Otte ud af tolv HGI-spillere vandt DM medaljer

Tolv HGI Hillerød Bordtennisklub spillere havde fundet vejen til Silkeborg i weekenden, hvor der var bordtennis Danmarksmesterskaber for landets ungdomsspillere. Det blev til en rigtig fin høst af medaljer for vores unge talenter, og hele otte ud af de tolv deltagende spillere kom hjem med mindst én medalje.
Coachene Ola Lindberg, Nicolai de Voss, Rasmus Brender og delvist Mads Pærregaard var med til at sikre de mange Hillerød medaljer, og årets tolv deltagende spillere var:
Laura Schyberg, Rebecca Mejer, Celine Røn Andersen, Peter Svenningsen, Kristoffer Rasmussen, William F Beck, Alexander S Hansen, Carl C Køngerskov, Peter Trans, Felipe Matarese, Alexander Mejer og Albert Wolfsberg.

Yngre pige/ yngre drenge rækkerne
Laura Schyberg viste storformen frem og brillerede med guld i Yngre Pige Single, hvor hun mødte Mille Lyngsø Stoffregen fra Silkeborg i finalen. Da Mille var på hjemmebane, var der stor opbakning til hende fra sidelinjen, men heldigvis kunne de mange HGI’ere også klappe godt til, og intet af det slog Laura ud af kurs. Sættene var tætte, men Laura gik fra finalen med en 3-0 sejr.
I Yngre Pige Dame Double måtte Laura sammen med sin doublemakker overgive guldmedaljen til Rebecca Mejer, som sammen med Mille fra single finalen trak det længste strå. Super flot gået af Rebecca, som for første gang var med til DM.
I Yngre Pige Mix Double spille Laura sammen med Carl Carstensen Køngerskov, og her blev det til en sølvmedalje til HGI-makkerparret. De måtte overgive sig i femte sæt til Nick Tran og Maja Helene Hansen, fra Triton.
Laura Schyberg - HGI Hillerød Bordtennisklub - høst ved DM i bordtennis 2018
Rebecca Mejer - DM Guld Double 2018 - HGI Hillerød Bordtennisklub
Til gengæld vandt Carl guld med makkeren Viktor Oksfeldt fra Viby i Yngre Drenge Double efter en overbevisende sejr over Emil Sørensen og Valdemar Vejlgaard fra Trelleborg/Slagelse.
Carl Køngerskov Double DM Ungdom 2018 - HGI Hillerød Bordtennisklub
Carl fik endnu en medalje med hjem i tasken i Yngre Drenge Single, hvor han vandt sølv.
Meget flot medaljeregn over vores yngre drenge og yngre pige spillere.
Drenge-/ pigerækkerne
I Drenge Single nåede alle HGI deltagerne til 1/8 dels finalerne, så selv om spillerne fandt virkeligt godt spil frem og kæmpede bravt, rakte det desværre ikke til podiepladser i en stærkt besat drengerække.
Men i Drenge Double fik Alexander Sønderby Hansen og William F. Beck en flot bronzeplads, og Alexander fik endnu en bronze i sin Mix Double med Jocefina Haagensen fra Hvidovre.
Laura fik endnu en medalje her, idet hun vandt bronze i Pige Single. Flot gået, når man er Yngre Pige spiller.
Junior og U21 rækkerne
I Dame Junior Double fik Celine Røn Andersen en bronzemedalje sammen med makkeren Victoria Elisabeth Cramer fra Brønderslev.
Peter Svenningsen nåede 1/8 dels finalerne i sin egen juniorrække, men kom længst i U21 herrerækken, hvor han fik en bronzemedalje.
Peter Svenningsen - DM Ungdom 2018 - Hgi Hillerød Bordtennisklub
Peter Trans, som stadig er tilknyttet HGI selv om han lige nu bor i Ringkøbing, nåede 1/16 dels finalerne i sin egen juniorrække, men nåede til gengæld helt til tops og fik guld i Herre Junior Double sammen med makkeren Mikkel Emborg fra Brønshøj.
DM Ungdom 2018 - GULD - Peter Trans - HGI Hillerød Bordtennisklub -og Mikkel Emborg
God opbakning og godt samvær
Hyggeligt samvær, masser af snak og gode grin blev krydret med masser af klapsalver og opbakning fra lægterne af HGI forældre og søskende, og naturligvis var der også plads til hygge med konkurrenterne.
Albert Wolfsberg DM Ungdom 2018 - HGI Hillerød Bordtennisklub
GULD
Rebecca Mejer/Mille Lyngsø Stoffregen, Hillerød GI/Silkeborg BTK – Yngre Pige Dame Double
Laura Schyberg, Hillerød GI – Yngre Pige Single
Peter Trans/Mikkel Emborg, Hillerød GI/Brønshøj – Herre Junior Double
Carl Carstensen Køngerskov/Viktor Oksfeldt, Hillerød GI/Viby – Yngre Drenge Double

SØLV

Carl Carstensen Køngerskov, Hillerød GI  – Yngre Drenge Single
Sia Mann Sinding/Laura Schyberg, Rønde/Hillerød GI – Yngre Pige Dame Double
Carl Carstensen Køngerskov/Laura Schyberg, Hillerød GI – Yngre Dr/Pg Mixdouble

BRONZE

Laura Schyberg, Hillerød GI – Pige Single
Peter Svenningsen, Hillerød GI – U21 Single
William Falkenstjerne Beck/Alexander Sønderby Hansen, Hillerød GI – Drenge Double
Jocefina Haagensen/Alexander Sønderby Hansen, Hvidovre Bordtennis/Hillerød GI – Dr/Pg Mixdouble
Victoria Elisabeth Cramer/Celine Sophie Røn Andersen, Brønderslev/Hillerød GI – Junior Dame Double
Gruppefoto - DM Ungdom 2018 - Hgi Hillerød Bordtennisklub
Tak for en dejlig og hård weekend i det jyske.
Vi retter en stor tak til forældrende for at levere fotomateriale til indlægget her.
Se alle resultater fra DM Ungdom 2018 HER.

