Guld til Juniordivisionsholdet 2016

Når Hillerød sådan går hen og bliver danmarksmestre i bordtennis, skal det selvfølgelig fejres – og det fejrer vi her med hele 3 artikler. Forfatterne er holdleder Mads Pærregaard, Coach Ola Lindberg og forældre (og stor støtte) Lone Simonsen. Så sæt dig klar i sofaen 🙂

Guld til Juniordivisionsholdet 2016

Af holdleder Mads Pærregaard
Lørdag eftermiddag drog 4 spillere, 2 forældre og 1 cheftræner af sted mod Odense, hvor slutspillet for DM for hold skulle holdes. Efter ankomst, tog alle sammen til Flammen i Odense, hvor der blev spist godt igennem, og alle med garanti blev mætte. Herefter gik turen tilbage til vandrerhjemmet, for at få hvilet inden de store kampe søndag.
Da vi var blevet 2’er i Østkredsen, skulle vi møde 1’eren fra vest, som var Viby. Der var lagt op til en tæt kamp, hvilket det skam også blev. Lige fra begyndelsen var det tæt, og holdene fulgtes ad hele vejen, og inden sidste kamp stod det 7-6 til os. Der var mange nerver på, da Rasmus kom bagud 2-0, da uafgjort ville betyde, at det skulle afgøres på sæt. Heldigvis kom Rasmus i gang og kom på 2-2, og bragte kampen ud i afgørende sæt.
Nerverne var så store på sidelinjen, at vi sad og talte sæt, for at se hvad uafgjort ville bringe. Heldigvis førte vi stort på den konto, men det er fuldstændig ligegyldigt når Rasmus vinder 13-11 i afgørende sæt, og dermed bragte finalepladsen i hus.
I den anden semifinale stod Roskilde og Horsens overfor hinanden. Roskilde gik ind til slutspillet som favoritter, men blev testet godt af Horsens holdet, inden Roskilde vandt 8-5. Dette betød at vi skulle møde Roskilde i finalen, hvilket lagde op til en tæt, men meget svær kamp. I løbet af sæsonen havde vi mødt Roskilde 2 gange, begge gange endte med forholdsvist klare nederlag, hvilket lagde favoritværdigheden over på deres side. Men holdkampe er nu og engang noget andet end blot at spille single, så alt kunne ske og vi gik til kampen med oprejst pande.
Ligesom i semifinalen var det meget lige i begyndelsen, og efter de første 4 singlekampe var stillingen 2-2, med sejre til Mads P. og Daniel. Herefter fik vi overtaget, med en 4-2 føring, hvor både Mads Z. og Daniel vandt. Desværre tabte både Mads P. og Rasmus 2 tætte kampe så inden doublerne var stillingen helt lige med 4-4.
Doublerne ville altså blive afgørende, og her viste Hillerød rutine og overskud. M&M tog den ene sikkert med 3-0, mens Rasmus og Daniel trak den hele vejen og vandt 13-11 i afgørende. 6-4 var stillingen efter doublerne, men alt kunne stadig ske. De næste singlekampe bød på et tæt nederlag til Mads P. og en sejr til Daniel og en stilling på 7-5, blot en sejr væk fra titlen.
Herefter skulle Mads Z. og Rasmus i gang, mens vi andre sad spændt på sidelinjen, og gav fuldt opbakning til begge to.
Begge lade noget nervøst ud, men heldigvis kom de i gang og da Mads Z. hev en 3-1 sejr hjem, kunne vi løbe glade ind til ham og fejre Danmarksmesterskabet i stor glæde.
Hele dagen bakkede holdet hinanden sublimt op, og der var holdånd over hele linjen. En helt fantastisk afslutning på sæsonen, som hele holdet kan være stolte af.
Tak til alle for en fantastisk sæson og et super intenst og nervepirrende slutspil. Tak til Lone og Mark som tog turen til Odense med os, og til sidst tak til cheftræner Ola, som kæmpede en brag kamp for os og som endnu engang kan kalde et af sine hold for Danmarksmestre.

Guld!

Af coach Ola Lindberg
Det er altid noget specielt i at vinde sammen. Og jeg sa inden stævnet, at “jeg tager ikke med til Odense i slutningen af maj hvis vi ikke vinder”.
Heldigvis havde alle spillerne den samme indstilling . Der blev knoklet og svedt og ved 7-tiden ( tror jeg ) stod vi øverst på podiet som danske mestre.
Efter de 8 første singler stod finalen 4 – 4 . Det føltes umiddelbart som et ufortjent resultat ( 5-3 burde vi haft ), så det var nogle trætte og skuffede spillere jeg skulle have op i gear til doublerne . Det var bare at tage op på den berømte hest igen og glemme . Og det virkede .
Ind til doublerne kom 4 sultne drenge . 6 – 4 ! Daniel vinder , Mads taber til Roskildes første mand 8 – 5 i femte . 7 – 5 . Zebitz vinder 3 – 1 Rasmus er 3 bolde fra sejr i sin . 8 – 5 !
Jeg er nød til at rose alle : Daniel fordi han vinder alle sine kampe inklusive doubler , på trods af at spillet ikke altid siger topform, gør han alt for at vinde . Zebitz som vinder to kampe plus double i finalen . Pærre som endelig har forstået at man taber kampe i bordtennis, men man vinder også masser hvis man har det spil i sig, som Mads har . Og Rasmus som på trods af mangel på træning går ind og knokler og prøver . Hans spil blev også bedre og bedre . Tog den vigtige double og spillede rigtigt godt i den sidste single kamp.
Nu må det være slut coaching for denne sæson, så nerverne kan få ro . Tak til Mark og Lone for stor støtte og dommerindsats .
Tak til Mike og Birgitte for masser af grin lørdag aften.
Vi ses i hallen
Ola

HGI Danske Mestre for hold i Juniordivisionen!

