Referat af holdkampene for Hillerøds U12 A-hold mod Hvidovre og Brøndby

Vores hold består af: Dominykas Samuolis, Kristoffer Rasmussen, Albert Wolfsberg og Laura Schyberg
Inden den første dobbeltrunde var der tvivl om Dominykas kunne spille, da han havde været syg dagene inden. Heldigvis var han fit for fight på kampdagen. Det gav så de to holdledere Palle Rasmussen og Brian Schyberg det luksusproblem, at vi skulle fravælge en spiller i hver holdkamp.
Grundet Dominykas sygdom havde han ikke fået spillet så meget på det sidste, og vi valgte derfor at lade ham sidde over i første runde. Vi blev derefter enige om, at den som klarede sig dårligst, skulle sidde over i den næste holdkamp. Vi har snakket en del om, hvordan vi skal vælge spillerne, hvis alle fire kan spille. Vi er blevet enige om, at vi i princippet skal stille med det stærkeste hold, men det også er mindst lige så vigtigt, at alle får spillet så mange kampe som muligt. Holdånd, fair play, opførsel, osv. indgår dog ligeledes i overvejelserne, når holdet skal sættes.
Takket være Alberts far, Peter, kunne samtlige spillere og de to holdledere køre i samme bil (eller ”HGI-bussen”, som den blev kaldt), og dermed støtte hinanden i matchen. Det var ikke let at finde lokalerne i Gladsaxe, men efter et par opringninger lykkes det endelig. Det viste sig at være en lang gang med meget glat gulv og lavt til loftet; bestemt ikke optimale vilkår. Når man spiller udekampe, værdsætter man bedre de gode lokaler, vi har her i klubben.
Hvidovre har et udmærket hold, men det har vi bestemt også! Der var RIGTIG mange lige kampe, som vi heldigvis trak det længste strå i i de fleste tilfælde. Der var en del 5-sættere, som kunne have gået begge veje. Det var skønt at se holdkammeraterne støtte op om hinanden, når der var brug for det!
Eftersom Dominykas ikke spillede på holdet valgte vi at lade ham spille double, så han var mere kampklar inden Brøndby-kampen. Det synes vi er en god idé, for at involvere alle spillerne i matchen.
Efter røgen var lettet, blev slutresultatet 7-3 til os. Bestemt godkendt og mere til. Respekt!
Kristoffer tabte to kampe og doublen fik Hvidovre også. Kristoffer er en fighter, så han skal nok hurtigt komme ovenpå igen!
Kampdata Hillerød vs Hvidore, ØBTU U12A:
Brøndby stillede desværre kun med to mand. Det er rigtig ærgerligt for både medspillere og modstandere, når man ikke kan stille med fuldt hold. De fremmødte spillere fra Brøndby spillede dog ret godt, men overmagten var for stor. Der var aldrig tvivl om slutresultatet: 10-0. Rent bord!
Kampdata Hillerød vs Brøndby, ØBTU U12A
Guldfireren: Laura Schyberg, Kristoffer Rasmussen, Albert Wolfsberg og Dominykas Samuolis
logo-oestdanmarks-bordtennis-union