Billeder fra Ungdoms-DM samt link til streaming:
Lørdag (billeder)
https://www.facebook.com/pg/brondbybordtennis/photos/?tab=album&album_id=891199657749342

Søndag (billeder)
https://www.facebook.com/pg/brondbybordtennis/photos/?tab=album&album_id=891212904414684
Lørdag (streaming)
Bord 1a: https://www.youtube.com/watch?v=77hnLG5Vi6I
Bord 1b: https://www.youtube.com/watch?v=oEcjXGQvIDI
Bord 2: Blokeret af Youtube pga. musikrettigheder
Bord 7: https://www.youtube.com/watch?v=K3LKaImy-_U
Bord 8: Blokeret af Youtube pga. musikrettigheder
Bord 9: Blokeret af Youtube pga. musikrettigheder
Bord 10: https://www.youtube.com/watch?v=PLOOJAcyhKY
Søndag (streaming)
Bord 1: https://www.youtube.com/watch?v=0nPsjrDP5X0
Bord 2: https://www.youtube.com/watch?v=8lhEny33sPw
Bord 3: https://www.youtube.com/watch?v=yywInsYHEK0
Bord 4: https://www.youtube.com/watch?v=QcuMb4UZFoI
Bord 5: https://www.youtube.com/watch?v=eamOmZoppzo
Bord 6: https://www.youtube.com/watch?v=duCcFz_4iHI
Som følge af belastningen på nettet i Silkeborghallen eller for langsomme iPads, kan opleves at lyd og billede ikke er synkroniseret.
En stor tak til Kim og Michael Ryding, Brøndby for de mange billeder og videoer!

AF: Lotte Beck / Louis de Voss.

Masser af podiepladser i Roskilde

Det blev til masser af fine podieplaceringer til HGI Hillerød Bordtennisklubs 17 deltagende spillere da Roskilde Grand Prix blev afviklet i weekenden 3.- 4. februar.
Roskilde Kongrescenter Bauhaus Arena Cup var sæsonens 4. og sidste afdeling af Penthouse Grand Prix. 17 HGI spillere var i ilden, og mange var med i de endelige slutspurter hvor de nåede podiepladserne både i eliterækkerne, og i mange andre rækker. Nicolai de Voss var på pletten som coach, og fik det mentale på plads hos spillerne i mange af de vigtige kampe.
At Roskilde blev det sidste GP stævne i denne sæson skyldes, at Brøndbyhallen desværre ikke har kunne reserveres til bordtennis i år. Der spilles dog et afsluttende finalestævne i Odense 1. – 2. april d.å. for de 8 bedste spillere i Grand Prix rækkerne.
Som søn, så far
Lars Svarer Johansen, Palle Rasmussen samt Christian F. Beck har alle ladet sig inspirere af deres sønners gejst for bordtennis. Alle tre fædre stillede op i rækker om lørdagen, og omend ingen af dem nåede podiet, så havde de med garanti en god oplevelse, og mulighed for fantastisk coaching af sønnerne.
Søndag stillede et andet far-og-søn par også op til kamp, men i Mathias Jensens tilfælde går inspirationen den anden vej. Her er det vist far, som har inspireret Marcus Jensen til bordtennis.
Marcus Ahrenholdt Jensen - HGI Hillerød Bordtennisklub - Roskilde GP 2018
Noget af det fantastiske ved bordtennis er jo, at alle kan være med på deres eget niveau, og at man alligevel har en fælles oplevelse. Lad dette være en opfordring til andre fædre og mødre, som i dag sidder på tilskuerrækkerne. 😉
Eliterækkerne
Alle GP-rækker afvikledes i indledende puljer med 3 spillere, hvorfra kun vinderen gik videre til en cupturnering. Dermed var der i nogle rækker meget få kampe, hvis man tabte en enkelt kamp i den indledende pulje.
For Pia Toelhøj betød det i Dame Elite to vundne kampe i puljen, og derefter direkte seedning til finalen, hvor hun fik trukket sejren hjem i femte sæt 12-10 mod Izabell Nørlem, Brønshøj.
Pia Toelhøj - HGI Hillerød Bordtennisklub - GULD Dame Elite - Roskilde GP 2018

Dansk Bordtennis Union har skrevet om elitesejrene i indlægget HER.
I Herre Elite måtte Supanut Wisutmaythangkoon besejre Finn Tugwell i semifinalen, inden han stod overfor Allan Bentsen i finalen. Denne finalekamp røg også ud i femte sæt, hvor “Beam” vandt 11-8. Også i U21 Elite stod Supanut stærkest, og vandt i 3 sæt over Mohammed Abdulwahhab, Qatar, i finalen.