Af forældre Lone Simonsen
I den forgangne weekend dannede Odense Kasernehal endnu en gang rammen om slutspillet i Drenge- og Juniordivisionen.
Efter en lidt svingende sæson for HGI-holdet lykkedes det dog drengene at kvalificere sig til slutspillet i Juniordivisionen.
Holdet bestod af Juniorspillerne Mads Pærregaard, Mads Zebitz Larsen og Rasmus Brender og Drengespilleren Daniel Simonsen, som satte næsen mod Odense i selskab med cheftræner Ola Lindberg og to forældre (Mark og Lone).
Drengene skulle i ilden søndag kl. 10, hvor de i semifinalen skulle møde holdet fra Viby, holdet fra Vest, som havde vundet rækken. På forhånd var HGI ikke spået de store chancer, da holdet i sæsonens løb har svinget en del spillemæssigt bl.a. på grund af skader.
På plussiden talte dog at Daniel vandt Topspillerlisten i Juniorrækken og med Mads Pærregaard som nr. 2 på listen, så rigtig flot af de to drenge 🙂
Så da drengene gik på banen mod Viby var det som Under Dogs, men med indstillingen om at de ikke ville give sig uden kamp! Og der var lagt i kakkelovnen, for udover temperaturen var på smeltepunktet i hallen så blev der kæmpet ved de blå borde!
Efter første runde stod holdkampen 2-2, efter doublerne stod den 6-4 til HGI og der var nerver på til det sidste, men heldigvis blev de sidste singler hevet i land og HGI vinder semifinalen 8-6 over Viby, som dermed skulle spille om bronze mod Horsens.
Finalen blev sat i gang kl. 15 og modstanderen var favoritterne fra Roskilde BTK, som havde Allan Bentsen med som head coach. Roskilde have mødt og slået Horsens i deres semi-finale og havde i øvrigt vundet grundspillet på østsiden.
Cheftræner Ola Lindberg havde haft drengene med ude i det dejlige vejr under pausen mellem de to kampe og taget en snak om motivation, kampgejst og viljen til at vinde! Og hvad han end sagde til drengene, så virkede for det var tændte HGI drenge der gik på banen og kæmpede måsen ud af shortsene!
Og det blev en ren gyser finale hvor kampe blev vundet og tabt, heraf nogle overraskelser undervejs. Holdene fulgtes af frem til doublerne med stillingen 4-4. Daniel er i sin første kamp på et tidspunkt bagud 1-9 i 4. sæt og det ser sort ud, men han har ikke fået tilnavnet ”comeback boy” for ingenting…. Daniel kører dernæst en stribe på point hjem, kommer på 10-9 og vinder sættet 12-10 og dermed kampen 3-1!!!
I sin næste single møder Daniel Sune Petersen og det blev et brag af en kamp, som blev afgjort med cifrene 11-8 i femte – flot spil!
I doublerne valgtes samme opstilling som i semifinalen, med Mads/Mads og Daniel /Rasmus og hvor førstenævnte nappede den første double 3-0
Daniel og Rasmus var i problemer i deres, de kommer bagud 0-2 og bagud 7-10 i 3. sæt, men Daniel og Rasmus VILLE vinde og kæmper sig tilbage i kampen og vinder 5. sæt med cifrene 11-9!
HGI på 6-4 inden den sidste singlerunde, hvor spændingen er intens og næsten lige så ulidelig som varmen og iltmanglen i hallen!
Daniel vinder sin 3. single medens Mads Pærregaard taber sin, 7-5 til HGI inde de to sidste og afgørende singler.
Mads Zebitz og Rasmus kæmper begge indædt ved bordet medens der bliver bidt negle på sidelinjen. Drengene har nu fundet det skarpere spil frem og kommer begge foran 2-1 i sæt. Mads Zebitz afgør dog sin kamp først idet han vinder 3-1 og dermed kan Hillerød juble med en samlet 8-5 sejr over Roskilde BTK og efterfølgende modtage medaljer og hyldest som Danmarksmestre for hold i Juniordivisionen 2016 – første gang siden 2010 i HGI regi  🙂

Hillerød er klar til slutspillet i Juniordivisionen

Mens der blev afholdt generalforsamling i FrederiksborgCentret torsdag aften, var vores juniorhold i Odense, for at spille den sidste kamp i grundspillet. Mads Pærregaard, Daniel Simonsen, Mads Zebitz og Rasmus Brender hev en 8-4 sejr hjem mod OB-drengene. Dermed nåede holdet op på 11. point og en 2. plads i… Continue reading

30 HGI spillere kæmpede i Roskilde GP

Som altid var Camp HGI tætpakket med hele 30 spillere samt mange forældre og coaches, som alle samledes under vores efterhånden velkendte faner da Roskilde Grand Prix blev afviklet i weekenden, og naturligvis kom der sejre med hjem.

HGI Hillerød Bordtennisklub Banner 2016

HGI’s Bannere dannede rammen om Camp HGI som heldigvis ofte var affolket da spillerne i stedet kæmpede på banerne.


 
Bauhaus Arena Cup 2016 var 4. afd. af Dansk Bordtennis Unions Grand Prix serie, og en Grand Prix sejr blev det da også endnu engang til, da Daniel Simonsen i finalen besejrede Peter Svenningsen i Drenge Elite. Daniel spillede sig også til en 4. plads i Junior Elite. Herudover var der flotte sejre til Joachim Leth Simonsen i Hr Junior D og til Lars Svarer Johansen i Hr kl 6.  🙂
Lars Svarer Johansen vinder Roskilde GP 2016 Hr Kl 6 HGI Hillerød Bordtennis Daniel Simonsen HGI Hillerød Bordtennis vandt Roskilde GP 2016 Drenge Elite
Albert Wolfsberg fik en flot 2. plads i Puslinge B, og Skævinge afdelingen var repræsenteret ved Theis Nurminen Pedersen som vandt Bronze i Puslinge D.
Theis Nurminen Pedersen HGI Hillerød Bordtennis SkævingeAlbert Wolfsberg HGI Hillerød Bordtennis 2016
Laura Schyberg blev nr 3 i Yngre Pige B.
I Yngre Drenge Elite nåede Alexander Attrup Mejer 1/8 finalen, William Beck og Alexander Sønderby Hansen 1/4 finalen mens Carl Carstensen Køngerskov nåede semifinalen.
I Pige Elite tabte både Mia Dong og Celine Sophie Røn Andersen i første runde.
I Drenge Elite nåede William Beck til 1/16 finalen.
I Drenge B blev 1/8 finalen endestationen for Thomas Garde, Anton Dong og Carl Carstensen Køngerskov.
I Junior Elite nåede Mads Zebitz Larsen 1/16, Mads Pærregaard 1/8, Nicolai de Voss 1/4 og som nævnt ovenfor klarede Daniel sig til semifinalen.  I Damejunior B nåede Celine Sophie Røn Andersen semifinalen.
Nicolai de Voss HGI Hillerød Bordtennis Nr 5 Roskilde GP 2016 Junior Elite

I Junior Elite 1/8 dels finalen fik tilbagevendte Nicolai de Voss revanche for et 6 år gammelt nederlag mod grønlandske Ivik Nielsen.


