgi Hillerød Bordtennisklub hen over weekenden godt repræsenteret i flere rækker fra Puslinge til Herre Kl 1. Lørdag var Tobias Møller, Markus H. Christensen og Rebecca Mejer i gang i Drenge D. Her klarede Tobias sig bedst med en 1. plads i B-slutspillet hvor også Rebecca kom på podiet med en 3. plads.

Rebecca Mejer - HGI Hillerød Bordtennisklub
Dominykas Samuolis, og Jonathan Svarer Johansen spillede Junior B. Her blev det også til et par gode resultater, da Dominykas fik en flot 2. plads i A-slutspillet. I finalen tabte han 1-3 til sin evige rival, David Lund Heinig fra Virum. Jonathan vandt B slutspillet.
Dominykas Samuolis - HGI Hillerød Bordtennisklub - Vestegnen 2017
Lars Svarer stillede op i Herre Kl 5 og 6. Bedst gik det i Herre Kl 5 hvor Lars vandt B- slutspillet efter en gyser af en finale hvor Lars var bagud 0-2 før han fik vendt kampen, og vandt 3-2. I Herre Kl 6 fik Lars en delt 3. plads.
Lars Svarer Johansen - HGI Hillerød Bordtennisklub - Vestegnen 2017
Alexander Mejer spillede Åben Double A med Thorbjørn Mindedal Weichert fra Hvidovre. Det var en sjov oplevelse hvor de slog 3 rigtig gode mandskaber på deres vej til finalen hvor modstanden dog blev for stor. Her måtte de se sig slået med 1-3.
Alexander A Mejer - HGI Hillerød Bordtennisklub - Vestegnen2017
Alexander stillede ligeledes op i Herre Klasse 1 hvor det blev til 1 sejr i en hård pulje. Rebecca Mejer stillede op i Pige Ungdom. For en gangs skyld var rækken godt repræsenteret da de var 6 piger. Det var en meget jævnbyrdig række hvor Rebecca tabte en kamp ligesom 2 andre hvorfor hun endte på en 3. plads.
Rebecca Mejer - HGI Hillerød Bordtennisklub 2017
Søndag morgen startede Valdemar Høyer Pedersen ud med at spille puslinge C. Det blev ikke til nogen sejre, men der blev tanket kamperfaring.
Villads Jungersen stillede op i Dr. C. Han gik ubesejret gennem sin pulje, men desværre blev sejrsstimen stoppet i kvartfinalen. Villads stillede ligeledes op i Junior C. Han kom i en hård pulje og måtte nøjes med en sejr. Til gengæld tog han revanche i B-slutspillet hvor han gik hele vejen til finalen. Her måtte han desværre sig slået 1-3. Jonathan Svarer havde igen fundet vej til Brøndby og stillede op i U21 C. Der var en stor pulje hvor Jonathan vandt 2 kampe hvilket rakte til en delt 3. plads. Rebecca Mejer stillede op i Yngre Drenge C. Hun måtte desværre se sig slået ud i kvartfinalen i 5. sæt.
Villads Jungersen - HGI Hillerød Bordtennisklub - Vestegnen 2017
Dagens største sejr kom i Herre Kl 3. Her stillede Lars-Henrik Bjørnbak op, gik ubesejret gennem hele rækken og endte med at stå øverst på sejrskamlen efter igen igen at have slået Jacob Britze, Hvidovre i femte sæt! Desværre har redaktionen ikke kunne fremskaffe et billede af LH som skrabede vin til sig. 😉 
Alexander Mejer stillede op i Herre Kl 2. Det var en spændende pulje med gode kampe. Alexander kæmpede bravt i alle 3 kampe, men måtte nøjes med en enkelt sejr, selvom han var meget tæt på en sejr mere, idet han tabte 11-13 i 5. sæt til Brian Ganzhorn, Skensved. Til gengæld stillede Alexander op sammen med søster Rebecca, og tog sig af en double 3. plads i Åben række 2.
Alt i alt en spændende weekend på Vestegnen med mange gode spændende kampe.
Se alle resultater fra Vestegnens Startstævne HER.
AF: Jeanette Mejer / Louis de Voss.