Supanut Wisutmaythangkoon (Beam) - HGI Hillerød Bordtennisklub

“Beam” – Arkivfoto fra OB GP 2017


William F. Beck vandt sin pulje i Junior Elite, og mødte Mikkel Emborg, Brønshøj, i semifinalen. Her trak Mikkel det længste strå, og William måtte nøjes med en tredjeplads. Mikkel vandt bagefter finalen over Theo Dyekjær, Virum.
Også i Drenge Elite vandt William sin pulje, og gik videre fra kvartfinalen som vinder. I semi møder han Patrick Skarsholm, Greve, og måtte desværre se sig slået i femte sæt. Theo vinder denne række efterfølgende.
· Dame Elite – Pia nr. 1
· Herre Elite – Supanut nr. 1
· U21 Elite – Supanut nr. 1
· Junior Elite – William nr. 3
· Drenge Elite – William nr. 3
Mange flotte præstationer
I Puslinge C mødte Valdemar Høyer Pedersen og Marcus Jensen hinanden i semifinalen. Her vandt Valdemar, og han førte det gode spil videre, og vandt også finalen over Johan Engberg Havsteen, Amager.
Valdemar Høyer Pedersen og Marcus A Jensen - HGI Hillerød Bordtennisklub - Roskilde GP 2018
I Drenge B fik HGI hele tre seje drenge på podiet. Dominykas Samuolis vandt semifinalen over Albert Wolfsberg i en tæt 5-sæt kamp, og derefter mødte han Kristoffer Rasmussen i finalen. Her vandt Dominykas i 4 sæt.
Dominykas Samuolis - Kristoffer Rasmussen - Albert Wolfsberg - HGI Hillerød Bordtennisklub - Roskilde GP 2018
I Junior B brillerede Jonathan Svarer Johansen med at gå hele vejen og vinde over Mads Westermann, Hvidovre Bordtennis, i 4 sæt i finalen. Undervejs fik farmand Lars nok bidt et par negle, selvom Jonathan rimeligt sikkert vandt de fleste kampe 3-0.
Joachim Leth Simonsen vandt sin pulje i U21C, og mødte Laust Ravn Johansen, Sisu/MBK, i semifinalen. Efter 5 seje sæt stod Joachim i finalen, som han vandt 3-0 over William Frank Warming, Virum.
Joachim Leth-Simonsen - HGI Hillerød Bordtennisklub - Vinder Roskilde GP 2018 U21C
I Åben Række B gentog Jonathan successen, og vandt hele molevitten ved at besejre Mie Schou Salhauge, Hvidovre Bordtennis, i 3 sæt i finalen.
Jonathan Svarer Johansen - HGI Hillerød Bordtennisklub - Roskilde GP 2018
Alexander Attrup Mejer brillerede i Herreklasse 2, hvor han spillede bedre og bedre opad dagen, og endte med at lukke og slukke med lørdagens sidste kamp, finalen! Til trods for godt spil og god kampgejst, tabte Alexander desværre finalen til Kasper Andersen, Ribe.
Stefanie H Christensen - HGI Hillerød Bordtennisklub - Roskilde GP 2018
I Herreklasse 1 måtte Mathias Jensen udgå, da han skulle nå et fly. Så, øv – vi fik aldrig at se, hvor langt han kunne gå.
· Puslinge C – Valdemar nr. 1, Marcus nr. 3
· Drenge B – Dominykas nr. 1, Kristoffer nr. 2, Albert nr. 3
· Junior B – Jonathan nr. 1
· U21C – Joachim nr. 1
· Åben række B – Jonathan nr. 1
· Herreklasse 2 – Alexander nr. 2
Alexander Attrup Mejer - HGI Hillerød Bordtennisklub - Roskilde GP 2018
Anders Quistgaard-Leth - HGI Hillerød Bordtennisklub - Roskilde GP 2018
Stor tak til Nicolai de Voss for coaching og opbakning.
Også en kæmpe tak til Anne-Marie Leth Simonsen, Jeanette Mejer, Christian Beck, Lars Svarer Johansen, Michael Pedersen og Palle Rasmussen for det fine billedemateriale ovenfor, til alle for Facebook opdateringer, og naturligvis til Lotte Beck for dette fremragende indlæg.
Se alle resultater fra Roskilde GP på Bordtennisportalen HER.
Læs mere om Grand Prix konceptet 2017-18 hos DBTU HER.
Den samlede Grand Prix stilling opdateres HER.
 
AF: Lotte Beck / Louis de Voss.

Vellykket social klubtur til Odense

24 HGI Hillerød Bordtennisklub spillere var på den ene eller anden måde i ilden sidste weekend da de, sammen med cheftræner Ola Lindberg og sportschef Jesper Møller, indtog Odense på årets sidste sociale klubtur. Resultatmæssigt var “Beam” i særklasse og vandt både U21 og Herre Elite.
 