I U21 Elite tabte både Mads Zebitz og Mads Pærregaard første kamp.
Adrian Akier nåede 1/8 finalen i U21 B.
I Hr. Kl 1 blev formand Hjermind først stoppet i semifinalen efter at have besejret Tomasz Akier i 1/4. Mads Zebitz nåede 1/16 finalen.
HGI Hillerød Bordtennis 2016 Roskilde GP Hr Kl 3

Weekenden endte med at to af hallens yngste deltagere, Alexander og Carl vandt henholdsvis sølv og bronze i Hr Kl 3


I Hr. Kl 3 nåede William Beck 1/16 finalen, Jens Steffensen og Thomas Garde 1/8, Daniel Attrup Mejer 1/4, Carl Køngerskov semi- og Alexander S Hansen finalen hvor han måtte strække bat mod en hel del ældre Frodi fra Færøerne.
I Hr. Kl 5 nåede Lars Svarer til 1/4 finalen.
Derudover en række spillere som alle kæmpede bravt og gjorde god figur, samt præsenterede HGI på bedste vis, dog uden at komme videre fra deres respektive puljer.
Spillerudvalg Ungdom ønsker at takke alle for en fantastisk klubånd, og et fremragende socialt samvær weekenden igennem, vi er stolte over at være en del af vores klub og de mange søde mennesker der er i og omkring den  🙂
Også en stor tak til vore mange coaches, Ola Lindberg, David Blomberg, Nicolai de Voss, Frederik Ryborg og Markus Mikkelsen for deres indsats der gjorde en forskel, og til spillerne for at vise glæde og gejst.
Stort tillykke med alle resultaterne  🙂
Se flere af Mark Zebitz flotte billeder fra weekenden HER.
Alle resultater kan ses på Bordtennisportalen HER.
Se også invitationen til 5. afd. af GP som afvikles i Brøndby, og mange flere stævneinvitationer HER.
AF: Claus Pærregaard / Louis de Voss.
bygma

HGI spillere hædret ved Idrættens Dag

Hvert år samles Hillerøds bedste idrætsudøvere til hædring for deres flotte resultater, og som der er tradition for, var HGI Hillerød Bordtennis repræsenteret med mange spillere.
I år var 9 bordtennisspillere indstillet til at blive hædret, og mange forældre, familiemedlemmer og andre interessede var mødt op for at bakke op om spillerne i Frederiksborgcentret.
Daniel Simonsen, Peter Trans, Mia Dong, Isabella Høybye Andersen, Alexander Sønderby Hansen, William Beck, Carl Køngerskov, Mads Zebitz og Celine Sophie Røn Andersen var indstillet for deres mange flotte præstationer i 2015. Desværre var Mia og Peter forhindret i at deltage.
Som året er startet i år, kommer der måske til at være mange flere indbudte bordtennis spillere til næste år. Efter at have set alle de medaljer både veteraner og ungdoms spillere kæmpede sig til i sidste weekends ØM lover året ihvertfald godt.
Udover vores seje bordtennis spillere, blev bl.a. bueskytter fra Hillerød Bueskydning , orienterings løbere fra FIF, gymnaster fra HGI gymnastik og trampolin, fodboldspillere fra HGI (heriblandt Daniels storesøster Silje) også hædret.
Vi håber at endnu flere interesserede har lyst til at møde op til næste års udgave af Idrættens Dag, og deltage i dette festlige arrangement som Hillerød Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg skal have stor tak for at afholde. Det er altid en fornøjelse at se hvor mange Hillerød udøvere der rent faktisk vinder medaljer fra lige fra ØM/SM til Verdensmesterskaber.

HGI Hillerød Bordtennis blev hædret ved Idrættens Dag 2015

Der blev hygget ved bordtennis bordet 😉


Vore spillere var indstillet for:

  • Daniel Simonsen: Guld i DM Yngre Drenge Single, Double og Mix. Double samt Guld ved Top 12.
  • Peter Trans: Guld i DM Drenge Double, Bronze i Drenge Single samt Bronze ved Top12.
  • Mia Dong: Sølv i DM Dr/pige Mixed Double samt Bronze i Pige Double m. Isabella Høybye Andersen
  • Isabella Høybye Andersen: Bronze i DM Pige Double m. Mia Dong
  • Alexander Sønderby Hansen: Guld ved ØM Puslinge A Single + Double m. William Beck, Sølv ved Puslinge Top12
  • William Beck: Guld ved ØM Puslinge A Double m. Alexander S Hansen, Bronze ved Puslinge Top12
  • Carl Køngerskov: Guld ved ØM Yngre Drenge (B) Double.
  • Mads Zebitz Larsen: Guld ved ØM Mixed Double m. Mia Dong
  • Pigedivisionsholdet (Celine, Mia og Isabella): Sjællandsmesterskab i Pigedivisionen, Bronze v. Danmarksmesterskab.

HGI Bordtennis hædret ved Hillerød kommunes Idrættens dag 2015
Se alle vores udsendte fotograf Mark Zebitz’s flotte fotos HER.
Se også Hillerød Postens fine billedeserie fra hædringerne HER.
Eftermiddagens program m.m. kan ses på Hillerød Kommunes hjemmeside HER.

Hillerød topper 1. og 2. division

Weekenden bød på masser af bordtenniskampe med Hillerød deltagelse. Blandt andet spillede vores 1. og 2. hold kamp både fredag aften og søndag formiddag.