HGI – Mest vindende klub i Penthouse Open

HGI Hillerød Bordtennisklub kunne søndag aften kåres som mest vindende klub ved weekendens fantastiske Penthouse International Open i Valbyhallen.
Der blev weekenden igennem kæmpet bravt over hele linjen af samtlige 27 HGI spillere og vore 3 coaches.
Søndag aften kunne alle så konstatere, at den store indsats havde båret frugt, idet Mads Schiellerup og initiativtager Dennis fra Penthouse, kunne udråbe Hillerød som mest vindende klub 2016. Dennis takkede samtidig Hillerød og andre klubber for den enorme opbakning som var med til at gøre stævnet mindeværdigt.
Meldingerne væltede weekenden igennem ind på vores Facebookside så ingen kunne være i tvivl om, at der blev gået til den i hallen. I eliterækkerne brillerede vi ved at Alexander Sønderby Hansen, Carl Carstensen Køngerskov og William Beck alle indtog podiet i Yngre Drenge Elite, mere suverænt kan det vist ikke gøres, hvilket vi som klub kan være stolte af. Fremtidens spillere er på vej og viste resultater med Guld, Sølv og Bronze i den fornemme række, til trods for til tider svingende spil.
I mange andre rækker blev der også vist topresultater fra nogle af vore yngste, til vores ældste spiller, idet Dominykas vandt Puslinge B, Felipe vandt Junior B, og formanden Thomas, kæmpede sig til helt til finalen i Veteran 40+.
HGI Hillerød Bordtennisklub Thomas Hjermind JensenHGI Hillerød Bordtennisklub Rebecca Mejer Penthouse International 2016HGI Hillerød Bordtennisklub Jonathan Svarer Johansen Penthouse International 2016HGI Hillerød Bordtennisklub Laura Schyberg

kristofferHGI Hillerød Bordtennisklub Dominykas Samuolis Penthouse International 2016

HGI Hillerød Bordtennisklubs resultater i Penthouse International Open 2016:
GULD

  • Yngre Drenge Elite: Alexander Sønderby Hansen
  • Puslinge B: Dominykas Samuolis
  • Junior B: Felipe Matarese

SØLV

  • Yngre Drenge Elite: Carl Carstensen Køngerskov
  • U12 B: Rebecca Mejer
  • Hr Kl 3: Henrik Brammer
  • Veteran 40+: Thomas Hjermind Jensen

BRONZE

  • Yngre Drenge Elite: William Beck
  • Yngre Drenge B: Kristoffer Rasmussen
  • Drenge B: Laura Schyberg

1/4 FINALER

  • Drenge Elite: Alexander Sønderby Hansen
  • U12: Theis Nurminen Pedersen
  • Drenge B: Jonathan Svarer Johansen
  • Drenge C: Dominykas Samuolis
  • Hr Kl 2: Brian Schyberg

 

HGI Hillerød Bordtennisklub Laura Schyberg Penthouse International 2016

LAURA SCHYBERG BLEV TILDELT STÆVNETS FAIR PLAY PRIS

HGI Hillerød Bordtennisklub Henrik Brammer Penthouse International 2016

Stævne arrangørene havde i år lavet en fremragende aftale med restauranten som derfor bød på masser af ernæringsrigtig mad weekenden igennem. Initiativet kan kun roses, og vi håber at mange flere haller i det danske land vil tage denne idé op, så vore sportsfolk kan få den mest optimale mad fremover.

Se uddybende resultater på Ondata HER.

NU gælder det så om at I alle får tilmeldt jer til KLUBTUREN til Århus hvor vi også gerne skal kunne forsvare klubpokalen som vi vandt sidste år.
Vi er dog her ved sidste frist for tilmelding til turen desværre MEGET langt fra de 39 spillere som i 2015 skulle til for at vinde. Derfor har vi ekstraordinært givet jer 3 ekstra dage til tilmelding så sidste frist nu er på torsdag den 29. september.
LÆS mere og tilmeld dig ÅRETS KLUBTUR  

Vores stævnekalender er også opdateret med invitationer til kommende stævner i Danmark og Sverige og kan ses HER.

AF: Louis de Voss.

BYGMA støtter HGI Hillerød Bordtennis

Hillerød'erne til Brøndby GP

I weekenden blev 5. og sidste afdeling af Dansk Bordtennis Unions Grand Prix serie afholdt i Brøndby Hallen, og som altid var der mange flotte resultater til Hillerøds spillere i Brøndby GP. Med nye bannere og 28 håbefulde spillere startede jagten på medaljer i Brøndby GP. LØRDAG blev der lagt ud… Continue reading

30 HGI spillere kæmpede i Roskilde GP

Som altid var Camp HGI tætpakket med hele 30 spillere samt mange forældre og coaches, som alle samledes under vores efterhånden velkendte faner da Roskilde Grand Prix blev afviklet i weekenden, og naturligvis kom der sejre med hjem.