Det var en stor Hillerød trup som satte næsen mod Odense med toget fredag eftermiddag på en ifølge Ola hyggelig klubtur hvor alle kom tættere på hinanden, og hvor der var plads til alle, såvel rutinerede som første gangs klubturdeltagere.
Jesper Møller havde sørget for fint fungerende indkvartering i cykelbanens lokaler i gåafstand til Odense Idrætshal. Herfra modtog deltagerne også de bestilte måltider weekenden igennem, så alle var “tanket op” og klar til kamp.
Og kampe blev det til, og flere Hillerød spillere levede også fremragende op til vores hashtag – #ViVilVinde, med sejre i så fornemme rækker som Puslinge-, Junior-, U21, og ikke mindst Herre Elite, samt i Puslinge C og D.
Supanut Wisutmaythangkoon “Beam” vandt som nævnt både U21 og Herre Elite, og viste sit værd for klubben inden denne aftens Elitedivisionskamp, hvor vi håber at se jer alle. Peter Svenningsen vandt lige så flot finalen i Junior Elite over Simon Larsen (Silkeborg BTK) 3-0!
Supanut Wisutmaythangkoon - Beam - HGI Hillerød Bordtennisklub - december 2017
Puslingespiller Valdemar H Pedersen, imponerede og hyggede sig på sin første brede klubtur, med 2 guld, 1 sølv, og 1 bronze, imponerende klubtursdebut – tillykke!
Valdemar Høyer Pedersen - HGI Hillerød Bordtennisklub - medaljesluger ved OB GP 2017
Puslinge Top12 vinder Dominykas Samuolis gjorde det igen, og vandt i fin stil Puslinge A uden at afgive et sæt, fornemt! På sin vej besejrede Dominykas bl.a. Jysk Top8 vinder Lasse Fly Kristensen (Viby) overbevisende, og viste derved at han var en værdig Top12 vinder.

I Herre Elite spillede Daniel Simonsen sig til en flot 5. plads inden han måtte se sig overmandet af den senere finalist Morten Hyrup Rasmussen (Brønshøj). Unge William F Beck spillede flot i Herre Kl 2, og endte på en 5. plads efter at have presset den senere vinder af rækken Frodi Fridason Jensen (Amager) til det yderste med 9-11 i femte sæt af 1/4finalen. Også Laura Schyberg pressede i den indledende pulje den senere vinder i U21 Elite, Jocefina Haagensen (Hvidovre) helt i knæ, men med 4 misbrugte matchbolde, og et deraf følgende tabt 5. sæt, blev puljen desværre endestationen for vores dygtige Yngre Pige spiller.
Laura Schyberg - Dominykas Samuolis - HGI Hillerød Bordtennisklub - december 2017
Også i Dame Elite var vi repræsenteret ved to af vore elitedivisionsstjerner Pia Toelhøj og Petra Sörling som begge var tilmeldt på Drive-In. Pia spillede sig til en flot bronzeplacering efter at det desværre gik ud over Petra som endte med en 5. plads efter at  vore to damer mødtes allerede i kvartfinalen.
GULD
Supanut Wisutmaythangkoon (Beam) – U21 Elite + Herre Elite
Peter Svenningsen – Junior Elite
Dominykas Samuolis – Puslinge A
Valdemar Høyer Pedersen – Puslinge C + Puslinge D
SØLV
Valdemar Høyer Pedersen – Puslinge B
BRONZE
Valdemar Høyer Pedersen – Yngre Drenge D
Rebecca Mejer – Pige B
Daniel Simonsen – Junior Elite
Villads Jungersen – Junior C
Peter Svenningsen – U21 Elite
Joachim Leth Simonsen – Åben Alle
Pia Toelhøj – Dame Elite
En stor tak til Lotte Beck og Lone Simonsen for stor hjælp til Møller omkring deltageroverblik, bestilling af transport o.m.m.
Uden vore frivillige kræfter i Spillerudvalg Ungdom var disse ture ikke mulige!
HUSK endelig at få tilmeldt dig til de kommende stævner hvor der er noget for enhver med sidste tilmeldingsfrist fra i morgen! Se stævnemulighederne HER og HER.
Se alle resultater fra Odense Grand Prix på Bordtennisportalen HER.
Se også Dansk Bordtennis Unions efterskrift fra OB HER.
Få overblikket over Penthouse 5 Grand Prix-rækker, og læs mere fra OB stævnet på FBTU’s hjemmeside HER.
I hver af de seks Penthouse Grand Prix-rækker kvalificerer de otte bedste spillere sig via deltagelse ved mindst tre Grand Prix-stævner til finalestævnet, der bliver afholdt i Odense. Den samlede stilling i Penthouse Grand Prix-serien, hvor Daniel Simonsen pt fører Junior Elite rækken, findes HER.
Se reglerne for at optjene point i Penthouse Grand Prix-serien HER.
Læs mere om Grand Prix og Top 12 HER.
AF: Louis de Voss.

HGI sprængte rammerne i Århus

Der blev kæmpet fra første serv lørdag morgen i forsøget på at genvinde klubpokalen da vores klubtur til Aarhus Open blev afviklet i weekenden, og allerede inden den dejlige middag lørdag aften viste stævnets overblik en klar tendens.  
28 HGI Hillerød Bordtennisklub spillere, og 16 coaches/forældre/heppere havde sat kursen mod Århus med ét stort mål – at generobre klubpokalen som vi sidste år måtte aflevere til BTK Viby.