1. division

Fredag aften var Hillerøds 1. divisionshold i Herlev. Casper Tingleff, Jesper Møller, David Blomberg og Mathias Jensen var med.
Herlev er kommet godt fra start i år. Inden aftenens kamp, havde Herlev samlet 5 point i 3 kampe. Hillerød-drengene havde derfor set frem til en god og spændende kamp, men Herlev stillede  desværre kun stillede med 3 mand. 2 af Herlevs spillere er gode kendinge – Både Dennis Dyhr Rasmussen og Frank Gyldskov-Redke har tidligere spillet for Hillerød (Frank er træner for serie- og motionistholdet om mandagen). Herlevs 3. mand var Kenneth Nielsen.
Det blev en klar sejr til Hillerød på 8-2. Se kampdetaljerne her

Herlev Hillerød GI Score
Frank Gyldskov-Redke
Jesper Møller
0 – 3
Dennis Rasmussen
David Blomberg
1 – 3
Kenneth Nielsen
Casper Tingleff
0 – 3
(Ikke fremmødt)
Mathias Jensen
0 – 3 W.O.
Frank Gyldskov-Redke
David Blomberg
3 – 2
Dennis Rasmussen
Jesper Møller
0 – 3
Kenneth Nielsen
Mathias Jensen
2 – 3
(Ikke fremmødt)
Casper Tingleff
0 – 3 W.O.
Kenneth Nielsen
Frank Gyldskov-Redke
Casper Tingleff
Mathias Jensen
3 – 2
(Ikke fremmødt)
(Ikke fremmødt)
Jesper Møller
David Blomberg
0 – 3 W.O.
Frank Gyldskov-Redke
Mathias Jensen
Kenneth Nielsen
David Blomberg
Dennis Rasmussen
Casper Tingleff
(Ikke fremmødt)
Jesper Møller

Søndag spillede holdet igen på udebane. Denne gang mod Vestegnen i Brøndbyhallen. Det var igen Jesper, Casper, David og Mathias, der var på holdet.
Det var et stærkt hold, der ikke overlod nogle chancer til Christian Ryding, Michael Ryding, Oliver Petersen og Marcus Gøgsig fra Vestegnen. Hillerød vandt 8-0. Se eventuelt kampene her http://bambuser.com/v/5876767 og her http://bambuser.com/v/5876744.

Vestegnens BTK 2 Hillerød GI Score
Oliver Petersen
Jesper Møller
0 – 3
Christian Ryding
David Blomberg
0 – 3
Marcus Gøgsig
Mathias Jensen
0 – 3
Michael Ryding
Casper Tingleff
1 – 3
Oliver Petersen
David Blomberg
0 – 3
Christian Ryding
Jesper Møller
1 – 3
Marcus Gøgsig
Casper Tingleff
0 – 3
Michael Ryding
Mathias Jensen
0 – 3

2. division

2. divisionholdet bestod i denne weekend af Daniel Simonsen, Markus Mikkelsen, Mads Zebitz, Mads Pærregaard og Tomasz Akier. Det blev nogle tætte kampe.
Fredag vandt holdet med 8-6 over Virum

Hillerød GI 2 Virum 3 Score
Markus Mikkelsen
Martin Buch Andersen
2 – 3
Tomasz Akier
Peter Svenningsen
1 – 3
Daniel Simonsen
Lars Starup
3 – 1
Mads Pærregaard
Brian Nielsen
3 – 2
Markus Mikkelsen
Peter Svenningsen
3 – 0
Tomasz Akier
Martin Buch Andersen
0 – 3
Daniel Simonsen
Brian Nielsen
3 – 1
Mads Pærregaard
Lars Starup
3 – 1
Markus Mikkelsen
Tomasz Akier
Peter Svenningsen
Martin Buch Andersen
3 – 1
Daniel Simonsen
Mads Pærregaard
Lars Starup
Brian Nielsen
2 – 3
Markus Mikkelsen
Brian Nielsen
3 – 0
Daniel Simonsen
Peter Svenningsen
0 – 3
Tomasz Akier
Lars Starup
3 – 1
Mads Pærregaard
Martin Buch Andersen
0 – 3

og søndag spillede de 7-7 mod Nyråd /Frem

Nyråd/Frem Hillerød GI 2 Score
Morten Villadsen
Markus Mikkelsen
2 – 3
Jann Leerbæk
Daniel Simonsen
2 – 3
Hans Hulbæk Petersen
Frank Nielsen
3 – 2
Dan Hansen
Mads Zebitz Larsen
3 – 0
Morten Villadsen
Daniel Simonsen
0 – 3
Jann Leerbæk
Markus Mikkelsen
0 – 3
Hans Hulbæk Petersen
Mads Zebitz Larsen
3 – 0
Dan Hansen
Frank Nielsen
3 – 0
Hans Hulbæk Petersen
Morten Villadsen
Mads Zebitz Larsen
Daniel Simonsen
1 – 3
Jann Leerbæk
Dan Hansen
Frank Nielsen
Markus Mikkelsen
3 – 2
Morten Villadsen
Mads Zebitz Larsen
3 – 0
Hans Hulbæk Petersen
Daniel Simonsen
2 – 3
Jann Leerbæk
Frank Nielsen
3 – 1
Dan Hansen
Markus Mikkelsen
0 – 3

Daniel Simonsen og Markus Mikkelsen ligger lige nu henholdsvis nummer 1 og 2 på rækkens topliste.
Både 1. og 2. divisionsholdet ligger her til aften på førstepladsen i hver deres række. Det kan dog ændre sig, da forfølgerne endnu er registreret for færre kampe.
DHL er hovedsponsor for HGI Hillerød Bordtennis

Fortællinger fra OsterCup i Flensborg

I påsken var HGI repræsenteret ved det det internationale stævne OsterCup i Flensborg. Læs beretningerne fra Mads Pærregaard og Peter Carstensen, samt redaktørens indlæg om en succesfuld tur for et samlet ØBTU-hold her:

Junior-tur til Flensborg

Af Mads Pærregaard
Torsdag (Skærtorsdag) formiddag drog Rasmus Brender, Mads Zebitz, Mads Pærregaard mod Flensborg sammen med coach Ola Lindberg. Vi vidste fra starten det ville blive en hård rejsedag, da der var sporarbejde, og efter ca. 5 timers rejse var vi fremme ved vandrerhjemmet. Vi skulle ikke lave så meget, da vi skulle være klar til holdkampe fredag.