HGI vandt flere rækker i Hvidovre.

Det blev i år både vore helt unge spillere, samt en enkelt motionist som brillerede mest ved weekendens Hvidovre stævne.
12 HGI spillere var tilmeldt årets stævne i Hvidovre, men desværre måtte Benjamin K Christensen heppe på de resterende 11, og se på fra sidelinjen pga en skadet fod.
Hillerøds bedste bordtennisresultater fandt vi i Puslinge rækken hvor vi dominerede ved at vinde både A og B slutspillet i Puslinge A, samt A slutspillet i Puslinge E. Hos seniorerne klarede Lars-Henrik Bjørnbak sig bedst ved flot at vinde Hr Kl 4 i tre sæt over Edward Harvey, København.

Dominykas Samuolis - HGI Hillerød Bordtennisklub - Hvidovre Stævnet 2017 - Puslinge A

Dominykas Samuolis


Dominykas Samuolis vandt flot Puslinge A i A finalen mod svenske Viggo Henriksson fra Tommelilla, mens Oliver Cramon vandt B finalen over Amagers William Laursen. Valdemar H Pedersen spillede sig også fornemt til tops i Puslinge E‘s A finale mod Zune Budal fra Brøndby. I Puslinge E’s B finale tabte Laura B Harder desværre finalen mod Filip Dahlerup fra Allerød, men en flot 2. plads fik Laura spillet sig til. Dominykas’ finale blev lettere dramatisk idet modstanderen kastede flere gange med sit bat, og der var tydelige frustrationer, hvilket medvirkede til at Dominykas vandt overlegent i tre sæt, hvilket nok også resulterede i svenskerens lettere misfornøjede ansigt på podiebilledet.
Aleksander H Andersen - HGI Hillerød Bordtennisklub - Hvidovre stævnet 2017

Aleksander H Andersen


I Yngre Drenge B spillede Oliver Cramon sig igen frem til en podieplacering med en 2. plads i B slutspillet, mens det i Yngre Drenge D blev til 3. pladser til såvel Theis N Pedersen som Aleksander H Andersen i henholdsvis A og B slutspillet.
Hos de “store” drenge i Junior D blev det til en 2. plads i B slutspillet til Jonathan S Johansen, mens han i U21 B blev nr. 3 i A slutspillet.
Formand Thomas H Jensen stillede op i stævnets bedste herrerække, og nåede her 1/4- finalen i Hr Kl 1.
En stor tak til Hillerøds forældre og spillere for Facebook opdateringer som muliggør dette indlæg.
Find alle resultater fra Hvidovre Stævnet på Bordtennisportalen HER.
Vi ønsker alle tillykke med et vel gennemført stævne, og håber at I vil møde op igen i Brøndby, når Vestegnen stiller op til sommerstævne i weekenden 10. – 11. juni d.å. Få endelig alle jeres bordtenniskammerater med.
Se invitationen på vores stævneside HER.
Vi glæder os naturligvis også til at møde jer alle igen til vore egne turneringer, Klubmesterskaberne samt Danish International.
AF: Louis de Voss.

Haldor Topsøe Cup 2016

Dalby Bordtennis’ efterhånden traditionsrige seniorstævne “Haldor Topsøe Cup” løb af stablen i den første november-weekends gråvejr. Ja, vejret var faktisk ikke til andet end at opholde sig i en svedig bordtennishal, med en masse andre bordtennis-elskere.
En god samling af HGI-spillere fra serie- og motionistholdet aka mandagsholdet var afsted for at gøre HGI-farverne ære i Solbakkehallen ved Dalby, og vi kan vist godt sige, at de mange træningstimer til klokken 23 (nogen gange lidt mere) gav pote Det blev til finalesejre i flere rækker, og flotte placeringer i andre – Vi vil vinde! Se her hvordan det gik:

HGI-placeringer ved Haldor Topsøe Cup 2016:

Herre klasse 1 single
Nr 1: Anders Quistgaard-Leth
Herre klasse 2 single
Nr 3: Brian Schyberg
Nr 5: Henrik Wassmann
Herre klasse 2 double
Nr 2:Henrik Wassmann/Brian Schyberg
Herre klasse 3 single
Nr 1: Henrik Brammer
Nr 5: Torsten Sejr Hansen
Nr 5: Lars-Henrik Bjørnbak
Herre klasse 3 double
Nr 1: Henrik Brammer/Torsten Sejr Hansen (billedet)
Herre klasse 4 single
Nr. 5: Lars-Henrik Bjørnbak
Herre klasse 5 single
Nr 3: Mark Zebitz
Enkelte spillere deltog i stævnets helpakke-løsning med overnatning og fest (inklusiv gratis tømmermænd), mens andre deltog i særligt udvalgte rækker.

Flest point på hjemmebane (ØBTUs holdturnering, uge 41)

Tirsdag var store-udebane-dag
… og det kunne godt desværre godt aflæses på resultaterne. Det var nemlig kun Hillerød 6 der i serie 2 hentede 1 point efter 7-7 i Esrum. Her blev det bl.a. til serie 2 debut for Betina Bechersdahl, der til daglig spiller i serie 4. Og sørme så… Betina fik en skalp, da hun vandt 3-2 over Preben Olsen. Jesper Larsen og Jesper Østergaard vandt hver 2, og Andreas Bjerregaard fik en enkelt sejr.
I Østdanmarksserien var der langt hjem efter et ærgerligt 6-8 nederlag til Dragør. På forhånd var Dragør favoritter, men via bl.a. en overraskende sejr til Mads Zebitz over Kim Høgsberg, og gode sejre til både Mads og Ragnar over Dragørs Jan Ghisalberti var Hillerød godt med i kampen – dog uden at få point i den sidste ende.
Hillerød 10 i serie 4 kunne ikke stille noget op i Farum, hvor det blev et 1-9 nederlag.
Hjemmebanen var bedre
Onsdag var der fyldt op i FrederiksborgCentret med 3 senior-ØBTU-kampe , 1 juniordivisionskamp og 1 pigedivisionskamp.
I heksekedlen ville seniorerne ikke stå tilbage for de flotte kampe i de unge DT-rækker.
Hillerød 5 i serie 2 havde besøg af Brønshøj, og her var der prygl i luften. Allan Dalberg, Henrik Brammer, Niels Reuther og Torsten Sejr Hansen måtte deles om titlen som man-of-the-match, idet alle vandt alle deres kampe… 14-0 til Hillerød med en samlet sætscore på 42-6. Hillerød topper serie 2 tabellen.
Serie 2 holdet. Henrik Korndahl Brammer, Allan Dalberg, Torsten Sejr Hansen og Niels Reuther
 
 
 
 
 
 
I serie 3 (Hillerød 7) spillede Henriette Shönemann-Paul, Morten Brammer og Bo Andersen mod holdet fra klubben Stefan. Holdet var bagud hele kampen igennem, men med en super slutspurt blev slutstillingen 5-5. Inden Mortens sidste kamp, fik han lidt coaching fra lillebror Henrik … ”prøv at vende dit bat”… og det hjalp. Han vandt nemlig med 3-2.
I serie 4 (Hillerød 9) var Betina Bechersdahl i hopla, og fik fuldt udbytte. 3 singlesejre og en double sejre sammen med Jan Amundsen. Jan vandt en enkelt single og Poul Bostrup vandt 2 – samlet stilling 7-3 til Hillerød. Holdet har lagt sig øverst i tabellen.
På udebane i Vejby tabte Hillerød 8 sin serie 3 kamp med 7-3. Lars-Henrik Bjørnbak, Lars Nørgaard og Bjørn Agger vand 1 single hver.