HGI Hillerød Bordtennisklub Banner 2016

HGI’s Bannere dannede rammen om Camp HGI som heldigvis ofte var affolket da spillerne i stedet kæmpede på banerne.


 
Bauhaus Arena Cup 2016 var 4. afd. af Dansk Bordtennis Unions Grand Prix serie, og en Grand Prix sejr blev det da også endnu engang til, da Daniel Simonsen i finalen besejrede Peter Svenningsen i Drenge Elite. Daniel spillede sig også til en 4. plads i Junior Elite. Herudover var der flotte sejre til Joachim Leth Simonsen i Hr Junior D og til Lars Svarer Johansen i Hr kl 6.  🙂
Lars Svarer Johansen vinder Roskilde GP 2016 Hr Kl 6 HGI Hillerød Bordtennis Daniel Simonsen HGI Hillerød Bordtennis vandt Roskilde GP 2016 Drenge Elite
Albert Wolfsberg fik en flot 2. plads i Puslinge B, og Skævinge afdelingen var repræsenteret ved Theis Nurminen Pedersen som vandt Bronze i Puslinge D.
Theis Nurminen Pedersen HGI Hillerød Bordtennis SkævingeAlbert Wolfsberg HGI Hillerød Bordtennis 2016
Laura Schyberg blev nr 3 i Yngre Pige B.
I Yngre Drenge Elite nåede Alexander Attrup Mejer 1/8 finalen, William Beck og Alexander Sønderby Hansen 1/4 finalen mens Carl Carstensen Køngerskov nåede semifinalen.
I Pige Elite tabte både Mia Dong og Celine Sophie Røn Andersen i første runde.
I Drenge Elite nåede William Beck til 1/16 finalen.
I Drenge B blev 1/8 finalen endestationen for Thomas Garde, Anton Dong og Carl Carstensen Køngerskov.
I Junior Elite nåede Mads Zebitz Larsen 1/16, Mads Pærregaard 1/8, Nicolai de Voss 1/4 og som nævnt ovenfor klarede Daniel sig til semifinalen.  I Damejunior B nåede Celine Sophie Røn Andersen semifinalen.
Nicolai de Voss HGI Hillerød Bordtennis Nr 5 Roskilde GP 2016 Junior Elite

I Junior Elite 1/8 dels finalen fik tilbagevendte Nicolai de Voss revanche for et 6 år gammelt nederlag mod grønlandske Ivik Nielsen.


I U21 Elite tabte både Mads Zebitz og Mads Pærregaard første kamp.
Adrian Akier nåede 1/8 finalen i U21 B.
I Hr. Kl 1 blev formand Hjermind først stoppet i semifinalen efter at have besejret Tomasz Akier i 1/4. Mads Zebitz nåede 1/16 finalen.
HGI Hillerød Bordtennis 2016 Roskilde GP Hr Kl 3

Weekenden endte med at to af hallens yngste deltagere, Alexander og Carl vandt henholdsvis sølv og bronze i Hr Kl 3


I Hr. Kl 3 nåede William Beck 1/16 finalen, Jens Steffensen og Thomas Garde 1/8, Daniel Attrup Mejer 1/4, Carl Køngerskov semi- og Alexander S Hansen finalen hvor han måtte strække bat mod en hel del ældre Frodi fra Færøerne.
I Hr. Kl 5 nåede Lars Svarer til 1/4 finalen.
Derudover en række spillere som alle kæmpede bravt og gjorde god figur, samt præsenterede HGI på bedste vis, dog uden at komme videre fra deres respektive puljer.
Spillerudvalg Ungdom ønsker at takke alle for en fantastisk klubånd, og et fremragende socialt samvær weekenden igennem, vi er stolte over at være en del af vores klub og de mange søde mennesker der er i og omkring den  🙂
Også en stor tak til vore mange coaches, Ola Lindberg, David Blomberg, Nicolai de Voss, Frederik Ryborg og Markus Mikkelsen for deres indsats der gjorde en forskel, og til spillerne for at vise glæde og gejst.
Stort tillykke med alle resultaterne  🙂
Se flere af Mark Zebitz flotte billeder fra weekenden HER.
Alle resultater kan ses på Bordtennisportalen HER.
Se også invitationen til 5. afd. af GP som afvikles i Brøndby, og mange flere stævneinvitationer HER.
AF: Claus Pærregaard / Louis de Voss.
bygma