madsograsmus

Holdturnering – Fredag
Vi var kommet i pulje med 1 dansk hold samt 3 tyske, hvilket var hvad vi ønskede, da vi gerne ville møde andre modstandere end de sædvanlige. Vi skulle starte første holdkamp kl. 9, som var mod Hertha Berlin. Vi vidste ingenting om vores modstandere, men vi ville hverken over- eller undervurdere dem. Vi startede godt ud, og kunne hurtig se vi var en del bedre end dem, Rasmus vinder 3-0, Mads P med 3-1, dog kunne Mads Z ikke rigtigt komme i gang og tabte desværre 1-3, stillingen var altså 2-1 efter første kryds. Herefter var der ikke meget slinger i valsen, og næste 3 kampe blev vundet med 3-0, og så var vi godt i gang med en samlet 5-1 sejr.
Herefter gjaldt det vores danske modstandere, som vi dog ikke kendte så godt. Hjemmefra havde vi kigget lidt, og vi var KÆMPE favoritter i denne kamp. Jeg tror heller ikke kampen varede mere end 50 minutter, og så havde vi vundet 5-0.
Så var det frokost pause, da vi først skulle spille næste kamp kl. 15. Tiden gik med afslapning, i mens vi kiggede vores kommende modstandere af.
Klokken blev 15 og vi skulle møde VETTS, som havde vundet deres 2 første kampe. Denne kamp var knap så succesfuld. VETTS var en del bedre end vores andre modstandere, alle kampe var tætte, og så vidt jeg husker tabte vi alle i 5 sæt, kampen endte 5-1. Kun Mads Z kunne vinde en 5-sætter.
Sidste kamp var mod Hamborg, som ikke af lige så højt niveau, vi vandt hurtigt kampen 5-0, og så kunne vi komme hjem og spise aftensmad, hvilket skete på et lokalt værtshus, det var vi virkelig begejstret for, og endte med at spise her alle dagene.

Rasmus

Singleturnering – Lørdag
Så blev det lørdag, hvilket betød at det stod på single-turnering. Dagen startede “godt” ud, da vores chauffør havde glemt os, så vi var i hallen kl. 8.50 og skulle spille kl. 9.
Vi kom i gang, og efter indledende puljespil var både Mads Z og Rasmus videre som 2’ere i deres pulje, og skulle derefter møde en 1’er i kval kamp. Mads P blev 3’er og skulle så i ”trøsterunden”.
Desværre tabte både Mads Z og Rasmus deres kvalkampe om videre spil, så turnering sluttede desværre for dem der.
Efter at have ventet ca. 3 timer skulle Mads P i gang med ”trøsterunden”, han vandt de 3 første kampe i cuppen, men måtte se sig slået i semifinalen med 3-1. Derefter gik turen hjem og videre på værtshus for at få en god middag.

Mads Z

Holdturnering – Søndag
Lørdagens resultat betød at vi blev 2’er i pulje. Vi skulle så i dag ud i en kvalkamp mod en 3’er, hvilket blev Hannover, om at møde en 1’er, FBTU, om at komme i vinderpuljen, placeringer 1-4.
Hamborg viste sig hurtigt at være nogle spillere med en anden spillestil, end hvad vi er vandt til. Dog hev vi kampen hjem rimelig enkelt med 5-0.
Så stod den på kvalkamp mod FBTU, vindere i 1-4 puljen og taberen i 5-8 puljen. Jeg kan nu advarer om drama og en lang beskrivelse. Allerede fra start kendte vi dette hold bedre, og har mange gange spillet mod dem.
Kampen startede godt ud, da Mads P slog Lukas Munk med 3-2, dog blev føringen reduceret hurtigt, da Rasmus desværre tabte i femte til Casper Bonde.
Så skulle Mads Z og Rasmus i ilden. Mads Z slog flot Jakob Nielsen 3-0, mens Rasmus slog Lukas Munk 3-1, hvilket betød en føring på 3-1.
Så skulle Mads P og Mads Z i kamp. Mads P tabte desværre til Jakob Nielsen, og efter en føring i femte på 9-7 tabte Mads Z desværre til Casper Bonde. 3-3 var stillingen nu.
I sidste kryds lagde Rasmus ud med en sejr over Jakob Nielsen, 4-3 til os. Så gjaldt det bare om at få en sejr i de 2 sidste kampe, det blev det desværre ikke. 3 gange 3-1 til FBTU, betød at vi måtte tage til takke med at spille om 5-8 pladserne, hvilket var en kæmpe skuffelse.
De kampe behøver jeg ikke gå i detaljer med, da skuffelsen over nederlaget til FBTU stadig sad i os, gad vi ikke rigtigt spille, og endte dermed på en 8. Plads, hvilket var lidt af en skuffelse.
Alt i alt var det dog en god turnering, og man kunne få prøvet nogle ting af inden DM på hjemmebane.
Turen blev da også endnu “bedre”, da vi skulle sidde i tog i ca. 7 timer, først blev vores tog aflyst, derefter noget med signalfejl og til sidst en personpåkørsel. En forventet hjemkost omkring 17, blev altså ændret til en hjemkost kl. 22 – pyyh.
Tak for turen til Rasmus, Mads Z og Ola, alt i alt var det skam meget hyggeligt 🙂
Af Mads Pærregaard
——————————-

De yngste på tur til OsterCup

Af Peter Carstensen

Oster Cup 3-dages hold og individuel turnering i Flensborg I år med hold fra Sverige, Tyskland og Danmark. HGIs ungdomshold bestod af Alexander, William, Felipe og Carl.

 
Afgang fra Hillerød torsdag eftermiddag og ankomst senere på aftenen i Flensborg. Det var med spændte og forventningsfulde drenge på bagsædet at turen gik over Fyn og Jylland – snakken og gassen gik ihverfald lystigt på bagsædet.
Turneringen består af indledende 3-mands holdturnering fredag og placeringskampene søndag samt en individuel turnering lørdag. De 4 drenge spillede med oversidder i gruppen op til årgang 00. Indledende puljekampe i gruppe med 4 andre hold af i alt 20 deltagende hold. Der spilles single til 5 sejre.
Niveauet i gruppen var lige fra Puslinge A til Drengedivision. Dagens program startede kl 9.00 med 1. kamp kl 11, herefter kl 13, 15 og 17. Status kl 19 var en 4. plads i gruppen efter 3 nederlag og en afsluttende sejr på 5-0, hvilket betød at de søndag skulle spille om placeringerne 13-20.
Sportschefen havde hjemmefra dikteret positiv indstilling og fokus på at tage spillet fra træningslokalet med i kampene – og det lykkedes ganske godt. Der var rigtig god holdånd, opbakning og coaching i løbet af dagen – dejligt at opleve.
1. kamp søndag afgjorde om de ville komme i placeringsgruppe 13-16 eller 17-20. En stærk præstation af alle gjorde at morgenens kamp blev kørt sikkert i hus med 5-0 over et tysk mandskab.
Herefter fulgte 3 gruppe kampe mod hold fra alle 3 nationer og især kampen mod Ängby var velspillet – desværre tabte holdet med 5-3.
En gruppe trætte drenge og forældre kunne søndag eftermiddag modtage diplomet for en 16. plads i Oster Cup 2015. Målet var at alle fik gode kampe mod nye ukendte modstandere. Målet var ligeledes at tage spil og indstillingen træningslokalet med, og det forsøgte alle også at gøre – samlet set var turen en succes både spillemæssigt og socialt – kommer vi tilbage næste år? Helt sikkert!