Ramme #1 – klubpokalen 

Allerede på stævnets første dag sprængte vi rammen, og overgik pointrekorden ved at opnå over 600 point – det højeste antal point, som en klub nogensinde har opnået i SISU stævnets 20 årige historie, og flere point tikkede ind søndag!
Alle Hillerød spillere bidrog til det flotte spillemæssige resultat; nogle vandt de svære kampe, mens andre heppede, coachede og bidrog til, at den sidste bold faldt til vores fordel.
HGI Hillerød Bordtennisklub -Daniel Simonsen coacher Jonathan Svarer Johansen - Århus 2017    
Førstedagen var så god, at det blev overvejet, hvorvidt vores slogan #ViVilVinde for dag to skulle ændres til: #ViHarVundet, #ViVilSove eller #MathiasVinderAlt. Sidstnævnte, Mathias Jensen, levede næsten op til de høje forventninger med en kvartfinale i Herreklasse 1, men brillerede i den grad med et super humør, en positiv ånd og et godt grin gennem begge dage.
Mathias Jensen - HGI Hillerød Bordtennisklub - Aarhus Open 2017

Ramme #2 – det sociale 

Der blev ikke kun lagt mærke til HGI spillernes flotte indsatser ved bordene i hallen, mens også til stemningen, fællesskabet og opbakningen i HGI lejren. Frugtbordet stod klar fra morgenstunden, og den sunde frokost med rugbrød, grønt og kød kom på sidst på formiddagen, så alle fik depoterne fyldt op. Flere andre klubber var henne og spørge, om de kunne melde sig til, men desværre – HGI frokostbordet var kun for HGIere…
Både de glade forældre, de opbakkende coaches og kammeraternes støttende ord, når kampene blev hårde eller slaget blev tabt, blev der lagt mærke til i hallen. Klapsalverne til Felipe Matarese, da han vandt i femte sæt over Nicklas Boldt kunne høres ind til Århus midtby, og den intense stemning da de to HGI’ere Daniel Simonsen og Peter Svenningen stod overfor hinanden i finalen i U21 Elite var krydret med stolthed.
U21 Elite finale - Aarhus Open 2017 - HGI Hillerød Bordtennisklub - Daniel Simonsen-Peter Svenningsen
Det sociale aspekt er vigtigt i HGI, og vi sprængte rammen, da Jeanette Mejer tog teten på at lave mad til hele flokken lørdag aften. En super hyggelig aften i SISUs klublokaler med madpandekager af højeste kvalitet med masser af kød og masser af grønt, og krydret på toppen med en masse hygge. Absolut et initiativ, som tåler en gentagelse næste år – og næste år og næste år…
Social Klubturhygge - HGI Hillerød Bordtennisklub - Århus 2017
Ramme #3 –  fællesskabet 
Måske skal vores motto #ViVilVinde suppleres med #SammenKanViAlt eller #FællesskabGørStærk. Vi er en spillemæssig stærk klub, men vores oplevelser sammen er kun mulige og bliver kun gode og mindeværdige, fordi vi har et stærkt fællesskab. For vore unge spillere er fællesskabet en vigtig faktor i deres motivation for at fortsætte med at spille bordtennis, så lad os fortsætte vores fælles indsats og bidrage, hvor vi hver især kan.  

HILLERØD PLACERINGER 

GULD 
Puslinge A – Dominykas Samuolis
Yngre Drenge Elite – Carl C Køngerskov
Pige B – Rebecca Mejer
Junior Elite – Daniel Simonsen
Junior C – Joachim L Simonsen
U21 Elite – Daniel Simonsen
Dame Kl 1 – Laura Schyberg
Dame kl 2 – Laura Schyberg
SØLV
Junior D – Bastian Smith-Sivertsen
U21 Elite – Peter Svenningsen
Hr Elite – Tom Jarvis
BRONZE 
Yngre Drenge Elite – Laura Schyberg
Yngre Pige Elite – Rebecca Mejer
Drenge D – Markus H Christensen
Dame Junior Elite – Laura Schyberg
Junior B – Jonathan S Johansen
Dame Junior B – Rebecca Mejer
Junior D – Mathias Ø Augustesen
Hr Elite – Daniel Simonsen
Dame Kl 1 – Celine R Andersen
Hr Kl 2 – William Beck
¼ FINALER
Drenge Elite – Felipe Matarese
Drenge Elite – Alexander S Hansen
Drenge B – Kristoffer Rasmussen
Junior Elite – Peter Svenningsen
Junior C – Kristoffer Rasmussen
Hr Kl 1 – Mathias Jensen
Hr Kl 2 – Carl C Køngerskov
Åben 1 – Pia Toelhøj
Markus Hvid Christensen - HGI Hillerød BordtennisklubRebecca Mejer HGI Hillerød Bordtennisklub - Guld Pige B - Aarhus Open 2017
Dominykas Samuolis - HGI Hillerød Bordtennisklub - Aarhus Open 2017 Guld Puslinge ALaura Schyberg - HGI Hillerød Bordtennisklub - Aarhus Open 2017

Se alle resultater fra 20. Aarhus Open HER.
Hos Dansk Bordtennis Union (DBTU) har vi også fået flot omtale HER.
Ud over klubpokalen blev der kæmpet om individuelle Grand Prix point. Se hvilken HGI Hillerød Bordtennisklub spiller som fører sin række samt den samlede GP stilling HER.
Se også de mange herlige opdateringer og billeder i lørdagens og søndagens Facebooktråde HER (kræver ikke at du har en FB konto).
Alexander Sønderby Hansen - HGI Hillerød Bordtennisklub 2017
Næste Grand Prix stævne bliver under Klubturen for spillere og trænere til Odense (OB GP), hvor vi igen glæder os til at vise Hillerød banneret, og gerne sprænge rammerne. #ViVilVinde  😉
Sportschef Jesper Møller vil inden længe have invitation klar til denne klubtur her på hjemmesiden, men du kan allerede nu tilmelde dig stævnerækker via Bordtennisportalen HER.
Tilmeldingerne kan følges i vores Excel ark som du finder på vores Stævneside hvor du også finder stævneinvitationen.
På klubbens vegne vil jeg (Louis) gerne ønske alle tillykke med det flotte resultat, og rette en kæmpe tak til alle som har været med til at gøre denne tur mulig gennem planlægning og praktisk hjælp, heriblandt Lotte Beck, Jeanette Mejer, Ester Pequenino, Gelmina Samuoliene, Palle Rasmussen og Peter Carstensen og mange flere. Også en stor tak til trænere, spillere og forældre for de mange Facebook opdateringer weekenden igennem. 🙂
AF: Lotte Beck / Louis de Voss.