Hillerød indtog Vestegnens Julestævne

16 HGI’ere brugte weekenden op til jul på at deltage i Vestegnens Julestæve, både rutinerede spillere, og spillere som for første gang skulle prøve at være med i et rigtigt bordtennis stævne. Det blev til deltagelse i hele 12 rækker, og der blev hevet mange flotte sejre hjem til Hillerød Bordtennis. 

I puslinge A spillede Carl C Køngerskov sig ubesejret til en 1. plads i en ‘alle mod alle’ pulje. Det blev til 5 kampe, hvoraf de 3 var 5-sættere.

I puslinge B spillede Laura Schyberg sig ligeledes ubesejret til en 1. plads, også her var det ‘alle mod alle’, og alle 4 kampe blev vundet i 4 sæt.

Puslinge D havde deltagelse af Marcus A Jensen, som blev en hel del erfaring rigere i en ‘alle mod alle’ pulje. Marcus fik 5 kampe med i rygsækken, men desværre ingen præmie.

Kristoffer Rasmussen stillede op i Drenge D. Det blev til 3 kampe i den indledende pulje – 1 vunden og 2 tabte, den ene i 2 spændende 5-sætter så det var lige ved og næsten. Kristoffer blev her nr. 3 i sin pulje, og gik videre til en af to consolation puljer. Det udløste en medalje at vinde den pulje.
Herefter spillede Kristoffer Yngre Drenge D om eftermiddagen. Her vandt han alle kampe i puljen og var så klar til semifinalen mod Robin Gernitzka, Amager. Denne kamp var forbudt for børn og gik i 5 sæt. Kristoffer vandt sidste sæt 11-8 og var klar til finalen. Det stod hurtigt klart at finalen mod Vitus Kjærsgaard Pedersen, Næstved ville blive nemmere end semifinalen, og Kristoffer vandt den sikkert 3-0. En meget vigtig sejr for Kristoffer som dermed stod øverst på podiet for første gang (og iflg. Sportschef Jesper Møller ikke sidste gang) ved et “rigtigt” bordtennisstævne. Tillykke Kristoffer!

Carl og Thomas Garde stillede op i Drenge B og fik hhv. en 3. og en 5. plads. Carl og Thomas mødte hinanden i kvartfinalen, som Carl vinder i 4 sæt. Carl skulle således spille semifinale mod Jakob Lund, Roskilde – en spændende kamp i 5 sæt, som desværre ikke faldt ud til Carls fordel.

Kristoffer Rasmussen stillede op i Drenge D. Det blev til 3 kampe i den indledende pulje – 1 vunden og 2 tabte, den ene i 2 spændende 5-sætter så det var lige ved og næsten. Kristoffer blev her nr. 3 i sin pulje, og gik videre til en af to consolation puljer. Det udløste en medalje at vinde den pulje.
Herefter spillede Kristoffer Yngre Drenge D om eftermiddagen. Her vandt han alle kampe i puljen og var så klar til semifinalen mod Robin Gernitzka, Amager. Denne kamp var forbudt for børn og gik i 5 sæt. Kristoffer vandt sidste sæt 11-8 og var klar til finalen. Det stod hurtigt klart at finalen mod Vitus Kjærsgaard Pedersen, Næstved ville blive nemmere end semifinalen, og Kristoffer vandt den sikkert 3-0. En meget vigtig sejr for Kristoffer som dermed stod øverst på podiet for første gang (og iflg. Sportschef Jesper Møller ikke sidste gang) ved et “rigtigt” bordtennisstævne. Tillykke Kristoffer!