HGI med i ØBTU-succes

Af Torsten Olav Sejr Hansen
ØstDanmarks BordTennis Union havde samlet et hold bestående af Mikkel Emborg fra Greve, Emil Lynge Sørensen fra Amager og sidst men ikke mindst HGI’s Daniel Simonsen.

Under ledelse af ØBTU-coachen Markus Mikkelsen (også træner i HGI), viste dette hold at de tilsammen er et hold, der kan bide skeer med de bedste. Og det gjorde de. Uden problemer spillede de sig sikkert i finalepuljen (om 1-4. pladsen), hvor de slog både et tysk hold samt de tilsvarende sammensatte mandskaber fra FBTU og JBTU. Som ubesejrede gennem hele turneringen blev det til en 1. plads til Daniel Simonsen og ØBTU-holdet 🙂
I singleturneringen rakte det til en 5. plads for Daniel Simonsen og en 3. plads for Mikkel Emborg.

2014-10-29_094707

2 flotte priser til bordtennis afdelingen

Overraskelsen var stor da drengene fra sidste års vindende Drengedivisionshold så sent som søndag, fik besked fra formanden at de gerne måtte møde op på HGIs generalforsamling iført klubtøj.
De havde nemlig fået den store ære at blive udnævnt som HGI Årets Idrætsnavn 2014 for deres flotte og overraskende præstation da de vandt Drenge Divisionen ved slutspillet  i Odense 2014.
Peter Svenningsen, Daniel Simonsen, Mads Zebitz,, Andreas Bjerregård, Simon Vinding Brodersen var alle mødt op og modtog prisen overragt af sportschef Jesper Møller og Formand Thomas Hjermind Jensen. Samt nogle rigtig flotte buketter 🙂
Overraskelserne ville ingen ende tage, da gruppen fik besked på at blive stående lidt endnu. Denne gang var det Jesper Møller der måtte modtage rosende ord sammen med hæderen årets HGI Lederpris.
Prisen var motiveret af Jepsers engagement i både eliten, bredden og de mange nye tiltag i klubben med både skolebordtennis, SFO turnering og morgentræning.
Motivation for HGI Prisen 2014 – Danske mestre i bordtennis – Drengedivision (pdf)
Motivation for HGI Lederpris 2014 – Hillerød G.I. Bordtennis – Jesper Mølle (pdf)
hhm-logo

OB Grand Prix bød på 20 deltagere, 3 coaches, 2 ledere… og 2 GP-sejre

Det var cheftræner Ola Lindberg, Sportschef Jesper Møller og ildsjælen Rikke Salomonsen som havde påtaget sig at coache HGI’s spillere. .
Ud over Lone (Daniels mor) og Peter (Carls far) deltog også senior spillerne Mark Zebitz og Torsten Hansen, som også gav en hånd med undervejs med de praktiske aspekter og det samm ligelede gjorde klubbens mandagstræner Markus Mikkelsen.
1420017_10152846902592560_1340281214_n
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Turen kom lidt skævt fra start pga forsinkelser fra Hovedbanen, hvor flere togafgange var aflyst. Med ca. 40 minutters forsinkelse kom vi dog afsted og toget kunne rulle ud fra perronen med Ola, Lone og 16 spillere.
Vi skulle overnatte i OB’s klublokale, så vi havde masser af plads at boltre os på.
Rikke, Peter og Mark ventede i lokalet ved ankomst og Jesper dukkede op senere efter at have deltaget i BAT-kursus også i Odense.
Lørdag morgen havde Ola spillerne med til morgenløb lidt i syv, inden vi kørte til Odense Idrætshal for at spise morgenmad og checke ind.
Jesper briefede spillerne om weekendens coaching plan. Alle havde ansvaret for at coache en kammerat i løbet af weekenden i det omfang det var muligt.
Fra HGI-lejren i B-afsnittet i Hal 1 var der god mulighed for både at følge de mange spillere i action, og for at de spillere der først skulle spille senere, kunne hygge sig sammen.
I formiddagens blok var bl.a. Alexander S.Hansen, Andreas Bjerregaard, Jesper Larsen, Peter Trans, Mads Pærregaard, Mads Zebitz og William Beck i gang. I Junior A var det så som så med succesen, idet ingen HGI’ere nåede længere end 1/16-finalen. Til gengæld gik Daniel Simonsen hele vejen til finalen i Herre U21 B, hvor han også tog sejren over Esbjergs Daniel Wolf.
Torsten Sejr Hansen var kørt fra Hillerød om formiddagen og nåede lige at få lidt frokost inden han i Blok 2 skulle deltage i Herre Klasse 3. Han blev en vinder af puljen, men røg desværre ud i den første cup-kamp – En anden gang overvejer Torsten, at spille nogle lidt længere kampe i puljen, så der ikke går 1½ times ventetid inden cupkampene starter!  Jesper Larsen fik en enkelt sejr i sine klasse 3 pulje, men det rakte ikke til avancement.
TSH_4979
 
 
 
 
 
 
 