Tilmeld nu til årets Århus klubtur

OPDATERET 15.09.17 – Tilmelding til klubtursdelen forlænget t.o.m. 22. september!
Vi glæder os som altid ekstremt meget til at vise HGI Hillerød Bordtennisklubs banner i Århus når dette års klubtur finder sted i dagene 13.- 15. oktober, hvor vi sammen vil drage til Smilets By for at tilbageerobre klubpokalen i 2. afd. af Penthouse GP.
SISU MBK’s Aarhus Open er stævnet hvor HGI Hillerød Bordtennisklub har stolte traditioner når vi ofte efter en hyggelig weekend har kunne løfte klubpokalen. Sidste år måtte vi dog se os slået og sportschefen måtte aflevere pokalen, med et “på gensyn”. Vi håber derfor at I ALLE, lige fra yngste mand til ældste senior og motionistspiller, fra bredde- til elitespillere, samt en masse opbakkende forældre, vil med på denne hyggelige sociale tur og derved være en del af vores forsøg på generobringen.  🙂
Samtidig får spillerne her muligheden for at samle point til den samlede Grand Prix stilling i Penthouse GP som spilles over 5 stævner sæsonen igennem.
Her i den 20. udgave afvikles Aarhus Open som tidligere år lørdag og søndag i Brabrandhallerne ved Århus (Engdalsvej 86-88, 8220 Brabrand), og spillere på alle niveauer, og i alle aldre kan som nævnt komme med.
Og…..kære forældre: Selv om man ikke som forældre skulle have mulighed for at deltage i turen, så kan man trygt sende sit barn afsted da der både er forældre og coaches med i rigelige mængder   😉
Overnatning & mad
Ligesom sidste år foregår overnatning i klublokalerne hos SISU/MBK (Nørre Boulevard 1, 8000 Århus C). Prisen er 70 kr. pr. nat og for morgenmad 30 kr. pr. dag (i alt pr. døgn 100,-). Derudover kan man tilmelde sig en frokostordning for kun 50 kr. for lørdag+søndag, hvor der vil blive købt sundt ind, så alle spillere får mulighed for at opretholde et højt energiniveau hele dagen.
Ola håber, at alle spillere vælger fællesovernatning i klublokalerne for på den måde at kunne styrke de sociale relationer på tværs af årgange og niveau.
For de forældre som evt. ikke ønsker at overnatte i klublokalet, kan der bookes overnatning på hoteller i området (se mere information i invitationen på stævnesiden) men det vil stadig være mest hyggeligt og praktisk, hvis vi alle er samlet.
Der skal medbringes madpakke til fredagens aftensmad, mens der vil blive arrangeret fælles aftensmad lørdag – på restaurant i Århus til fornuftige penge (husk kontanter/kort).
Transport
De enkelte chauffører aftaler selv afgangstidspunkt fra Hillerød med de spillere som skal med i bilen fredag eftermiddag.
Tilmelding
1. Tilmelding til selve stævnet skal ske via Bordtennisportalen. Snak med din træner om, hvilke rækker der passer til dig. Se evt. mere om stævnet på SISU/MBK’s hjemmeside. Klubbens tilmeldinger i rækkerne kan følges via vores excel sheet, som opdateres løbende.
2. Tilmelding til klubturen (inkl. tilmelding til overnatning/morgenmad og frokost) og samtidig betaling skal ske via klubmodulet. Da der er et begrænset antal pladser i klublokalet opfordres til hurtig tilmelding så vil vi gøre hvad vi kan for at få plads til alle Hillerød spillere.
Transport afregnes direkte pr. vej med ”chaufføren”, da prisen afhænger af, om man kører over broen eller tager med færge, samt hvor mange man er i bilen! Vi henstiller til, at der afregnes kontant ved turens start af hensyn til alle parter.
Tilmeldingsfrist
Tilmeldingsfrist til klubtursdelen er den 15. september 2017 (forlænget t.o.m. 22. september)
– og tilmeldingsfrist til stævnet er fredag den 6. oktober 2017.
Spørgsmål? Kontakt Lotte Beck på 6160 2533 eller lotte.beck@live.dk
Vi glæder os til en hyggelig klubtur med masser af god bordtennis #ViVilVinde  🙂
P.S. Du kan følge HGI’s tilmeldte spillere i vores Excel ark HER, og du kan også se mere i SISU’s Facebook begivenhed HER.