Junior B havde deltagelse af 3 HGI’ere. Alexander S Hansen, William Beck og Thomas G. Det blev en sand HGI triumf, idet de satte sig på de 3 øverste placeringer. Alexander mødte Thomas G i semifinalen og William mødte Anton Lund, Københavns BTK. Det blev Alexander og William der skulle spille finale, en kamp, som Alexander vandt.

I Junior C stillede Erik Schyberg op og spillede sig ubesejret gennem den indledende pulje, men måtte se sig besejret i 4 sæt i semifinalen af Filip Basco Jacobsen, Gladsaxe.

Også i Hr Kl 1 dominerede HGI idet 1. til 4. pladserne alle blev besat af HGI’ere. Anders Quistgaard-Leth, Mathias Jensen, Thomas Hjermind Jensen og Markus Mikkelsen spillede sig så ubesejret som det nu kan lade sig gøre gennem de to indledende puljer. Herefter mødte Mathias og Thomas Hjermind hinanden i den ene semifinale, som blev vundet af Mathias efter at han havde været bagud 2-0. Markus vandt over Anders i den anden semifinale. Mathias mødte herefter Markus i finalen, som Mathias vandt i 4 sæt.

I Hr Kl 2 deltog 4 HGI’ere. Der var i alt 7 indledende puljer i rækken. Torsten S Hansen, Anders og Jens Steffensen vinder hver en kamp i deres indledende puljer, hvilket ikke er nok til at gå videre til slutspillet. Brian Schyberg går dog ubesejret gennem sin indledende pulje og sørger for HGI deltagelse i slutspillet. I 1/8 møder han Kenneth Clausen, Greve og vinder 3-1. Det bliver til en 5. plads til Brian, da han taber til Mikki Mihaljeciv, AIF i kvartfinalen.

Hr kl 3 har deltagelse af 2 HGI’ere. Jens tager den hele vejen til finalen i A slutspillet efter en sejr over Jeppe Wilken, Køge Bugt i semifinalen. I finalen møder han Jesper Christensen, Greve, som han vinder over i 4 sæt. Torsten tager sig af B finalen, og efter sejr i semifinalen over Göran Garnfeldt, Brønshøj er han klar til finalen, hvor han må se sig slået af Katrine Møller, Køge Bugt i en spændende 5-sætter.

Ole Vedfeldt stillede op i Hr Kl 6 og gik videre i B-slutspillet, hvor han vandt kvartfinalen over Trine Plejdrup Jørgensen, AIF, men måtte nøjes med en 3. plads, da han tabte i 4 sæt til Lars Kaas i semifinalen.

Et velspillet Julestævne var dermed ovre, stort tillykke med de mange flotte placeringer.
Se alle resultater fra Vestegnens Julestævne 2015 på Bordtennisportalen HER.
AF: Anne-Marie Leth Simonsen / Louis de Voss.

ØBTU's pigerække mødtes i Hillerød – Simone og Laura fik point

I løbet af sidste sæson startede en del nybegynder-piger i HGI, og i denne sæson deltager de i ØBTU’s pigerække på 2 HGI hold. Der er nu afviklet 2 samlinger, hvoraf den ene blev hold søndag i FrederiksborgCentret. Ind til nu har Rebecca Mejer, Freja Larsen, Sofie Duus, Simone Larsen og… Continue reading

Sportslig evaluering af DM Ungdom

Cheftræner Ola Lindberg og vores øvrige trænere har i den forgangne uge brugt tid sammen med spillerne på at evaluere DM Ungdom. Web-redaktionen har fået lov at få et indblik i nogle af evalueringerne:
Ola skriver:

“Yngre pige
I Laura har vi vores nye pige talent . På opvarmningen til kvartfinalen blev jeg overbevist . Hun blokkerede nemlig sin fars sten hårde forhåndsloop 5 gange i træk! Træner hun på kommer der stor fremgang.
Yngre drenge
Der har aldrig spillets en bedre yngre drenge finale i DMs historie! Høj klasse, og jeg var mest ked af at nogen af Daniel eller Mikkel ikke fik vinde. Men måske får Mikkel sin revanche 2017 i Hillerød . Eller skal Daniel endnu en gang få vise op sin muskuløse overkrop? Som trænere skal jeg gøre alt for at begge udvikler sig til dygtige senior spillere.
Drenge
Trans når semifinalen der han taber til Sune. Set i bagspejlet var både spillere og coach lidt for overtændt . Peters flotte spil fra de sidste uger og om lørdagen var væk. Jeg, om nogen, ved hvor mange timer Peter bruger på sin bordtennis og derfor unnade jeg ham at få stå i finalen på hjemmebane. Desværre , men Peter er oppe på hesten igen med mål at lave gode resultater til 6-Nations.
Junior
Det er altid dejligt at se Nicolai ved et bordtennis bord . Et friskt og optimistiskt spil har han og med lidt flere træningstimer i ryggen ville der være medalje.
Den største kæmpe indsats gjorde Rasmus, da han vendte 0-2 ( 9-6 i første og 9-5 i anden set ) til en 3-2 sejr mod Anton fra Roskilde . En 1/8 blev det til hvilket er mere end godkendt.
Tak til alle HGI ere for et godt arrangement ! Med alles hjælp i ryggen går os trænere og spillere motiverede mod næste sæson .
Ses i hallen
Ola”

Læs også: 8 x metal til HGI’erne
 

Murermester Vagn Sundgaard DHL

Superweekend i Valby Hallen

I weekenden lørdag d. 18. og søndag d. 19. april blev der afholdt Super Weekend i Valby hallen. Superweekenden er nyt tiltag fra ØBTU som består i at der foruden de traditionelle Pointstævne og Pointjagt finaler også afvikles slutspil i forskellige rækker for ØBTU hold.

KREDSKAMPE
Senior Serie 4: Her sluttede Hillerøds hold bestående af Betina Bechersdahl, Poul Bostrup og Jan Amundsen, sæsonen på en fornem 3. plads, efter i semifinalen at have tabt til rækkens senere suveræne vinder, Herlev.
Ungdom Yngre Drenge Øst: Holdet bestående af Carl Carstensen Køngerskov, William Beck og Alexander Sønderby Hansen endte sæsonen på en flot 3. plads. Læs mere HER.
Ungdom Drenge A: Holdet bestod her af Niels Thøgersen, Celine Røn Andersen, Joachim Leth Simonsen og Jonathan Svarer Johansen, og spillede sig i superweekenden til en fin 4. plads.
Ungdom Drenge Østserie: Spillede også i Valby i lørdags, og sluttede som en flot 4’er i en meget svær række. Holdet bestod af Mia Dong, Isabella Andersen, Jakob Kjær og Albert Fosborg.
POINTSTÆVNE- OG POINTJAGT FINALE
HGI har gennem hele sæsonen i pointstævner/pointjagt kun spillet med hold fra Nordsjælland og har her været langt den største klub, så det var selvfølgelig spændende at skulle møde spillere fra andre områder her til den store finale som samtidig er afslutning for sæsonen 2014/2015 for pointstævner og pointjagt.
Alle spillere der havde været med i løbet af sæsonen måtte deltage i finalestævnet og hele 19 HGI spillere var tilmeldt. Desværre endte ingen af vores spillere øverst på podiet, men vi var godt repræsenteret i stort set alle klasser og der blev spillet mange gode og spændende kampe.
De endelige placeringer kan ses på bordtennisportalen via dette link: Resultater, pointstævne/pointjagt, mens den endelige resultatliste kan ses her: Endelig resultatliste.
Følgende HGI-spillere opnåede placeringer på resultatlisten:
POINTSTÆVNER-DRENGE A
4.Lasse Ek Christensen,Hillerød
6.Laura Schyberg,Hillerød
B-slutspil
3.Julius Bach Kristiansen,Hillerød
POINTSTÆVNER-DRENGE C
7.Lasse Thue Drongesen,Hillerød
POINTSTÆVNER-DRENGE E
B-slutspil
3.Carl-Emil Klein Petersson,Hillerød
POINTJAGT-HERRE UNGDOM 2
2.Gustav Fleng Christensen,Hillerød
B-slutspil
3.Emil Haugaard,Hillerød
Herunder lidt fotos fra weekenden, se flere på Pointstævnernes Facebookside HER.
11174871_890349874339589_734372389625705104_n
foto11180618_890350171006226_378045736326414365_n-2
AF Helle Brodersen, Louis de Voss.