 
Klubturens yngste deltager Albert Wolfsberg servede og loopede sig til en flot guldpokal i Puslinge C.
Albert Fosborg trak det korteste strå i sin pulje i Drenge B. 2 sejre i 3 kampe var ikke nok, da han desværre havde den dårligste sætscore. For Alexander S. Hansen var det til gengæld nok med 1 sejr i hans 3-mands pulje – men 1/8-finalen blev endestationen. Jakob Kjær deltog også i Drenge B, men uden at gå videre fra puljen.
TSH_4898
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
I Drenge Elite deltog Peter Trans og Daniel Simonsen. Peter vandt rækken ved GrandPrix-stævnet i Århus for en måned siden, og han var opsat på at gentage sejren. Der var heller ingen slinger i valsen. På vejen til finalen slog han Andreas Hjortskov, Mikkel Emborg og Martin Buch Andersen. Finaleopgøret mod Peter  Svenningsen blev spillet med massiv HGI-opbakning fra hallens tilskuerrækker, og Peter Trans hev sejren hjem med 3-1 – GrandPrix-sejr til Hillerød  🙂 .
Daniel spillede sig til kvartfinalen, hvor han tabte til netop Peter Svenningsen.
Jensens Bøfhus fik en opringning om at vores bordbestilling måtte rykkes en halv time. Den sidste HGI’er var nemlig ikke færdig endnu. William Beck spillede semifinale i Yngre Drenge B, men i denne kamp var HGI-lejrens hujen og heppen ikke nok – OB’s Jens Boelt Mortensen var for stærk.
Endelig afgang til Jensens’ store bøffer og fadøl…. og en hel masse børnemenuer …. Og vist nok også lidt tag-selv-softice J
Spillerne kender rutinen – efter aftensmad var det hurtigst muligt hjem i seng…. Zzz…zzz…zzz og så ud i den mørke morgen til morgenløb – Aaaaah! Så er kroppen i gang.a
Søndags blok 1 startede med lidt af en udfordring for Mads Pærregaard. Han skulle møde Roskildes 1. divisionsspiller Patrick Stobberup. Mads gjorde det godt og han bragte sig faktisk på 1-1 (i sæt)og 7-4 inden Patrick med en time-out fik vendt kampen til 3-1 i hans favør.
Celine Røn Andersen og Isabella H. Andersen var med i Pige B. Isabella vandt sin pulje og nåede til kvartfinalen.
Carl C. Køngerskov fik en flot 1. plads i Yngre Drenge C.
Efter en top-placering i klasse 7 ved det nylige Dalby-stævne var Mark Zebitz rykket op i klasse 6. Det gik ud over ”lokal-rivalen” Marielle Nielsen-Hansen fra Slangerup. 3-0 til Mark. Desværre var Simon Rokkjær og Jens-Erik Nielsen for stærke, så Mark gik ikke videre fra puljen.
I Drenge C var der stor HGI-deltagelse af Niels Thøgersen, Joachim Leth Simonsen, Andreas Rønn, Bastian Smith-Sivertsen og Jacob Kjær Rasmussen. Jacob viste sig som Hillerøds bedste kort, da han nåede en plads i semifinalen.
TSH_4788
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Daniel Simonsen var topseedet i Yngre Drenge A, men i semifinalen var modstanden stærk i form af Amager BTK’s Emil Lynge Sørensen. Emil blev ved med at placere sine åbningsloops perfekt, så han kunne presse Daniel langt væk fra bordet, og med det spil nåede kampen helt ud i 5 sæt. En af Daniels stærkeste sider er dog netop spillet fra distancen, hvor han får de mest utrolige bolde tilbage. Daniel klarede sig da også igennem og vandt 11-6 i afgørende sæt.
I finalen stod Daniel over for Mikkel Emborg. Daniel virkede ovenpå kampen igennem, og med en 3-0 sejr  sikrede han Hillerøds anden GrandPrix-sejr  😀
I stævnets sidste blok var det unge Alexander S. Hansen og endnu yngre Albert Wolfsberg der stod for Hillerøds bedste resultater. Begge drenge nåede semifinalen i henholdsvis Puslinge A og Yngre Drenge D.
En lang weekend med masser af flotte resultater, gode kampe og kammeratligt samvær mellem spillerne var nu næsten slut. Spillere og ledere havde dog en lang togtur hjem – heldigvis blev togturen en smule kortere af, at flere forældre var kørt til Roskilde for at hente alle spillerne. Tak for hjælpen  😀
 

 

 