Fra træningslokalet til internationale turneringer

Alexander Mejer, William Beck, Alexander Sønderby, Daniel Simonsen, samt flere andre danske spillere, trak stolte i landsholdstrøjerne i Safir International 2017 i slutningen af februar måned. Cheftræner Ola Lindberg var med på sidelinjen for Hillerødspillerne, og han var klar med gode råd og sparring, når bølgerne gik højt.
Safir International er det største svenske event, hvor der spilles både for landshold og individuelt, og vore drenge var med i det hele. Modstanderne kom fra hele verden, og dermed kom vores spillere til at møde ny og anderledes modstand, hvilket er sundt for deres generelle bordtennisudvikling.
Om end resultaterne ikke var prangende, så havde de fem gutter en fantastisk tur med plads til socialt samvær, grin og masser af læring. Med plads i ¼ finalen i Mini Cadet nåede Alexander Sønderby længst af Hillerød spillerne – en virkelig flot præstation.
Alexander Sønderby Hansen HGI Hillerød Bordtennisklub
Godt humør giver flere vundne kampe
”Drengene kæmpede godt i deres kampe og holdt for det meste hovedet koldt, men der er noget at arbejde med i forhold til at spille rigtigt – hele tiden – og at bevare det gode humør, selv om man taber et sæt eller to. Godt humør giver tro på sig selv og modtagelighed for coaching mellem sættene, og dermed flere vundne kampe,” lyder det fra Olas evaluering af turen.
”Safir turneringen har givet spillerne meget læring. Det er en meget hård turnering, og derfor kan de ikke forvente at havne på podiet, men det betyder også, at spillerne skal koncentrere sig mere og kæmpe for hver enkelt bold. Der er ingen nemme bolde.”
”Jeg er tilfreds med de fleste af spillerne, og for hver enkelt af dem har kampene ved Safir givet mig grundlag for, hvilke specifikke ting de skal arbejde med frem mod top 12 og DM. Spillerne har hver deres styrker og svagheder – sådan er det jo – og derfor er det forskellige ting, som de skal arbejde med,” fortæller Ola.
Selvhjulpne spillere er vigtigt
Et af læringspunkterne til Safir var at holde styr på alle de praktiske ting. Drikkedunk, træningsbukser, mad, videokamera og –stativ, rygnummer, tidspunkt og bord for næste kamp, bat og sko, er bare nogle af de ting som spillerne jonglerede med. Og det var ikke altid lige let.
En ekstra ting, som skulle huskes ved dette stævne, var at skifte T-shirts. Idet spillerne både stillede op for landsholdet og individuelt, skulle der skiftes T-shirts mellem nogle af kampene, og rygnummeret skulle selvfølgelig også med over på den anden T-shirt.
”Der var mange ting at holde styr på,” fortæller Sønderby. ”Men vi var ret gode til at huske hinanden på tingene, så det gik godt!”
At spillerne bliver selvhjulpne er et vigtigt punkt for Ola: ”Min første følelse er, at vi skal tage til flere turneringer uden forældre. Forældrene gør ungerne en bjørnetjeneste ved at hjælpe dem med alle de praktiske ting under en turnering! Spillerne kan og skal kunne klare det selv – det er en del af deres udvikling.”
Vi hjalp hinanden
”Noget af det bedste, når man er afsted på sådan en tur, er, at vi har det så godt sammen,” fortæller William. ”Også med de andre spillere fra de andre klubber. Cristian David Hold fra Silkeborg er jo blevet en af vores rigtig gode venner, og han coachede og heppede også på os fra Hillerød, når han havde tiden til det. Det er mega hyggeligt.”
”Jeg synes, at det var nogle hårde kampe,” fortæller Mejer. ”Men jeg er ret godt tilfreds med mig selv og mine kampe, og jeg synes vi havde det rigtigt godt sammen. Vi er rigtig gode til at hjælpe hinanden, både med praktiske ting og med at coache og heppe på hinanden. Jeg glæder mig allerede til den næste tur!”
Daniel Simonsen havde som den eneste af drengene været til Safir stævnet før, så han var mere på hjemmebane. ”Det er bare dejligt at have flere klubkammerater med, for nogle gange har jeg været den eneste fra Hillerød, og det er ikke nær så sjovt. Det har været en fed tur,” afslutter Daniel.
Træn med kvalitet – hver gang
”Det er sundt for spillernes udvikling at møde nye modstandere,” fortæller Ola afsluttende. ”Det udvikler dem, så de bliver mere omstillingsparate i forhold til forskellige spillestile og temperamenter. Det er livslang læring, så jo før de bliver bevidste om vigtigheden af deres evne til at omstille deres spil i forhold til modstanderen, des bedre. De skal bruge deres våben rigtigt.”
”Generelt ønsker jeg, at vi i Hillerød bliver bedre til at planlægge og satse på store turneringer, men spillerne skal ikke tage med for enhver pris. Der er nogle gange lang vej fra træningslokalet til disse store, internationale turneringer. Derfor er dette meget vigtigt: Den enkelte spiller skal træne med kvalitet. Sker der ikke nogen forbedring i træningslokalet, skal man ikke sløse penge på udenlandske turneringer. Mit råd til alle vores ambitiøse ungdomsspillere er derfor, at de skal træne med meget høj kvalitet – til alle træningspas – for at blive klar til den internationale bane.”
Se resultaterne fra Safir HER
 
AF: Lotte Beck / Ola Lindberg.