9-årige Laura sigter mod DM Ungdom

En af Hillerøds helt unge pigespillere, Laura Schyberg, har sat kursen mod DM Ungdom i bordtennis.

Laura har fightet sig gennem årets pointstævner,  og med puljesejr i 3 af de sidste 4 pointstævner ligger hun lige nu til at kvalificere sig til DM Ungdom i maj, hvor hun så vil skulle møde landets bedste yngre piger, som vil være op til 3 år ældre.
DM Ungdom i bordtennis bliver i år spillet på vores egen hjemmebane i FrederiksborgCentret, og lige som tidligere år, håber vi at rigtig mange fra HGI’s ungdomsafdeling kvalificerer sig, så vi kan vise de røde DHL-trøjer frem.
Følg med på www.DMungdom2015.dk og https://www.facebook.com/DMungdom
Zonta Club Logo_Vertical_Color_HILLEROD (1)

Pointstævne og -jagt den 7. og 8. marts

I weekenden lørdag d. 7/3 og søndag d. 8/3 afvikledes 5. Runde af ØBTU’s pointstævner og pointjagt.

Pointstævne d. 7/3
I pointstævnet som blev afviklet på HGI’s hjemmebane i Frederiksborgcentret, deltog 28 spillere fra bordtennisklubberne i Allerød, Helsingør og Hillerød. Hillerød stillede som den største af klubberne med de 18 af spillerne

Spillerne blev fordelt I 5 grupper – 3 puljer med 6 spillere og 2 puljer med 5.
Puljevinderne blev efter mange spændende og tætte kampe som følger:

  • Pointstævne Grp. A: Laura Schyberg, Hillerød GI
  • Pointstævne Grp. B: Mathias Ø. Augustesen, Hillerød GI
  • Pointstævne Grp. C: Gustav Holmen, Helsingør
  • Pointstævne Grp. D: Micki Hansen, Helsingør
  • Pointstævne Grp. E: Markus Bendtsen, Hillerød

STORT tillykke til vinderne – håber alle fik nogle gode kampe.
Link til billeder:https://picasaweb.google.com/110109077656…/PointstVne5Kreds1#
HUSK: næste runde spilles lørdag d. 21/3 kl.10.00 i Lillerødhallerne, Hal 4, Allerød.
Bemærk: at tidspunktet er ændret i forhold til det, der var annonceret først på sæsonen.

Fotos: Peter Tranto
Pointjagt d. 8/3
Pointjagten blev afholdt i søndags d. 8/3 i Kignæshallen i Jægerspris
Desværre deltog desværre kun 5 spillere 2 fra Jægerspris og 3 fra Hillerød. Spillerne blev holdt i en pulje og der blev spillet flere tætte kampe. Puljevinder blev endnu en gang:

  • Pointjagt Grp. A: Sarah Bengtsson, Jægerspris

HUSK næste runde spilles søndag d. 21/3 kl. 11.00 igen i Kignæshallen, Jægerspris.
Bemærk sted og tid er ændret I forhold til det, der var annonceret først på sæsonen.
Af Helle Brodersen