Hillerøds senior divisionshold har haft en forrygende weekend

Hillerøds senior divisionshold har haft en forrygende weekend.
Se video og link til Hillerød Postens dækning nederst i artiklen.
Fredag
Det hele startede fredag aften, med opgørene Hillerød – Virum (1. division) og Hillerød – Brønshøj i 2. division.
Virums David Hindersson, Lars Hauth, Steffen Aagesen og Jannik Larsen var nok af de fleste betragtet som svage favoritter mod Hillerøds hold, som bestod af Jesper Møller, Casper Tingleff, Mathias Jensen og Frederik Stark. Hillerød kom alligevel foran 2-0 via sejre til Mathias over David Hindersson og Frederik Stark over Jannik Larsen.
Casper Tingleff, der har haft en god sæsonstart, skulle møde Steffen Aagesen – et opgør hvor de 2 skiftedes til at vinde sæt, men i 5. sæt trak Steffen fra og vandt 11-7. Samtidig var Jesper Møller i gang mod den tidligere landsholdsspiller Lars Hauth. Første sæt gik klart til Hauth, og selv om Møller udlignede, var Hauth stærkest og vandt 3-1. Nu 2-2 i holdkampen.
Frederik Stark var i hopla, og han vandt sikkert 3-0 over David Hindersson, mens Mathias tabte til Jannik Larsen.
Casper Tingleff pressede Lars Hauth med tabte i 5. sæt. Heldigvis kunne Jesper Møller  bringe balance i regnskabet ved at vinde 3-1 over Steffen Aagesen.
Link: Virum-Sorgenfri Bordtennisklub
Hillerøds 1.hold har ikke tradition for at vinde mange doubler, men fredag lykkedes det hele. Nicolai de Voss gjorde nu comeback på 1. holdet, da han blev indskiftet i doublen i stedet for Jesper Møller, og sammen med Frederik Stark var han flyvende. 11-9, 11-4, 11-9 over Steffen og David. Mathias og Casper havde det sværere mod det rutinerede par Lars Hauth og Jannik Larsen, men med stærk opbakning fra både medspillere og et godt hjemmepublikum, hev de sejren hjem til Hillerød-føring 6-4.
Casper Tingleff okt 2014
Lars Hauth afsluttede sit hattrick ved at besejre Frederik Stark der ellers bed godt fra sig i en underholdende kamp. Casper Tingleff var aldrig presset i kampen mod David Hindersson og vandt 3-0. Hov, nu var stillingen 7-5 og det ene point var i hus – det havde hjemmepublikummet ikke regnet med. Nu kom der for alvor gang i hænderne, og der var stor opbakning til Mathias Jensen, der sikrede den endelig 8-5 sejr, ved at vinde 3-1 over Steffen Aagesen.
På bord 3 og 4 spillede Hillerød mod Brønshøj, hvor Peter Trans, svenske Emad, Tomasz Akier og Jan Enevoldsen vandt med 9-5. Undervejs var der et interessant opgør mellem 2 af Danmarks bedste drengespillere i øjeblikket – Hillerøds Peter Trans mod Brønshøjs Thor B. Christensen. De pressede hinanden og leverede en spændende og underholdende kamp, hvor Thor blev sejrherre med 3-2.
Søndag
Hillerød mødte Roskilde – 1.divisions tophold (som dog ikke kan rykke op, da de i forvejen har et hold i Stigadivisionen).
Holdleder Casper Tingleff valgte at stille med sammen hold som fredag – sandsynligvis efter devicen “why fix it if it aint broken?”. De skulle kæmpe om point mod Patrick Stobberup, Casper Gammelmark, Jonathan Koefoed og Leonids Maslovs.
Både Jesper Møller og Frederik Stark var slidte efter at have spillet fredag og også lørdag i deres svenske klubber (hhv. Skurup og Höganäs). Frederik blev dog ikke skånet – han lagde ud med en 5-sætter mod Leonids, som desværre gik til Leonids. Mathias kunne ikke rette op på det, da han tabte til P. Stobberup. Stilling 0-2.
Casper Tingleff gav Hillerød lidt håb ved at vinde over Casper Gammelmark, men Jesper Møller virkede ikke klar og tabte til Jonathan Koefoed.
Link: Roskilde Bordtennis, BTK 61
I 2. singlerunde blev det 3-2 til Frederik Stark, 0-3 mellem Mathias og Leonids, 3-0 til Casper over Jonathan Koefoed og 1-3 mellem Jesper Møller og Casper Gammelmark. Stilling 3-5.
Mindste 1 doublesejr var nu nødvendig – det blev til 2 sejre 🙂 Igen meget overraskende, men nu begynder hjemmepublikummet snart at regne med sejre i doublerne! Stilling 5-5.
Frederik Stark har fået nogle flotte sejre i denne weekend, og han sluttede søndagen af med en sikker 3-0 sejr over Jonathan Koefoed. Casper Tingleff var aldrig i vanskeligheder og vandt 3-0 over Patrick Stobberup. 7-5 til Hillerød.
Mathias Jensen var tæt på en sejr, men måtte alligevel overgive sig til Casper Gammelmark… men inden da, var Jesper Møller allerede blevet færdig med holdseddelens sidste kamp mod Leonids – og i den kamp havde Jesper spillet sig varm. Heldigvis. Med en 3-0 sejr hev han nemlig den samlede sejr i land. 8-6 til Hillerød.
I 2. division var Thomas Hjermind Jensen tilbage på holdet, og Mads Zebitz fik debut. Sammen med Tomasz Akier og Peter Trans vandt de 9-5 over Virum. Debutanten Mads Zebitz fik en enkelt single sejr og en doublesejr sammen med Peter Trans.
Damerne
På udebane spillede Hillerøds damer i 1. division mod Holsted. Betina Bechersdahl, Yael Schade og Henriette Schöneman-Paul fik 5-5 i den kamp, og hænger på i toppen af division kun 1 point efter Ballerup og Holsted.
HILLERØD POSTEN VAR PÅ PLETTEN OG LAVEDE DENNE FINE ARTIKEL
Hillerød – Roskilde, Video


 Hillerød – Roskilde, 1. Division


 
Hillerød – Virum, 2. division 

Flest point på hjemmebane (ØBTUs holdturnering, uge 41)

Tirsdag var store-udebane-dag
… og det kunne godt desværre godt aflæses på resultaterne. Det var nemlig kun Hillerød 6 der i serie 2 hentede 1 point efter 7-7 i Esrum. Her blev det bl.a. til serie 2 debut for Betina Bechersdahl, der til daglig spiller i serie 4. Og sørme så… Betina fik en skalp, da hun vandt 3-2 over Preben Olsen. Jesper Larsen og Jesper Østergaard vandt hver 2, og Andreas Bjerregaard fik en enkelt sejr.
I Østdanmarksserien var der langt hjem efter et ærgerligt 6-8 nederlag til Dragør. På forhånd var Dragør favoritter, men via bl.a. en overraskende sejr til Mads Zebitz over Kim Høgsberg, og gode sejre til både Mads og Ragnar over Dragørs Jan Ghisalberti var Hillerød godt med i kampen – dog uden at få point i den sidste ende.
Hillerød 10 i serie 4 kunne ikke stille noget op i Farum, hvor det blev et 1-9 nederlag.
Hjemmebanen var bedre
Onsdag var der fyldt op i FrederiksborgCentret med 3 senior-ØBTU-kampe , 1 juniordivisionskamp og 1 pigedivisionskamp.
I heksekedlen ville seniorerne ikke stå tilbage for de flotte kampe i de unge DT-rækker.
Hillerød 5 i serie 2 havde besøg af Brønshøj, og her var der prygl i luften. Allan Dalberg, Henrik Brammer, Niels Reuther og Torsten Sejr Hansen måtte deles om titlen som man-of-the-match, idet alle vandt alle deres kampe… 14-0 til Hillerød med en samlet sætscore på 42-6. Hillerød topper serie 2 tabellen.
Serie 2 holdet. Henrik Korndahl Brammer, Allan Dalberg, Torsten Sejr Hansen og Niels Reuther
 
 
 
 
 
 
I serie 3 (Hillerød 7) spillede Henriette Shönemann-Paul, Morten Brammer og Bo Andersen mod holdet fra klubben Stefan. Holdet var bagud hele kampen igennem, men med en super slutspurt blev slutstillingen 5-5. Inden Mortens sidste kamp, fik han lidt coaching fra lillebror Henrik … ”prøv at vende dit bat”… og det hjalp. Han vandt nemlig med 3-2.
I serie 4 (Hillerød 9) var Betina Bechersdahl i hopla, og fik fuldt udbytte. 3 singlesejre og en double sejre sammen med Jan Amundsen. Jan vandt en enkelt single og Poul Bostrup vandt 2 – samlet stilling 7-3 til Hillerød. Holdet har lagt sig øverst i tabellen.
På udebane i Vejby tabte Hillerød 8 sin serie 3 kamp med 7-3. Lars-Henrik Bjørnbak, Lars Nørgaard og Bjørn Agger vand 1 single hver.