Intense kampe, sjove stunder og læring

For 17. år i træk har SISU/MBK afholdt AARHUS OPEN, og hvert år har der været stor tilslutning. I år havde 310 spillere fra 57 klubber tilmeldt sig stævnet, og heraf var de 27 fra Hillerød. I 2013 vandt HGI klubpokalen overlegent, og vi håbede selvfølgelig at vi kunne generobre den eftertragte pokal. Til trods for mange flotte præstationer viste det sig dog hurtigt, at pokalen i år var langt uden for rækkevidde idet København tog grusom revanche for deres nederlag til os i Copenhagen GP. Stort tillykke til Københavnerne.
I alt vandt vi i år 16 medaljer, heraf 4 GULD, 5 SØLV og 7 BRONZE, en meget flot høst.
Udover de mange HGI spillere, rummede HGI lejren også vore tre gode coaches, Ola, Rikke og Møller, som løb i pendulfart mellem de to haller og havde nok at se til med de mange kampe. HGI slog lejr i Hal 1 og stemningen var høj fra lørdag morgenstund hvor de mange nye spillere hyggede sig gevaldigt med de mere erfarne stævnespillere, som også var gode hjælpe-coaches undervejs. Også de mange tilrejsende forældre skabte fantastisk stemning på lægterne.
Begge dage gav mange spændende stunder, nervepirrende fem-sætskampe, øretæver, trælse kampe, men heldigvis også sejre og gode resultater.
Se også: Vandrepokalen ved CPH International gik til Hillerød
Første kampdag blev sluttet af med fælles, græsk middag med masser af hvidløg, og hygge i klublokalet, hvor de fleste HGIere overnattede. Der var både mulighed for en frisk fodboldkamp, lidt ekstra bordtennis, eller blot hygge med at se landskampen mellem Albanien og Danmark. På kryds og tværs hyggede, legede og morede alle sig efter en dejlig dag i hallen.

Carl blev første GULDmedaljør

Carl blev første GULDmedaljør


Søndagen var mindst lige så intens som lørdagen, og bød også på en del GULD-medaljer hvilket kun bidrog til at øge den fantastiske stemning. Således var der HGI deltagelse i weekendens allersidste kamp, hvor puslingespilleren William Beck til sidst slukkede lyset for såvel modstander som hal, og vandt GULD i Yngre Drenge B i en stemning og opbakning der ligeså godt kunne have været på hjemmebanen i FrederiksborgCentret.
Vi glæder os allerede til næste Klubtur til Odense ultimo november, og håber at lige så mange vil bakke op om denne tur. Stævneinvitationen kan ses HER.
En dybfølt tak skal lyde til de mange forældre og frivillige som muliggør disse ture og andre sociale arrangementer, klubben var langt fra den samme uden jer.
Også en stor tak til vore svenske spillere Emil og Fredrik som bidrager til at gøre disse ture festlige.
Udvalgte resultater fra SISU kan ses herunder – se alle resultater på BordtennisPortalen.
Spillerudvalg Ungdom / Lotte Beck – Louis de Voss.
P.S. Til orientering er Lotte Beck netop indtrådt i Spillerudvalg Ungdom – sikke en ilddåb med at arrangere denne tur. Tusind tak til Lotte for et fantastisk koordinationsarbejde, positiv indstilling og i det hele taget et uvurderligt stykke arbejde der fik denne tur op at stå. Også en tak til Lone for at overdrage erfaringer fra tidligere ture. Det er fantastisk at arbejde sammen med jer, og resten af vores udvalg. (Louis de Voss)
Se flere billeder på Facebook.
GULD:
Peter Trans – Drenge Elite (GrandPrix-sejr)
William Beck – Yngre Dr B
Carl C Køngerskov – Puslinge B
Niels Thøgersen – Drenge D
SØLV:
Alexander S Hansen  – Puslinge A
Jonathan S Johansen – Yngre Dr C
Albert Wolfsberg – Yngre Dr D
Niels Thøgersen – Drenge C
William Beck – Junior D
BRONZE:
William Beck – Puslinge A
Jesper Møller – Hr Kl 1
Mark Zebitz L – Hr Kl 7
Gustav F Christensen – Yngre Dr D
Joachim L Simonsen – Drenge C
Celine R Andersen – Drenge D
Joachim L Simonsen – Junior D
1/4 FINALER:
Matias Johansen – Yngre Dr D
Alexander S Hansen – Junior C
Celine R Andersen – Junior D
Fredrik Staerk – Hr Kl 1
Emil Ohlsson – Hr Kl 1
Mads Z Larsen – Herre Kl 2
Jonathan S Johansen – Drenge D
Link: SISU/MBK Bordtennis

Forældremøde 22/9 kl 18 (Bemærk NY tid) C+D Hold

SPILLERUDVALG UNGDOM INVITERER TIL FORÆLDREMØDE
For forældre til spillere på C og D holdene men ALLE er velkomne
(mød bare op – tilmelding er IKKE nødvendig)
BEMÆRK venligst at vi har ændret mødetidspunktet (fra tidl. kl 19 til NU kl 18) så det passer med jeres børn på D holdets træningstid i håbet om at det vil passe flest mulige forældre bedre.
VI HÅBER MEGET AT SE DIG !
Mandag den 22. september 2014 kl. 18.00 – ca. 19.30
Frederiksborgcentret Lokale 8
 
DAGSORDEN

  1. VELKOMST /PRÆSENTATIONSRUNDE
  2. HVORFOR FORÆLDREMØDE?
  3. VELKOMSTFOLDER
  4. POINTSTÆVNER/-JAGT (Rating)
  5. RELEVANTE LINKS
  6. TRÆNERNES INFO (bat mm)
  7. SPØRGSMÅL

 
SPILLERUDVALG UNGDOM
Mødeleder: Kirsten Trans
Helle Brodersen, Lotte Beck, Louis de Voss
Træner/Sportschef: Jesper Møller